Home

Dansk fiskeripolitik

EU fiskeripolitik

M/S Anton

Galleri

Aralsø-projektet

Arkiv

Links

Støt os

  English

 

Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

 

Danske biologer: Fjorden får det bedre uden blåmuslingerne

Sidste nyt 25/9 I dag har fødevareministeren åbnet for muslingfiskeriet med ordene "Det er første gang, at vi har et så grundigt videnskabeligt grundlag for at udstede tilladelser til muslingefiskeri i Limfjorden. Regeringens vision for erhvervsudviklingen er: ”Grøn vækst”. Det er meget tilfredsstillende at konstatere, at vi nu med de videnskabelige konsekvensvurderinger har redskabet til at realisere den vision på fiskeriområdet”.

Ja hvis ikke man kunne læse det sort på hvidt så ville man ikke tro det, men det siger ministeren ikke desto mindre.

Hvad er det så for en "grundig" undersøgelse som DTU Aqva har lavet? Ser man på undersøgelserne som de lægger til grund for påstande om at fjordens miljø ikke tager nævneværdig skade og at den er genoprettet inden for 1 års tid efter skrabningen, så er det undersøgelser de selv har lavet og som ligger tilbage i starten af 2000. Dengang for flere år siden hvor de samme Limfjords biologer altid påstod, at alt var godt og uden problemer når det drejede sig om skrabningen efter østers og muslinger. Det har så som alle ved senere vist sig at alt meget langtfra var godt og i orden.

Dengang var der igen problemer med de meget tunge skrabere til østers, senere fandt de ud af at det nok var bedre at bruge skrabere der i stedet for 3-400 kg vejede 20 kg osv. Dengang blev der landet op mod 100.000 tons muslinger om året, nu er man nede på godt 30.000 tons. Og nu forsøger man med nye og mere miljøskånsomme skabere til muslinger med de samme argumenter som da de fik vægten ned på østersskraberne - hvorfor dog det, hvorfor bruge penge og tid på det, når der i følge de samme biologer ingen problemer overhovedet er med de nuværende?

Det er også en tanke værd at ud af rapportens 30 ref. rapporter og anden videnskabelig reference er de 15 forfatternes egne og de øvrige har ikke meget med muslingskrab at gøre. Og så konkludere de meget mystisk på rapporter af Newell, R.C., Seiderer, L.J. and Hitchcock, D.R. 1998 vedr. langtidspåvirkninger efter skrabningen. Her siger de forskere, at det tager op mod 10 år før en "skalsandbund" er kommet sig. Limfjords biologerne siger 1 år.

Hvis det er en "grundig" rapport som ministeren nu sender til EU så forstår vi alle hvorfor fiskeriet går af hekkenfeldt til og at bæredygtigheden i fiskeriet er noget man kun kan skrive om.

Danmarks Naturfredningsforening har da også uden betænkningstid klaget til EU over sagen og mon ikke der skulle være en og anden biolog uden for landets grænser som kunne forklare DTU Aqvas Limfjords biologer, at nu går den ikke længere. 

19/) 2008 At - DTU Aqva  tidligere kendt som DFU Danmarks Fiskeriundersøgelser har fået en rigtig dårlig sag på halsen med den seneste muslingrapport, som ikke blot frikender muslingeskraberne for miljøskadelige virksomhed, men som vel nærmest udråber dem som helte - er der ingen tvivl om længere.

Selv er jeg ikke i tvivl om, at MSC og Vildsund Muslingfiskeri A/S meget gerne ville have været denne sag foruden. For al den postyr og negativ offentlig omtale er ikke det de to virksomheder har brug for nu da de vil have miljøcertificeret skrabning efter muslinger. For denne sag nu både ligner og lugter som en død sild.

Men hvad siger ledelsen i DTU til sådan en sag? Her må sagen give panderynker og rejse spørgsmål om ikke nogle procedurer trænger til at blive strammet op. Jeg vil gå så langt som at konkludere på det foreliggende at ingen i DTUs ledelse aner en dyt om hvad der foregår i DTU Aqva, det være sig i det konkrete som det fiskerividenskabelige.

