Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

Årsberetning 2005

Landsforeningen Levende Hav

Det hændte på et teater, at der gik ild i kulisserne. Bajads kom for at underrette publikum derom.  Man troede, det var en vittighed og applauderede; han gentog det; man jublede endnu mere.  Således tænker jeg, at verden vil gå til grunde under almindelig jubel af vittige hoveder, der tror, at det er en vits.    

- Søren Kierkegaard, 1843

Denne Årsberetning 2005 følger i hovedtrækkende de foregående årsberetninger, så det er muligt, at få et samlet overblik over Levende Havs virke over en længere årrække. Årsberetningerne og referaterne kan læses på foreningens hjemmeside http://gl.levendehav.dk/om_levende-hav/aarsberetninger.htm    

I denne sammenhæng siger bestyrelsen tak til de foreninger og organisationer som Levende Hav har samarbejdet med i 2005. Tak til Den Eritreanske Støtteforening, Teranga Senegal, Sydafrika Kontakten, Landsforeningen: Noget at blive for, STS International Solidarity, fiskeriafdelingen under WWF Danmark, Frie Bønder – Levende land, Aral Tenizi, Seas at Risk, medlemmer af fiskeriudvalget i EU parlamentet, Religion, Science and the Environment, Bread + Fish – Caring for the Baltic. Og tak til Danida, Tips og Lotto, JL – Fonden, Bodil Pedersen Fonden, Projektrådgivningen, Græsrodsfonden som har ydet Levende Hav økonomisk støtte i 2005

Den politiske beretning

Hvor formen og kronologien er bevaret i 2006 beretningen, adskiller den politiske beretning sig fra de tidligere. Vi er blevet tvunget til at ændre kursen, væk fra den rene miljø- og fiskeripolitisk kritiske line, for i stedet at styre direkte ud i den samfundspolitiske kritik.

Det hænger sammen med, at Levende Havs fagpolitiske områder nu helt er underlagt den overordnede økonomisk liberale - og nationalistiske dagsorden. Vi kommer ikke længere uden om parti politisk kritik af Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti. De bestemmer alt, helt ud i styrehuset på den kystfiskerjolle, som med regeringens hjælp og støtte, nu bliver opkøbt af de store. Det danske folkestyre er efter vores mening sat ud af kraft og blevet erstattet af et flertalsdiktatur. 

Regeringen har det erklærede mål, at udrydde foreninger som Levende Hav. Væk skal de disse smagsdommere og eksperter sagde statsministeren i 2001. Og siden har denne regering med støtte fra Dansk Folkepart sat ”folket” over det hele. Og Dansk Folkeparti forsømmer da heller ikke nogen lejlighed til at udtale sig på vegne af os ”det danske folk”. 

Som alle andre respekterer vi selvfølgelig den til enhver tid siddende regering, Folketinget og det politiske flertal demokratiske ret til at udrydde almennyttige foreninger som Levende Hav.

Og var det sådan, at regeringen og flertallet lå inde med et troværdigt alternativ til opfyldelse af de formål Levende Hav forfølger, så skulle omverden såmænd heller ikke høre mere fra os. Men det gør denne regering og Dansk Folkeparti ikke og det vil vi også dokumentere i denne årsberetning.  

Levende Hav har ifølge foreningens vedtægter og formål, ikke noget formål i os selv. Vi er en almennyttig forening i ordets reneste betydning. Vi er opstået i 1995 og har siden virket som en projektorienteret samfundskritisk forening på vore områder: Havmiljø og fiskeri. Vores formål er at fastholde den til enhver tid siddende politisk magt på den økologisk bæredygtige kurs, når det gælder havmiljø og fiskeri. Vore konkrete aktiviteter, som ex. M/S Anton, udstillinger, kampagner, fiskerkøkken osv. er midler til formålet – at fastholde det danske samfund på den økologisk bæredygtige kurs inden for havmiljø og fiskeri.

Når vi i denne sammenhæng ser tilbage på 2005, så ser det ikke godt ud, for 2005 ligger hen i en tåge af magtesløshed. 2005 blev et grumme år for Levende Hav og de formål vi virker for.

·        I 2005 fik Søren Kierkegaard ret og Leonard Cohen tog fejl. Vi lever i et åndløst surrealistisk teater og der er ingen sprækker, ikke noget lys - intet trænger længere igennem denne regerings høje og tykke mur af ren magtfuldkommenhed.

I dag husker vi alle 90’erne. Da var vi også meget kritiske og vrede på regeringen, for den ville simpelthen ikke gennemføre den økologisk bæredygtige havmiljø- og fiskeri politik, som vore farvande og fiskeri har så hårdt brug for. Ja vi var vrede, men vi var vrede i et liv af håb, for vi var aktive sammen med de mange andre der ville det samme som os, vi var aktive for at ændre den politiske kurs mod det bedre. Vi var og blev også anerkendt som en vigtig del af det folkestyre, Danmark byggede demokratiet på.

Verden, EU og Danmark kom os alle ved, vi ville det hele og meget mere. Og vi mente, at holdt vi blot skruen i vandet, tog vi fat og svedte over opgaverne, så lå værdierne om ikke lige foran os, så dog i det mindste i selve denne vores indsats. Vi bildte aldrig os selv og andre noget ind, f.eks. at vi kunne forandre denne store verden. Nej det kunne vi ikke - men vi kunne leve i den og ind imellem også opleve, at vi bevægede den lille smule.   

Hvad kan vi i dag? Ikke ret meget, for siden 2001 er det gået ned af bakke med håbet om en bedre verden og med i forliset, følger den gode energi der holder liv i den samfundskritiske bevægelse, til gavn for os alle og fremtidens generationer. Hvad gør vi så i dag?

Vi lever alle, bortset fra en lille mia. gamle og nye danskere som ikke gør det, fedt og godt i vores små lukkede privatheder. Ja enkelte prioritetsbestyrere lever så fedt, at de af os der stadig vil fællesskabet og nærværet, næsten ikke kan ånde. Vi kan ikke få vejret under denne regering.

Vi så det komme i 2001, det blev slemt i 2002, det blev meget slemt i 2003, hvorefter det blev grusomt i 2004 og uden for kategori i 2005 - hvordan det bliver i 2006…..!. Det ser mere end uhyggeligt ud, her i starten af 2006, hvor denne Årsberetning skrives. Og selv om det følgende forekommer også os meget udansk, så skal det siges.

