Home | Dansk fiskeripolitik | EU fiskeripolitik | M/S Anton | Galleri | Aralsø-projektet | Arkiv | Links | Støt os | English |
Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"
Efter NGO træffet i Vejle. Flere artikler vil følge denne uge
Det er altså os der hyler Ulla Tørnæs 100 større og mindre danske NGO udviklingsforeninger og organisationer, har denne weekend været til træf i Vejle, med udviklingsministeren ved roret og ministeriets pengekasse som ballast. Her følger lidt eftertanke. Det mest tankevækkende var en diskussion mellem Ulla Tørnæs og Mogens Lykketoft fra Socialdemokratiet. Mogens Lykketoft mente, at nedskæringerne og nye krav til os om medfinansiering i 2005 havde fundet sted ”en mørk nat mellem Thor Pedersen og Dansk Folkepartis finanslovspolitiske ordfører”, men Ulla Tørnæs afviste Lykketofts påstande. Ulla Tørnæs sagde, at hun ”personligt” støtte disse nedskæringer i udviklingsbistanden. Og fortsatte ”Jeg vil have udviklingsbistanden langt højere op på den politiske dagsorden, den skal op blandt de 5 vigtigste punkter i det næste valg til Folketinget”. Og dertil skulle organisationerne ud og stemme dørklokker, dvs. indsamle penge, for det os der skal debattere udviklingsbistandens nødvendigheder med den brede befolkning. Det Ulla Tørnæs sagde i Vejle var følgende: Vi skal hjælpe den fattige verden og gerne også mere end vi gør i dag, men dertil har vi brug for den folkelige opbakning. Ulla Tørnæs vil altså det samme som den forrige regering, men med andre midler, nemlig ved at vi stemmer dørklokker og går på Strøget for at debattere udviklingsbistanden. Dvs. vi skal ikke længere debattere med den danske befolkning af lyst, men af nødvendighed. Lad os tage ministeren på ordet. Hun vil det samme som os og har det politiske mandat til at vælge metoden. Men så må vi spørge, hvorfor tror ministeren at danskerne vil give mere støtte til de danske NGO’er, som ringer på deres døre og stopper dem på gader og stræder i tide og utide? Hvordan kan ministeren tro, at den danske befolkning ville bakke op om bistandspolitikken i fremtiden? Folk er allerede blevet trætte af disse indsamlinger og det bliver åbenbart kun være. Så enten er ministeren dybt naiv eller også har vi ret i vores mistanke - hun går Dansk Folkepartis ærinde. Dette helt igennem fremmedfjendske parti, har nemlig det erklærede mål, at få den danske bistand sat ned. Dertil har de brug for den folkelige opbakning, og den får de ved at den danske befolkning vender sig mod den danske udviklingsbistand og dets NGO’er.. Med ordene ”Jeg håber det bliver hyl” åbnede ministeren træffet og ”det har været hyl i dag” sluttede Ulla Tørnæs sin deltagelse i træffet. Men hvis der er nogen der har grund til at hyle, så er det os. For vi skal nu og stemme dørklokker, ikke lyst, men af nød. Note: det århusianske ”HYL” kan åbenbart sammenlignes med stor begejstring, Skidegodt Egon og mere af samme slags. Kurt Bertelsen Christensen Ferring Strand den 20/3 2006
|
Sitemap | Miljødebat | Enkeltsager | Kystfiskeri | Havbrug | Kontakt os |