Følgende brev
til Fødevareministeren er sendt i dag
3.10.02
Kære Fødevareminister
Det iltsvind som nu har hærget
de indre danske farvande i 2 måneder tager
livet af kystfiskeriet. Vi har skrevet til dig
tidligere om denne sag, vi understreger blot,
at sagen er meget alvorlig. I går ringede man
fra Omø og fortalte, at det nu er helt slut
med fiskeriet i de forholdsvis store områder
af Storebælt de fisker på – der findes
ikke en fisk længere.
Der er ingen fisk, på
alle dybder, i meget store dele af de indre
farvande. I Kattegat kan enkelte fiskere være
heldige og fange en eventyrlig mængde tunger,
i et sæt, men det er et spil i lotteriet, for
ingen kan sige noget om hvor tungerne flygter
hen. De fleste får ingenting. På denne årstid
skal tungerne søge ud på det dybe, men de gør
det modsatte, de søger ind på det grunde.
Det er en så unaturlig adfærd, at fiskerne
med rette også må frygte for tungefiskeriet
næste år.
Hele vejen rundt i
fiskeriet lyder det – dette har aldrig været
værre.
Det er nu at du må svare
fiskerne fra Omø som spørger ”Hvad vil du
med kystfiskeriet?”. Vi skal have hjælp,
ellers er det slut siger en ung fisker som
skal drive et moderne fartøj til over en
million kroner.
Fiskerne har al den ret
nogen kan have til at stille dette spørgsmålet:
Hvad vil du med kystfiskeriet?
-
Det er helt urimeligt, at de må
gå fra hus og hjem, samtidig med at de må
opleve at landmændene gives lov til at sprede
ekstra gødning, blot fordi den gødning de
havde spredt, var løbet ud i havet.
-
Det veldokumenteret at dansk
landbrug begrænser fiskeriet i de kystnære
farvande. Derfor kan kystfiskerne også
sammenligne deres situation med f.eks. de
landmænd som gives erstatning, når de må slå
besætninger ned, i forbindelse med sygdom.
Du kan ikke feje deres
problemer af bordet med henvisning til at
fiskeriet jo er et frit erhverv som til alle
tider fisker under de betingelser de gives,
det være sig naturens udsving som priserne på
fisk. Fiskeriet er ikke længere noget frit
erhverv, uden for de spilleregler der gælder
for andre erhverv.
Denne sag er funderet i
det absolutte faktum, at vi nu har brugt et 2
cifret mia. beløb på vandmiljøplaner til
sikring af havmiljøet og fisken i vore
farvande. Et to cifret mia. beløb og
alligevel tillader vi, at landbruget ikke
lever op til de krav der er sat for dem.
For os borgere er det
meget kritisabelt, for en fisker, der skal
leve af fisken i havet, forekommer det ham
helt horribelt. For om nogen erhvervsudøver i
dette land ved han hvad det vil sige og hvilke
konsekvenser det får, hvis han ikke lever op
til de regler der sættes for ham.
Du må handle nu.
H
vordan kystfiskerne kan støttes er der mange
meninger om, her blot nogle forslag som også
er finansieret (Finansministeren forlanger jo
at pengene skal være der, før de gives ud)
Der
bør oprettes en katastrofefond til støtte
for forureningsramte fiskere.
-
Fondens midler kommer fra en kvælstofs
afgift og fra den afgift/bøde man pålægger
de landmænd som ikke overholder
harmonikravet.
Af hensyn til sagens
alvor bør regeringen på dette års finanslov
afsætte mindst 25 mill. kroner til fondens
opstart. De penge kan tages fra de
eksisterende FIUF støtte ordninger til
fiskeriet. Til vedligehold og udbygning af
fonden de kommende år anvendes en afgift på
kvælstof og en afgift/bøde fra de landmænd
som ikke overholder harmonikravene. (ifølge
landbruget vil det gå 20-30 år førend
virkningerne af deres ændrede gødningsadfærd
slå igennem
Med en sådan støtte til
kystfiskerne sender du det budskab til
fiskerne, at du vil opretholde et kystfiskeri
i de mange danske havne, at du heller ikke vil
miste den kultur og de værdier der hører
kystfiskeriet til.
Vi støtter dig for vi
vil, at vores børn og børnebørn også skal
have mulighed for at møde en fisker. Så
ligesom TV i mange år har kaldt børnene til
skærmen kl. 18.00, med lyden af en
fiskerkutter, kalder vi på dig i denne sag.
Du har ansvaret for begge erhverv, du må løse
det problem, at det ene erhverv ødelægger
eksistensen for det andet.
Med
venlig hilsen
Landsforeningen Levende Hav
Ferring Strand den 03.10.02
Det
nordjyske iltsvind 3/10
Det
kystområde, fra Djursland til Hals, som nu er
uden ilt og udsat for massiv fiskedød, er et
dansk anliggende. Her nytter det ikke noget at
henvise til udlandet for at finde forklaringen
på miljøtilstanden, det er det danske
landbrug som belaster dette område.
Alligevel ser vi at
politikerne forsøger at vaske hænder med
henvisning til udlandet og vejret - det er en
skændsel og en hån mod den befolkning som
har investeret et to cifret mia. beløb i
vandmiljøplaner til sikring af havmiljøet.
Fra Omø og Agersø
melder fiskerne, at nu er fiskeriet gået helt
i stå på alle vanddybder - der findes ikke
levende fisk i de store områder hvor fiskerne
normalt forsøger at fange fisk. "Vi er
færdige, helt færdige og jeg vil nu blot
vide havde vi vil med kystfiskerne?"
siger en ung fisker som skal forrente et
moderne fartøj og give hyre til en mand
foruden ham selv. "Hvor er vores forening
hende i sagen"? fortsætter han.
Jeg spørger om han og
hans kollegaer ikke bør gøre noget,
protesterer, råbe op? ."På det område
er vi også færdige, vi har simpelthen ikke
mere energi tilbage, for vi banket ned og vi
tror ikke på at der er nogen som i
virkeligheden vil gøre noget for
kystfiskeriet, det er snak og ikke
andet".
Jeg kan ikke andet end
give ham ret i, at der er langt fra ord til
handling. Landbruget skal først og fremmest
har sikret deres produktion og så må vi så
se om der blive noget tilbage til fiskerne.
Men det bittert at opleve, at da
vandmiljøplan I blev sat i værk, var det med
baggrund i et par døde hummere og Danmarks Naturfredningsforenings
opfølgning. Nu under det værste iltsvind
nogensinde med en massiv fiskedød og flere i
vente, er Danmarks Naturfredningsforening
også tavs.
Jeg kan godt forstå, at
kystfiskerne ikke ser noget lys for enden af
tunnelen.
Kvælstofs
afgift til fond for forureningsramte fiskere 2/10
Politikerne er livet lidt
op, sikkert efter også at have været ramt
af sommerens alvorlige iltsvind. Folketinget
er åbnet og nu skal der arbejdes. Et flertal,
uden om regeringen, havde for en kort stund
samlet sig om et udspil til en kvælstofs
afgift og kvoter på landbrugsproduktionen.
Men denne samling varede kun en formiddag, så
var Dansk folkepartis miljøpolitiske ordfører
blevet banket på plads og flertallet
smuldrede.
Men det alvorlige
iltsvind, som hærger de danske farvande, vil
forhåbentlig fastholde politikerne på
deres ansvar. Og det seneste døgns meldinger
om omfattende fiskedød langs den nordjyske østkyst,
må have forstærket kravet om indgreb over
for landbruget.
Der er flere områder
hvor politikerne kan handle:
Vandmiljøplan II
opererer med 16.000 ha vådområder. Først og
fremmest skal det mål opfyldes (det mål er
vi ikke i nærheden af at have opfyldt),
derefter kan området udvides med det
dobbelte.
