Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

Dioxinen i laks og andre fødevarer. 3. april 2004

Den 31. marts stopper fødevareministeren laksefiskeriet i Østersøen.

Sammen med Fødevaredirektoratets vicedirektør Henrik G. Jensen, står ministeren frem i medierne og begrunder stoppet med hensynet til forbrugerne og fødevaresikkerheden. Vicedirektøren går endnu videre og siger - med denne ubehagelige form for selvtilfredshed og kynisme der kendetegner mange eksperter og myndigheders foragt for den virkelighed og de mennesker de har magten over - at laksefiskeriet i Østersøen ikke bliver genoptaget i denne generation.

-         Han ved det ikke, for det kræver mere følsomhed end denne mand råder over. Men da han har ansvaret for vore fødevarer, udsteder han en dødsdom over det ganske erhvervsfiskeri i Østersøen den 31. marts 2004.Efter laksen kommer silden, brislingen og torsken - det er virkelighedens logik i denne sag.

Vicedirektør og ministeren er ude i en sag som de helt åbenbart ikke har ofret ret mange tanker på. Og der er derfor ingen vej tilbage, vicedirektøren skal fyres og ministeren skal stilles til politik regnskab for de planer og strategier hun og hendes embedsmænd og kvinder, ikke har foretaget sig inden de gik ”i luften” med dette laksestop, det begrundes følgende:

Indledningsvis skal slås fast, at ministeren har det overordnede ansvar for vore fødevarer og er fødevaresikkerheden truet, skal hun prompte gribe ind, ingen tvivl om det. Og det uanset hvor mange fiskere, det være sig nok så skånsomme fiskere som kommer i klemme. Der må ikke på nogen være tvivl om, at myndighederne har styr og kontrol på fødevaresikkerheden her i landet.

I sammenhæng med laksestoppet, kan vi slå helt fast, er der ikke er nogen fare. Forbrugerne kan trygt købe og spise laks fanget i Østersøen. Det kan de i Danmark og det kan og gør forbrugerne i de øvrige Østersø lande også. Dvs. at laksestoppet har ikke med fødevaresikkerheden at gøre. 

1. Hvorfor pokker skulle laksestoppet komme som et lyn fra en klar himmel, nogle få timer før fiskerne skulle i gang med deres laksfiskeri efter vinterstoppet? Hvorfor har myndighederne ikke taget møder med fiskerne om situationen, hvorfor har man ikke tidligere kunne forberede fiskerne på at de skulle ud af laksefiskeriet? Alle har kendt til dioxinproblemet i mange år. Den tidligere, i denne artikel omtalte nu forhåbentlig fhv. vicedirektør, udtalte sagkyndigt til medierne den 31. marts, at dioxinen skyldes gamle synder fra 50’erne, 60’erne og 70’erne. Så om nogen må han have kendt til problemet, da det jo er hans ansvarsområde.
2. Indeholder de danske fødevarer, som mælk, kød, grøntsager etc. mere dioxin end de svenske fødevarer? Ifølge EU reglerne, må et menneske (I EU’s dioxinregler tæller et menneske på 5 kg og et menneske på 200 kg, som et menneske) indtage højest 14 picogram dioxin pr uge, dvs. 2 picogram pr dag. Fisk må højest indeholde 4 picogram dioxin, og dvs. at et EU menneske må spise ca. 3,5 kg laks om ugen, hvis dette menneske vel og mærke ikke får sit ugentlige tilladte dioxin dosis, fra andre kilder. (3,5 kg laks svarer til, at EU mennesket kan spise 500 gram Østersølaks ((som indeholder den lovlige mængde dioxin)) om dagen hver eneste dag året rundt. Hvis EU mennesket kun spiser den Østersølaks som indeholdt den største måling - som blev målt i de famøse 30 store laks fanget i Østersøen, men som ingen ved hvor er fanget - nemlig ca. 7 picogram pr. kg, så må han/hun nøjes med ca. 300 gram Østersølaks om dagen.

Jeg ved ikke hvor meget Østersølaks du spiser om året, men jeg vil tro at jeg selv (som spiser fisk hver uge) spiser ca. 2-3 kg Østersølaks om året). Dvs. at jeg modtager ca. 10 – 15 picogram fra Østersølaksen om året. Og da jeg ifølge EU reglerne kan indtage 750 picogram om året, er der en meget stor dioxinbuffer tilbage for mit vedkommende.

Konklusion: Bortset fra, at vi så hurtig som muligt skal have fyret den sensationslystne vicedirektør og stillet fødevareministeren til politisk regnskab, er der så andet at gøre end at få genåbnet laksfiskeriet og få givet forbrugerne den fødevaresikkerhed der ligger i den gode og oplysende varedeklaration?

På alle fødevarer der indeholder dioxin bør der fremover stå hvor meget dioxin varen indeholder, således at forbrugerne selv kan afgøre, om hun/han vil have 500 kg Østersø laks om ugen i stedet for 1 kg. kød. Sådan foregår det jo udmærket med fedt og protein - hvorfor ikke med dioxin?

For vælger vi ikke denne fornuftige løsning, så vil den dødsdom som vicedirektøren udstedte over fiskeriet i Østersøen, blive eksekveret inden for de kommende år.  

Kurt Bertelsen Christensen