Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

Læs svaret fra Fødevareministeren og Danmarks Fiskeriundersøgelser. December 2003

 - Kommentar til svaret følger snarest

Notat: Det fiskeripolitisk bestemte udsmid i dansk fiskeri i 2003

 - Det politisk bestemte udsmid i dansk fiskeri i 2003 vurderes til at være over 100.000 tons

Discard (forstået som dødt udsmid af fisk) er vokset til et af de alvorligste problemer i fiskeriet, specielt i forhold til bestræbelserne på at få genopbygget fiskebestande.

Udsmid af fisk er uundgåeligt, og det har altid været et omdiskuteret problem i fiskeriet. For ingen, hverken fiskere eller forbrugere, bryder sig om at fisk udsmides til ingen verdens nytte. Derfor bruges der også en del tid og penge på forskning og udvikling af fiskegrej som bedre skulle kunne sortere de fisk fra i trawl og net, som man ikke ønsker at fange. Bortset fra specielle riste i rejefiskeriet, og i fremtiden måske også i hummerfiskeriet, er der en selektion til beskyttelse af de små fisk (undermålerne) fra de større og salgbare fisk, ved brug af større masker og ”vinduer” hvor de små fisk, i hvert fald i teorien, skulle kunne undslippe.

Men i dag er fangsten og udsmidet af undermålsfisk sandsynligvis et mindre problem, sammenlignet med et voksende udsmid som følge af kvotepolitikken. Sammen med etableringen af den fælles fiskeripolitik i EU i 1983 og indførelsen af fiskekvoter, er der samtidig blevet opbygget et udsmid af konsumegnet fisk som fanges, men som ikke må landes, fordi kvoterne er opfiskede. Og dette udsmid vokser i takt med at kvoterne sættes ned og fiskerikontrollen bygges op. Dette udsmid er modsat det mere normale udsmid, en direkte følge af fiskeripolitikken, men alligevel er der ingen, der offentligt har meldt ud med, hvor stort det politisk bestemte udsmid er i dag.

Der er foretaget undersøgelser af det mere normale udsmid, men fiskerierhvervet, forskningen og myndighederne spiller ikke med åbne kort og det hænger sammen med, at udsmidet i bestemte fiskerier, er et meget kontroversielt problem. F.eks. er der et forholdsvist stort udsmid i fiskeriet efter luksusfisk som jomfruhummer og søtunger og skidtfisk som sperling og brisling. Der tales om udsmidsprocenter på mellem 5-80 % målt i reelle tal. I flere år har man talt om at der udsmides 500.000 tons fisk i Nordsøen om året. FAO mener, at udsmidet er ca. 30 % i verdensfiskeriet. Det er store tal og der er tale om meget store mængder af fisk som hvert år udsmides til ingen verdens nytte. Men til dette, mere eller mindre normale udsmid, skal nu som nævnt lægges et stort og voksende udsmid af gode spisefisk.

Dette udsmid er både et etisk og et økonomisk problem. Men det er også et meget alvorligt biologisk problem, fordi dette udsmid udsmider de større og også gydemodne fisk. Når der udsmides små undermålere, så er det et biologisk problem. Men det biologiske problem vokser med størrelsen på fisken, i og med at de store fisk kun har en fjende tilbage i livet – nemlig fiskeren. En lille torsk på 15 cm har et utal af fjender i livet og dens chance for at vokse op til en gydemoden torsk er ufattelig lille. Men undslipper den lille torsk de større fisk og artsfæller som vil æde den, og bliver den 3-4 år, så er den klar til at yde sit bidrag til de kommende generationer af torsk. Derfor sænker man hvert år kvoterne for at der skal blive en større gydemasse i de enkelte bestande. Men fordi man lader fiskeriet fortsætte, ophæves kvotenedsættelserne af et større udsmid af de store fisk.      

