Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

Man skal høre meget før der falder et par ører af. Men knap var blækket tørt på min sidste artikel om dansk fiskeriforvaltning, hvor jeg bl.a. konkluderede, at der ikke var flere områder inden for fiskeriet som kunne kapitaliseres, belånes og omsættes, før det viste sig endnu en ukapitaliseret ret i dansk fiskeri.

Dvs. en rettighed som kan handles og derfor selvfølelig først belånes.

Denne ret er ”havdage” - der er åbenbart ingen grænser for rettigheder i dansk fiskeri som kan og derfor selvfølgelig også skal kapitaliseres. Det næste bliver vel retten til vandet i havet og hvad med luften? Havdage var efterspurgte før kvoter og rettigheder blev private, men nu hvor fiskerne selv bestemmer hvornår, hvordan og hvorledes de vil fange fisken, synes de unødvendige. Og helt særligt i et stærkt reduceret dansk fiskeri som må have mange flere havdage end det har brug for.

Så hvad er egentlig op og ned i denne sag som for tiden er under behandling af et embedsmandsudvalg som arbejder i det skjulte og hvor alene toppen af Danmarks Fiskeriforening er med? Jeg har forsøgt at få bare en lille bitte smule viden fra de ansvarlige i Fiskeridirektoratet til denne artikel – men der er totalt lukket.     

Lidt baggrund: ”Havdage” blev indført i starten af 2000 som et nyt EU redskab til forvaltningen af torskefiskeriet. Begrænsninger af kvoter, tonnage, kW, fiskerettigheder osv. havde ikke løst problemet med overfiskningen, så nye systemer måtte opfindes. Havdage reguleringen blev indført sammen med genopretningsplanen for torsk, men hurtigt blev det system gældende for alt fiskeri.

Det er eller var et relativt enkelt system som begrænser fiskeriet ved at begrænse antallet af de dage hvor fartøjerne har redskaber i havet, altså fisker. Men der var bøvlet i dansk fiskeri hvor torsk i de fleste fiskerier er en bifangst og derfor blev fartøjer der fisker efter hummer, rødspætter, sej osv. også begrænset. Og der tilbage i starten, hvor der var mange flere aktive fartøjer end i dag, blev der også indført byttesystemer og lidt handel med havdage. Men problemet var til at overse for de færreste fik de store problemer og priserne på de havdage der blev handlet i dølgsmål, var ikke noget særligt.

Og derfor er det underligt for at fiskeriet i dag, som foregår med meget færre fartøjer, får problemer med havdage og ikke mindst - at de også kan have nogen værdi.

Lidt mere baggrund: I forbindelse med den danske model FKA modellen som blev aktiveret i 2006 hvor alle kvoter og rettigheder blev privatiseret, fik man et EU problem med havdage og deraf opstod det fænomen vi i dag forstår som ”spøgelsesskibe” dvs. fartøjer som er opkøbt for at få kvoter rettigheder ført over på færre skibe.

Disse fartøjer som i dag ligger og rådner og ruster væk ved kajerne ligger der fordi FKA modellen er en dansk model det er havdagene ikke – det er en EU model. Og Danmark kan ikke sådan uden videre ophæve EU modeller. Så de fiskere og selskaber som opkøbte fartøjer kvoter og rettigheder, kunne ikke fjerne de fartøjer, for så mistede de havdagene og de enkelt store fartøjer, som de mange små fartøjer var blevet samlet i, havde brug for flere end et enkelt fartøjs havdage. Både den fhv. Hans Chr. Schmidt og den nuværende minister har lovet at få sagen på plads i EU, men sagen har trukket ud og alt imens har ejerne måttet betale hvad det kostede, at have de rustbunker liggende i havnene.

Men nu er der hul igennem og EU accepterer at ejerne tager havdagene fra de inaktive fartøjer og overfører dem til de aktive, men under visse betingelser, nemlig at havdage udregnes og omregnes til det man kalder ”kW dage” – kW har noget med fartøjernes motorer at gøre og så er det at skeletterne vælter ud af skabene. Så er fanden er løs og embedsværket kryber i skjul i et forsøg på at få flere ulovligheder fejet ind under gulvtæppet, til alle de andre der ligger der efter den danske FKA model.  

Til sagen: Umiddelbart og på det foreliggende lyder det jo rimeligt nok at når nu alle andre rettigheder i fiskeriet er blevet privatiseret og belånt, hvorfor så ikke også havdage?

