Home Dansk fiskeripolitik EU fiskeripolitik M/S Anton Galleri Aralsø-projektet Arkiv Links Støt os   English

Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

 

Iltsvindet 

5 år under denne regerings ”her går det godt” politik, har immuniseret danskerne og deres medier mod iltsvind. Det rør kun de få, at Limfjorden, Mariager Fjord, de indre danske farvande og nu Østersøen, vender bunden i vejret, med fiskedød til følge. Vi har det jo godt, alle har arbejde og alle kan spekulere i fast ejendom, så der er ikke noget at komme efter. Der er ingen forringelser ikke ”et dyr, fugl eller fisk” har fået det ringere under denne regering, fortæller statsministeren os, alt imens livet rinder ud af de danske farvande og Østersøen.  

Dansk gylle flyder til Østersøen, med støtte og danske landmænd i spidsen, som i dag helt uden skam kan fortælle os, at de flytter mod øst fordi reglerne derude er lempeligere end herhjemme. Østersøen, dette unikke hav med grønne og gule marker store træer og tætte skove helt ned til stranden, det dør. De der har prøvet det, ved, at det er noget nær enestående at sejle i det sydfynske, i skærgårdene, rundt Bornholm, i Riga bugten osv. 

Nu kommer september og oktober efter en meget varm sommer og dermed med er der lagt op til det værste iltsvinds efterår siden 2002. Et efterår hvor op mod 30 % af livet i de indre danske farvande, forsvandt.

Hvad gør regeringen? Den sender en plastik jolle på den dødende Mariager Fjord og et 120 meter langt 3000 tons tunget ombygget krigsskib fyldt til randen med forskere og penge ud i den store verden, til støtte for ”her går det godt” politikken.

Jollen er der ingen der for øje på, så med denne regerings støtte og opbakning til oceanerne, får de indre danske farvande og Østersøen lov til at dø i fred. For denne regering tænker stort, den samarbejder kun med de største omkring de store  og vanskelige opgaver ude i verden. Det nordiske og mere nære samarbejder, giver regeringen ingen opmærksomhed. Dette historiske samarbejde også i Østersøregionen, kan sejle deres egen sø, eller dø med Østersøen.

Vi må råbe op for vi vil ikke acceptere det, Østersøen er ikke noget gammelt og affældigt hav. Det er det yngste og sikkert også det smukkeste hav i verden og derfor stiller vi sammen med vore børn og deres børn, og de som kommer efter os, denne regering, dens politiske støtter, herunder dansk landbrug til ansvar for den alvorlige fremtid der tegner sig for Østersøen og de indre danske farvande og fjorde.

Kurt Bertelsen Christensen

Ferring Strand

Se forløbet af iltsvindet i 2002: Levende Havs artikler og presse udsendelser vedr. Iltsvindet. 2002 

 

 

 

Sitemap Miljødebat Enkeltsager Kystfiskeri Havbrug Kontakt os