Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

Danmarks Fiskeriundersøgelser

Afdeling for Havfiskeri

Den 14. november 2003

J.nr: 2003-220-0017

Kommentar til Landsforeningen Levende Havs notat:

 Det fiskeripolitisk bestemte udsmid i dansk fiskeri i 2003, november 2003

Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU) har følgende bemærkninger til Landsforeningen Levende Havs (LLH) notat.

Udsmid

Udsmid forekommer i mange forskellige fiskerier og har flere forskellige årsager: (i) Den fangede fisk er under det lovlige mindstemål; (ii) fangsten indeholder fx havpattedyr, havfugle, ikke kommercielle fisk og bunddyr; (iii) fangsten indeholder en art hvor kvoten er opbrugt; (iv) fangsten sorteres med henblik på kun at beholde de mest værdifulde størrelsesgrupper og arter; eller (vi) fangstens kvalitet er af en sådan karakter, at den ikke kan sælges på det aktuelle marked.

Dertil skal bemærkes, at udsmid ikke nødvendigvis er identisk med, at det er døde fisk som smides ud. Overlevelsen af de fisk, som smides ud, afhænger dels af arten, dels af en række miljøfaktorer, som fx temperatur og iltindhold. (Jf. DFU’s besvarelse af Folketingsspørgsmål S 1869).

Initiativer for at mindske udsmid

DFU har de seneste år gjort en betydelig indsats for at mindske og kortlægge udsmidet. DFU har bidraget til projekter om en forbedret størrelses- og artsselektivitet i fiskeredskaber, fx i rejefiskeriet, i jomfruhummerfiskeriet, i torskefiskeriet i Østersøen og i sperlingfiskeriet. DFU har desuden en række forskningsprojekter i samarbejde med erhvervet, der ser på mulighederne for at øge anvendelsen af ikke kommercielle arter fx hestemakrel, strandkrabber og andre underudnyttede arter.

Derudover har DFU i samarbejde med Danmarks Fiskeriforening (DF) gennem det fælles dataindsamlingsprogram bidraget til at beskrive omfanget af udsmidet i størsteparten af de danske konsumfiskerier. Dataindsamlingen ombord på kommercielle fiskefartøjer har siden 1995 haft et omfang på mellem 300-800 dage til havs om året. Siden 2002 har dataindsamlingen været begrænset til de fiskerier, hvor der anvendes slæbende redskaber.

DFU og DF er netop i gang med at analysere data fra indsamlingsprogrammet mhp. at beskrive omfanget og betydningen af udsmid danske fiskerier. Dette arbejde forventes at være færdigt ultimo 2003. 

Fra forvaltningens side har der de seneste år været gennemført en generel forøgelse af den tilladte maskestørrelse i konsumfiskeriet. Ligesom der i visse fiskerier er indført påbud om brug af særlige sorteringspaneler som fx BACOMA-vinduet i Østersøen. Disse tiltag er dog kun effektive i forhold til den del af udsmidet, som består af undermålsfisk eller ikke målarter.

DFU kan således ikke tilslutte sig LLH’s påstand om at udsmid forties.

Udsmidet i tal

DFU’s data viser ikke nogen umiddelbare tendenser til stigninger eller fald i udsmidet i det demersale konsumfiskeri i perioden 1995-2002. De kan være der, men billedet sløres af, at der er store mængdemæsige variationer i udsmidet fra år til år. Disse variationer skyldes at størrelsen af udsmidet er afhængig dels af den aktuelle bestandsstørrelse, og dels af indsatsens fordeling på de forskellige fiskerier. For at mindske betydningen af denne variation anvendes der til estimering af udsmidet et gennemsnit for hver fiskeflåde baseret på flere års indsamlinger.

Såfremt man ønsker at beregne ændringerne i mængden af udsmid fra år til år, vil det kræve en markant forøgelse af de ressourcer, der i dag anvendes til dataindsamling. Dette har hidtil ikke været skønnet muligt eller nødvendigt.

Af tabel 1 fremgår det at udsmidet er ca. 36.000 t. Dette tal omfatter hovedparten af det danske demersale konsumfiskeri. Da ikke alle fiskeriet er observeret, skal dette tal skaleres i forhold til det samlede danske demersale konsumfiskeri, herved bliver det totale udsmid i størrelsesorden 40.000 tons.

LLH’s tal for det danske fiskeris udsmid i de demersale konsumfiskerier i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat synes med andre ord at være af den rigtige størrelsesorden. Dog skal det bemærkes, at der er tale om det totale udsmid dvs. inklusiv ikke kommercielle arter, som ikke kan relateres direkte til det nuværende kvotesystem.   

Der er ikke noget observatørprogram for industrifiskerierne, idet de moniteres i forbindelse med landingen. Her får man oplysninger om landingens arts- og størrelsessammensætning, men ingen informationer om eventuelt udsmid. Der findes således ingen data, der kan bekræfte eller afkræfte LLH’s tal for udsmidet.

Udsmid i garn- og krogfiskeriet

Tidligere undersøgelser har vist, at der også forekommer udsmid i nogle garnfiskerier (se tabel 1), især hvis fiskeriet foregår i opvækstområderne (kystnære områder). Det vil sige at passive fiskeriredskaber ikke nødvendigvis fører til et lavt udsmid, således som det er anført af LLH.

Begrænsning af udsmid

I det nuværende forvaltningssystem, som er baseret på kvoter kombineret med indsatsregulering som forvaltningsinstrument, er der forskellige muligheder for at begrænse udsmidet: (1) at indføre meget selektive fiskeriredskaber; (2) at indføre lukkede sæsoner og områder, der hvor udsmidet er højt - som det fx skete i torskefiskeriet i Østersøen i foråret 2003; (3) at udvikle nye forarbejdningsmetoder og salgsstrategier for fiskearter som p.t. ikke har kommerciel anvendelse.

Dog kræver iværksættelsen af enhver form for nye forvaltningsinitiativer, at der er enighed på internationalt plan, primært i EU. En isoleret dansk indsats kan ikke løse problemet med udsmid.

Udsmid, som følge af at kvoten er opbrugt eller fangsten opgraderes for at få det maksimale økonomiske udbytte af en begrænset kvote, kan ikke løses med tekniske foranstaltninger. Her er det nødvendigt at indføre forvaltningssystemer, der tager højde for de blandede konsumfiskeriers natur.

Tabel 1. Opgørelse over landing og estimeret udsmid i udvalgte danske fiskerier i 2002 i tons