Jeg tror at DTU Aqva medarbejdere gør hvad det passer dem. De skal ikke (læs: behøver ikke) at præsentere deres teser og videnskabelige konklusioner for kollegaer og andre inden de sender dem ud. Og hvis der ikke er nogen i huset som evner en kritik af denne rapport så har dansk fiskeriforskning store problemer. Det lugter af stilstand og forfald i den danske fiskeriforskning for ikke at nævne hovmod. De biologer der sidder der år efter år forstener og tror til sidst også selv på det vrøvl de skriver med venstrehånden, mens de sidder til møder rundt i EU og uden for i den store verden for at fortælle hinanden alle de historie de fik samlet sammen på det sidste møde. Det er noget rod, mildest talt, for deres mangel på videnskabelig ansvar i fiskeriet går ud over en masse mennesker.

Der er så også den lille og nærmest utænkelige mulighed (derfor er den udeladt her) at rapportens konklusioner er et stykke politisk bestillingsarbejde. 

Sidste nyt: Professor i økologi tror ikke på konklusionerne i DTU rapporten. 17/9 2008

Det er faktisk konklusionen på en ny rapport fra DTU Aqva (tidligere Danmarks Fiskeriundersøgelser). Det lyder som en spøg, men det er ramme alvor. Det er i hvert fald det indtryk den danske befolkning har fået gennem medierne i dag og indtil videre har DTU ikke modsagt den konklusion.

 

Det er selvfølgelig noget vrøvl. Det eneste DTU kan konkludere efter deres seneste undersøgelse er, at hvis fiskerne fjerner muslinger fra en muslingebanke, der hvor muslingerne ligger i bunker, så bliver der mere ilt på netop den banke. Det er alt og det er noget sludder at det skulle gavne miljøet i Limfjorden. Selvfølgelig bliver der mere ilt der hvor man fjerner de mange dyr der bruger ilten. Men at der bliver mere ilt på et afgrænset område betyder ikke ret meget for hele fjorden. Den smule ilt der er tale om, er intet i sammenligning med den store gavn som levende muslinger i Limfjorden har på hele Limfjordens økosystem og liv.

 

Ifølge rapporten, har skrabningen efter muslinger ikke nogen betydende negativ betydning for miljøet i Limfjorden. På alle områder affærdiger DTU biologerne, at der er væsentlige miljøproblemer knyttet til muslingefiskeriet i Limfjorden.

 

Det er noget rod. For få år siden hentede fiskerne 100.000 tons om året, nu er kvoterne sat ned til 23.000 tons/året. Så hvordan hænger det nu sammen? Bestandene af muslinger er reduceret til under 25 % af det den var for år siden, men så skulle det jo være om ikke godt, så dog bedre end før. Men der er større problemer end nogensinde før!

 

Hvorfor gør DTU det nu igen? Hvorfor pokker bliver de samme forskere, som efterhånden har siddet i DFU/DTU i så mange år at man bliver træt af at tænke på det, ved med at afvise det der indlysende for enhver? Hvorfor bliver de ved med at påstå noget som alle andre i verden, med blot et minimum af forstand på fiskeri og havmiljø, afviser som nonsens?  

Det er der selvfølgelig gode og mange mindre gode grunde til:

-          De forskere ved simpelthen ikke bedre, de er miljøskadet.. De har frikendt så meget fiskeri i årenes løb, at de ikke længere ved hvad der er op og ned i fiskeriet.

-          Den etablerede danske fiskeriforsknings økonomiske interesser. De skal skaffe penge og dertil siger de selv, at de har brug for at fiskerierhvervet støtter dem og samarbejder.

-          Netop deres arbejde i Limfjorden er noget rod. I mange år blev de ved med at påstå, at østers uden problemer for miljøet og bestandene kunne fanges med de meget tunge skrabere som bruges til muslinger, fordi de tunge skrabere ifølge deres undersøgelser, ikke gjorde nævneværdig skade. Endelig måtte de give op og få lavet en rapport som netop konkludere at de gjorde skade. Og de anbefalede derefter en reduktion i vægten på de skrabere fra de gældende 400 - 20 kg.

-          De politiske. DTU gør altid hvad den til enhver tid siddende regering ønsker. Hvis alt skal være godt som denne regering forlanger det, så er alt godt også når det kommer fra DTU. Skal alt ikke være så lysegrønt som under den tidligere regering og De Radikale og SF, så er det ikke så godt ifølge DTU (det samme ses i de andre større regeringskontrollerede forskningsstyrelser, ingen nævnt igen glemt).

