Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

Engelsk udgave: http://gl.levendehav.dk/uk/memorandum-2003.htm

Notat.

Landsforeningen Levende Hav.

August 2003 KBC

Marsvin og drivgarn i Østersøen

EU kommissionen har fremlagt et forslag 2003/0163 (CNS) til en begrænsning på 2.5 km drivgarn pr. fartøj i Østersøen. Gennemføres forslaget vil det reelt betyde et stop for det det kommercielle laksefiskeri med drivgarn i Østersøen. Forslaget indeholder også et total forbud mod brug af drivgarn i Østersøen fra 2007.

EU kommission foreslå samtidig, at alle andre garn (dvs. garn som sættes på havbunden til fangst af torsk, fladfisk, helt, gedde etc.) i Østersøen samt/og ICES områderne III B, C og D skal have monteret pinger (akustiske alarmer der skal forhindre at marsvin og delfiner bliver fanget i garnene) hele året.

Landsforeningen Levende Hav har beskæftiget sig med marsvin i mange år. Vi har som fiskere fanget marsvin, vi har helt konkret beskæftiget os med bifangster af marsvin, og vi har de seneste år, hver sommer, systematisk observeret, studeret og talt marsvin i de danske farvande. Vi mener der er meget gode grunde til, at genoverveje relevansen og konsekvenserne af dette forslag. Levende Havs hensigt med dette notat, er at få skabt en større klarhed i denne sag, og da der er tale om et forslag, som i dets konsekvensberegninger ikke tager højde for, at garnfiskeriet i Østersøen og III B og III C helt skal forbydes, hvis hensigterne med dette forslag skal opfyldes. Vi skal derfor opfordre alle ansvarlige aktører, herunder ikke mindst de nationale myndigheder, til at overveje det følgende.

To vigtige spørgsmål er uafklaret:    

1.      Er der i 2003 en bestand af marsvin i Østersøen som kan reddes/genopbygges ved at begrænse fiskeriet?

2.      Kan de drivgarn man bruger til laksefangst i Østersøen overhovedet fange marsvin?

1a Nogen mener åbenbart, at der var 10-20.000 marsvin i Østersøen i 1900 og at der var 600 marsvin i 1995. Det er antagelser og tællinger i starten af 90’erne, som alle burde give et nærmere eftersyn. Første spørgsmål: Hvor langt går Østersøen ind i de indre danske farvande? I hvilke områder opserverede man de marsvin man så i starten af 90’erne, og hvordan?

2a Gjorde man sig den ulejlighed, at studerer de drivgarn man bruger i Østersøen, så ville selv et barn kunne se og forstå, at skulle et marsvin blive fanget i de drivgran man bruger i Østersøen, så vil marsvinet fortsat kunne ånde. Og da garnene kun er i havet i få timer, vil fiskerne kunne frigøre marsvinet, mens det stadig er live. Man ved en del om bifangsten i f.eks. Nordsøen, og her er der heller ingen tvivl hos fiskerne, men i Østersøen er der da heller ingen konkrete rapporter eller nyere oplysninger om en bifangst af marsvin i de drivgran der bruges til fangst af laks i det åbne Østersø. De danske laksefiskere benægter da også ethvert kendskab til en bifangst marsvin i deres drivgarn. De konkrete henvisninger man finder til en bifangst i drivgarn, kommer fra Sverige. Men det kan ikke være en bifangst i drivgarn, da fiskeriet skulle være foregået inde ved kysten på en vandstand mellem 0-10 meter

Redegørelsen

Indledningsvis skal stå klart, at Landsforeningen Levende Hav er en miljøorganisation, dvs. en NGO, og som de andre miljøorganisationer arbejder vi til fordel for et rent hav og en mere bæredygtig ressourceudnyttelse, dvs. et mere bæredygtigt fiskeri. Når vi involverer os i en sag som denne, så sker det på et fiskerifagligt grundlag, med bund i den virkelighed hvori fiskeriet foregår.

Og i den virkelighed accepterer vi, at fiskeriet kan have negative følger i den natur fiskeriet lever af. I Levende Hav accepterer vi også, at fugle, sæler og marsvin, fanges eller udsættes for en utilsigtet bifangst i fiskeriet. Men vi accepterer ikke en fangst eller en bifangst som truer de enkelte bestande eller havets økosystem. Dvs. erhvervsfiskeriet skal tilstræbe det højeste mål af i dette tilfælde ”biologisk og økologisk bæredygtighed”.

Levende Hav har ingen anden dagsorden end et forbedret havmiljø og en mere bæredygtig ressourceudnyttelse og derfor er det os magtpåliggende, at de regler, love og begrænsninger som fiskeriet i dag og i fremtiden skal efterleve, skal være logiske og de skal også have relevans til de problemer fiskeriet påfører havets økosystem, habitaterne og de kommercielt overudnyttede fiskebestande. Mister love og regler det logiske fundament og ikke mindst relevans, så mister myndighederne og interesser uden for fiskeriet, indflydelse på fremme af et mere bæredygtigt fiskeri i fremtidens fiskeri.

