Home Dansk fiskeripolitik EU fiskeripolitik M/S Anton Galleri Aralsø-projektet Arkiv Links Støt os   English

Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

 

Sportsfiskernes skamløse grådighed

Jeg bliver harm når jeg møder den utilslørede grådighed som Danmarks Sportsfiskerforbund opviser, når de med alle midler forsøger at få havet og fisken helt for sig selv. De bruger skamløst miljøet og naturen i deres argumentationer, alt i mens det står bøjet i neon, at de med alle midler vil have naturen og fisken i hav, søer og vandløb for dem selv.

Ikke alene bruger de skamløst naturen og fisken i argumentationen, men det gør foreningen også i deres fiskekonkurrencer. Et eksempel som jeg aldrig glemmer, er et fra Helsingør august 2002 hvor foreningen gennemførte Danmarks mesterskab i havfiskeri. Konkurrencen gik ud på at deltagerne skulle fange så mange fisk (forskellige) og så mange kilo som muligt. Og da mesterskabet var slut fandt vi de mange fisk i affaldscontainerne på haven. Og da jeg ringede til foreningens sekretariat i Vejle for at klage over dette ressource misbrug og hån mod naturen og fisken, blev jeg skældt ud af lederen som fortalte mig, at jeg kunne rende og hoppe for det kunne ikke få hans pis i kog, for den smule fisk var for intet at regne med hvad erhvervsfiskeriet smed ud.    

Det seneste udspil fra sportsfiskerne er direkte modbydeligt. Her går de til kamp for deres lyster til med speedbåde i høj fart at kroge laks i Østersøen i trollingfiskeriet. Erhvervsfiskeriets brug af flydegarn og kroge til fangst af laks er dyreetisk på et meget højt niveau, i sammenligning med det sportsfiskerne fortager sig i trolling fiskeriet.

I en pressemeddelelse og et brev til Folketinget er lederskabet i Danmarks Sportsfiskerforbund oppe i alle højeste gear for at forhindre de danske myndigheder i at give erhvervsfiskerne tilladelse til at sælge de laks fra Østersøen, som pga. af EU’s dioxinregler ikke må sælges i EU til lande uden for EU.

Det er lidt kompliceret, men sagen er den at EU’s regler for dioxin er meget skrappe og de store laks fra Østersøen, dvs. de gamle laks, kan ikke leve op til de regler. Og derfor må de danske fiskere smide de laks ud igen – og de er alle døde. De danske fiskere må kun omsætte laks på under 5 kg.

Det er kun de danske erhvervsfiskere i Østersøen som direkte rammes af EU’s dioxin regler. De øvrige lande tillader at laksene omsættes i deres egne lande og i Rusland er der ingen problemer. Og nu vil de danske laksefiskere have lov til at sælge de store laks til lande uden for EU, i stedet for at smide dem døde tilbage i havet.

Og her er en vigtig pointe, at EU’s regler er uhyggelig skrappe når det gælder dioxin. EU borgere må højest indtage 750 picogram dioxin om året og derfor har EU sat dioxin grænsen til 4 picogram pr. kg fødevare.

I de store laks fra Østersøen måler man fra 4-7,5 picogram og derfor er de forbudt.

Men man skal altså spise rigtig meget store laks fra Østersøen før man kommer i problemer og hvis man vil det kan man jo reducere ens forbrug af mælkeprodukter og æg, så er der hurtig balance i dioxin regnskabet igen.

Sportsfiskerne skriver at det er ”uetisk og dybt umoralsk” at myndighederne nu vil tillade de danske laksefiskere at sælge deres fangster til lande uden for EU. Og det er hykleri af værste skuffe, for her bruger man uden hæmninger forbrugerne i andre lande som middel til at nå sine mål, at få stoppet erhvervsfiskeriet efter laks i Østersøen.

Men hvis lande uden for EU, som i parentes bemærket sikkert er lige så begavede el. det modsatte som de danske sportsfiskere, vil aftage de fisk, hvad er så problemet andet end brødnid? Og så er det at sportsfiskerne tyr til deres velkendte argumentationer i et forsvar for naturen og bæredygtigheden i den. Når alt andet er afprøvet forsvarer de laksebestandene mod det ”ubæredygtige” laksefiskeri som fiskerierhvervet bedriver. Men det er også uden ret meget hold i virkeligheden. Laksebestandene i Østersøen har for de fleste bestande det godt og det er dokumenteret ingen bifangst problemer i ex. drivgarnsfiskeriet efter laks.

Så tilbagestår alene lystfiskernes egne lyster til at fange så mange store laks (trofæfisk) som muligt i deres trolling fiskeri. Et fiskeri som foruden at iturive en ukendt mængde laks som de ikke får helskindet ombord, forbruger en masse ressourcer og brændstof, i en målt på alle områder, uforsvarligt og ubæredygtigt fiskeri.

For flere oplysninger i sagen:

http://gl.levendehav.dk/politik/enkeltsager/miljo-debat/dioxin-2004.htm http://gl.levendehav.dk/politik/enkeltsager/miljo-debat/dioxin-2004-2.htm  http://gl.levendehav.dk/politik/enkeltsager/miljo-debat/minister-lyst-2006.htm

Kurt Bertelsen Christensen

Levende Hav aktiv marts 2009

 

 

 

 

Sitemap Miljødebat Enkeltsager Kystfiskeri Havbrug Kontakt os