Fjerner eller tilfører muslinger næringsstoffer til havmiljøet?  

For tiden ser vi muslingeskraberne ude i medierne med opfordringer til, at de af hensyn til havmiljøet får lov til at skrabe flere muslinger i Limfjorden.

De begrunder det med, at iltsvindet tager livet af meget store mængder af muslinger, som rådner under brug af ilt. Og dermed er vi i den berømte onde cirkel. Men fordi man er inde i en ond cirkel, behøver man vel ikke at bruge en cirkelslutning, for at få brudt den, eller gør man? Spørgsmålet er nu – fjerner eller tilfører blåmuslinger næringsstoffer til Limfjorden? Er Limfjordens blåmuslinger i virkeligheden blevet problemet og ikke løsningen? 

Man kunne jo først spørge eksperterne.

Det må være Dansk Skaldyrcenter på Mors, som nu kan lægge 12 nye skatte mio. kroner oveni de mange mio. kroner de fået gennem årene. De nye mio. skal bruges til at undersøge om dyrkning af blåmuslinger kan rense fjorden for næringsstoffer, skriver Nordjyske. Så centeret ser da i det mindste ud til at kunne profitere på ulykkerne i Limfjorden.

På centerets hjemmeside står der intet om sagen og måske hænge det sammen med, at det også ser ud til at blive en meget vanskelig sag at få forklaret og begrundet. Centeret har nemlig lavet mange muslingprojekter siden det startede for 10 år siden og i centerets mange rapporter fremgår det på hver anden side, at blåmuslinger filtrerer og faktisk renser Limfjorden for de "alt for mange næringsstoffer" der er fjorden. De næringsstoffer som først og fremmest tilføres fjorden fra landbruget (et tons muslinger fjerner "9 kg kvælstof og 1 kg fosfor", ifølge centerets egne rapporter).

Så spørgsmålet om hvorvidt blåmuslinger kan være med til at rense fjorden for næringsstoffer må være besvaret med et stort JA - men hvad skal pengene så bruges til?

Umiddelbart ser det ikke ud til at være andre forskelle i dette projekt, end at disse opdrættede muslinger ikke skal på spisebordet. Alle de projekter som centeret tidligere har haft med blåmuslinger, har været meget fokuseret på opdræt af muslinger til konsum. I dette nye projekt skal blåmuslingerne ikke spises af os, men enten bruges som dyrefoder eller bruges til fremstilling af biogas.

-      Men om muslingerne bruges til menneske- eller dyrefoder ændrer jo ikke ved om de i opvæksten fjerner næringsstoffer.

Jamen er det så dyrefoder og biogas centeret har fået de 12 mio. til? Nej for det ved man også i dag giver meget store problemer. Hvis man i Limfjorden ville opdrætte, lad os sige 100.000 tons muslinger til biogas (det er ikke ret meget til sådan en produktion) ville de give en meget stor lokal forurening. For selv om muslinger filtrere vandet, så skider de også og dermed følger en massive lokal forurening fra en produktion af 100.000 tons muslinger.

-      Nej de 12 mio. er givet så centeret kan svare på spørgsmålet om dyrkede muslinger kan være med til at fjerne næringsstoffer fra fjorden. 

Svaret på det spørgsmål kender centeret og vi andre, men måske er det endnu ikke videnskabeligt bevist, eller måske er der kommet videnskabelige modbeviser, som mener at muslinger ikke fjerner, men tilfører fjorden næringsstoffer.

Og tro det eller lad være, der er faktisk kommet videnskabelige modbeviser i en ret så omfattende og ikke mindst omtalt sag. Det er dog et bevis som fødevareministeren bestilte hos sin egen forskning. Altså ikke et bevis som holder længere end fødevareministerens politiske flertal.

Hvad er det så for et bevis? Ja under pres fra EU, for at Danmark lever op til EU’s vand- og habitatdirektiver, måtte ministeren have et videnskabeligt bevis for, at skrabning af muslinger (og dermed fjernelsen af ca. 40.000 tons vilde blåmuslinger i Natura 2000 områder i Limfjorden) ikke udgjorde noget miljøproblem. Og det var vigtig, for ministerens kollega i regeringen, miljøministerens miljøcenter Aalborg, havde netop udsendt beviset for at skrabningen af muslinger i Limfjorden var direkte miljøskadeligt.

-    Hvordan ved jeg ikke, men fødevareministeren fik i hvert fald tromlet igennem, at miljøministerens bevis blev fejet af bordet fordi miljøministeren intet havde at sige i denne sag. En sag som lå under fødevareministerens ressort.

Fødevareministeren fik sine egne videnskabsfolk, ansat hos DTU Aqua, til at udarbejdede en videnskabelig rapport som bl.a. konkluderede, at skrabningen af muslinger gavner fjordens miljø. Påstanden var, at når muslingerne blev fjernet, døde de ikke i fjorden.

Og det er jo sandt ligesom det er sandt, at hvis de døde 40.000 tons muslinger døde i fjorden, så ville de også skade miljøet i fjorden. Spørgsmålet der ikke blev besvaret er hvorfor dør de mange muslinger i Limfjorden?  

Og svaret ligger ligefor – af iltsvind. Skabt af alt for mange næringsstoffer i fjorden. Og derfor får Skaldyrscenteret de mange penge så de kan lave forsøg med at producere muslinger, så de kan filtrere næringsstoffer så Limfjordens vandmiljø får det bedre.

Og det er jo fantastisk, at de sammen videnskabsfolk der den ene dag får løn af DTU Aqua for at tilfredsstille fødevareministerens behov for at beskytte skrabningen af vilde muslinger, med argumentet om at hvis ikke de levende muslinger fjernes fra fjorden så dør de i fjorden, med de deraf affødte miljøproblemer. For den  næste dag at være knyttet til Dansk Skaldyrcenters muslingeopdrætsprojekter og der argumenterer for, at vi bruger mio. af kroner på at dyrke muslinger med det formål at fjerne næringsstoffer fra fjorden.

For nogle år siden skrabede de vilde fiskere 100.000 tons muslinger om året, nu ligger tallet under 40.000 tons fordi der er færre vilde muslinger i fjorden, enten fordi man skraber for mange, eller fordi der dør for mange i de årligt tilbagevendende iltsvindsperioder.

Ja det lyder unægtelig som en molbohistorie. Et andet interessant aspekt ved historien om de 12 mio. er at det ser ud som om at Dansk Skaldyrcenter har købt, lånt, lejet eller hvad ved jeg eksisterende kommercielt muslingeopdræt til dette forsøg. Fra medierne fremgår det, at anlægget skal producere 600 – 1000 tons muslinger om året som så skal bruges til biogas eller hønsefoder. Her ligger der helt sikkert også en masse molbomystik. Men ingen af medierne stiller nogen spørgsmål til hele projektet.  F.eks. spørgsmål som:

-       Hvorfor i alverdens rige og lande dyrke muslinger til fjernelse af næringsstoffer, når man i stedet for kunne lade de vilde muslinger blive i fjorden til formålet?  Før skrabede man 100.000 tons, nu under 40.000, så det må da være for få muslinger i fjorden i dag. Hvorfor stopper man ikke skrabningen af muslinger? Det vil målt på alle miljøforhold også være det bedste for skrabningen i sig selv er måske et ligeså stort problem som fjernelsen af muslinger. For skrabningen ødelægger det liv på bunden af Limfjorden, som sammen med muslingerne, er med til at fjerne næringsstoffer. 

Denne historie viser da om ikke andet, at man ikke behøver at tage til Djursland for at finde molboerne.        

Kurt Bertelsen Christensen

August 2010