Levende Havs generalforsamling 2006 konstatere, at Danmark ikke er et politisk diktatur, men sådan oplever vi det. Det er rigtigt, at regeringen har det politiske flertal og derfor også retten til at udrydde os, som udtrykt af statsministeren som skiller får fra bukke.

Som de også kan kræve af os, at enten er vi med, eller også er vi mod regeringen. Og denne regering kan selvfølgelig også beslutte, at fra og med 2006 er der ikke længere noget ”men” efter ytringsfriheden.

Men vi har også ret til at spørge, hvorfra i alverden og i det danske folkestyre og dets historie henter regeringen denne ret? Svaret er - denne ”ret” har regeringen hentet andre steder end i det danske folkestyre og folk.

Senest har denne regering besluttet at ytringsfriheden kun står til ansvar for domstolene. Pist borte forsvandt det politiske fællesskab og dets fælles etik og moral. Tilbagestår kun den personlige, den nøgne moral, der er bundet til hin enkelte. Statsministeren grundfæstede denne udvikling ved at sige: ”Personligt ville jeg ikke have tegnet disse tegninger, men ..”. Danmark ledes ikke længere af en statsminister, men af en præsident, der skiller får fra bukke, under det guddommelige motto: ”Jeg er den jeg Er”.

Han og hans regering lader hånt om Piet Heins sandhed: ”Co-existence or no existence”. Piet Hein, denne dansker og verdensborger på en og samme tid mente, at han var mere dansk, når han var ude i verden, end når han var hjemme. Denne gode, rare og varme følelse, som alle søfolk kender, har denne regering og Dansk Folkeparti smidt overbord gennem deres fremmedfjendske liberalnationalistiske politik.

Hvordan pokker kunne det gå så galt i Danmark og med det danske folkestyre? Svaret er enkelt: Det har statsministeren ansvaret for. Danmark er under ledelse af et menneske som næsten daglig bringer os ud i politiske situationer, som vi simpelthen ikke kan begribe og derfor håndtere rationelt.

De efterhånden daglige politiske målinger viser, at folket støtter op om regeringen. Men det gør folket efter vores mening alene fordi folk simpelthen ikke kan følge med i dette politiske spin der omgiver dette politiske lederskab. Jamen er folk så dumme? Nej folk er ikke dummere i dag, men vi har fået en regering og et regeringssamarbejde, som vi ikke forstår.   

Vi begriber det ikke, for vi er kommet under dette enoghalvtreds procents præsidentielle styre, som Danmarks otteogfyrretyvende statsminister har oprettet. Vi aner simpelthen ikke hvad vi skal gøre, ligesom vi opfører os som tåbelige uskyldigheder, når vi præsenteres for politisk løgne og spin. Vi ryster på hovedet og spørger, jamen har vi ikke dette højt besungne mindretalsdemokrati i Danmark og møder kun tavsheden. 

Og vi begriber naturligvis ikke, at selveste statsministeren, hans ministre og politiske væbnere og håndlangere kan lyve os op i vore åbne ansigter. Men de gør det og det ofte hurtigere end en hest kan rende. ”Ja men, han siger jo at ytringsfriheden er truet…!”. ”Ja men, han sagde jo at 12 muslimske mænd …” osv. ”De store fartøjer kan ikke købe de små…” Det er simpelthen umuligt for en almindelig danske borger, med det der er tilbage af folkestyret i bagagen, at skulle omstille sig til dette amerikanske Bush-agtige styre, Danmarks statsminister har fået brygget sammen de seneste år.

Enoghalvtreds procents præsidentstyre sådan oplever vi den politiske magt og sådan fungerer den i Folketinget. Magten tager alene udgangspunkt i de 51 % - resten af Folketinget kan rende og hoppe. Jo Danmark har fået den stærke mand som Fremskridtspartiet og senere Dansk Folkeparti med Pia Kjærsgaard ved roret, har råbt og skreget på i flere år.

Det er som nævnt vores opfattelse, at mange af de danskere, som bakker op om regeringen og Dansk Folkeparti, endnu ikke har begrebet omfanget og derfor heller ikke størrelsen på de regninger der er ved at blive skrevet. Prisen for denne regerings politik og skattelettelser bliver meget stor og visse poster også ubetalelige. Her skal afslutningsvis i den politiske beretning nævnes to områder som ligger lige for:

·        Danmarks omdømme har ikke blot fået ”ridser i lakken”, Danmarks omdømme er tæt på totalskadet. Og regeringens nationalistiske og fremmedfjendske politik nåede sit foreløbige højdepunkt med Muhammed sagen. Og de som nu forsøge at bilde sig selv og os andre ind, at efter denne meget alvorlige sag, kan det kun fremad, tager fejl. For så længe Dansk Folkeparti sidder med magten bliver der hele tiden hældt benzin på bålet. Det bål der nu hastigt fortærer det tidligere så ”gode danske omdømme”. Den skade vi og vore børn og børnebørn lider herunder er uoprettelig og ubetalelig.

·        Vi mistede det danske fiskeri under denne regerings samarbejde med Dansk Folkeparti. I oktober 2005 indgik regeringen et meget omfattende og helt revolutionerende fiskeripolitisk forlig med Dansk Folkeparti. Et forlig som henover 2006 vil have privatiseret fiskekvoterne og rettighederne til fiskeri. Dette forlig og dets konsekvenser for fremtidens fiskeri, havmiljø og ressourcer er uoprettelige og ubetalelige.

Havmiljøet og miljøet mere generelt.

Denne overskrift kan også se ud som Knud udtrykker det:

”Hvordan kan vi da også forvente, at regeringen og Folketinget, skulle have dybere følelser for henholdsvis havmiljø og kystfiskeri, når udsigten til et menneskeskabt klimakollaps med artens, herunder også mange menneskers udryddelse til følge, allerede ved dette århundredes afslutning, overhovedet ikke interesserer vores politikere. Dette sagt af FN’s klimapanel, det har stået på beskedne pladser i aviserne. Og der er ingen kommentarer fra de politisk ansvarlige til denne fremtid. Det eneste der åbenbart betyder noget, er vores her og nu – grådighed. I denne kontekst giver det god mening, om vi i Levende Hav overvejer om vor noget enøjede hav og fiskerivendte fokus nu, også er den rigtige.”  

