Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

Hvorfor naturskånsomt fiskeri - bør al trawlfiskeri forbydes?

Artikel fra Amatørfiskeren. Okt. 2006

Af Kurt Bertelsen Christensen. Formand for Levende Hav

Indledning: Helt overordnet mener jeg, at havets fisk skal komme så mange mennesker, samfund og livsformer til gode som overhovedet muligt. Det betyder, at skal kvoterne skæres ned og fiskeri indsatsen følge med, så vurderes denne nedskæring i forhold til hvor mange mennesker, samfund og livsformer den rammer.

 -         Hvis f.eks.  en stor trawler skal have flere rødspætter og torsk og andre fisk, end samtlige 15 fartøjer ved Thorup Strand, så fjerne man trawleren. Hvorfor, fordi fiskerne ved Thorup Strand udgør et fiskersamfund, hvor trawleren tilhører en industri. Og fiskeriet er blevet politiske valg og fravalg, så der er ingen vej tilbage. Og her er det vigtigt at gøre klart at ovenstående krav intet har med socialisme/kapitalisme at gøre. For i en sådan kontekst, er det mere sandsynligt, at det er den store trawler som hører til venstre og de mange små som ligger til højre. Kravet om at tage vare om kystfiskeriet er reelt og meget konkret i forhold til fiskeriet selv. Industrier bygges op, fjernes, laves om osv. hvorimod samfund og tilhørende kulturer skal der værnes om. For er de først væk, er de meget svære om ikke umulige at opbygge igen. Bifangsten ved dette valg er at vi får reduceret i trawlerflåden.   

Jeg har beskæftiget mig med fiskeri siden 1970. I 1990 stoppede jeg det praktiske fiskeri og siden har jeg beskæftiget mig med den teoretiske del af fiskeriet, fiskeripolitik med mere. Jeg har lært meget, men jeg forstår endnu ikke, at ellers mange fornuftige mennesker i og uden for erhvervet, kan forsvare trawlfiskeriet. Jeg mener, at langt hovedparten af det trawlfiskeri der foregår ved og på havbunden, burde forbydes.

Jeg mener også, at EU’s fiskeripolitik, så hurtig som muligt får opdelt erhvervsfiskeriet i et kyst- og et havgående fiskeri. Dvs. at kyst- og havfiskeriet, herunder hører amatør- fritids- og lystfiskeriet, for hver deres kvote og forvaltning. Og her skal kystfiskeriet selvfølgelig have først og resten gives til havfiskerne. Hvorfor: Fordi kystfiskeriet er det rigtige fiskeri som venter på at fisken kommer til fiskerne ude fra det store hav, hvor det havgående fiskeri i kraft af fiskeripolitikken og tilhørende støtteordninger, tager fisken inden den kommer ind til kysten for at æde og gyde.

Til støtte for en sådan udvikling mener jeg, at alle som har interesser i hav og fisk, bør stå sammen i en fælles front og kritik af Danmarks Fiskeriforening. En økonomisk interesseforening, som sammen med EU’s fiskeindustri og organisationer, ikke lægger skjul på, at andre interesser i hav og fisk end deres egen, rager dem en høstblomst. Vi får ikke mere bæredygtighed og naturskånsomhed med disse organisationer ved roret, det er jeg så heller ikke i tvivl om.

Det naturskånsomme fiskeri

Det er svært at tale og argumenterer for det modsatte af et naturskånsomt fiskeri, f.eks. et naturbrutalt eller naturvoldsomt fiskeri! Men selv om man ikke kan forsvare det brutale og voldsomme fiskeri, så er det alligevel det fiskeri i dag, der er den mest fremherskende i Danmark og i de fleste EU lande.

Mere end 80 % af de dansk fangede fisk fanges med trawl. Trawl er ikke brutalt eller voldsomt i sig selv, men det meste af trawlfiskeriet og det nyere vodfiskeri er og blevet det. Det er sket i takt med at trawl og vod skulle have flere og flere fisk og længere og længere op i stenene for at fange fisken.

I de indre danske farvande har vi kendt til det voldsomme stentrawlfiskeri i 30 år. Det er vokset, ikke i antal, men i styrke på de enkelte fartøjer i og med at det skulle længere og længere op i stenene. Det samme er sket i trawlfiskeriet efter jomfruhummer, dette trawlfiskeri som tidligere udelukkende forgik på den bløde bund, er nu også blevet designet til at kunne komme op på den hårde bund.