Det er også rigtigt, men der er jo alt for mange havdage i dansk fiskeri i forhold til de aktive fartøjer i dag, så hvorfor sætte gang i kapitaliseringen af en vare som ingen har brug for? Nu kan de jo med EU’s accept gøre det de ansvarlige og råbt og skreget om i flere år dvs. få overført havdage fra de inaktive til de aktive fartøjer og så ellers få fjernet de rustbunker der ligger og flyder i havnene? Så hvorfor nedsætte et embedsmandsudvalg som i ly af mørket arbejder på sagen uden at andre end toppen i Danmarks Fiskeriforening er involveret? Intet slipper ud og udvalget har åbenbart meget store problemer med at finde ud af denne sag, og fiskerne på de små fartøjer er ved at blive bekymret.

Og det har de meget gode grunde til for samtidig med at de embedsfolk og toppen i dansk fiskeri har fået for vane at fortælle omverden, at de beskytter kystfiskeriet, så gør de det modsatte. Der er en lang række af slyngelstreger som dette værk påfører kystfiskerne. En af de værste er at de fik lokket kystfiskerne ind i en kystfiskerordning ved at love dem 10 % flere torsk og tunger end deres historiske fiskeri gav dem. Men god morgen min bare r.. de 10 % blev hurtigt reduceret til ingenting for lige efter hævede de samme ansvarlige grænsen for hvor store kystfiskernes fartøjer er fra de 15- 17 meter. Og derefter blev der ikke ret meget til hver af den pulje fisk.   

Så kystfiskerne kan med rette være bekymret og hvorfor så helt konkret i denne sag?

Ja først og fremmest fordi udvalget også i denne sag, som i de andre privatiseringssager, selvfølgelig støder ind i de mange ulovligheder som embedsværket har kikket igennem fingrene med og som de har fået fejet ind under gulvtæppet, hver gang de skulle forholde sig til dem i denne vor tids store privatiseringsbølge i dansk fiskeri.

”Skeletterne” i denne sag er de dybe og meget omfattende ulovligheder og ikke mindst mange løgne og fortielser, som forvaltningen har stået for i og omkring motorkraften i danske trawlere. Ulovlighederne omkring motorkraften er en af de helt store og grimme ulovligheder i dansk fiskeri, for i denne sag har alle de ansvarlige i ministerier og direktoraterne i rigtig mange år, set meget igennem fingrene med, at fiskerne med offentlig støtte kroner isatte, renoverede og registrerede motorer der var 3-4 gange så store i virkeligheden, som det de sammen havde skrevet på papiret og dvs. det som embedsværket registrerede i EU.

Disse flere hundrede sager kan Fiskeridirektoratets folk og folk fra Fødevareministeriet ikke bare tørre af på fiskerne, her sidder de med ansvaret. De har ladet stå til og set gennem fingrene med ulovlighederne for som de har undskyldt disse ulovligheder >ellers sejlede de andre EU trawlere (som jo i den danske forvaltnings selvforståelse er rigtig ulovlige hvis da ikke ligefrem korrupte) i forhold til de gode danske trawlere, som kunne klare sig blot 2-3 gange mere motorkraft end ex. de hollandske bomtrawlere som de danske ansvarlige, herunder også skiftende ministre og politikere altid har fremhævet, som de værste af de værste af slagsen<.   

Hvorfor nedskrev trawlerne deres motorer fra 800 kW til et par hundrede?: Det gjorde de for at kunne fiske ”lovligt” i de indre danske farvande og Østersøen og i et stort område på den jyske vestkyst kaldet ”Rødspættekassen” der måtte man ikke trawle med større motorer end 175 og 221 kW. Og dertil fik trawlerne (det var de eneste der fik problem med de begrænsninger al den stund at de begrænsninger var indført netop for at begrænse trawlernes ødelæggelser af fiskebestande og havbund) selvfølgelig nedskrevet motorer der er i virkeligheden var 2-3 gange så store målt på deres kW. Og deraf opstod de berømte officielle og uofficielle lister over hvor mange kW dansk fiskeri i virkeligheden råder over.   

Men nu er det altså at EU vil acceptere, at havdage flyttes fra inaktive til aktive fartøjer, men først når disse havdage er omregnet til kW dage. Og hvordan gør man så lige det? Vha. af den officielle eller ved hjælp af den uofficielle motorkraftsliste i dansk fiskeri?

Hvis det bliver den officielle liste, hvad det nødvendigvis må blive al den stund at det er den EU måler dansk fiskeri på, så vil selv et reduceret dansk fiskeri, komme til at mangle havdage og det er det største problem her og nu. Dernæst er det spørgsmålet om værdien af de havdage som fiskeriet nu mangler og det er klart for enhver, at en mangelvare alt andet lige, er mere værd end en vare der er for meget af - deraf følger kapitaliseringen.