Dette forsøg på at sætte tal på udsmidet i dansk fiskeri retter sig alene mod det kvote- og økonomisk bestemte udsmid. Dvs. det udsmid som fiskerne foretager fordi de fanger fisk, de ikke må lande. Enten fordi deres kvote er opfisket, eller der er et generelt landingsforbud. Herunder hører også det økonomisk bestemte udsmid, som omfatter de fisk som udsmides, fordi der er tale om de mindre fisk, dvs. de billige sorteringer, som udsmides for at få så meget ud af kvoten som muligt. Her er også medtaget den voksende mængde fisk (sild, makrel, kuller, hvilling, sej etc.) som nu udsmides i det danske industrifiskeri, fordi fiskerikontrollen er blevet strammet op (*).

Levende Hav mener at det kvote- og økonomisk bestemte udsmid i dansk fiskeri har været konstant stigende op gennem 90’erne og at det nu sandsynligvis har rundet de 100.000 tons om året. Dertil skal som nævnt lægges det mere normale udsmid.

Det skal understreges, at disse tal skal ses som Levende Havs bud på størrelsen af udsmidet i de enkelte fiskerier. Og de er fremkommet gennem mange års erfaringer; løbende samtaler med fiskere i danske havne; en vurdering af fangster og fiskerikontrol; Fiskeridirektoratets og EU’s statistikker; og den offentlige debat. Alle disse tal kan og skal diskuteres, men endnu bedre, burde der hurtigst muligt foretages en konkret undersøgelse af det fiskeripolitisk bestemte udsmid af god spisefisk.

Dette notat er også udarbejdet til støtte for en fiskeripolitik, som bør tilgodese de typer af fiskerier som ikke har noget udsmid af betydning. Her tænkes først og fremmest på de mindre fartøjer, som fisker med passive redskaber som garn og kroge. Det er uretfærdigt, at disse fartøjer nu betaler prisen (i form af små kvoter) for en fiskeripolitik som ikke tager hensyn til, at disse fartøjer er uden skyld i de alvorlige problemer som styrer kvotepolitikken i dag.

(*) Industrifiskeriet efter brisling, sperling, tobis m.m. er på vej mod noget der bliver til en næsten 100 % fiskerikontrol. Det betyder, at alle industrilaster (6-7000 laster/år) vil blive tjekket og de ulovlige laster vil, alt efter graden af ulovligheden, blive straffet med bøde, konfiskation og oplægning i en kortere eller længere tid (en måned er almindeligt). Denne kontrol giver naturligvis et stort udsmid. Før kontrollen kunne fiskerne uden den store risiko lande alt det de fangede og det gjorde de også. Nu bliver de nødt til at sortere deres fangster.

Kommentar til det følgende. ”DK kvoter” indeholder alle danske kvoter. ”Opfisket pr. 1. nov.” er sammentælling af Fiskeridirektoratets fangststatistik.

• I brisling fiskeriet til fiskemel og olie                                            DK kvoter 293.203.

Opfisket pr. 1. nov. 175.032 tons          

I brisling fiskeriet er der en ganske betydelig bifangst af sild. Det er ikke usædvanligt at op mod 100 % af en last brisling viser sig at være sild. Fangsten af de 175.000 tons udgør vel omkring 1500 enkelt landinger. I sammenligning med de seneste 5 års landinger af brisling som ved årsskiftet lå på ca. ca. 85 % af kvoterne ser det ud til at der kun vil blive landet op mod 65 % af kvoterne i år. Årsagen til denne nedgang i landinger af brisling på mere end 50.000 tons, kan forklares med, at der er få brisling i 2003, eller også at tidligere års landinger har haft et større indhold af sild og at disse sild i år er udsmidt. Brisling fiskeriet kan selvfølgelig komme i gang her i november og december, men det er så til gengæld normalt for denne årstid, at der vil være mange sild sammen med brisling. Det vurderes her at der er udsmidt mindst 20.000 tons sild i brisling fiskeriet. Det er lavt sat med 15 tons pr. landing for det forlyder fra fiskeriet, at der er udsmidt mere end 100 tons sild i et enkelt træk!                                                                                                          

 Anslået udsmid i 2003: 20.000 tons

• Tobis fiskeriet til fiskemel og olie                                                 DK kvoter 900.786.