-         I denne sag om bifangsten af marsvin i Østersøen bør alle derfor være opmærksomme på, at et forbud mod drivgarn ikke er begrundet i virkeligheden og derfor vil gennemførelsen af forslaget gøre større skade end nytte

Her følger Levende Havs begrundelser for, at EU kommissionen bør trække forslaget tilbage, for at få afklaret det følgende: 

·        Der bør hurtigst muligt udarbejdes et dokument, som med konkrete referencer dokumenterer, at der med sikkerhed, eller med stor sandsynlighed findes en bestand af ynglende marsvin i Østersøen i den del af III D som ligger øst for Bornholm. Hvis der findes en sådan bestand, hvor holder den til og hvor stor er den?

·        Der bør hurtigst muligt udarbejdes et dokument, som med konkrete referencer dokumenterer, eller sandsynliggør, at de drivgran man bruger til laksefiskeri i Østersøen, kan fange marsvin og delfiner.

·        Der bør hurtigst muligt udarbejdes et dokument som dokumenterer kendte bifangster af marsvin i drivgarn og i alm. garn. Hvor mange er der fanget de sidste 10 år, i hvilke garn og hvor er de fanget? 

Forslaget i forhold til virkeligheden i havet og i fiskeriet

Vi har ikke kunnet opdrive en eneste bekræftelse på blot et eneste fanget marsvin i danske fiskeres garn (både drivgarn og alm. garn) i Østersøen. Dermed påstår vi selvfølgelig ikke, at ingen danske fiskere har fanget et marsvin i Østersøen, for det ved vi ikke, men vi har ikke kunnet få det bekræftet.

Undertegnede, formand for Levende Hav, har fisket med eget garnfartøj i Østersøen fra 1981 – 1989. Jeg har aldrig set et marsvin eller nogen anden hval/delfin i Østersøen. Og i samme periode har jeg aldrig hørt nogen kollega fange et marsvin (I 80’erne var der som bekendt et meget intensiv fiskeri efter torsk i Østersøen, og de garn jeg og andre brugte, var høje garn som blev brugt hele året og som blev sat på stengrunde og kanter. Garn og habitater hvor jeg fangede marsvin i Nordsøen).

De ældre fiskere på Bornholm beretter, at der var marsvin i Østersøen i mellemkrigsårene, men efter de meget hårde isvintre 1939, 1940 og 1941 forsvandt de. De beretter også, at da isen brød op og trawlfiskeriet gik i gang, da fangede trawlerne mange døde marsvin i deres trawl.

De svenske (og polske) indberetninger om bifangster af marsvin bør analyseres for at få klarhed over i hvilke garn7redskaber de marsvin er fanget.

Forslaget i forhold til logikken i forslaget

Ser man bort fra virkeligheden i havet og fiskeriet for en analyse af logikken i forslagets drivgarnsforbud og kravet om pinger, gør følgende forhold sig gældende.

Alle er åbenbart enige om, at hvis der er en marsvinebestand i Østersøen, så er det en meget lille bestand. Tal på 100 individer nævnes flere steder og derfor vil en bifangst på 2 stk. marsvin, dvs. 2 % være for meget, da fiskernes bifangst højest må være 1,7 %. Hvis forslaget sigter på at skal redde denne bestand (I EU kommissionens forslag nævnes 5-6 marsvin) så siger logikken, at al fiskeri med garn (dvs. de mere end 100.000 garn af alle salgs, fra fritidsfiskerne og op til de større kommercielle garnfartøjer, som bruges til fangst af torsk, flynder helt, gedde, sild etc.) i Østersøen bør forbydes. For pinger nedsætter kun bifangsten, de giver ikke nogen 100 % garanti. Dertil kommer, at man også bør forbyde flydetrawl til fangst af torsk, sild og brisling

Forslaget om pinger på alle garn i Østersøen og de indre danske farvande, rejser også spørgsmålet om den økonomiske virkelighed der knytter sig til dette forslag. EU kommissionen skriver at de kan forestille sig at fiskerne kunne søge midler i EU til formålet. Men det ændrer jo kun lidt på forslagets økonomiske konsekvenser for den enkelte fisker, tilbagestår spørgsmålet om vi som samfund kan forsvare at bruge de midler i forsøget på at redde en bestand af marsvin, som muligvis findes i Østersøen.

Der er også et logisk problem i spørgsmålet om pinger og drivgarn. For hvis pinger er effektive, hvorfor skal drivgarn forbydes, når de lige som andre garn, kan monteres pinger, for drivgarns vedkommende, i undertællen?