Og det er bøvlet historie: For da det langt om længe gik op for Hans Chr. Schmidt, at der også var en masse råddenskab på motorkraftsområdet, fik han først lyst disse ulovligheder i band. Derefter fik embedsværket, for så komplicerede sager havde denne minister ingen forstand på, lavet en bekendtgørelse, hvor fiskere med ondt i motorkraften fik lov til at vælge den motorkraft de i virkeligheden lå og trawlede med. Og det ser ud til at mange af de ulovlige fartøjer tog mod tilbuddet, for nu sejler de i hvert fald rundt med meget større maskiner end før, men uden at de udskiftet deres motorer. Det er sket på papiret. Men papir er som bekendt også taknemmelig og derfor gjorde denne omskiftning fra små til store motorer også et vældigt indhug i den samlede motorkraft, altså kW som dansk fiskeri havde fortalt EU, vi trawlede rundt med.

Og nu er det så at EU forlanger at havdagene omregnes til kW dage, og så bliver der mangel på havdage. Og så er det kystfiskerne bliver bekymret, for de få der er tilbage af den ædle race inden for dansk fiskeri, har lært, at selv om de ansvarlige siger, at de er kystfiskernes bedste venner så ved kystfiskerne i dag, at med sådanne venner behøver de ingen fjender. De ved at det er dem som kommer til at betale gildet når de store mangler noget og det gøre de store i øvrigt hele tiden.

Men bøvlet synes uden ende: Nu skal man altså til at regne på hvilken faktor man vil bruge til omregningen fra kW til ex. antal havdage, sagt på en anden måde for mange kW skal gå på en havdag? Og hvad bliver så værdien af de kW man har handlet og skal handle? Og skal kW og havdage fra Østersøen kunne overføres til Nordsøen og hvis med hvilken faktor (læs: til hvilken pris?) og hvad med alle de omskrivninger som har fundet sted fra arter og farvande, hvordan får man nu dette nye havdage system kapitaliseret ind i FKA systemet? Men løsningerne af de store problemer er kun et spørgsmål om hvor meget de ansvarlige tør gå til biddet. Hvor langt kan de gå uden at nogen begynder at løfte gulvtæppet?

Kystfiskernes problem er meget enkelt, for de har kun den kW og de havdage de har og ikke mere, her er der ikke så meget komme efter så de er selvfølgelig også på herrens mark i dette spil. For hvis der er nogen i dansk fiskeri som blev snydt med FKA modellen er det de fiskere som inden FKA havde overholdt regler og love.

Så hvis den faktor man bliver enig om, kommer til at ligge langt fra dette enkle forhold (og det er jeg ikke et sekund i tvivl om bliver tilfældet) så kommer de i klemme med for få havdage. Men så er det at kapitaliseringen slår igennem. For ligesom med kvoter og rettigheder så "kunne alle jo ikke få alle deres ønsker opfyldt" som Hans Chr. Schmidt så logisk lod os forstår efter han havde introduceret FKA modellen, for der var "jo ikke nok til alle". Men så kunne de jo bare købe det de havde brug for på markedet og det bliver nu havdage. De har overholdt reglerne, men den kloge narrer som bekendt den mindre kloge og derfor er kystfiskerne bekymrede for de har ikke støtte fra toppen i Danmarks Fiskeriforening og alle de eksperter den for vores penge har ansat til at hjælpe trawlerne. Kystfiskerne skal finde flere penge end de allerede har måtte bruge til at købe kvoter og rettigheder efter FKA modellen.

Og så vil de selskaber og andre som har de fleste rustbunker til rådighed får nye rettigheder de kan belåne og lidt penge i kassen og de lån og de penge er blevet mere nødvendig end nogensinde, for de har ikke de penge i dag der skal bruges til at få fjernet, dvs. ophugget de mange fartøjer. Så de skal sælge de skal låne de skal have opfundet en ny ”værdier” ellers har de ikke råd til at få fjernet de rustbunker.

Men alt dette er kun gisninger for som sagt holder de ansvarlige kortene tæt inde til kroppen alt imens de leger østers.

Fisk er godt og det er en sund (og meget dyr) spise som med opdagelsen af nye kapitaliserede retter kun bliver endnu dyrere. Men der findes gode fiskeretter og de smager godt, hvorimod de retter der er kommer fra Danmarks Fiskeriforening, Fiskeridirektoratet og Fødevareministeriet i fællesskab, alle er rådne og uspiselige.

Kurt Bertelsen Christensen.  Marts 2009