Opfisket pr. 1. nov. 280.088 tons

Tobisfiskeriet i 2003 blev en økonomisk katastrofe og med stor sandsynlighed også en økologisk katastrofe. For når der ikke er mange tobis, så skal fiskerne ud ”at skrabe efter fisken” dvs. de skal fiske i områder hvor man normalt ikke fisker tobis, i år også oppe i sten og på den hårde bund. Kutterne kom ofte ind med laster på under 100 tons og det selv om de havde fisket i mere end en uge. Sådan et fiskeri giver en masse udsmid. Tidligere da der ikke var nogen nævneværdig kontrol landede man det man fangede, men i år turde fiskerne ikke lande disse laster med forskellige fisk. For blev de opdaget ville de blive bundet til kajen i en måned og det ville være en katastrofe i fald tobisen skulle dukke op.  Det vurderes at være udsmidt 15.000 tons konsum fisk i tobisfiskeriet.

Der var mange små landinger i 2003 så de 280.000 tons udgør vel også omkring 1500 landinger. Normalt er tobisfiskeriet rent, men det var det ikke i 2003. Så 10 tons pr. landing er meget lavt sat.                                                                                    

Anslået udsmid i 2003: 15.000 tons

• Sperling fiskeriet til fiskemel og olie                                            DK kvoter 220.340.

Opfisket pr. 1. nov. 12.811 tons

Også sperling fiskeriet tegner til at blive det dårligste fiskeri i mands minde. I gennemsnit har sperling fiskeriet ligget på 115.000 tons de seneste 5 år. Men set over de seneste 10 år er fiskeriet gået meget tilbage. Der vil blive fanget sperling i nov. og dec. men realistisk vurderet kommer de samlede landinger af sperling i 2003 sikkert ikke over de 40.000 tons fordelt på 150 landinger. Der er mange kuller i Nordsøen og bestanden er stigende, så der vil også være mange kuller i sperling fiskeriet. Det vurderes at skulle udsmides mindst 30 tons kuller, sej, torsk m.m. til hver last                                                         

Anslået udsmid i 2003: 4.500 tons

• Blåhvilling fiskeriet til fiskemel og olie                                          DK kvoter 55.654.

Opfisket pr. 1. nov. 44.849 tons

Det er mere ukendt hvad der egentlig foregår i dette fiskeri, så her sættes udsmidet til 5 % af de samlede fangster    

Hertil kommer at danske fiskere har fanget 26.000 af den samlede EU kvote på 220.000.

Anslået udsmid i 2003: 4.000 tons

• Hestemakrel fiskeriet til fiskemel og olie                                      DK kvoter 25.574.

Opfisket pr. 1. nov. 13.170 tons

Der fanges betydelige mængder af blå makrel i dette fiskeri. I den engelske kanal beretter man om store fangster af blå makrel som udsmides. Her vurderes udsmidet af blå makrel til at ligge på 20 %.                                              

Anslået udsmid i 2003: 5000 tons             

• Silde fiskeriet til konsum                                                             DK kvoter 123.066.

Opfisket pr. 1. nov. 84.334 tons

Økonomien i sildefiskeriet er bestemt af hvor store sild man kan lande. Kvoterne på de 120.000 kan sælges for ca. 170 mil kr., hvis det er små sild, og den kan sælges for ca. 350mil kr. hvis det er store sild. Så her vil fiskerne gå efter de store, hvis kvoterne er for små. Nu er silde kvoterne blevet omsættelige og det betyder igen at kvoterne skal udnyttes.

Hvor stort omfanget af det økonomisk bestemte udsmid er, kan der kun gisnes om. Her sættes det til ca. 20 % men det kunne sagtens være større. I 2002 blev der landet ca. 150.000 tons sild. Sild har 4 sorteringer og hver gang der landes 5 kasser store sild så landes der en kasse små sild, og sådan er størrelsessammensætningen ikke i havet.

 Anslået udsmid i 2003: 20.000 tons

• Konsumfiskeri i norsk zone efter arter som havtaske,

 jomfruhummer, brosme, lange, skærising m.m.                          DK kvote 5.480.