6000 landbrugsbedrifter
opfylder ikke harmonikravene. De skal opfylde
disse krav.
Med megen regn i de
tidlige måneder udvaskes landbrugets næringsstoffer.
Stop for tilladelse til at landbruget kan
kompenserer dette tab ved en ekstra gødskning.
Amterne skal fratages
retten til at give tilladelser til nye
landbrugsproduktioner og udvidelser
Enten skal
svineproduktionen halveres eller også bør
den under en industrilovgivning, hvor gyllen
kommer under affaldskontrol.
En kvælstofs afgift bør
gå i en katastrofefond til støtte for de
forureningsramte fiskere. Allerede i år er
kystfiskeriet ramt, og følgerne af dette års
iltsvind ville ramme kystfiskerne hårdt det næste
og de kommende år.
Indlæg Dagbladet Information 29/9
Ilt
eller forsvind
De
danske farvande er ramt af det værste
iltsvind nogensinde. På store områder af
havbunden er alt liv kvalt af iltmangel. Kun
få er længere i tvivl om, at landbruget er
skyld i denne katastrofe for det levende hav.
Hvert år fortæller landbruget os, at
"processen er i gang" og at vi må
vente endnu nogle år for at se, om det nu også
er så vigtigt at begrænse brugen af kvælstof
og fosfor. Bønderne siger, at de vil miste
indtægter ved at reducere udledningerne, men
hvorfra henter de retten til at bekymres over
egen profit, mens resultaterne af deres
virksomhed, år efter år udsletter livet i de
indre danske farvande?
Den
ret gives landbruget nu af den tavse regering.
Og det står os efterhånden klart, at der
ikke vil ske nogen væsentlig ændring, før
regeringen får en besked fra befolkningen,
der ikke kan misforstås – tage ansvaret for
det dødende hav ellers bliver I taget fra
bestillingen ved det kommende valg.
Kystfiskeriet
i de indre farvande har man næsten fået
udryddet, så på det ene punkt har miljødirektør
Lomborg desværre ret - de par hummer fiskerne
fanger bliver en kostbar spise, hvis f.eks.
svineproduktionen skal ned på de halve.
Vi
har ikke de hårdtslående økonomiske
argumenter til denne regering og dets vismænd
i denne sag, vi har kun de miljøpolitiske.
Frem til valget skal vi gøre det klart
for denne regeringen og dens spindoktorer,
at den mister sit flertal ved næste valg,
hvis den fortsat lader hånt om
naturen og det levende hav.
Indlæg Morgenavisen
Jyllands Posten 29/9
Iltsvindet
Vi ved udmærket hvad der
bør gøres, for at få et bedre havmiljø og
flere fisk i vore farvande, men vi gør det
ikke. Derimod forsøger vi at leve op til de
mange vandmiljøplaner. Men at vi nu renser
vores spildevand og landbruget, ifølge
modellerne, har fået reduceret deres
udvaskning af næringsstoffer med 30%, siger
kun noget om vi har kunnet levet på til de
mange vandmiljøplaner. Men vi har vel ikke
investeret et tocifret mia. beløb i vandmiljøplaner,
bare for at finde ud af om vi kan leve op til
disse planer?.
Det er svært at finde ud
af, men ifølge politikerne og myndighederne
har vi investeret de mange mia. i bestræbelserne
på at få et bedre vandmiljø og dermed også
flere fisk i vore farvande. Men læser man
planerne, rapporterne, evalueringerne og oplæggene
til en ny vandmiljøplan III, så kommer man
virkelig i tvivl om de gode hensigter. Faktum
er, at man på landbrugsområdet opererer med
så mange usikkerheder, at det er oplagt at
tiden bruges på at skændes om tal og hvorfra
de stammer, i stedet for at forholde sig til
virkeligheden – det værste iltsvind i de
danske farvande nogensinde.
Med udgangspunkt i
virkeligheden og de abstrakte modeller man
enten forsvarer eller angriber, kan vi
konkludere, at de ansvarlige lader hånt
om det levende hav og det fiskeri som forsøger
at leve af de få fisk der er tilbage.
Indlæg Politiken
29/9
Iltsvindets
økonomiske logik
Bjørn Lomborg mener at
vi kan undgå iltsvind, hvis vi vil betale den
høje pris for hummerne (TV-avisen 27/9).
Groft sagt mener han, at hvis vi vil nedbringe
udvaskningen af de næringsstoffer, som er årsagen
til iltsvindet, så skal vi også nedbringe
landbrugsproduktionen. Skal vi f.eks. ned på
den halve griseproduktion, så mister
samfundet ca. 10 mia. kroner i eksport indtægter
og så bliver hummerne dyre, i den lomborgske
logik.
I dag fanges der ikke ret
mange fisk ( ca. 5000 tons) i de indre
farvande (minus Østersøen). De indre
farvande kan sagtens producere 20.000 tons
fisk om året, af de fisk som lever ved og af
den føde de finder tæt ved bunden. Som
hummer, torsk, rødspætter sej, pighvarrer,
tunger etc. (dertil kommer sild, brisling og
makrel, men de arter er ikke så påvirkede af
iltsvind). De 20.000 tons fisk koster i dag
ca. 50 kr. kg på eksportmarkedet. Dvs. de
20.000 tons kan bidrage med ca. 1 mia. kroner
på eksportmarkedet. Så enhver kan jo regne
ud, at skal fisken også betale for
fjernelsen af den landbrugsproduktion som ødelægger
livet i havet, så bliver det en dyr fisk.
Men
Lomborg stå ikke alene med den logik. Han
udtrykker såmænd ikke andet og mere end den
økonomiske logik i Folketinget som bestemmer,
at de danske farvande godt må udryddes for
fisk, af de årligt tilbagevendende, mere og
mere omfattende iltsvind.
DMU om iltsvindet - det
har aldrig været værre. Fredag den 27/9
Så udkom månedens rapport om situationen
i de danske farvande. "Det har aldrig været
værre siden vi begyndte at måle for ilt i
midten af 70'erne, siger DMU".
Alle beder nu til, de kraftige lavtryk med
storm og kuling, snart vil indfinde sig. Men
de storme kommer ikke foreløbig, dertil er
vandtemperaturen i Nordsøen stadig for høj.
Alt for mange faktorer peger desværre også på,
at stormene først sætter ind efter midten af
oktober, måske ikke før til november. I den
kommende uge står der varmt og stille vejr på
programmet.
Et havområde på størrelse med Sjælland
er nu ramt af iltsvind. Mange steder så
alvorligt at bunddyrene er døde. Iltindholdet
falder og falder i store og meget vigtige
farvandsområder og vi skal endnu engang slå
fast, at vi dette år står over for en
katastrofe for havmiljøet og for det fiskeri
som lever af fiskeriet i de kystnære
farvande.
Regeringen er tavs. Den er helt åbenbart i
vildrede med, hvorledes den skal takle denne
situation. Men den har jo kun et at gøre.
Vejret kan den ikke gøre noget ved, det være
sig den megen regn tidligt på året og det
varme og stille vejr sommer og efterår. Den
kan kun gøre det den skal - nemlig få nedsat
udvaskningen af næringsstoffer til havmiljøet.
Men regeringen er tavs.
Og det er uden fortilfælde i vor tid, at
en siddende regering kan sidde en så alvorlig
situation overhørig. Det er samtidig udtryk
for, at denne regering er miljøpolitisk hjælpeløs,
i en grad der også kan få den konsekvens, at
den ikke bliver genvalgt.
En forklaring på regeringens tavshed, må
findes i kredsen af rådgivere (spindoktorer)
omkring regeringen. De har simpelthen ikke
haft den viden og erfaring på miljøområdet,
der kunne have rådgivet regeringen i rette
tid. Nu er det for sent og derfor kan de nu
kun bede til Vorherre om storm og kuling.