I Levende Hav definerer vi det brutale og voldsomme, som det fiskeri der kan slæbe redskaber på meget hård bund og oppe i de store sten. Vi mener ikke, at et almindeligt trawl med de lange mellemliner og begrænset motorkraft, er så voldsomt at det gør noget. Og under de rette forhold, dvs. bundforhold og tider på året, mener vi at sådanne trawlsystemer og fartøjer, som overholder de love og regler der gælder for motorkraftens størrelse, dvs. max. 175 hk inden for 3 mil og max. 299 hk i Kattegat og de indre farvande, kan betegnes som naturskånsomt.

Når jeg her kan definere det naturskånsomme, så hænger det sammen med, at vi i Levende Hav har udviklet et begreb som dækker over det vi kalder ”Naturskånsomt Fiskeri” NF. Det blev udviklet fra 1996 – 1998 under betegnelsen et ”Økologisk Fiskeri” ØF i regi af Fiskernes Økologisk Netværk FØN, et netværk som udsprang af Levende Havs aktiviteter i midten af 90’erne.

Vi har et sæt detaljerede regler for det naturskånsomme fiskeri og disse regler er udviklet over flere år i et snævert samarbejde med udøvende fiskere. Flere oplysninger og dette, rapporter, artikler, regler osv. kan hentes på Levende Havs hjemmeside på følgende link: http://gl.levendehav.dk/politik/oekoligiske_fisk/okologisk-fiskeri.htm

Det er regler og de er selvfølgelig til løbende debat, både inden for og uden for Levende Hav. Men uanset den udefrakommende trawler modstand mod disse regler, så ændrer det ikke ved, at vi har et begreb om hvad det er og hvad der ikke er naturskånsomt. Det fik vi ved at sætte dette skarpe fokus på de slæbende redskaber, som beviseligt ødelægger mere end de gavner.

Og her skal det også slås fast, at uden for Danmark og EU, er der en voksende modstand på trawl. I USA, hvis regeringer og befolkninger, ikke just er kendt for at være særlig skånsomme, har en stor forbruger undersøgelse afdækket, at 74 % af forbrugerne i USA ikke vil købe fisk fra trawlfiskeriet.

Hvorfor er trawl naturskadeligt? Det følgende tager ikke højde for de store forskelle i maskinkraft, havområder og redskaber, tre meget vigtige faktorer, som selvfølgelig skal med i en vurdering af det enkelte fartøjs naturskadelighed. Her følger to vigtige generelle faktorer for slæbende (aktive) i forhold til passive (garn, kroge etc.) redskabers naturbelastning:

1. Bifangsten af småfisk og bunddyr og andre ødelæggelser på havbunden er alt for høj, målt i forhold havet, som pga. af forurening og trawlfiskeri, bliver svagere og svagere. Biomasse og biodiversitet i havet falder. (Tal for Nordsøen indikerer et fald fra tusind mio. tons til syvhundrede mio. tons)
2. De aktive fiskeriformer udrydder de passive former for fiskerier. Det kan trawl ikke i sig selv, dertil er det for ineffektivt og kostbart. Men det gør trawl i EU’s fiskeriforvaltning med kvoter og støtteordninger. Uden kvoter og støtte ville trawlfiskeri være noget nær umulig. Hvis trawlerne f.eks. skulle betale det samme for olien som andre erhverv betaler i Danmark, blev alt trawlfiskeri indstillet. Det er et ubestrideligt faktum og det skriger mod himlen, for hvorfor skal olien ikke koste det olien koster i fiskeriet?

Hvis man måler noget højere i fødekæden, f.eks. på de store fisk og havpattedyr, så er trawl ikke mindre naturskånsomt end ex. garn og kroge. Garn og kroge tager traditionelt de store fisk, også selv om de forsøger at gemme sig i rev, sten og skibsvrag. Med det fiskermønster vi har i dag, hvor der fanges og ødelægges så meget liv i bunden af fødekæden, er fangsten af de store moder- og faderfisk, blevet til negative faktorer som fortjener stor opmærksomhed. Men vores påstande er, at fiskeriet som jagt og erhverv, altid har høstet fra toppen i havets fødekæde. Og det har man kunnet i tusind år og det kunne man også i dag, hvis fundamentet var i orden.