Det store spørgsmål er meget vigtig for her hænger tingene også meget nøje sammen. Her skal vi også henvise til et andet medlem af vores bestyrelse Henrik Jøker Bjerres artikel inden for samme område, den kan læses vi af dette link: http://gl.levendehav.dk/politik/enkeltsager/miljo-debat/henrik-lomborg-2006.htm

Ifølge eksperterne er det ikke kun atmosfæren der ophober CO2, det samme sker i havet og derved følger en alvorlig forsuring af verdenshavet. Det betyder mindre kalk og dermed også voksende problemer for koralrev og skaldyr. Den større og forandrede algevækst rykker også rundt i verdenshavets økosystem, så det er måske lidt navlepilleri, at bruge tid på den fra landbruget kommende organiske forurening til indre danske farvande og Østersøen. For ifølge eksperterne truer den menneskeskabte ødelæggelse af havets økosystem meget af livet selv. Vi mennesker kan godt overleve uden det levende hav, uden fisk osv. Men spørgsmålet er hvorfor skal vi det?

·        Måske skulle vi udnytte de sidste ressourcer vi har i foreningen og med dem starte en ”Anton Ekspedition” i kølvandet på den medieomtalte Galathea 3 ekspedition som stævner ud i august 2006?  

Der er nok at tage fat på under en sådan ekspedition i de indre og ydre danske farvande. Under et er den organiske forurening til vore farvande ikke blevet mindre. Selv om der er bugter og vige i de indre danske farvande, som synes at have fået det bedre, så er Østersøen truet som aldrig tidligere af landbruget. Og også meget af det danske landbrug, som flytter store svineproduktioner mod øst med støtte af millioner af statskroner i ryggen. Den kemiske forurening herunder dioxin i havet og i fisken er der heller ikke noget godt at berette fra. Det er måske mindre problemer i den store verden sammenhæng. Men det hav og de mennesker det går ud over oplever dem som store og vedkommende.

I 2005 har Levende Hav ikke beskæftiget sig ret meget med havforureningen. Det ses bl.a. i fraværet af et egentligt sommertogt med M/S Anton og i de få artikler. Færre end 10 artikler og høringer blev det til i 2005. Sammenlignet med 2004 og 20-30 gange og årene før, er det en betydelig nedgang.

Forklaring skal findes i vores kapacitet, eller rettere mangel på samme, vi har simpelthen ikke haft de fornødne kræfter. En anden og måske mere positiv forklaring er, at i 2005 var der begrænset iltsvind og i færre områder end vi er vandt til.

Der er dog et bestemt område som Levende Hav burde og nu bør fokusere mere på, og det er det danske havbrug. Dette erhverv har helt uhørte store planer, med intet mindre end en tidobling af deres produktion af ørredrogn. Hvordan det er lykkes for erhvervets nye og glatte talsmænd og spindere, i dølgsmål, at få overbevist de tidligere meget fornuftige havbrugs skeptiske naturvogtere i Miljøministeriet, står hen i det uvisse.

Faktum er det i hvert fald, at Miljøministeriet synes at have kastet sin kærlighed på havbruget og det denne kærlighed kan nu resulterer i en tidobling af havbrugenes ødelæggelser og de lokale svinerier. Hele denne sag og dens udvikling vidner om en lille lukket kreds som omslutter sig selv. Kredsen består også af en embedsmand eller to fra Miljøministeriet, som sikkert også kan lide de nye og glatslebne akvakulturfolk. De hygger sig, holder nogle møder, får sig et godt glas vin osv. Så er der konsensus og inden staklerne udenfor kredsen får set sig om og samlet sig sammen, har havbrugs kredsen fået overbevist af hinanden om at ”det da ikke betyder noget om en produktion stiger 10 gange” – for vi har jo styr på det”!

Levende Hav skal have boret sig ned i denne sag, for den er alt andet end ”hvid ved benene”. Vi skal have vendt de sten hvorunder vi finder disse personlige relationer og aftaler. For havbruget og alle deres nye planer hænger simpelthen ikke sammen. Nutiden er så langt fra den korte fortid, at der kun kan være tale om politiske studehandler og ikke noget som et seriøst Miljøministerium kan skrive under på. Et af de vigtigste miljøbelastende områder vi specielt skal have belyst, er hele kompleksstillingen omring produktionen af ørredrogn. Udviklingen inden for det danske havbrug er en på alle områder, snavset affære.   

Fiskeriet

Vi mener som tidligere nævnt at regeringen Dansk Folkepartis kommercialisering af vore fælles marine naturressourcer skal ses og diskuteres i en større sammenhæng. Dette fiskeripolitiske forlig mellem regeringen og Dansk Folkeparti, dokumenterer, at regeringen er i fuld gang med at tage livet af vores folkestyre.

Så hvorfor spørger vi også, skulle regeringen så ikke også tage livet af vores fiskeri? Det gør regeringen selvfølgelig, men i denne sag er det under en fødevareminister, som inden for sit snævre felt opererer på samme måde som chefen gør det på hele Danmarks område. 

Dette afsnit bliver det vigtigste i 2005 beretningen og det er der meget gode grunde til. I oktober 2005 indgik regeringen det snævrest mulige fiskeripolitiske forlig med Dansk Folkeparti, et forlig som inden udgangen af 2006 vil have skilt fårene fra bukkene, gennem en overdragelse af fiskekvoterne til de enkelte fartøjsejere. Udmålingen af hvor mange fisk det enkelte fartøj skal have sker ved brug af det enkelte fartøjs historiske fiskeri i 2003, 2004 og 2005. Har fartøjer mange fisk i lasten så får fartøjer også mange fisk. Dvs. at den mest effektive modtager den største mængde fisk.

”Det mest effektive” i denne sammenhæng måles ikke kun på fiskerifaglige duelighed, men ligeså meget på om ejeren har været god til at finde penge og optage lån til ombygninger og nye moderne fartøj med store motorer (lovlige såvel som ulovlige). Og på om skipper har været kreativ, dvs. god til det ulovlige fiskeri gennem omskrivninger ag fisk mellem fartøjer, farvande og arter osv.