Vi beder sammen med dem, men vi vil også
sammen med det flertal i den danske befolkning
som er miljøbevidste, stille regeringen til
regnskab for deres mangel på handling, ved
det næste valg.
Se også DMUs rapport: www.dmu.dk
Iltsvindet uddybes -
torsdag den 26.september 2002
Vejret er blevet mærkbart koldere og der
nu også dagligt en smule vind. Men iltsvinds
situationen bliver værre, målt på hele
områder over den seneste måned. I Storebælt falder
indholdet af ilt ved bunden, det gør den
også i farvandet nord og syd for Fyn, et område som
ellers mærkede en svag forbedring i sidste
uge.
Og med vejrudsigten som ikke lover
blæsevejr den kommende uge, vil vi være på
vej ind i en situation, hvor iltsvindet har
stået på i så lang tid at vi må frygte
flerårige skader på dyrelivet i store dele
af de indre farvande.
Det er nu uden for enhver tvivl, at dette
års iltsvind vil få alvorlige følger fisk
og fiskeri de kommende år.
Til
Folketingets medlemmer - sendt den 19.9
Vi
skriver til Jer med en indtrængende
opfordring til handling i forhold til det værste
iltsvind nogensinde i de danske farvande.
Det iltsvind som er i gang er desværre kun
toppen af isbjerget, det bliver meget værre
inden stormene sætter ind, sandsynligvis
ikke før over midten af oktober.
Regeringens
tavshed er larmende.
I denne
meget alvorlige situation bruger de
politiske ansvarlige og interesser tiden på
at diskuterer hvorfra de næringsstoffer
kommer, som er skyld i ørken, død og ødelæggelser
på store områder af danskernes hav.
Eksperterne er ikke længere i tvivl, dette
års iltsvind er det værste nogensinde. Her
midt i september er 8000 km2 af de indre
farvande ramt af iltsvind og mange steder så
alvorligt, at bunddyrene er døde. Særlig
den jyske østkyst fra Djursland og ned til
grænsen, er meget hårdt ramt. Det er det
område som normalt bliver ramt, de kystnære
områder, fjorde og vige. De næringsstoffer
som er årsagen til iltsvindet i dette område
kommer fra det danske landbrug.
Når
naturen ændrer sig i forhold til regn og
varme, så vi får mere regn og større
udvaskning af næringsstoffer og mere varme
og en større nedbrydning af alger, så må
planerne for hvor meget der udledes til
havet også ændre sig, hvis der vel at mærke
stadig er miljøpolitisk indhold tilbage i
dette Folketing.
At
regeringen ikke tager ansvare, fritager jo
ikke Folketinget for at tage ansvaret i
denne sag. Vi skal opfordre alle medlemmer
af Folketinget til at gøre deres
indflydelse gældende, for at få stoppet
den udvaskning af næringsstoffer fra
landbruget som medfører iltsvind og fiskedød.
Følgende
er blot en mindre del af de
handlingsmuligheder der er til rådighed,
allerede i dag:
-
Vandmiljøplan II opererer med 18.000
ha vådområder. Først og fremmest skal det
mål opfyldes (det mål er vi ikke i nærheden
af at have opfyldt), derefter bør området
udvides med det dobbelte.
-
6000 landbrugsbedrifter opfylder ikke
harmonikravene. De skal tvinges til som
mindstemål at opfylde disse krav.
-
Med megen regn i de tidlige måneder
udvaskes landbrugets næringsstoffer. Af
hensyn til havmiljøet bør der ikke gives
tilladelse til at landbruget kan kompenserer
dette tab ved en ekstra gødskning.
-
Enten skal amterne fratages retten
til at give tilladelser til nye
landbrugsproduktioner og udvidelser, eller
også bør lovgivning være så logisk og
klar, at amterne tvinges til at tage hensyn
til havmiljøet. Vi husker alle Ringkøbing
Amts udtalelser sidste år ”strammer de
fra oven, må vi slække fra neden” sagde
den politik ansvarlige i Ringkøbing Amt.
-
Enten skal svineproduktionen halveres
eller også bør den under en
industrilovgivning, hvor gyllen kommer under
affaldskontrol.
-
Der bør, så hurtig som
muligt, oprettes en katastrofefond til støtte
for de forureningsramte fiskere. Allerede i
år er kystfiskeriet ramt, og følgerne af
dette års iltsvind ville ramme kystfiskerne
hårdt det næste og de kommende år.
Besætningen
på M/S Anton og Landsforeningen Levende Hav
stiller sig til rådighed for i denne
sag.
Besætningen
på M/S Anton
Pt.
Holmen, København
Biologerne
forstår heller ikke DMU 17/9
Under M/S Antons ophold i
havnen på Sjællands Odde (16/9) fik
besætningen en snak med amtets biologer som
holder øje med iltsvinds situationen i
Storebælt og det sydlige Kattegat.
De forstår heller ikke
DMU forskningschef Bo Riemanns udmeldinger.
Kurven for udvaskningen af næringsstoffer til
vandmiljøet er nok knækket, men vi er meget
meget langt fra en situation hvor havmiljøet
bliver bedre. Biologerne mener som os og
fiskerne, at vi står overfor en meget
alvorlig situation med omfattende fiskedød
forude, dvs. de kommende 2 måneder.
Under tidligere meget
voldsomme iltsvind har der været omfattende
fiskedød midt i oktober! Det der skal til nu,
for at undgå fiskedød, er en stormende
nordvestlig kuling i flere dage. Den smule
vind vi får i disse dage give lidt kunstigt
åndedræt til de lavvandede områder, fjorde
og vige. Men mange steder forværrer det blot
situationen, ved at springlaget presse dybere
i vandsøjlen.
Situationen er meget
alvorlig og dertil kan lægges de klimatiske
forandringer vi oplever i disse år, med megen
nedbør og en deraf stor udvaskning tidligt på
året og landmænd der gives tilladelse til
ekstra gødning for at kompenserer for det
udvaskede, og varme somre og efterår.
Vi skal meget længere
ned i udvaskningen fra landbruget end forudset
i midten af 1980’erne hvis vi skal have
noget der blot minder om normale tilstande i
vores hav.
Landbrugets påstande om
at der ligger store depoter af næringsstoffer
som skal omsættes førend situationen bliver
bedre, skal angribes som det vrøvl det er.
Det kvælstof som ligger og venter er
uorganisk og som sådan kun omsættelig, under
de voldsomme iltsvind, hvor der bliver helt
iltfrit.
Iltsvindets politiske-
og økonomiske natur 15.9.2002
I disse dage, under det værste
iltsvind i de danske farvande nogensinde, skal
vi igen bruge tid på spørgsmålet om,
hvorvidt det danske landbrug er årsagen til
iltsvindet.
Med NPO redegørelsen i
1984 og den første vandmiljøplan i 1987 og
utallige rapporter siden,
er det blevet klart for alle tænkende
i dette land, at den danske
landbrugsproduktion er skyld i de omfattende
iltsvind vi har været vidner til lige siden
starten af 1980’erne. Der har aldrig været
tvivl om at andre faktorer, som trafik og
afbrændingen af fossile brændstoffer samt
udefra Danmark kommende næringsstoffer osv.
har spillet en betydelig rolle alt afhængig
af hvilke farvands- og havområder man set
på. Men med rensningen af spildevandet fra
byerne og industrien, har landbruget stået
tilbage som den enkeltfaktor, der kunne
forhindre omfattende iltsvind i de danske
farvande. Men landbruget har ikke kunnet leve
op til de krav der blev sat til udvaskningerne
fra den danske landbrugsproduktion. At
mængden af næringsstoffer fra landbruget til
havet er faldet siden midten af 80érne er
sikkert rigtigt, set ud fra de modeller man
har til rådighed. Men modellerne tager ikke
hensyn til den infrastrukturelle forandring
det danske landbrug har gennemgået i samme
periode. En forandring som har haft stor
betydning når man ser på den geografiske
fordeling af en voldsomt voksende
svineproduktion som er flyttet vest på i
Danmark, med en deraf følgende forholdsvis
større udvaskning fra de lette jorde. Denne
og andre faktorer som fosforudvaskningen fra
landbruget, der er steget med den store
svineproduktion, har udhulet betydningen af
nedgangen i den samlede udvaskning af
næringsstoffer landbrug, trafik, byerne og
industrien.