Afslutningsvis skal vi også opfordre alle til en nøje overvejelse over det følgende. Hvis det er rigtigt, at der i dag kun findes de ca. 100 marsvin i Østersøen (minus ICES områderne IIIb og IIIc) så rejse det spørgsmålet om den bestand overhovedet kan reddes? Der var åbenbart 10-20.000 marsvin i det område i 1900 og 600 i starten af 90’erne og nu skulle den bestand så være reduceret ned til de 100 marsvin. Hvis det rigtigt, så er det ikke fiskeriet som er årsagen til denne tilbagegang. For ingen kan sætte spørgsmålstegn ved det faktum, at der i dag findes en betydelig bestand af marsvin i de indre danske farvande og Nordsøen, hvor der er foregået et betydeligt mere intensivt garnfiskeri end i Østersøen i den periode, hvor marsvinet er forsvundet fra Østersøen. Spørgsmålet ligger så lige for: Kan vi overhovedet forsvare, at fjerne eksistensgrundlaget for de mange tusinde af fiskere som fisker i de 9 lande som omgiver Østersøen, i forsøget på at opretholde en bestand af marsvin, som åbenbart ikke vil være i Østersøen?

I Levende Havs er vi meget kritiske overfor dette forslag, og til den kritik knyttes følgende afsluttende kommentarer. Som beskrevet, mangler forslaget efter vores menig, relevans og logik, men der er også principper på spil i denne sag.

Vi er blevet klar over, at det er de større europæiske miljøorganisationer som har fået presset dette forslag igennem. De har fået presset et forslag igennem EU kommissionen, som vil tage levebrødet fra de fiskere som bruger drivgarn i Østersøen. Og de er ved at få et forslag igennem, som vil skabe uoverskuelige praktiske og økonomiske konsekvenser for titusinder af fiskere, for gennemføres forslaget vil det give betydelige problemer for de få større og de rigtig mange små erhvervsfiskere og endnu flere bierhvervs og fritidsfiskere, som nu skal til at købe pinger, blot de bruger 300 meter garn af hvilken som helst slags til alle fiskerier.

Vi mener, at vil man fjerne erhvervsgrundlaget fra mange mennesker, skal der kunne fremlægges blot et minimum af dokumentation, som kan retfærdiggøre sådanne skridt. En gennemgående forklaring vi har hørt fra miljøorganisationerne er: ”Ja det rigtigt, vi ved alt for lidt om marsvin og bifangst, men det er ikke vores, men fiskernes skyld”. Organisationerne er om ikke vrede, så dog synligt frustrerede over, at fiskerierhvervene og den europæiske fiskeriindustri, ikke vil den konstruktive dialog med miljøets organisationer, i spørgsmålet om et mere bæredygtigt fiskeri, både hvad angår fiskerimetoder, fiskebestande og i denne, bifangsten af havpattedyr.

Men her kan Levende Hav ikke være med. For når vi bruger energi og kræfter, og sikkert også tabet af goodwill hos de større miljøorganisationer i denne sag, så hænger det uløseligt sammen med, at forslaget skader det naturskånsomme fiskeri og samtidig fjerner forslaget det vigtige fokus fra det natur- og ressourceødelæggende fiskeri, som alle burde arbejde sammen om at få gjort noget ved. (I Levende Hav er vi sikre på, at det natur- og ressourceødelæggende fiskeri i EU, meget hellere vil diskutere denne sag, end f.eks. industrifiskeriet, discard og fiskebestande som er ved at kollapse osv.)

Landsforeningen Levende Hav stiller sig til rådighed med det nødvendige udstyr og kompetente personer til en undersøgelse af marsvin og fiskeriet i Østersøen. En sådan undersøgelse vil kunne gennemføres ved, at Levende Havs projektfartøj M/S Anton med den rette besætning, kommer rundt i Østersøen for der at få afdækket alle de faktiske forhold omkring drivgarn og alle andre garns fangster og bifangster. Så hvis EU kommissionen vil finansiere et sådant projekt, vil vi hurtigst muligt få udarbejdet den dertil nødvendige projektbeskrivelse med budget.

Kurt Bertelsen Christensen

Formand for Landsforeningen Levende Hav

Ferring Strand den 2/9 2003

ref.

• REPORT Brussel 2002. Report of the second meeting… STECF “Incidental catches of small Cetaceans
• Action Plan for Reducing Incidental Bycatches of Habour Porpoises. DK 1998
• Report: SMALL CETACEAN BY-CATCH IN FISHERIES ICES 2002
• Proposal for a COUNCIL REGULATION: laying down measures concerning incidental catches of cetaceans in fisheries and amending Regulation (EC) No 88/98
• Bycatches of harbour porpoises (Phocoena phocoena) in Danish set-net fisheries 1999
• Interim report “Foreløbig resultater fra monitering af garnfiskeri, hvor der anvendes akustiske alarmer ja. 2001
• Landsforeningen Levende Havs redegørelser: http://gl.levendehav.dk/politik/enkeltsager/marsvin/indeks.marsvin.html