Inden denne nye regulering og dens konsekvenser skal udfoldes denne eftertanke.

I fiskeriet er vi ikke så bekymret for fiskebestandene som vi er bekymret for selve fiskeriet. Vi tror at naturen er stærkere end fiskerne og vi tror, at de andre farer mod havet og dets liv er lang alvorligere. F.eks. forsuringen og den kemiske forurening af havet. Det er fiskeriet og fiskerne som er truet på livet. Og de kommer ikke tilbage når de først er kommet ud af fiskeriet. Vi ser det over hele verden hvor svært det er at genopbygge et fiskeri i ruiner. I Eritrea mistede fiskeriet 3 generationer af fiskere i krigen mod Etiopien, og her har man mistet de vigtigste dele af den fiskerifaglige viden. Og sådan vil det også gå i Danmark efter at fiskeriet nu bliver overtaget af forretningsfolket og den tankegang der styrer den økonomiske tænkning. Fiskeriet forsvinder og tilbage får vi døde havne og et hav som udnyttes til der ikke kan vrides mere profit ud af det levende hav. Så forsvinder forretningsfolket for at kaste sig over andre områder som de lege med. .      

I maj 2004 var den daværende fødevareminister Marianne Fisher Boel og det samlede Fødevareudvalg på Færøerne, for at studere fiskeri. Efter hjemkomsten var der bred politisk enighed om, at en kapitalisering af kvoter og rettigheder ikke var fremtiden for dansk fiskeri.

I august 2005 drager den nuværende fødevareminister og (og tro det hvem som kan) fhv. miljøminister Hans Chr. Schmidt også til Færøerne. Desværre stopper han ikke på Færøerne, han tager også til Island – og derfra slippes fanden løs i dansk fiskeri.

På Færøerne fik han samme besked som sin forgænger, men på Island så han lyset. Her så han de store trawlere, store fiskeindustrier, koncerner, kontorer og direktører med ligeså store maver og høje cigarføring, kapslet ind al denne rustfrie stål han kunne spejle sig i. Og denne fhv. danske miljøminister hørte på de islandske myndigheder og direktørerne i de store koncerner og han forstod ”at alt var godt”.

For når Island kan, så skal Danmark sku også. De store flotte trawlere med deres minister- og burekratvenlige styrehuse og dertil hørende store industrier med masser af rustfri stål, skulle med denne nye fødevareminister nu også herske i dansk fiskeri. For sådan en storhed og velstand vil han nemlig gerne være minister for.

Og straks derefter åbnede han for de økonomiske sluser og de nye venner i fiskeriet, industrien og Danmarks Fiskeriforening med Flemming Kristensen fra Thyborøn ved roret, fik mange millioner kroner så fiskeindustrien kunne købe mere rustfrit stål og Danmarks Fiskeriforening, som var gået fallit, fik en større økonomisk saltvandsindsprøjtning.

Alle regeringens tidligere fornuftige forbehold mod denne kapitalisering af fiskekvoter og andet fælles marint arvegods røg på porten. De mindre havne, de mange eksistenser, de fælles værdier og goder blev alle dømt til skrotning og ophugning under lydelig applaus og ledelse af ministerens gamle og halvgamle embedsmænd og kvinder. De var nu endelig kommet til deres ret under en minister, som forstod dem og deres problemer. Efter at have siddet i ministeriet og dets styrelser i to årtier og derfra forvaltet fiskeriet, som om havet var utømmeligt og de selv ufejlbarlige, fik de nu hånds- og halsret over dansk fiskeri. ”Enten er i med os eller også er imod os” lyder det hult fra Fiskeridirektoratets kontorer. Al magt ligger nu i Fiskeridirektoratet og hos deres nye direktør.    

20 års absolut og af forstandige mennesker erkendt fejlforvaltning af havet og dets ressourcer førte i 2005 frem til en afslutning på den store og brede del af fiskeriet som vi alle kender, som vi holder af og som alle forbinder med dansk fiskeri.

I aftalen overdrages kvoterne til ”fiskerne”. Det er spin og atter spin for fiskerne mister nu kvoterne og de historiske rettigheder til fartøjsejerne. Det kan da godt være fiskere el. fhv. fiskere iblandt, men det fiskeriet har de glemt alt om for nu skal det sku spekuleres. Det ses også blandt de rigtig store blandt fartøjsejere som nu arbejder for at få skabt mulighed for, at deres nye ejendom kan overdrages/udlånes til fiskere i andre EU lande.

-         Der er en sag fra Limfjorden hvor 2 yngre fiskere, som har fisket på det samme fartøj i mange år, får tilbudet om at købe fartøjet fra den gamle skipper. Helt normal procedure som det er foregået i dansk fiskeri i generationer. Men de to unge partsfiskere sagde sige nej tak da de nu også skulle betale flere millioner for kvoterne, de kvoter som de har arbejdet for at opbygge i fartøjet. De ville simpelthen ikke købe det fartøj, det var imod deres principper, så hellere helt stoppe med fiskeriet. Så dette fartøj bliver nu opkøbt af en af de store flere hundrede tons trawlere (når de får lov til at sælge Limfjords kvoterne til det havgående fiskeri) og så er det fartøj også forsvundet ud af kystfiskeriet.

Fødevareministeren er blevet spurgt i 2006 om hvad han mener om afviklingen af fiskeriet i de indre farvande. Det ser han ikke som noget problem, for det var formålet med den nye regulering at få fiskere til at forlade fiskeriet. At det er kystfiskere som giver op, forholder han sig ikke til.

Vi mener at embedsværket under denne minister greb muligheden for at få ryddet op i fiskeriet. Få fjernet så mange af de små irriterende fiskere og fartøjer fra dansk fiskeri som muligt, da de går embedsværket i vejen. Og hvad værre er, så er de små bærer af sympatien mod de store jernkasser som støvsuger havet, udmider og ødelægger.

Og denne sympati kunne jo strække sig så langt, at der blev skabt det nødvendige pres mod politikerne, at de tvinges til at nedsætte den fiskerikommission som Levende Hav har råbt efter i flere år.

