Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

Frustrationen efter Sri Lanka. april 2005

To af Levende Havs bestyrelsesmedlemmer har været i Sri Lanka, for sammen med Folkekirkens Nødhjælp, at få lavet en fiskerifaglig vurdering af hvad der er behov for på kort og lang sigt, til støtte og hjælp for fiskerne efter katastrofen. Den følgende artikel er skrevet af Heidi Robdrup og været bragt i Nordjyske.

Denne artikel og de udsendtes beretninger, suppleret med de mange beretninger som kommer dernedefra, viser, at der også i denne sag, som af Røde Kors og andre organisationer er udråbt til et "lyspunkt i katastrofen" stadig er denne verden til forskel på hensigterne i støtte til og opbygningen af fiskeriet, og så den virkelige verden. Dog er der lyspunkter som det kan læses i den oversatte norske artikel nederst på denne side.    

Alle fiskere vil ud på havet

SAMARBEJDE: To danske fiskeskippere har besøgt tsunami-ramte kolleger på Sri Lanka. Med sig hjem har de oplevelsen af dygtige fagfolk og idéer til, hvordan fiskerne vender tilbage til livet

Af Heidi Robdrup. Nordjyske

Der er langt fra Esbjerg Havn en iskold martsdag til den fugtige hede på Sri Lankas kyster. Problemerne er vidt forskellige. Herhjemme diskuterer vi overfiskeri, miljø og kvoter. I Sri Lanka kæmper fiskerne stadig for at vende tilbage til livet, efter tsunamien 2. juledag fratog dem familie, hjem, både og levebrød.

Ødelæggelserne var enorme. Man kunne virkelig se, at det har været forfærdeligt. Der var simpelthen ryddet inden for de første mange meter fra havet, og selv huse, der var solidt bygget af mursten, stod der kun nogle få vægge tilbage af, fortæller den danske fiskeskipper Gunnar Jakobsen fra Esbjerg, der netop er vendt hjem fra Sri Lanka.  

Før påske modtog Gunnar Jakobsen og kollegaen og fiskeskipperen Knud Andersen fra Glesborg på Djursland en invitation fra Folkekirkens Nødhjælp. De to 63-årige fiskere er nemlig engagerede medlemmer af foreningen Levende Hav, der blandt andet beskæftiger sig med miljø og bæredygtighed og er involveret i udviklingsprojekter i blandt andet Aralsøen i Kazakhstan.

Fiskerne svigtes

Da flodbølgerne ramte Sri Lanka, gik det især ud over de syd- og østvendte kyster. På østsiden af øen bor mange fattige, tamilske og muslimske fiskere – minoriteter, som den singalesiske regering i Colombo ikke har meget til overs for.

Jeg var frustreret, da jeg kom hjem, over at der ikke var sket mere dernede. Efter tre måneder skulle der da være begyndt at dukke hjælp op til dem. Jeg tror nok, at mange i Europa har mere medlidenhed med dem, end deres landsmænd har. Vi har måske også mere overskud her, siger Gunnar Jakobsen.

Heller ikke Knud Andersen har indtryk af, at fiskernes nødråb bliver hørt i Colombo.

Folk i Colombo beklager situationen, men det fylder ikke så meget i singalesernes dagligdag. Det store problem er, at regeringen vil flytte al bebyggelse flere hundrede meter væk fra havet. Det lyder jo logisk set fra Danmark, men der er meget tæt bebygget i Sri Lanka, siger fiskeskipperen.

De 20 millioner sri lankanere skal nemlig deles om et område, der ikke er meget større end Danmark. Fiskerne har boet tæt på kysten og deres både, men efter tsunamien er det blevet forbudt.

Men hvor skal fiskerne så flytte hen? De er jo afhængige af at være tæt på vandet, og nogle mener, at regeringen ønsker at sprede dem. Det er overvejende de fattige, det er gået ud over og områder, hvor borgerkrigen har raset, fortæller Knud Andersen.

Mangler udstyr

For nødhjælpsorganisationerne var den første opgave at skaffe mad, vand og tag over hovedet til de mange hjemløse efter tsunamien. Nu er der taget hul på næste udfordring: at skaffe familierne deres indkomster og levebrød tilbage.

Derfor har Folkekirkens Nødhjælp indgået et samarbejde med den lokale organisation Sewalanka, der arbejder tæt sammen med fiskerne på østkysten. Gennem Sewalanka fik de to danske fiskeskippere lejlighed til at møde flere af de kooperativer, som fiskerne er organiseret i.

Det var forfærdeligt at se kolleger, der ikke kan komme ud og udøve deres hverv og tjene penge til deres familier. Det er noget, enhver fisker kan forstå, siger Knud Andersen. 

Fiskerne på østkysten mangler nemlig alt fra både til net og andre redskaber. Alligevel forsøger mange af dem at komme på havet med det, de har tilbage.

Mange fartøjer og de fleste motorer er ødelagt. De roede ud for at sætte deres garn, og det giver jo visse begrænsninger, fortæller Gunnar Jakobsen, og Knud Andersen fortsætter: - Nogle havde bare en slags surfbrædt med et garn på. Andre havde små kanoer. For en nats knokleri kan de være heldige at tjene, hvad der svarer til 10 kroner, siger den danske fiskeskipper.  

Andre fiskere er begyndt at frygte det element, de skal leve af, fortæller Knud Andersen.

Jeg var nede på stranden med formanden for et kooperativ. Han beskrev, hvor høje flodbølgerne var, og hvordan han bjærgede sin egen familie, mens andre ikke kunne. Vi stod nede i strandkanten, og så siger han: ”Det er første gang siden katastrofen, at jeg er helt hernede ved vandet”.

