Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

”Der er tobis i banken” udtaler biolog fra DTU Aqua med ansvaret for den biologiske forvaltning af tobisbestande og tobisfiskeriet til TV Midt/Vest 28/5 og fiskerne supplerer, at de ikke har set noget lignende i tobisfiskeriet siden 1996.

Det er udtalelser som fortjener en uddybende kommentar fra Levende Havs tobisansvarlige.

Sagen er den: Siden 1998 har Levende Hav hvert år forstærket kritikken af det ”helt igennem ubæredygtige tobisfiskeri” som foregik de år. I 1998 faldt fangsterne fra 850.000 tons i 1997 til 640.000 tons i 1998 og i 1999 blev der fanget 520.000 tons. I 2003 kollapsede tobis fiskeriet med fangster på under 250.000. Derefter kom fiskeriet under en løbende kontrol. I 2005 og 2007 blev der fanget 150.000 tons (fordi fiskeriet blev stoppet i tide) og i 2008 250.000 tons også fordi det blev stoppet i tide. Det betød store indhug i tobisflåden, som vha. offentlige investeringer og i 2006 en kapitalisering af kvoter og rettigheder, blev kraftigt beskåret.  

Og i dag kan de enkelte fartøjer fange tobis som de kunne i midten af 90’erne og i år har de danske fiskere en kvote på ca. 330.000 tons. Til dato har de fanget lidt mere end 50 % af kvoten og selv om fiskeriet skulle fortsætte på toppen frem til slutningen af denne måned, er det usandsynligt at fangsterne når over de 300.000 tons og således er fiskeriet så bæredygtigt som det nu kan blive.  

De næste års tobisfiskeri synes også sikret på dette niveau, og så langt så godt. For målt på de enkelte fartøjers fangster er 2009 tilsyneladende på vej til at blive et tobis år.

Men det tog altså 10 år at få balance i tingene. Og fra Levende Havs side måtte vi grueligt meget i gennem. Biologerne hånede os; skiftende regeringer og deres embedsmænd og kvinder grinede af os; og de tobisfiskeriets ansvarlige i fiskeriet og skiftende formandskaber i Danmarks Fiskeriforening svinede os til, og sammenlignede os med dyrearter som de frygtede ”snabeldyr” som kun har det ene mål og det er at få stukket deres grådige snabler ned i de offentlige pengekasser osv. Jo der har været krig, men nu skal vi have skabt freden.

Dertil er det nødvendigt med et retsopgør, hvor de skyldige stilles til ansvar for deres misgerninger, således at alle kan lære af det og opføre sig bedre i fremtiden.

Hvad gik galt der tilbage i midten af 90’erne? Ja der er ingen tvivl længere; tobisfiskeriet dengang var ubæredygtigt målt på alle leder og kanter. Det bekræfter biologerne når de mener at der er "tobis i banken" pga. af selve fiskeriet. Og hele sagen og historien kan ses på Levende Havs hjemmeside hvor tobissagen er beskrevet i mange artikler, henvendelser og høringer siden 1998. Her står det sort på hvidt, at alle de ansvarlige undslog sig ansvaret for et tobisfiskeri på katastrofekurs. Afvisningen af Levende Havs kritik nåede et højdepunkt i 2000 da den daværende fiskeriminister Ritt Bjerregård accepterede en rapport fra 1999 som udnævnte det danske tobisfiskeri til det ”mest bæredygtige fiskeri i dansk fiskeri”.

Det er klart at Ritt Bjerregårds viden om tobisfiskeriet og fiskeriet i det hele taget, kunne ligge på et meget lille sted. Men tilbagestår embedsværket, biologerne og fiskeriets ansvarlige, herunder ikke mindst fiskemel- og fiskeolieindustrien som i et for fiskeriet og miljøet uheldigt samarbejde, fik fremstillet rapporter som igen og igen fremhævede tobisfiskeriet som bæredygtigt. Og de fortsatte deres kampagne i årene efter. Vi diskuterede bl.a. offentligt med direktøren for DFU i 2003, hvor han personligt fortsatte sin opbakning til tobisindustrien og selv da det stod klart for alle, at tobisbestandene havde det meget dårligt i 2005/2006, fortsatte biologer og andre, herunder sågar WWF med deres afvisninger af tobisfiskeriet som de skyldige. Nu var det klimaforandringer og den varmere Nordsø som forklarede omverden og ikke mindst Folketinget, at tobisfiskeriet gik ned fordi tobisen ikke kunne leve det nu varmere og varmere vand.

Og så nu, langt om længe, erkender de samme ansvarlige, at mængden af tobis i havet, størrelser og årgange rent faktisk hænger sammen med fisketrykket. Når tobisfiskerne sparer på ressourcerne i nogle år, så vokser bestandene, til gavn for fiskeriet og til gavn for det levende hav, andre fiskearter, fugle og havpattedyr som også lever af tobis.

Og nu må de ansvarlige også erkende, at der sammenhæng med de voksende bestande af tobis og de voksende bestande af bl.a. torsk i Nordsøen. Fakta er i hvert fald, at torskebestandene i Nordsøen og Skagerrak er for opadgående og det har torskefiskerne fået gavn af i år, hvor kvoterne er steget med 30 % i forhold til 2008.

For flere oplysninger:

 http://gl.levendehav.dk/politik/enkeltsager/Industrifiskeri/industrifiskeri.htm

 http://gl.levendehav.dk/politik/dansk-fiskeripolitik/dansk-fiskeripolitik.htm

Se også biologernes redegørelser til Folketinget i 2004. 2005 hvor de fastholder at der ikke er nogen direkte sammenhæng mellem de lave bestande og fiskeriet.

Kurt Bertelsen Christensen

Juni 2009