En sådan kommission ville selvfølgelig afdække det øverste lag af inkompetence i fiskeriforvaltningen, med risiko for, at de graver dybere og der når frem til de forhold hvor næserne ikke slår til men hvor der skal ryge hoveder, fordi embedsværket har set igennem fingrene med, og også tilladt forhold i fiskeriet som de godt vidste, var bundulovlige.

Og graver kommissionen til bunden af fiskeriskandalen så når de ned til de direkte ulovligheder, der hvor statens mænd og kvinder har givet offentlig støtte til projekter, som de over for en dommer må indrømme, godt vidste ikke holdt sig inden for lovens rammer.

Et 100 % sikkert resultat af en kommissionsbetænkning vil være, at fødevareminister Hans Chr. Schmidt konfronteres med den store løgn han leverede i oktober 2005.

Her sagde han til journalister fra både DR1 og TV2 da de spurgte ministeren ”Hvorfor gennemfører I nu et nyt system hvor de store både kan købe de små?” Ministeren svarer: ”Det gør vi heller ikke, vi sikrer kystfiskerne. I dette nye system er det nemlig lige modsat, der kan de små købe de store, hvorimod de store ikke kan købe de små”.

Udviklingsbistanden

Der var politisk røre i 2005 om den danske udviklingsbistand. Regeringen beskar NGO’ernes økonomiske mulighed for at oplyse den danske befolkning om hvad udviklingsorganisationerne og foreningerne laver ude i den store verden. De større rammeorganisationer som MS, Care, Folkekirkens Nødhjælp med flere, fik også pålagt en voksende egenfinansiering af deres udviklingsprojekter.

Disse stramninger vil samlet set medføre en betydelig større indsamlings aktivitet. Der vil blive stemt dørklokker som aldrig før og borgerne vil får svært ved at komme rundt i de større byer, uden at skulle forholde sig til en voksende hærskare af unge mennesker, som samler ind til de mange udviklings- og hjælpeorganisationer. Og i stedet for den folkelige opbakning til fortsat hjælp i den 3. verden, risikerer vi nu, at folk vender sig mod de danske NGO og deres projekter. Det vil være en katastrofe for de danske NGO projekter i den fattige verden. For regeringen har også pålagt de mindre foreninger som Levende Hav at blive ”mere folkelige”. Det bliver jo ikke nemmere når folk vender sig fra os, fordi de dagligt skal tage stilling til om de vil støtte os.

Vi frygter med denne udvikling, at vi mister mere af den folkelige opbakning vi har i dag målt på antallet af medlemmer. De større som Mellemfolkeligt Samvirke og andre vil få lidt flere medlemmer, fordi de nu satser benhårdt og mange penge på den konto, men samlet set frygter vi at de danske udviklingsorganisationer og foreninger mister medlemmer og folkelig opbakning.

·        Og så har Dansk Folkeparti og deres præster i Folketinget fået det som de vil have det. De ønsker flere beskæringer og dertil større folkelig modstand mod den danske støtte til de fattige i syd.   

Det er en på alle områder trist udvikling og vi minder også om, at det er dyrt at indsamle penge, op mod 35 % af de indsamlede midler bruges på at genere folk. Og vi husker, at den meste effektive, dvs. den mindst omkostnings krævende indsamling i Danmark fortages af skattevæsnet.

De i den danske offentlighed meget lidt omtalte 2015 mål (under 10 % af den danske befolkning har hørt om disse vigtige mål) har nu virket i 5 år, og allerede nu er det ikke ret mange som tror at verden kommer blot i nærheden af flere af disse vigtige mål, som verden gennem FN i 2000 forpligtede os alle på, mål som: ”Udrydde fattigdom og sult; sikre grundlæggende uddannelse til alle; fremme ligestilling og styrke kvinders rettigheder; reducere spædbarnsdødeligheden og børnedødeligheden; reducere dødeligheden blandt gravide og fødende kvinder; standse udbredelsen af HIV/AIDS, malaria og andre sygdomme der truer menneskeheden inden 2015; sikre en miljøvenlig og bæredygtig udvikling og opbygge et globalt partnerskab for udvikling”.

Vi levede en gang for kort tid siden i en eller anden forvisning om, at selv om det går alt for langsomt, så går det dog lidt fremad. Fremad med at få ujævnet de store uligheder mellem den rige og den fattige verden. Men sådan er det ikke længere, også selv om Asien, herunder specielt Kina, trækker op i regnskabet. For ulighederne inden for Kinas grænser vokser i og med at store dele af den kinesiske befolkning har fået meget stor vækst. Ser vi på Afrika som et hele, så ser det også langtfra godt ud.

Vi bliver rigere og rigere i den vestlige verden, men den fattige verden kan ikke følge med. Selv om der kan måles forbedringer, også afrikanske lande, så er vokser uligheden mellem den fattige og den rige, i de enkelte lande. Vore bestræbelser på at hjælpe og udvikle, ender som oftest og regel også med at vi hjælper og udvikler for de privilegerede grupper i modtagerlandet. Med deraf følgende større og større skel mellem de fattige og de rige i de enkelte lande som modtager udviklingsbistand og industriproduktion fra os i vesten.

Fra Levende Hav perspektivet, med hovedvægten lagt på havet og det langsigtede, på erhverv og handel, inden for fiskeriet er der igen tvivl. Ude i den store verden går det meget langtfra i den rigtige vej mod en mere bæredygtig udvikling for de mennesker der bor ved vandet og som også lever af fiskeri.

EU’s fiskeripolitik som et eksempel kan åbenbart ikke bevæges ind på rette kurs. EU har taget den internationale kritik til efterretning. Men stedet for at stramme kravene til regeringerne og de store selskaber i de fattige lande, som sælger fiskerirettighederne til EU, opgiver EU nu alle protokolkrav i aftalerne. I stedet vil EU nu acceptere eller forkaste de fiskeriforvaltningsplaner, som de enkelte lande skal udarbejde for at kunne få en aftale med EU.

Men det betyder kun, at EU derefter kan vaske hænder, når kritikken fra f.eks. Senegals kystfiskere vokser. Og den vokser fordi deres fisk forsvinder fra kysten fordi de også bliver fisket op af EU trawlere inden fisken når ind til kysten. Dertil kan EU, efter 2006 aften sige: Det beklager vi selvfølgelig, men I må altså lægge Jeres kritik der hvor den nu hører hjemme, nemlig i Jeres eget land. EU følger nu blot den forvaltningsplan for fiskeriet, som de senegalesiske myndigheder har udarbejdet. Det er da muligt at den var for optimistisk, men det er ikke EU’s problem.   