Denne sandhed kan der røres
ved. Men den nye regering har en politisk
interesse i at sætte spørgsmålstegn ved
landbrugets rolle og dertil bruger de alle
midler. Bl.a. forskningschefen for DMU Bo
Riemann, som er ude i et videnskabeligt meget
ynkeligt tilbagetog mht. hvem der har skylden
for iltsvindet i de danske farvande. Samme Bo
Riemann som under den socialdemokratiske dvs.
Svend Aukens regeringstid, fremlagde det ene
bevis efter det andet for, at det danske
landbrug er årsagen til iltsvindet i de
danske farvande.
Denne regering har mindst
af alt brug for døde fisk, svovlbrinter og ørkenlignende
tilstande på bunden af de danske farvande.
Men skulle det alligevel ske, så må årsagen
for guds skyld ikke findes i Danmark. Årsagen
til død og elendighed i de danske farvande
skal findes uden for Danmark, ligesom de
sociale problemer i Danmark skal findes uden
for landet. Og til deres hjælp har de fået
forskningschefen på DMU.
Situationen beskrives
udmærket af Folketingets mystiske mand,
formand for Miljøudvalget. Da DMU
forskningschefen sagde, at vi har det værste
iltsvind nogen sinde, siger formanden: det var
ikke så godt, vi må se hvad vi kan gøre med
Vandmiljøplan III. Så siger forskningschefen
– godt presset af dansk landbrug og
iltsvindets politiske og for DMU økonomiske
natur – at problemerne kommer udefra og så
jubler den mystiske mand og siger at den
oplysning er meget vigtig og den vil han have
i hovedet under de kommende forhandlinger om
den 3. vandmiljøplan.
Skal vi have tillid til
DMUs forskningschef, så må han nu fortælle
os, at han under Svend Auken blev presset til
at ”smøre for tykt på mht. landbrugets
rolle i iltsvindet i de danske farvande”.
Danmarks Miljøundersøgelser
DMU og iltsvindet 12.09.02
Det er vanskeligt at
finde hoved og hale i de udmeldinger der
kommer fra DMU under dette iltsvind. Dagen før
DMU måtte ude med meldinger om, at et af de
største iltsvind var i gang, var
DMUs forskningschef Bo Riemann ude med
en historie om, at de danske farvande var
blevet renere og at vandmiljøplanerne I og II
havde vist deres værd.
I Jyllands Posten den
10/9 er forskningschefen igen ude med en
melding om at ”vandet har det bedre”,
også selv om han skriver, at vi oplever et af
de værste iltsvind i mange år. Det vil sige
at iltsvindet må være værre end i 2000,
hvor vi ifølge samme forskningschef, oplevede
det værste iltsvind nogensinde.
I et større opsat
forsvar for vandmiljøplanerne, oplyser Bo
Riemann os om, at vi bør væbne os med
tålmodighed, for udviklingen går i den
rigtige retning. I hvert fald med
vandmiljøplan III vil vi nå målet. Her
ligger han helt på line med landbrugets top
som flere gange denne sommer har været ude i
medierne for at berolige den danske befolkning
og fiskerne med ordene, ”have tålmodighed,
det tager tid at få vendt udviklingen, vi må
forvente at det vil tage 10, 20 til 30 år
før de slår helt igennem”.
Sådanne meldinger fra
landbruget og DMU er uden for fornuftens rækkevidde.
Hvorfor skal det tage op til 30 år! førend
forbedringerne slår igennem? Kvælstof er
hurtig omsætteligt og vi har lært at kvælstof
ikke ligger i depoter som f.eks. fosfor.
Derfor forekommer det meget ulogisk, at det
skulle tage endnu mange år inden vi kan se
forbedringerne i havmiljøet.
Hvis det er fosfor som er
problemet, så er der en vis logik. Fosfor
troede man, at havde fået styr på gennem
rensningsanlæggene, men noget kunne tyde på,
at den gevinst er ved at være æt op af den
store svineproduktion, hvor med fosfor løber
lige gennem svinene og de efterhånden fosformættede
jorde.
Men hvorom alting er, så
taler DMU og landbruget slet ikke om de
faktiske forhold i landbruget. De taler om
vandmiljøplaner og de mål man har sat sig.
Og hvad er så målet? Det er selvfølgelig
at nå de mål man sætter sig. Dvs. at en
vandmiljøplan skal forsøge at nedbringe
udledningerne til den i planen fastsat procent
af en given udledning. Når man det mål er målet
nået. Hvad der så ellers sker i de år
planen løber, synes at være planens
vogtere uvedkommende.
At vi har flyttet fra køer
til svin, samtidig med at disse svin er
flyttet vest på, er planen uvedkommen. At den
vestjyske jord (læs: sand) nu skal læge ryg
til en voldsom svineproduktion, med hvad deraf
følger af forurening af omgivelserne og
vandmiljøet er planen uvedkommen. I det hele
taget forekommer det som en verdensfjern beskæftigelse
at kommenterer vandmiljøplaner, alt imens
havet dør.
Der er opstået en skræmmende
ligegyldighed over for de faktiske forhold i
naturen. Det hele er opsat i modeller og enten
forsvarer man modellerne (sikkert fordi man
selv har skabt dem) eller også angriber man
modellerne af flere forskellige grunde (som
regel politiske). Men at naturen forgår uden
for ens modeloptagelse lader folk uvedkommen.
Men uanset modellerne så
skal vi mennesker ikke dyrke og bruge naturen
på en sådan måde, at vi må bede til
Vorherre om det vejr vi har brug for, hvis
naturen ikke skal kollapse. I år fik vi en
god solrig og stille eftersommer. Ifølge
modelisterne skal vi bede Vorherre om dårligt
vejr i op til 30 år, før end vi igen må
bede om godt vejr. Gu vil vi ej.
Vi vil have sol og sommer
i Danmark og vi vil have et hav, der også kan
leve med sol og sommer.
Pressemeddelelse
udsendt søndag den 8. september 2002
Fra M/S Anton pt. Nyborg
Havn (inderhavnen v/Lause´s Grill)
-
M/S Anton er Landsforeningen
Levende Havs projektfartøj som er på
togt for at samle oplysninger og dokumentation
omkring det iltsvind som er i gang i de danske
farvande.
EU's
landbrugsministre mødes i Nyborg. Vi stiller
op med udstillinger og debat om EU's
fiskeripolitik og om havmiljøet. Spørgsmålet
om havmiljøet er blevet sørgeligt aktuelt
med det alvorlige iltsvind som raser i de
indre farvande. Vi anklager det danske
landbrug og dets alt for store
,svineproduktion for at være skyld i fiskedød
og ødelæggelse af havets økosystem.
I
de seneste par uger har vi haft kontakt til
mange fiskere og de er alle meget bekymret for
deres fremtid. Vi har inviteret den danske fødevareminister
på Nyborg Havn til en snak med fiskerne om
hvad hun vil gøre for at få landbruget bragt
i balance med havmiljøet.