Men netop fordi havet og dets ressourcer er under voldsomt pres fra forureningen og fra slæbende redskaber, så vil de passive redskabers fangster af de store fisk højt i fødekæden, få en forholdsvis stor negativ betydning for havet og dets ressourcer som helhed.

Dette understreget fører os frem til, at vi i Levende Hav ’s koncept for et naturskånsomt fiskeri, også har mange kriterier, dvs. regler for brugen af de passive redskaber. Der er ex. regler for, at passive redskaber skal røgtes hver dag, at man skal indstille fiskeriet, hvis der er uacceptable bifangster af arter man ikke må fange, eller ex. havpattedyr som marsvin. Der er også regler for hvor mange garn man må bruge pr. mand og maskestørrelser osv. Overholder man ikke de regler, så er det passive fiskeri voldsomt og til tider brutalt mod havet og dets ressourcer.

Det naturskånsomme fiskeris mange regler har ikke blot en natur- og ressourcevenlig funktion, de har også en socialøkonomisk funktion. Reglerne er ikke udbygget på de sociale områder. Men de sidste 10 år har der været en voksende forståelse og erkendelse af, at det socialøkonomiske spiller en større og større rolle.

Det socialøkonomiske favner bredt, og herunder kommer også forståelsen af, at havet og dets ressourcer ikke kun er til erhvervsfiskeriet, som det f.eks. tegnes af Danmarks Fiskeriforening. Bierhvervs-, amatør-, fritids-, og lystfiskerne har ligeså så store historiske rettigheder til at fange fisk i havet end erhvervsfiskeriet.

Disse historiske rettigheder giver den økonomiske interesseorganisation Danmarks Fiskeriforening ingen vægt. Der er masser af eksempler på, at foreningens tætte samarbejder med myndighederne i fiskeriforvaltningen, skader de ovennævnte interesser.

Der er en ganske betydelig interessekløft mellem selve erhvervet og bierhvervs og fritidsinteresser. Det er der så også mellem kystfiskerne og det havgående fiskeri, og de interesser konflikter er hastigt voksende her i 2006, hvor regeringen er i gang med at indføre en model for privat ejerskab over kvoterne og derfor også en omsættelighed i den forbindelse.

Sammen med Dansk Folkeparti, mod resten af Folketinget, blev regeringen i oktober 2005 enig om en ny fiskeriregulering for de kommende 8 år. Det er en privatisering af kvoterne, som overdrages til fartøjsejerne, i en FKA model. FKA = Fartøjskvoteandele. Kvoter som kan sælges sammen med fartøjer eller byttes med andre fisk, arter.   

Denne kapitalisering af kvoterne bliver en kæmpe udfordring for de ikke kapitalstærke interesser i hav og fiskeri. Mange vil give op og forlade fiskeriet og det bliver de fartøjsejere som har ikke har den store gæld og alderen til at komme ud. Prognoserne her i 2006 peger på at op mod 50 % af de tilbageværende erhvervsaktive fartøjer vil blive opslugt af større fartøjer og selskaber oprettet til formålet.

Men det bliver også en stor udfordring for hav og fisk interesserne uden for erhvervsfiskeriet. Nu ejer erhvervsfiskeriet fisken i havet og mon ikke ejerne nu vil forsøge at beskytte sin ejendom mod nogen der høster uden at eje, f.eks. amatør-, fritids- og lystfiskerne? Det tror jeg vil ske og det sætter en ny dagsorden

De kommercielle lystfiskerfartøjer som der efterhånden er mange af, kan blive tvunget til at købe kvoter på torsk. Og den udvikling vil lægge pres på amatør- og fritidsfiskerne som for størstepartens vedkommende består af almindelige helt mennesker som dyrker en fritids interesse ved brug af erhvervs redskaber. Jeg tror de interesser vil komme under et meget stort pres de kommende år, og jeg ser ingen anden udvej end at de står fast på deres rettigheder, i samarbejde med andre.

Mht. lystfiskerne så tror jeg ikke at de kommer under noget pres fra fiskerierhvervet. Tværtimod oplever vi at lystfiskerne markere sig som ikke tidligere. Så i det politiske spil, mener jeg at lystfiskerne ligger foran fiskeindustrien.

Men alt dette ovenstående er politik og interesser. Tilbagestår spørgsmålet om kapitaliseringen af kvoterne, som regeringen og fødevareministeren påstår, vil give et bedre havmiljø og en bedre ressourceforvaltning?

Svaret er et rungende nej.