Status: Levende Hav, medlemmer, kontoret etc.

I 2005 har vi ikke haft ansatte, bortset fra et par måneder til projektopgaver i udlandet. Men medlemmer og andre har næsten dagligt kunnet komme i kontakt med Levende Hav, da foreningen har fået fast adresse på formandens hjemmeadresse. Bogholderiet er Ellys domæne og det klarer hun på få timer og dermed også med få udgifter for foreningen. .

·        Levende Hav har 216 medlemmer. Heraf har 86 medlemmer betalt det kontingent som de skulle have betalt i sidste halvdel af 2005 i jan. 2006 i forbindelse med udsendelsen af årets kalender. Der er kommet ca. 20 nye medlemmer i 2005. Ligeså mange er blevet slettet i 2005 og det ser ud til, at vi allerede nu kan slette ca. 25 medlemmer som skulle have indbetalt deres kontingent i sidste halvdel af 2005.

·        Fraværet af et egentligt sommertogt med M/S Anton i 2005, en mere systematisk medlemspleje og udsendelser af nyheder, rapporter og andet materialer koster medlemmer, anderledes kan det ikke være. Ser vi nøgtern på 2005 aktiviteterne i forhold til vore medlemmer, må vi faktisk være tilfredse med ikke at have mistet flere medlemmer.    

·        Der er afholdt 5 bestyrelsesmøder i 2005

·        Der er skrevet ca. 60 artikler, redegørelser, analyser og indlæg til hjemmesiden og nogle af dem har været offentliggjort i aviser og tidsskrifter. Besøgstallet på Levende Havs hjemmeside www.levendehav.dk  har været stigende i 2005 og året sluttede med 3,5 mil. hits og 145.000 unikke brugere, ca. 30 % mere end i 2004. www.levendehav.dk blev oprettet i 1999 og i de 7 år har hjemmesiden udviklet sig til en ganske betydende informationskilde hvor der her i starten af 2006 er tæt ved 1000 unikke og mere end 10.000 hits hver dag.

·        I 2005 har Levende Hav enkelte gange har stillet op til interviews i aviser, radio og TV, direkte og via telefonen, i og uden for Danmark. Der er også gennemført et par foredrag om havmiljø, fiskeri og projektet ved Aralsøen. I den forbindelse husker vi TV fiskeri serien ”Fremtiden som forsvandt”. 7 afsnit af 10-12 min. Som TV2 Midt Vest producerede og bragte i 2005. Hele serien og dele af den har været vist af de øvrige regionale TV stationer. Denne serie som vi har fået meget ros for blev bygget på Levende Havs miljø- og fiskeripolitik. I maj 2006 følges denne serie op af en ½ times udsendelse som optages i starten af maj.

·        Foreningen har deltaget i enkelte høringer og også indsendt høringssvar. Vi har deltaget i møder i København og udlandet. Vi har også deltaget i konferencer og seminarer og vi har pt. en repræsentant i ”Den nationale følgegruppe” vedr. nationalparker i Danmark.

·        I 2005 blev vi valgt til Projektrådgivningens Styregruppe og det er et arbejde som tager noget tid med længere møder hver måned i København og også seminarer. (Projektrådgivningen er paraplyforening for ca. 200 mindre og større udviklings NGO’er og Projektrådgivningen administrerer en større bevilling ((Minipuljen)) fra Danida, en pulje hvor foreningerne kan søge op til max. 3 mil kr. til et projekt i den fattige verden).

·        I 2005 har Levende Hav haft danske udsendte til Aralsøen, Eritrea, Sri Lanka og Senegal.

Status: M/S Anton for et rent hav   

Status her i april 2006 er ikke opmuntrende. 2005 blev det magreste år siden 2001, hvad angår M/S Antons virke og opgaver. Så det går ikke fremad som vi lovede hinanden det skulle på generalforsamlingen i 2005. Desværre går det tilbage og vi skal tage nye og vigtige beslutninger under denne generalforsamling.  

Pt. ligger Anton i Bønnerup hvor den har ligget denne vinter. Knud melder alt vel ombord og at vi så småt skal i gang med at samle en gruppe til årets kølhaling som forventes at løbe af stablen i Bønnerup i slutningen af maj, men om muligt gerne før.

Anton skal kølhales hvert år også selv om kutteren et er taget ud af erhvervssejladsen og overgået til ren lyst i foreningssammenhænge.

Det er nu meget vigtigt, at der bliver sejlet i år og at der snarest muligt kommer en fornuftig plan for sejladsen i 2006. Denne plan bliver efter bestyrelsens indstilling, afgørende for Antons fremtid i Levende Hav. Hvis denne plan ikke hænger sammen, ser fornuftig ud, så anmoder bestyrelsen dette årsmøde om, at give den nyvalgte bestyrelse ansvaret og det nødvendige mandat til at sætte Anton til salg og sælge Anton til den bedst opnåelige pris inden udgangen af 2006.  

Hvorfor kan vi ikke få Anton projektet til at hænge sammen? Det skal der svares på, men ikke i denne beretning, dertil er opgaven for omfattende, men nogle kendsgerninger skal der dog gøres rede for her.

Siden foråret 2001 hvor vi fik en bevilling på 2,4 mil kr. til ombygningen af Anton og drift det første år er der sket en miljø og fiskeripolitisk udvikling vi ikke har kunnet stå op i mod. Først inddrog Fogh regeringen de 2.4 mil kroner som vi skulle bruge til støtte for de første 4 år og samtidig lukkede de for alle andre støtteformer. Så fra at have midler til ansatte i regi af Levende Hav og driftsstøtte til Anton gik vi hurtig mod et budget, hvor vi skulle indtjene penge med sejladser med Anton og have støtte fra private fonde. Det kunne ikke hænge sammen. Og samtidig oplevede vi også en betydelig nedgang i vores medlemsskare fra mere end 400 til de nu ca. 200.