I
Nyborg deltager vi ved formanden skipper
Gunnar Jacobsen, i Verdensnaturfondens høring
om EU's fiskerireform på Nyborg Slot den 9.9.
På
havnen omkring M/S Anton og udstillingsteltet
er der debat og udstillinger om fremtidens
fiskeri; om de miljøproblemer der knytter sig
til bundmalinger af skibe; om Levende Havs
fiskeriprojekt ved Aralsøen i Kazakstan og vi
har plancher om den aktuelle iltsvinds
situation i de danske farvande.
For
flere oplysninger
Kontakt
M/S Anton 5124 5712 el. 5124 8220
Artikel til Berlingske
Tidende 6.6.2002-09-07
Den siddende regering og
folkestyret
Statsministeren siger nu,
at fonde, råd og nævn blev nedlagt fordi ”udsagn
fra eksperter i råd, nævn og institutioner
var udtryk for 68-tænkning og systematisk var
kritisk over for os” (Berlingske Tidende den
5/9 2002). Dvs. at statsministeren løj for
os, da han fortalte at råd og nævn alene
skulle nedlægges, fordi de var ”overflødige”
og der var brug for at pengene kunne bruges
til nye hofter og grå stær operationer.
Vi må åbenbart vænne
os til at aflæse statsministerens udsagn ud
fra, at de ikke skal tillægges
sandhedsværdi. Det er ikke godt, men værre
er det at regeringen under dække af disse
praktisk ubrugelige populistiske udsagn er i
gang med at smadre den folkelige debat. Den
frie folkelige debat, hvor meningerne brydes,
har dårlige vilkår i en tid, hvor
regeringsmagten forfølger alle synspunkter,
der kan relateres til den tidligere regering
og dens støtter. De skal fjernes – så
regeringen og Dansk Folkeparti i fred kan tage
vare på den folkelige debat.
På miljøområdet, som
virkelig har fået kniven med den nye
regering, er vi nu udsat for en sand flodbølge
af populistiske udsagn om, at det ikke står så
slemt til med miljøet som vi fik indtrykket
af under den forrige regering. Og det er
tydeligt at statsministeren er ud med riven i
miljødebatten. Al den viden som
statsministeren må have på dette område,
fejer han ind under gulvtæppet. At mange af
de mennesker som beskæftiger sig med miljøet
har deres politiske rødder til venstre i
dansk politik er grund nok for statsministeren
til at afvise al saglighed og engagement - de
er røde og derfor skal de ud af debatten.
Den siddende regering
giver grønt lys til et landbrug som uden
modstand nu kan fortsætte deres ødelæggelser
af havet. De giver grønt lys til et
erhvervsfiskeri, som uden modstand kan fortsætte
udviklingen mod et mere og mere brutalt
fiskeri, med hvad deraf følger af ødelæggelser
af havet, fiskebestande og livet i de mere end
200 mindre danske havne. Disse ødelæggelser
kan fortsætte, blot fordi det var mennesker på
venstrefløjen, som for 20-30 år siden
besluttede sig for, at nu måtte der handles
hvis naturen ikke skulle forsvinde i affald og
ødelæggelser.
I miljøpolitikken, hvor
vi har været aktive i mange år, har vi altid
gjort vores yderste for at holde vores
politiske tilhørsforhold ude af debat og
arbejde. Vi har aldrig kritiseret en
konservativ eller liberal bonde eller fisker, fordi
de var konservative eller liberale –
hvad vi oftest slet ikke er i stand til at
afgøre. Vi har kritiseret den produktionsform
som vi mente var ødelæggende for miljøet.
Denne regering med
statsminister Anders Fogh Rasmussen i spidsen,
lader hånt om den respekt der bør være om
folkestyret hvor alle, uanset politisk tilhørsforhold,
har deres rolle at spille.
”Til kamp for den
folkelige debat” siger statsministeren.
Sandheden er at statsministeren siger ”Til
kamp mod den folkelige debat”.
Besætningen på M/S
Anton
Pt. I Storebælt
Brev til Fødevareministeriet
den 5.5.2002
Kære
fødevareminister Mariann Fischer Boel
I
forbindelse med det uformelle EU
landbrugsminister møde i Nyborg vil
Landsforeningen Levende Havs projektfartøj
M/S Anton være på havnen med udstillinger om
fiskeri og havmiljø, bl.a. et større
udstilling om de havmiljø problemer der følger
af skibenes bundmalinger.
Vi
stiller op i Nyborg med et konkret fokus på
EU's fiskerireform. Siden maj har vi været på
farten med diskussion og debat om reformen og
dens konsekvenser for specielt det mindre og
mere kystnære fiskeri. Fra midten af august
og indtil i dag er denne diskussion blevet
overskygget af situationen omkring det
alvorlige iltsvind som er i gang, og som
udvikler sig dag for dag.
Vi
har talt med mange fiskere og de fortæller
os, at de føler sig glemte i denne situation.
Bl.a. ønsker de viden om hvorledes
regeringens politik mht. at få skabt normale
tilstande i de danske farvande og de stiller
spørgsmålet om de eventuelt vil kunne få
oplægningsstøtte i en situation hvor
fiskerne er forureningsramte.
Dette
og andre spørgsmål trænger sig på for de
mindre fartøjer. Vi har netop forladt Agersø
og Omø med kurs mod Kerteminde. Flertallet af
fiskerne på disse 2 øer er ikke medlemmer af
Danmarks Fiskeriforening DF og som sådan har
de ikke længere nogen organisatorisk indgang
til dit ministerium.
Sidste
år mødte vi mange fiskere som enten havde
meldt sig ud af DF eller også var de på vej
til det. I år har den udvikling taget fart.
Vi kan konkluderer og du må tage til
efterretning, at DF ikke længere taler på
vegne af alle danske fiskere. I dag mener vi
at et sted mellem 1-1500 aktive fiskere står
uden for Danmarks Fiskeriforening.
Et
fåtal af disse fiskere er medlemmer af
Levende Hav, men Levende Hav er ikke nogen
fiskeriforening, foreningens formål er først
og fremmest en forbedring af havmiljøet,
herunder fiskebestande. Men vi taler gerne
disse fiskeres sag, idet de står for det
naturskånsomme fiskeri med redskaber som
garn, vod, ruser, bundgarn og kroge, et
fiskeri som vi alle kan og bør støtte og
udvikle.
De
er nu ramt af det værste iltsvind i mange år,
og de er også meget bekymret for deres
fiskeri de kommende år. Til bekymringen om
hvorvidt f.eks. rødspætterne vil være
tilbage næste år, kan lægges deres
frustration over den måde
fiskeriforvaltningen foregår på. De er
f.eks. meget uenige med Bent Rulle der siger,
at han er ligeglad med hvilket nummer der står
på stævnen af de danske fiskekuttere. Alle
danske fiskere har lige adgang til alle danske
fisk og farvande. Og kan Omø fiskerne(ca.
20), i Bent Rulles optik, ikke få økonomi i
deres fiskeri rundt Omø, ja så kan de blot
sejle andre steder hen. Han vil ikke være med
til at sikre Omø fiskerne sær rettigheder
til fisken rundt øen. De er meget utilfredse
med DF på det punkt som de er utilfredse med
at DF ikke går helhjertet ind i arbejdet på
at få skabt lovlighed i trawlfiskeriet, dvs.
at få stoppet trawlfiskeriet i de havområder
hvor der ikke må trawles, og de mere end
utilfredse med at trawlerne fisker med
ulovligt store maskiner.
