Home Dansk fiskeripolitik EU fiskeripolitik M/S Anton Galleri Aralsø-projektet Arkiv Links Støt os   English

Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

 

EU's rådgivende råd inden for fiskeriet.

September 2008 nyheder: LDRAC afholder 4 arbejdsgruppe møder i Madrid den 17. og 18. Se dagsordner her, kommenter og send forslag til Levende Havs medlem af LDRAC Kurt Bertelsen Christensen kbc@levende-hav.dk

Baggrund:

Levende Hav er medlem af 2 af EUs relativt nystiftede rådgivende råd for fiskeri (RAC) Regional Advisory Council. I alt er der 7 af sådanne RAC inden for fiskeriet i EU.

For Nordsøen er det NSRAC - North Sea Advisory Council som blev oprettet i 2004 hvor Levende Hav deltog og blev accepteret som medlem af rådet.

Vi er også medlem af Rådet som tager sig af EU's fjernfiskeri, dvs. det EU fiskeri som foregår i 3. verdens lande og i aftaler med Grønland, Norge og Rusland. Rådet har fået navnet LDRAC - Long Distance Fleet Regional Advisory Council og det blev oprettet i 2007. 

I NSRAC er Levende Hav medlem af rådet, men ikke af rådets bestyrelse, som består af 24 organisationer hvoraf de 16 kommer fra selve fiskeriet og de 8 fra andre interesse organisationer og foreninger.

I LDRAC er Levende Hav også medlem af rådets bestyrelse og det betyder en hel del fordi rådenes bestyrelsesmedlemmer, får dækket de omkostninger der følger med deltagelse i bestyrelsesmøder, generalforsamlinger og arbejdsgrupper. (I LDRAC er Levende Hav medlem af 2 arbejdsgrupper og det giver i alt mindst 7 heldagsmøder der som regel foregår i Spanien).

I august 2008 har LDRAC fungeret i ca. et år. Der er oprettet hovedkvarter i Madrid hvor to ansatte tager sig af Rådets daglige arbejde, dvs. spørgsmål og svar der skal sendes rundt i EU og inden for Rådets medlemmer. Derudover består arbejdet i at få arrangeret de mange møder i Spanien og udenfor Spanien.

Det har været en langsom opstart hvor alle skulle finde ud af at få det til at fungere. LDRAC har nu fået oprettet egen hjemmeside

og nu er der forventninger til at Rådet det kommende år bliver mere synlige i den offentlige debat om EU fiskeriet i fjerne lande.

Det er Levende Havs tidligere formand Kurt Bertelsen Christensen som er medlem af LDRAC og han vil her på siden gøre rede for hvad der foregår i dette råd. Hvilke diskussioner er der; hvad siger EU kommissionen (som altid er tilstede på LDRAC møderne) og hvad siger NGO'erne og deres partnere i de 3. verden?

 

 

 

 

Sitemap Miljødebat Enkeltsager Kystfiskeri Havbrug Kontakt os