Opfisket pr. 1. nov. 4.996 tons

Dette er også et ukendt fiskeri. Men rygterne beretter om et til tider voldsomt udsmid. Og det er også sandsynligt, da der bruges forholdsvis små masker i dette fiskeri, samtidig med at der er tale om en lille kvote i dette farvand og hvor man kun må fange bestemte arter. Ovennævnte arter er de mest værdifulde og det betyder at bl.a. arter som mørksej, kuller, torsk udsmides. Udsmidet sættes til 10.000 tons. 

 Anslået udsmid i 2003: 10.000 tons

• Kuller fiskeriet til konsum                                                           DK kvoter 4.869.

Opfisket pr. 1. nov. 4.176 tons

Kullerfiskeriet er velkendt og her er der ingen tvivl om, at det målrettede kullerfiskeri og lave kvoter på torsk og mørksej, giver et stort udsmid af disse to arter. De større effektive trawl- og vodfartøjer har haft næsten frit kullerfiskeri, eller også rationer på mere end 20 tons/md. samtidig med at de kun måtte lande 4-5 tons torsk og få om ingen mørksej om måneden. Her sættes udsmidet til 5.000 tons og det er sikkert for lavt.                                                                                      

Anslået udsmid i 2003: 5.000

• Jomfruhummer fiskeriet til konsum                                               DK kvoter 4.362.

Opfisket pr. 1. nov. 3.391 tons

Fiskeriet efter jomfruhummer el. dybvandshummer som de hedder, er sikkert det fiskeri i dag som har det største udsmid.  I bomtrawl fiskeriet efter de kostbare søtunger lavede man en undersøgelse som viste, at for hver kg tunge

der blev fanget blev der udsmidt 13 kg. døde fisk og bunddyr (9 kg fisk og 4 kg bunddyr). Mange mener, at hummerfiskeriet er lige så slemt som tungefiskeriet. Hummerfiskeriet i Nordsøen er det værste sammenlignet med f.eks. Kattegat. Ud over de store mængder af små fisk som udsmides hvert år i hummerfiskeriet, udsmides der nu en betydelig mængde torsk og mørksej. Det vurderes til 5.000 tons fisk.

Anslået udsmid i 2003: 5.000 tons

• Makrel fiskeriet til konsum                                                         DK kvoter 28.608.

Opfisket pr. 1. nov. 26.489 tons

Danmark har en forholdsvis lille kvote på makrel og den er som regel under pres. Så for danske fiskere er det meget vigtigt at få fanget så store makrel som muligt, af hensyn til prisen. Og det gør de danske fiskere. Som på andre fisk findes der sorteringer og i 2002 blev der landet ca. 35.000 tons makrel, hvoraf de 34.500 hørte til 1. sortering. Det kan ikke lade sig gøre i virkeligheden kun at fange så store makrel, så her har der fundet et massivt udsmid sted. Det sættes her til 15.000 tons.                              

Anslået udsmid i 2003: 15.000 tons

• Konsum fiskeriet efter rødspætte, rødtunge,

dybvandsrejer, torsk, pighvarrer, søtunge, sej,

kulmule m.m.                                                                             DK kvoter 85.884.

Opfisket pr. 1. nov. 62.049 tons   

Det er et meget stort område som her samles under et og tallene skal da også tages med et ligeså stort forbehold.  Men arterne skal med her. Rødspættefiskeriet har tidligere været rent, men nu er fiskeriet ved at være overtaget af trawlere med 4 -7 trawl pr. fartøj og da de også har små rationer af torsk og mørksej, må de udsmide en betydelig mængde af disse arter. Tidligere var der en del bifangster i rejefiskeriet og det er der sikkert også i dag, men det er små fisk. Det direkte torskefiskeri giver udsmid da fiskerne sorterer i størrelserne og de små rationer til de enkelte fartøjer, giver også udsmid. De andre arter giver udsmid, garnfiskeriet efter pighvarrer har altid givet et større udsmid af større konsumfisk. De rådner i garnene og må smides ud. Pga. af et forholdsvist stort udsmid i rødspætte og torskefiskeriet sættes det samlede udsmid til ca. 10.000.

 Anslået udsmid i 2003: 10.000 tons