Her
står du som minister, med et efter vores
mening, alvorligt dilemma. Vi mener som Omø
fiskerne, at selvfølgelig skal de kunne leve
af fiskeriet fra deres hjemhavn. Hvorfor skal
de tvinges ud i en nomade tilværelse, blot
fordi vi i Danmark lader os dikterer af
Danmarks Fiskeriforenings politik som for
hovedpartens vedkommende nu tager hensyn til
de kapitaltunge fartøjer? Større fartøjer
som udelukkende kan få økonomi i deres
virksomhed ved at være på farten hele året
rundt og som beviseligt ”slår ned med deres
trawl og vod, der hvor der dukker en lille
klat fisk op, og efter et par dage er fisken
fanget” (sagt af en fisker på Agersø).
Også
din regering taler om de danske øer og
behovet for at opretholde levedygtige erhverv
på øerne. Fiskeriet er et naturligt erhverv
for en ø, ikke blot i Danmark, men overalt på
hvor klode. I andre lande end Danmark,
tilrettelægger man ens fiskeripolitik således
at ø-fiskeriet ikke bliver umuliggjort. Vi
skal opfordre dig til at se nøje på spørgsmålet
om fiskeriets betydning på de danske øer.
Også under hensyntagen til ø-fiskernes behov
for at være noget for deres familie. Dette at
fiskerne skal være borte fra familien er en
sag som vi diskuterer i hver eneste havn.
Ligesom samfundet har ændret sig på dette
område, med større og større ønsker om at
være sammen med ens børn, har fiskerne nu
også dette ønske i tilrettelæggelsen af
deres fiskeri. Dertil kan lægges, at de
fiskere som vi har som medlemmer, oftest ejer
de mindre fartøjer uden den store komfort. I
dag stiller fiskerne også krav til forholdene
ombord på en fiskekutter. De vil ikke bo ude
i fremmed havne under dårlige forhold i de
mindre kuttere, og derfor ønsker de at fiske
på en måde der sikrer at de spiser og sover
hjemme hos familien.
Der
er mange spørgsmål inden for fiskeriet som
fortjener en dybere overvejelser. I Levende
Hav stiller vi os til rådighed for
Folketinget og den til enhver tid siddende
regering, som vi har gjort det i mange år,
med vore input, oplysninger og forslag til et
forbedret havmiljø og et mere bæredygtigt
fiskeri.
Vi
skal opfordre dig til at tage en alvorlig
samtale med Danmarks Fiskeriforening om
fremtidens fiskeri, med det sigte at få
afklaret om DF stadig kan siges at tale på
vegne af alle danske fiskere.
Vi
skal også inviterer dig på havnen i Nyborg
til en snak med fiskerne om hvordan regeringen
vil sikre deres fremtid i lyset af det
omfattende iltsvind som finder sted i år. Vi
kan byde på en sejltur ud med M/S Anton for
at få syn for sagen med prøvetagning af
havbunden og måske vil vi også kunne få
marsvin at se.
Vi
er udmærket klar over at du har et meget
omfattende program i Nyborg, det respekterer
vi fuldt ud. Tag denne invitation i den ånd
den er sendt. Har du tid er vi til rådighed,
har du ikke tid, så er det også helt i
orden.
M/S
Anton stiller op i centrum af Nyborg den 7/9
– 11/ 9. Vi har inviteret fiskerne fra Store
Bælt til et møde på havnen og vi deltager i
Verdensnaturfondens høring om EU's
fiskerireform.
Vi
kan kontaktes på telefon 5124 5712 el. 5124
8220
Med
venlig hilsen
Besætningen
på M/S Anton pt. I Storebælt 5.8.2002
Artikel
til Fiskeri Tidende 4.4.2002
Der stilles krav
til Danmarks Fiskeriforening
Det omfattende iltsvind
som er i gang i de danske farvande er en
katastrofe for fiskeriet i år og måske endnu
værre i de kommende år. Rundt i havnene møder
vi fiskere som er både vrede og opgivende. De
forstår simpelthen ikke hvorfor de skal lide
under et landbrug som år efter år blot
udvider og udvider deres svineproduktion, med
hvad deraf fører af forurening og fiskedød.
De fortæller os, at
Danmarks Fiskeriforening er tavs i denne sag.
Som foreningen er tavs, når man lokalt vil
have støtte til deres synspunkter vedr. en
mere retfærdig fordeling af torsken. En
fordeling som tager hensyn til de fiskere som
ønsker at fiske tæt på hjemhavnen, men som
hvert år må se at kvoten bliver opfisket af
”de store fra vestkysten”. De mangler
afgjort også støtte til opgøret med de
trawlerne som fisker ulovligt med alt for
store maskiner og som oven i købet fisker i
områder hvor der slet ikke må trawles.
Fiskerne i de indre
farvande er ved at være godt trætte af ikke
at blive hørt. De stiller nu krav om oplægningsstøtte
i en situation som i år, med det massive
iltsvind. De vil have en mere retfærdig
fordeling af torsken som tilgodeser de mindre
fartøjer der ønsker at fiske fra deres
hjemhavn. De vil have et friere fiskeri for de
mindre fartøjer som beviseligt ikke fisker så
meget, at det kan retfærdiggøre den kontrol
de er underlagt. De vil i det hele taget have
større indflydelse gennem Danmarks
Fiskeriforening, i bestræbelserne på at få
en bedre forvaltning af fiskeressourcerne.
Vi kan uden at overdrive
konkludere, at fiskerne vi taler med, dvs. de
fiskere som fisker med garn, bundgarn, kroge
og ruser, de vil have en forvaltning, dvs.
fordeling af fisken som tager et større
hensyn til det passive og skånsomme fiskeri.
Mange har meldt sig ud af
Danmarks Fiskeriforening og mange siger at de
er på vej til at melde sig ud – agter
Danmarks Fiskeriforening at gøre noget ved
det?
Besætningen på M/S
Anton
Pt. I Store Bælt
4.4.2002 STOP
GRISEFESTEN!!
Start på mail kampagne
Artikel til JP 3.9.2002
Iltsvind
og populisme
Vi lever i en tid hvor
populister som Lomborg og andre teoretikere
på miljøområdet stortrives i medierne. I
Jyllandsposten den 3.9 optræder mag. lic. et
dr. scient. Niels Kristian Højerslev (NKH) i
et større opsat forsvar for det danske
landbrug. NKH forsøger at få os til at
forstå, at det danske landbrug ikke er skyld
i det omfattende iltsvind som er i gang i de
danske farvande. ”Alt
i alt ser det skidt ud for det danske
bundvand. Skal man endelig sige noget
positivt, så må det være, at man ikke kan
klandre det danske landbrug for det,”
påstår NKH.
Logikken
i NKH´s påstande er, at det er helt
ligegyldigt hvad vi foretager os i Danmark,
for 90% af den kvælstof og fosfor som
tilflyder vore farvande kommer ude- og
ovenfra. Hvorfra får vi ikke at vide, blot at
det danske landbrug kun tegner sig for 10%, og
derfor bør vi kikke andre steder hen, når vi
skal finde en forklaring på iltsvindet i vore
farvande. Vi får heller ikke at vide, hvorfor
iltsvindet starter i fjorde, bugte og vige og
breder sig ud efter – måske kunne det
tænkes at de
sølle 10 % i den altomfattende teoretiske
beregning alligevel har en vis effekt, der
hvor de ledes ud…?
For
den sunde fornuft er det nærmest ufatteligt,
at mediet lægger ører og spalteplads til
NKHs vidtløftige teoretiske påstande, som er
uden forbindelse til den katastrofe der for øjeblikket
er i fuld gang i vore farvande. I dag er det
uden for enhver tvivl, at landbruget er årsagen
til iltsvindet i store dele af de indre
farvande, fjorde og vige. At dansk landbrug
ikke kan klandres for iltsvindet i de dybe
huller i Østersøen og i den dybe rende ud
for den jyske vestkyst, kan aldeles ikke
fritage landbruget for ansvaret for iltsvindet
i de førnævnte havområder.