Levende Hav mistede deres ansatte og da Tordenskjolds 10-20 soldater i Levende Hav, under den nye regering nu også skulle løbe dobbelt så stærkt på deres civile arbejde, skulle det gå galt. Og det er problemet i en nøddeskal – vi mangler først og fremmest frivillige som samtidig også har den nødvendige uddannelse og sejladserfaring der er nødvendig for at føre M/S Anton.

Ovenstående er de vigtigste forhold der trækker i den forkerte retning for et projekt som M/S Anton. Men meget mere herom til næste års generalforsamling, hvor der skal ligge en fyldestgørende forklaring på hvorfor det er vanskeligt, og måske viser det sig umuligt at drive et skibsprojekt som det Levende Hav har gang i.        

Status: Fiskeriprojektet ved Aralsøen

Beretningen i 2005 følger lige i kølvandet på 2004 beretningen, hvor vi bl.a. konstaterede, at det er et projekt som Levende avHavha 

Hav kan være stolt af. Vi er nu midt i 4. og afsluttende fase. Vi har indsendt statusrapport og afventer Danidas svar på om vi kan anvende projektmidler til en større international konference, workshop messe i Aralsk i oktober 2006.

Hvis dette projekt gennemføres som det er udtænkt vil vi fra dansk side forhåbentlig deltage med en mindre delegation af mennesker som tidligere har været udstationeret i projektet. 

Den største begivenhed i året der gik, var et fiskeroprør i området. Nye og magtfulde aktører er de seneste år kommet ind i fiskeriet og de har fået skabt et godt forhold til de myndigheder der styrer og kontrollere fiskeriet. Også dette myndighedsapparat skal finansierer sig selv gennem licens betalinger og det er en tvivlsom virksomhed. Vi kalder sådanne virksomhedsformer for korrupte – for det er de mål med vores målestokke – men sådan er det ikke nødvendigvis i Kasakhstan.

Der skal alle offentlige kontrol og licens virksomheder selv finde sine driftsbudgetter inden for det område de arbejder med. Så der vil altid være nogen som bliver forfordelt. I vores aktivitet vil/kan Aral Tenizi og Center Kambala Balyk selvfølgelig ikke smøre og andet for at få licenser.

Det betyder, at vi ikke er langt fremme hos sådanne myndigheder og det betød faktisk, at da vinterens fiskekvoter skulle fordeles, blev der ingen kvoter til vore fiskere. Dvs. hvis de af vore fiskere som ikke ville lande til andre end deres egen virksomhed Kambala Balyk.

Det gav en masse uro og det blev fulgt op af en større aktion i Aralsk hvor 140 fiskere mødte frem med protester til de lokale og regionale myndigheder. Det igen affødte en mindre skandale og så fik fiskerne en mere normal fordeling af kvoter.

Her viste Aral Tenizi sin styrke som en stærk fiskeriorganisatorisk faktor i regionen.

Projektet kører planmæssigt og vi forventer dette efterår at få en stor opsamling på de mere end 10 år vi har været aktive ved Aralsøen. 

Status: Fiskeriprojektet i Det Røde Hav, Eritrea

Eritrea projektet er i Levende Hav regi tænkt som afløser for Aral projektet når det slutter i udgangen af næste år. Vi har gennemført et mindre feltstudie i 2004 og en afsluttende projektformulering med støtte fra Projektrådgivningen i 2005 og i slutningen af 2005 fik vi en bevilling på 1 mil kroner til et 2 års mere konkret projekt. Denne del er gået i gang pr. 1. jan. 2006.

I samarbejde med Den Eritreanske Støtteforening i Danmark og Massawa fiskekooperativerne i Eritrea skal vi udvikle og opbygge kapacitet i de otte kooperativer som ligger i Massawa regionen.

Det er et afsluttet projekt som når det er færdigt vil have forbedret kooperativernes fangstmuligheder med nye redskaber. Der vil være gennemført ca. 15 forsøgsfiskerier på arter og med udstyr som de eritreanske fiskere ikke kender i dag. Fiskerne vil også have et center, et mindre kontor i Massawa og en eller to ansatte som kan hjælpe dem med alle de formularer og andet der også kommer til de eritreanske fiskeri de kommende år. Der er også en lille del som støtter op om et fiskesalg af arter som i dag ikke spises så meget i Eritrea.

Status: Udviklingsbistand og fiskeriudviklingsprojekter i den 3. verden

Siden 2003 har Levende Hav i et par forsøg forsøgt at få stablet et fagligt netværk omkring kystzone og kystfiskeri forvaltning på benene. Men det er åbenbart en svær proces. Den startede i 2003 da daværende EU kommissær Poul Nielson inviterede danske og europæiske NGO’er til Bruxelles for at de skulle fortælle og rådgive ham om hvad han skulle gøre ved EU fiskerikommissærens opkøb af fiskerettigheder i den fattige verden. ”Hvad gør vi ved disse landes kystfiskere” var spørgsmålet fra Poul Nielson.

I Bruxelles kunne vi konstatere, at der ikke er ret mange europæiske NGO’er som virker i de marine fiskerier og at behovet er stort for NGO projekter til fordel for kystfiskene i den fattige verden.

I 2004 forsøgte vi at få samling i Danmark omkring de NGO’er som arbejder eller kunne tænkes at ville arbejde med udviklingsprojekter i fiskeriet. Det lykkes ikke. I 2005 forsøgte vi igen og der blev faktisk holdt et godt møde i København, på Anton og 6 foreninger besluttede at sende en forespørgsel til Danida om støtte til sådan et netværk.

Da forespørgslen var modtaget fik vi at vide, at Danida netop havde iværksat en evaluering af faglige netværk i Danmark og at en eventuel ansøgning fra os måtte afvente resultaterne af denne undersøgelse og de vil først ligge klar i foråret 2006.

Vi har siden holdt kontakten i dette potentielle fiskerifaglige netværk og som evalueringen er faldet ud vurderer vi, at det ikke ser ud til at være blevet vanskeligere at komme igennem en ansøgning til vores meget specifikke projekt. Så det forventer vi at gøre i første halvdel af 2006 når alle detaljerne fra evalueringen er kommet på plads og i orden.