-          Jeg har (endnu) ikke fundet en offentlig reference til det, men lur mig om ikke DTU regner med at blive udpeget til at stå for miljøcertificeringen af Vildsunds Muslingindustri i Limfjorden?  Den virksomhed har også ansøgt MSC om et miljømærke og dertil har de brug for en rapport som hvidvasker deres fiskeri.

Jeg mener helt grundlæggende, at vi og andre ikke kan have tillid til DTU. De er så sammenspist med dansk fiskeri, industri og den politiske magt, at tilliden er gået fløjten.

 

Et andet eksempel på vej, og som vil blive fulgt nøje herfra fremover, er det nye lys i åbenbaringen, når det gælder kontrol med fiskeriet. Nemlig video overvågningen af dansk fiskeri ude på trawlerne.

 

TV2 Midt/Vest viste i et Fisketrawler med overvågning at den nye Hanstholm trawler HM 455 ”Kingfisher” med glæde har accepteret, at blive totalt overvåget vha. video under fiskeriet.  Ministeren er i den forbindelse ude med meldinger om, at kvoten på torsk til sådanne videoovervågede fartøjer, måske kan 3 dobles med det udstyr. Fordi som hun siger: ”kvoten er på ca. 25.000 tons, men der fanges over 60.000 tons og de fisk forsvinder”.

 

Uden nogen form for rettelse af ministerens store misforståelse opsætter DTU nu alt dette elektroniske udstyr og lader så sikkert ellers stå til. Hvorfor: Der er penge og politik i det, derfor. Men enhver fornuft, som igen har blot et minimum af kendskab til fiskeriet og dets nyere historie kan og bør spørge sig selv og andre om hvorfor nu lige video kan løse de store problemer i fiskeriet?

 

Rækken af nye tiltag siden 80’erne for at få fiskeriet gjort mere bæredygtig er uendelig ligesom resultaterne er uendelig ringe. Alle har de rettet sig mod at få større kontrol med fiskeriet. Dvs. udgangspunktet for den udvikling har været, at fiskerne er utroværdige og fulde af løgn. De skal bare kontrolleres så bliver alt godt.

 

Intet er mere forkert. Sagen er nemlig den, at fiskerne for størstepartens vedkommende er helt almindelige fornuftige mennesker som hverken har tid, råd eller lyst til at opføre sig urationelt. Nu er det kvotebestemte udsmid et af de helt store og akutte problemer som videoovervågningen skal løse.

 

Det er halsløs gerning ingen fiskere har tid og lyst til at udsmide det de fanger. De smider ud fordi de er tvunget til det af de økonomiske realiteter. Og svaret på hvordan video overvågningen skulle kunne løse de store problemer knyttet til fiskeriets ”økonomiske realiteter” blæser i vinden.

 

Ligesom kvoter; genopretningsplaner; telefon tilmeldinger; satellit overvågning; elektroniske logbøger; pinger og mere af samme slags ikke har gjort det andet end værre, vil video gøre det samme. Ganske enkelt fordi fiskeriet skal tjene de penge der er nødvendig for at få det til at løbe rundt.

 

Alle der ved lidt om video og film dokumentation ved at det medie er et taknemmeligt medie for manipulation. Hvis HM 455 har rent mel i posen har det fartøj ikke brug for denne elektronik til andet end at sige ”se hvor god og ærlig jeg/vi er, send os flere penge”.

 

Hvis de ikke har rent mel i posen, finder det fartøj selvfølgelig også ud at leve med video overvågningen, alt andet er ganske enkelt utænkelig.  Fiskeriet er en økonomisk aktivitet og dette overordnede styrende styrer fiskeriet på godt og ondt. Så hvis kontrollen skal opfylde sit formål så skal fiskerne ganske enkelt gå fallit. Der er i hvert fald ingen der længere kan bilde mig ind at kontrol og mere af slagsen er nogen som helst garanti for bæredygtighed i fiskeriet.       

Kurt Bertelsen Christensen

Levende Hav. sept. 2008

 

 

 

 

Sitemap

Miljødebat

Enkeltsager

Kystfiskeri

Havbrug

Kontakt os