Åbent
brev til statsministeren sendt den.
2.9.2002
Kære
Anders Fogh Rasmussen
”Verdenstopmødet
i Johannesburg nytter ikke”, ”det er en
snakkeklub, verden bør
handle konkret, når
det gælder
udvikling”, kan vi læse i aviserne, at du
skulle have sagt i Johannesburg. Vi mener også,
at de store topmøder bør nedprioriteres til
fordel for konkrete handlinger for
en mere retfærdig bæredygtig
udvikling.
Og
derfor skal vi her opfordre dig til handling i
forhold til det danske havmiljø og det danske
fiskeri. Havmiljøet har det forfærdenligt.
Store områder
i de indre danske farvande udsættes
i øjeblikket
for et af de værste
tilfælde
af iltsvind nogensinde. Der er ingen tvivl om
hvad der er årsagen til iltsvindet:
det er landbruget som udleder alt for meget kvælstof
og fosfor. Det er en katastrofe for fiskerne i
de indre farvande, mestendels de mindre fartøjer
i det danske fiskeri.
Herfra
skal der ikke lægges skjul på
at fiskeriet selv, i hvert
fald de
store omkostningstunge fiskerier, bærer
deres del af ansvaret for, at fiskebestandene
er nede på
et helt uacceptabelt lavt niveau. Men efter at
det er understreget, så
står
landbruget tilbage med det store ansvar for
fiskedød og det der er værre
– ødelæggelse
af havets økosystem,
og dermed fødegrundlaget for de fiskebestande
som fiskerne lever af. I år
er det som nævnt usædvanligt
slemt, men de
ødelæggende konsekvenser af iltsvindet er
slet ikke usædvanlige. Hvert år er kortere
og længere
iltsvindsperioder rundt
omkring i farvandene med til at
udhule grundlaget for et fornuftigt
erhvervsfiskeri.
Vi
vil gerne tro, at du taler fra hjertet når
du opfordrer os alle til konkret handling der
hvor vi kan. Du skal vide, at besætningen
her ombord på M/S Anton også
taler fra hjertet med denne opfordring
Du
har magten til forandring på
havmiljøområdet,
vi beder dig – brug den magt til sikring af
et bæredygtigt
havmiljø og fiskeri i Danmark.
Med
venlig hilsen
Besætningen
på
M/S Anton
– for et levende hav
Pt.
Smålandsfarvandet
Pressemeddelelse
fredag den 30.8.2002
Udsendt
fra Landsforeningen Levende Havs projektfartøj
M/S ANTON pt. Klintholm Havn
Erstatning
til de forureningsramte fiskere
Danmarks
Miljøundersøgelser (DMU) har i dag udsendt
deres iltsvindsrapport - det blev en gyser af
de store. I et for DMU usædvanligt sprogbrug,
præsenteres vi for en iltsvindssituation i de
danske farvande, som vi aldrig tidligere har
set. Rapporten beskriver iltsvindet frem til
den 22. august som usædvanligt alvorligt
stort set overalt, og ligesom DMU ved vi at
situationen siden da er blevet endnu værre.
Situationen
er således mere end grufuld for de fiskere
som stadig lever af fiskeriet i de indre
danske farvande. Det er mestendels mindre fartøjer
som er afhængige af de fisk de kan fange
relativt tæt på den havn de opererer fra. De
store fartøjer fanger jomfruhummer i
Skagerrak og Nordsøen og de har faktisk en
fordel (om end kortsigtet) af iltsvindet,
fordi hummerne kommer op fra deres huller i
havbunden og dermed bliver lettere at fange.
De fiskere som lever af at fange rødspætter,
skrubber, tunger og torsk bliver derimod hårdt
ramt. Ikke kun i år, men også i de kommende
år, fordi fiskens fødegrundlag nu er
udryddet.
Regeringen
har ved Miljø- og Fødevareministrene
kommenteret rapporten. De beklager
situationen, men glæder sig samtidig over, at
landbruget dog har reduceret deres
udledninger!
Fiskerne
nævner de ikke med et ord, de kan sejle deres
egen sø!
Regeringen
støtter op om bestræbelserne på at hjælpe
ofrene efter den menneskeskabte
naturkatastrofe i Tyskland og andre lande. Det
er kun godt og det er rigtigt.
På samme måde bør
regeringen tilbyde hjælp til de
forureningsramte fiskere, alt andet er
uholdbart. Vægringen mod at anerkende
fiskeriets uforskyldte akutte problemer er
udtryk for en kynisk ignorering af den
alvorlige situation, den danske miljø- og
landbrugspolitik har ført med sig.
Pressemeddelelse
udsendt
torsdag den 29.8.2002
Fra
M/S ANTON pt. Køge Bugt
Stop
grisefesten!
Nu
åbner Køge fiskeauktion igen, men det sker i
skyggen af det alvorligste iltsvind vi har
haft i de danske farvande, så hvornår vil
auktionen overhovedet få fisk at sælge?
Amtsbiologer i Nordjylland siger i dag, at
iltsvindet i Kattegat er det værste de har
set og fortsætter det stille og varme vejr i
endnu et par uger, vil alt liv i Kattegat i være
udryddet. Iltsvindet breder sig og forstærkes.
Siden
1987 har Danmark brugt et tocifret mia. beløb
på et forbedret havmiljø, og intet har det
hjulpet. De store svinefabrikker vokser og de
lader hånt om havmiljø og den lovgivning som
siger at de skal leve op til harmonikravene.
Den eneste holdbare, dvs. bæredygtige, løsning
er at samfundet nu opkøber meget store
arealer marginaljorder og samtidig strammer op
på harmonikravene til landbruget. Overtrædelse
af loven må straffes så hårdt, at det ikke
er attraktivt at gøre det. Vi får ikke
normale tilstande i vore farvande førend
landbruget får frataget de marginaljorder,
der slet ikke kan bære de enorme mængder af
gylle, de tilføres.
Før
eller siden vil livet vende tilbage til de døde
farvande, men ikke i en målestok der kan
danne grundlag for et fornuftigt
erhvervsfiskeri. De i forvejen alt for lave
fangster i de indre farvande vil med dette års
iltsvind blive meget lavere i de kommende år
og derfor er det relevant at stille spørgsmålet
om hvornår Køge Auktion vil få deres fisk?
Ikke før den store grisefest er slut.
Pressemeddelelse
udsendt den 28.8.2002
fra
M/S ANTON pt. Københavns havn
Det døde hav
Dag
for dag breder iltsvindet sig i de indre
danske farvande. De ansvarlige myndigheder
betegner situationen som ”den værste
nogensinde.” Det eneste, der kan forhindre
den store katastrofe, er en gang storm eller
kraftig kuling fra nordvest, så bunden igen
tilføres ilt, men desværre er der ingen tegn
til hverken storm eller kuling.
Landbruget
er årsag til denne sensommers katastrofale
situation i de indre dansk farvande. De
voldsomme udledninger af kvælstof og fosfor
fra især den alt for store svineproduktion,
har skabt en algeopblomstring med efterfølgende
iltsvind af et omgang så kystfiskerne nu må
indstille fiskeriet. Bunddyrene dør, fiskene
dør. Og fiskerne må med rette frygte for
deres eksistensgrundlag i de kommende år.
De
seneste år har frisk vind på rette tid
reddet landbruget fra at skulle stå til
ansvar for sine gerninger, men denne gang er
ingen bortforklaring mulig.
Vi
kræver, at regeringen, Fødevareministeren og
Miljøministeren tager denne sag meget mere
alvorligt, og at de nu kommer med klare og
konkrete bud på, hvordan man undgår lignende
situationer i de kommende år
- og påberåbelse af vejrguderne gælder
ikke. Vi må forlange, at vi når frem til en
situation, hvor livet i vore farvande ikke
underordnes det industrialiserede landbrugs
kortsigtede økonomiske interesser.