Orientering: Nationalparker i Danmark

Så er første etape i regi af Den Nationale Følgegruppe for nationalparker i Danmark overstået. Det tog næsten et par år for følgegruppen at få styr på de anbefalinger som gruppen nu har afleveret til miljøministeren. Levende Hav v/Ingeborg Svennevig har været med fra starten, men her i begyndelsen blev Levende Havs plads i følgegruppen overtaget af Erik Bjørn Olsen, og han følger dette projekt til dørs.

Nu er anbefalingerne i høring og derefter skal der tages stilling til hvilke af de foreslåede områder der skal omdannes til nationalparker. Der bliver sikkert tale om 2-3 områder i Danmark. Men da Læsø nationalpark, indeholdende store marine områder i Kattegat, allerede er taget ud af spil, er det ikke de store marinfaglige og politiske sager der er på spil for Levende Hav. Men vi har nu bidt os fast i denne sag også for at være på forkant i denne fredningstrend der i disse år. Med bekymringsindustrien som primus motor, breder sig ud over den ganske verden. (Greenpeace har netop offentliggjort et verdenskort hvor 30 – 40 % af verdenshavet er blevet til nationalparker) 

Orientering: Kystfiskeri i Senegal

I slutningen af 2005 gennemførte vi et feltstudie i Senegals kystfiskeri. I samarbejde med en dansk/senegalesisk forening ”TERANGA SENEGAL” kom vi rundt til de fleste kystfiskersamfund langs Senegals kyster. Formålet var at komme i kontakt med fiskerne og at høre om deres problemer på Vestafrika, hvor EU’s fiskeflåde jo huserer og tager for sig af retterne. Vi talte med mange fiskere og organisationer, med regeringen og med EU. Der er lavet en rapport og det er nu op til de to danske foreninger i fællesskab og sammen med de 2 senegalesiske organisationer inden for fiskeri at afgøre, om vi skal i gang med mere konkrete aktiviteter i Senegal. Man kan læse mere under linket: http://gl.levendehav.dk/Fiskeri%20i%20den%203.%20verden%20og%20EU/intro-2004.htm

Orientering: Sri Lanka

Under ovenstående link kan man læse noget om Levende Havs involvering efter tsunamien der ramte Asien først på året 2005. Folkekirkens Nødhjælp var tidligt ude med løfter til fiskerne på bl.a. Sri Lanka, om at man ville hjælpe fiskerne med at komme tilbage i fiskeriet igen.

Dertil blev Levende Hav spurgt om vi kunne yde et bidrag til dette arbejde. Og to af Levende Havs bestyrelsesmedlemmer fhv. fiskeskippere Knud Andersen og Gunnar Jacobsen indvilgede i at give bidrag i form af et stykke ulønnet arbejde til Folkekirkens virke til fordel for fiskerne på Sri Lanka.

Deres oplevelser på Sri Lanka og opfølgende indsat oplevede de ikke som nogen succes, hverken for dem selv eller for fiskerne fra Sri Lanka. Men det kan man læse mere om linket: http://gl.levendehav.dk/projekter/Sri-lanka/efter-sri-lanka-2005.htm  

Orientering: ”Frie Bønder – Levende Land” samarbejdet

I forbindelse med efterårets hektiske og udadvendte aktiviteter omkring fiskeriforliget og de omsættelige kvoter, blev vi kontaktet af foreningen ”Frie Bønder – Levende Land”. Den første kontakt var et udtryk for støtte og sympati fra bønder til fiskere, og opfordringen til os om at holde ud og skruen i vandet. For bønderne ved om nogen at omsættelige kvoter fører til forlis for de mindre bedrifter. Det har de selv oplevet med indførelsen af mælkekvoter, hvorefter de store købte de små.

Hen over vinteren har bekendtskabet udviklet sig og på Frie Bønders netop gennemførte årlige generalforsamling blev det bl.a. besluttet at Frie Bønder og Levende Hav skulle forsøge at få samling om en fælles aktion til fordel for den lille fødevareproducent. Vi forventer at Levende Havs generalforsamling beslutter noget lignende og så vil det første møde mellem Frie Bønder og Levende Hav finde sted et sted i Danmark, hvortil kutter Anton sejler med alle mand ombord. I dette møde er det så målet at få vedtaget et manifest, resolution eller hvad vi nu kan enes om og derfra kan og må alt gerne ske. Så som fælles aktioner mod svineindustrien, mod kapitaliseringen af produktions rettigheder og positive aktioner til fordel for de gode fødevarer.     

Orientering: ”Brød og Fisk”. Projekt omkring Østersøen

Formålet er at få sat Østersøen og dens omgivelser højt på den miljø- og fiskeripolitiske dagsorden. Og det skal i dette projekt ske i et konkret samarbejde mellem fiskere, landbrugere og kirken..

Projektet startede i 2003 under et havmiljø symposium på Østersøen. Det foregik på et græsk krydstogtsskib under deltagelse af 250 mennesker kommende fra alverdens religioner, videnskaben, den politiske verden, NGO verden og medierne. Levende Hav var med på hele rejsen rundt i Østersøen og i en mindre workshop udviklede vi sammen med andre gode mennesker, ideen til dette Brød og Fisk projekt.

Projektet er siden starter langsomt op i regi af den tyske kirke og dens institutioner. Der er nedsat en fond til formålet og Levende Hav har haft ansvaret for projektets fiskerifaglige del. I 2004 blev selve projektet udviklet, i 2005 blev fiskeridelen udfoldet på et sommeruniversitet i Tyskland og i år udfoldes landbruget på somme universitet. I år gennemføres der også 2 mindre pilotforsøg i 2 tyske havne. Her mødes landbrug og fiskeri med deres produkter, problemer og glæder. Kirken står for planlægningen og invitationerne.

Ambitionen med dette projekt er stor og vi forventer at Brød og Fisk kampagnen for Østersøen vil brede sig. Og fra 2010 – 2015 vil B+F udvikler sig til årets vigtigste begivenhed i hele Østersø regionen. Læs mere om projektet på http://www.bread-and-fish.org/

Det blev Levende Havs 2005 Årsberetning. Vi gør hvad vi kan og vi kan kun håbe på bedre vejr og lidt varmere politisk vinde frem til vores generalforsamling i 2007. God maritim sommer – også meget gerne på det gode skib Anton.

Fremlagt på Levende Havs ordinære generalforsamling i Århus lørdag den 8. april 2006.

v/formand Kurt Bertelsen Christensen