Fra fisker til fisker

Når Gunnar Jakobsen og Knud Andersen besøgte de sri lankanske fisker-kooperativer, blev de tit mødt med mistro og skepsis.

Hver gang, der er kommet folk på besøg, er de blevet lovet alt muligt. Men de har ikke set en øre eller nogen form for hjælp endnu. De regnede med, at vi var lige som de andre, fortæller Gunnar Jakobsen.  

Det hjalp dog lidt på stemningen, når de danske fiskeskippere viste billeder af sig selv i arbejdssituationer på havet og havnen.

Det gjorde, at vi fik en anden troværdighed. Og det førte også til, at vi begyndte at tale fagsnak. Vi målte garn op, så på kroge og så videre, fortæller Knud Andersen. 

For selvom der er langt fra det danske, industrialiserede fiskeri til kooperativerne i Sri Lanka, så er en fisker en fisker.

Vi har det til fælles, at vi er jægere, at vi skal sejle ud og finde fiskene. Det er det samme for alle fiskere, siger Gunnar Jakobsen, og kollegaen tilføjer: - Vi kan sagtens identificere os med dem. Vi har en umiddelbar forståelse af, hvor man som fisker er placeret i samfundet. Fiskeri er et håndværk, og man kommer jo hurtigt til en eller anden faglig forståelse. Det var folk, som var dygtige, og som havde faglig stolthed, siger Knud Andersen.

Gode råd

Med invitationen til de to danske fiskeskippere ønskede Folkekirkens Nødhjælp at få idéer til, hvordan de sri lankanske fiskere kan hjælpes tilbage på havet. Knud Andersen og Gunnar Jakobsen gjorde meget ud af ikke at love for meget. Men efter at have set ødelæggelserne med egne øjne, talt med de lokale fiskere og studeret metoderne har Knud Andersen og Gunnar Jakobsen flere bud på, hvordan situationen kan forbedres.

De vil meget gerne ud på havet igen. Jeg spurgte dem om, hvor hurtigt de ville kunne sejle ud, hvis de havde nogle garn. ”I morgen”, svarede de. Og jeg forstår dem godt. En fisker har det tit sådan, at han får tankerne væk fra de ting, der er sket, hvis han kan komme ud at arbejde. Det er ren terapi, forklarer Gunnar Jakobsen. 

Derfor mener begge fiskeskippere, at der hurtigst muligt skal skaffes garn til de arbejdsløse kolleger. Samtidig skal antallet af fiskere reduceres, hvis familierne skal kunne leve af arbejdet på havet på sigt, mener de.

Hver fisker fanger omkring halvandet ton om året, og det er for lidt til at leve over sultegrænsen. Derfor må man også lave nogle projekter, hvor man lærer fiskerne at lave noget andet, siger Knud Andersen. 

De to danskere har også idéer til, hvordan fiskerne kan forbedre kvaliteten af deres varer – og måske på den måde tjene flere penge.

Det, der blev solgt, umiddelbart efter bådene kom ind, var jo frisk. Men det, der skulle sælges i Colombo var nærmest uspiseligt og så direkte råddent ud. Derfor foreslog vi, at hvert kooperativ selv skulle kunne producere is til transporten af fiskene, fortæller Knud Andersen.

Fremtiden

Både Gunnar Jakobsen og Knud Andersen er parat til at indgå et mere formelt samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp, den lokale organisation Sewalanka og de sri lankanske fiskere.

Danskerne kan hjælpe med at forbedre kvaliteten og indtægten for deres kolleger – og samtidig sikre bæredygtighed og undgå eksempelvis overfiskeri.

Man skal støtte dem i at gøre noget, der er deres egne drømme, og ikke bare introducere en masse ny teknik, der gør halvdelen af befolkningen arbejdsløse, siger Knud Andersen.

Foreløbig er de forskellige parter gået i tænkeboks. I Sri Lanka skal man finde ud af, hvordan man vil drage nytte af de erfarne danske kolleger.

Men det altafgørende er, hvordan hjælpen bliver udført, mener Knud Andersen fra Levende Hav.

Det skal ikke være sådan noget, de føler, er påført udefra. Vi vil være nogle kolleger, der hjælper sri lankanerne til at skabe en bedre situation, fastslår han.

15 millioner til ” Kystaksjonen for flomofre”

Oversat af Allan Berg

Den norske ”Kystaksjonen for flomofre” som arbejder for at genetablere fiskeriet i Sri Lanka efter Tsunami katastrofen har modtaget 15 millioner til genopbygning, af det Norske udenrigsministerium.

Lederen af projektet Gunnar Album siger at pengene har betydet at projektet er kommet godt i gang og at det er nemt at se resultaterne.

Sri Lanka var en af de lande som var hårdest ramt af katastrofen. Omkring 30.000 mennesker døde, landsbyer blev jævnet med jorden fiskerbåde blev smadret og hele livsgrundlaget forsvandt.  

I en sådan situation er det nødvendigt at tænke langsigtet. Genopbygningen kommer til at tage lang tid og der vil være behov for hjælp og økonomisk støtte over flere år, siger Album.

- i dag er der ca. 1600 fiskerbåde til reparation i ”Kystaksjonens” værksteder. Vi reparerer bådene som planlagt og de kommer ud og fiske igen, siger Album som selv deltager i arbejdet.

Norges Naturvernforbund, Utviklingsfondet og norske fiskeriorganisationer står bag ”Kystaksjonen for flomofre”. Kystaksjonen har fået ansvaret for at genopbygge fiskeriet på Sri Lanka efter oversvømmelsen i december 2004.