Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

Minister for lyst- mod piratfiskeri

Fredag den 8/3 2006 fik fødevareminister Hans Chr. Schmidt besøg af Sportsfiskerforbundet som klagede over noget de kalder ”piratfiskeriet”. Ifølge Ritzau roste ministeren sportsfiskerne for deres indsats og lover mere fiskerikontrol og højere bøder. Sportsfiskerne rådede ministeren til at indføre franske tilstande i de danske farvande. I Frankrig giver ulovlighederne 125.000 kr. i bøde, i Danmark 2000 kr. (I Frankrig er bøderne meget større end i andre lande, for EU kommissionen har netop givet Frankrig en bøde på 600 mio. kroner for ikke at have en effektiv fiskerikontrol). 

Dette ministerbesøg er den foreløbige kulmination på sportsfiskernes voksende modstand mod alt og alle, der på andre måder end sportsfiskerne, beskæftiger sig vand og fisk. Denne modstand er voksende i Danmark, men det er den også i hele Europa. Men hvad nærer så denne voksende sports- lystfisker modstand? Den korte version – brødnid, dvs. kampen om fisken. Gennem flere år har lystfiskerne, uden den store offentlige opmærksomhed og under de ”gode” argumenter som ”natur- og ressourcepleje”, fået indført en masse regler og love, som de nu vil tvinge myndighederne til, at vi alle sammen overholder. Mange af disse regler og love er der ikke meget natur- og ressourcepleje kød på. Et ex. er reglen om, at man nu ikke må sætte et garn inden for 100 meter fra kysten.  

Siden 2004 har Danmarks Sportsfiskerforening kørt en hjemmeside www.ulovlige.net.dk  hvor lystfiskerne kunne indsætte oplysninger om hvad de anser for et ulovligt garnfiskeri. Det er der så 510 der har gjort og en hurtig gennemgang af listen viser, at lystfiskerne har haft langt den største interesse i det/de garn, som har stået ud fra kysten i jagten på ørreder.

Det er et ulovligt fiskeri, hvis garnene er sat inden for 100 meter fra kysten. Disse nu kriminelle personer, der forsøger at fange en ørred fra kysten i garn, er i langt overvejende grad, helt almindelige mennesker, der ofte bor tæt ved kysten og som også gerne vil have en fisk til aftensmaden. Meget mere kød er der ikke på den historie, der er i hvert fald ikke de store biologiske skandaler i sagen. Det er et alvorligt piratfiskeri, siger sportsfiskerne og det har de nu fået overbevist fiskeriets minister om (i denne som andre sager har ministeren sikkert heller ikke set så meget på budskabet, men mere på hvem der bragte budskabet). I denne sag, talsmændene for mange tusinder sports- og lystfisker medlemmer.

En rigtig sports- og lystfisker er et menneske, bevæbnet med en fiskestang, helst en mærkevare af slagsen, og som gerne kører meget langt for at bedrive sit sports- og lystfiskeri. Når han så efter en masse forsøg, endelig fanger en ørred, så beundrer han og hans misundelige kammerater fisken. Der bliver taget billeder af ham og fisken, den bliver vejet og målt - og så smidt tilbage i havet. For en rigtig sports- og lystfisker kunne ikke drømme om at sætte tænderne i den fisk han selv fanger. En sådan sportsfisker er som regel også en velhavende mand, dvs. også med det rigtige udstyr, stor bil og båd. Og efter at have genudsat sin fisk til naturen, kører han sikkert også forbi fiskehandleren og køber sin aftensmad fanget af en ægte bomtrawler. Det ligner en karikatur, men det er det faktisk ikke. De ses på alverdens TV kanaler, som nu også viser meget sports- og lystfiskeri.

I dag er det jo ikke længere kritisabelt, at folk har mange penge og derfor også mange kostbare vaner og lyster. Hvis de vil rejse land og verden rundt for at kroge fisk, for så at smide dem tilbage i havet, så skal de selvfølgelig have lov til det. Det mener jeg også, men skal de også have lov til, i kraft af deres magt og lyster, at tage de små glæder fra os almindelige dødelige? Det mener jeg ikke og det mener jeg også er en kritik og debat værdig.

Men ligesom inden for alle andre interesser, er der også mange forskellige interesser inden for det vi under et kalder lystfiskeriet, eller med et finere ord ”det rekreative fiskeri”.

Danmarks Sportsfiskerforbund huser mange af slagsen og på Internettet findes der millioner af links fra alverdens lystfiskere, som beretter om deres lyster. Og mange genudsætter ikke de fisk de fanger, i hvert fald ikke i live.

Jeg har en personlig beretning som jeg synes fortjener offentlighedens opmærksomhed i forbindelse med, at Danmarks Sportsfiskeforbund har været hos ministeren og klaget over de slyngler, som ikke opfører sig ordentlig og som overtræder de love sportsfiskerne har fået gennem Folketinget.

I august 2002 lå Landsforeningen Levende Hav med sit fartøj M/S Anton, udstillinger og fiskekøkken i Helsingør. Flere mennesker kommer forbi og fortæller at de har set store plastaffalds poser, fyldte med fisk i havnens affaldscontainere. De vil vide om det os der smidt alle de fisk ud. Det har vi ikke og vi beslutter os for at undersøge sagen.

Det viser sig at Danmarks Sportsfiskerforbund har afholdt Danmarksmesterskaberne i lystfiskeri ude på Øresund. I disse mesterskaber gik det ud på at fange så mange arter og så mange kilo som muligt, for at blive dansk mester i sportsfiskeri. Og da de mange fartøjer kom i land med fangsterne, så blev de efter indvejning og målinger, simpelthen smidt i affaldscontainerne. Jeg kontaktede Danmarks Sportsfiskerforbund for at klage over dette svineri, men da jeg i en sidebemærkning nævnte noget om erhvervsfiskeriets problemer og kvoter, fik jeg ellers læst og påskrevet. ”Jeg skulle og kunne f….. ikke tillade mig at brokke mig over den sag, når jeg også viste hvor meget udsmid der var i erhvervsfiskeriet”. Jeg kunne rende og hoppe, var den respons jeg fik på min klage.

Denne lille sag, som selvfølgelig følger mig, giver energien til denne skrivelse, sammen med alle de lystfiskerberetninger på Internettet. På bl.a. www.sportsfiskerforbundet.dk kan man læse den ene historie efter den anden, hvor X antal mænd har været på havet og hvor de har fanget den ene store gydemodne torsk efter den anden. Kæmpe torsk 10-20 kg, store sej, havkatte osv. hiver disse store lystfiskere op af vandet. Samlet både hele og halve tons fisk pr. fartøj efter en dag på havet. Denne lyst tilfredsstiller de, alt imens deres talsmænd og foreninger løber fødevareministeren på døren, for at få stoppet så meget som muligt af fritids-, amatør- og erhvervsfiskeriet.

Landsforeningen Levende Hav tager i dag, onsdag den 8/3 2006, imod sports- og lystfiskernes udfordring. Vi åbner nu op en diskussion og debat, som har luret og været undervejs i mange år.

-         Lever sports- og lystfiskerne og deres foreninger selv op til de moralske standarder de sætter for alle os andre, der beskæftiger sig med vand og fisk?

Kurt Bertelsen Christensen

Formand Levende Hav

Ferring den 8/3 2006