Svineproduktionen skal bringes ned på et
niveau, hvor havets og fjordenes overlevelse
ikke år efter år afhænger af gunstige
vejrforhold.
Torsdag
den 29.8 sejler M/S Anton fra København på
et 10 dages togt rundt Sjælland, for at tale
med fiskerne om situationen og få taget bund-
og iltprøver.
Tirsdag den 27/8 2002
For 15 år siden kunne et
par døde jomfruhummere – godt hjulpet på
vej af miljøorganisationerne – få den
danske befolkning og ikke mindst Folketing op
af stolene og de store og kostbare
vandmiljøplaner blev skabt. Milliarder af
kroner er brugt de seneste 15 år for at
forbedre vandmiljøet. Ser man på den
aktuelle situation i havet – så er de mange
penge smidt ud af vinduet.
Se det er en skandale som
igen gider høre på i dag. I dag udsmider
fiskerne den ene kurv døde og rådne fisk
efter den anden. Vi har i øjeblikket et af de
største iltsvind nogen sinde – men ingen
gider beskæftige sig med det. Der ligger
skandalen.
Dag
for dag breder iltsvindet sig i de danske
farvande
Mandag 26/8 2002
Rundt Fyn og i Storebælt
er det nu helt galt. Fiskene dør i garnene og
bunddyrene dør. En garnfisker fra Agersø
siger ”nu er det kun en storm fra nordvest
som kan redde situationen”. ”Det er meget
slemt og jeg frygter for fiskeriet de kommende
år.
Oveni den akutte
situation skal lægges at man faktisk havde
set tegn på forbedringer i flere steder, med
rødspætterne som var på vej tilbage. Men
denne sommer sætter den positive udvikling i
stå.
Det er dybt beskæmmende.
De seneste par år har vi igen og igen måttet
høre på landbruget og myndighedernes
forsikringer om at nu gik det fremad, nu har
landbruget efterhånden fået styr på deres
kvælstof osv.
Mere beskæmmende er
tavsheden om denne alvorlige situation. De
ansvarlige myndigheder taler ikke om denne sag
og det ansvar de har, for at befolkningen
orienteret om situationen. Tavshed og atter
tavshed, mens iltsvindet breder sig i en hast
og et omfang, vi måske aldrig tidligere har
set.
Den ene dag er Danmarks
Miljøundersøgelser ude med historien om at
nu er havet rent. Landbruget er meget tæt på
målet osv. Den næste dag kan DMUs direktør
sige at vi står over for en meget alvorlig
iltsvinds situation i vore farvande, måske en
af de værste.
Sådanne modsatrettede
meldinger fra de officielle myndigheder burde
få konsekvenser, men de gør de ikke, for det
er regeringen der har udstukket denne
slingrekurs. Regeringens hird af rådgivere
sidder og regner ud, hvorledes den danske
befolkning kan holdes hen i uvished med en
lind gyllestrøm af oplysninger og
informationer som kun skal forvirre og ikke
andet.
Regeringen viste at der
var en ubehagelig nyhed om iltsvind på vej, så
de satte alle sejl til for at få en positiv
nyhed ud forinden. Nu kan ministrene og ikke
mindst den mystiske formand for Folketingets
Miljøudvalg beklage situationen, for så at
slutte af med, at alt er godt og på rette vej
og denne sommer blot blev en enlig svale, som
ikke vil gentage sig.
Fiskene
og fiskerne? – pyt med dem, der er der
jo ikke så mange tilbage af.
Lørdag den 24/8
Fyns Amt og Danmarks Miljøundersøgelser
er i dag ude med en solstråle historie om at
målet er ved at være nået. Udvaskninger af
næringsstoffer fra landbruget er ved at være
under kontrol og formanden for Folketingets
Miljøudvalg er selvfølgelig også "vild
i varmen" over den store positive nyhed.
Alt ser åbenbart rigtig godt ud og den smule
iltsvind vi nu oplever, ja det er jo kun
forventeligt (læs: naturligt) med det varme
og stille vejr.
At man ser en forbedring i Odense Fjords
flora og fauna skal vi alle hilse velkommen,
men man kan ikke tillade sig at overføre
denne forbedring til at gælde for det samlede
Danmark. Virkningerne af at få effektivt
renset spildevandet fra en storby som Odense,
må selvklart også nu kunne aflæses i miljøtilstanden
i fjorden.
Vi holder fast i den logik som siger, at
forureningen følger produktionen. Hvis man
tidligere var ligeglad med ens kvælstof og nu
passer på den, så er er det bedre, men mængden
af kvælstof og fosfor vil alt andet lige være
bestemt af f.eks. svineproduktionen. Og da den
vokser, vokser udvaskningen der hvor svinene
smider deres gylle.
Fredag
den 23/8
Fiskerne fra Agersø og Omø er meget
bekymrede over, at de nu også får en del døde
rødspætter i garnene - selv ud på 60 meter
vand hvor vandet er koldt. Der er manglen på
ilt og der er overhovedet ingen fisk, hvor de
normalt fanger rødspætter, men mange rødspætter
på små områder. "Vi tror de flygter
fra områderne med iltsvind". De få
torsk de fanger, er alle døde. det er måske
ikke så usædvanligt at der dør torsk i
garnene om sommeren, men sommeren alene
forklarer ikke at alle torsk er stendøde.
Torsdag
den 22/8
De
havområder som Århus Amt overvåger, er på
vej mod et meget alvorligt iltsvind. I Øresund
og det sydlige Kattegat er der også et meget
lavt indhold af ilt (2 - 3 mg/l) i dybder
udover 14 meter. Myndighederne er tavse
omkring situationen i vore farvande, og årsagen
til denne tavshed skal findes i regeringen,
deres embedsværk og ansatte eksperter. De har
tydeligvis fået et vink med en vognstang om,
at også i denne miljøsag skal der holdes lav
profil. (Under den forrige regering, ville
Danmarks Miljøundersøgelser havde været ude
for en uge siden, med deres advarsler om det
forestående iltsvind).
Fortsætter
det varme vejr og den svage østlige vind –
hvad meget tyder på - vil vi opleve de
værste iltsvind i de danske farvande i mange
år. Det kan blive en katastrofe for Kattegat,
som sidste år igen viste tegn til
rødspætter, efter at rødspætterne har
været forsvundet fra Kattegat siden de
alvorlige iltsvinds perioder i slutningen af
80’erne.
Sidste
og forrige år blev truende iltsvind afværget
af en kraftig vestlig og nordvestlig vind og sådan
har naturen måtte redde resterne af de små
fiskebestande vi har i de indre farvande. I år
ser det som nævnt ud til, at naturen ikke vil
komme landbruget til hjælp - for det er uden
nogen tvivl landbruget som er årsagen til det
iltsvind vi har og det der er på vej.
I
det seneste år har Landbruget ellers sat alle
sejl, i bestræbelserne på at forklare
omverden, at de har styr på deres
udvaskninger og at det nu kun går frem af.
Det er selvfølgelig noget sludder i og med at
de år for år sætter nye rekorder i
produktionen af svin.
En af Danmarks førende miljøeksperter
besøgte M/S Anton i Helsingør og på vore
spørgsmål om landbruget virkelig havde
forbedret sig sagde han ”jeg giver intet for
det landbruget siger, de skal ned på det
halve af det antal svin de producerer i dag,
før vi får en forbedring af vandmiljøet”.
Og han fortsatte ”I år er alle
betingelserne til stede for en meget alvorlig
iltsvindskatastrofe for vore farvande, med den
store udvaskning som fandt sted tidligere på
året”.
|