Home Dansk fiskeripolitik EU fiskeripolitik M/S Anton Galleri Aralsø-projektet Arkiv Links Støt os   English

Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

 

 

Vil du til Central Asien og Kasakhstan, så kan vi hjælpe dig.

 

Det er ikke så vanskeligt at komme til og rejse rundt i Kasakhstan, men vi kan gøre det meget nemmere for dig, bl.a. har vi nu et omfattende netværk af personer i store dele af Kasakhstan og de kan hjælpe.

Vi kan sørge for, at dit visa ligger klar i lufthavnen og derfra kan du få hjælp ind til byen og videre ud i landet. Skal du ud til Aralsøen, vil du kunne få støtte og vejledning fra Almaty (hvor du lander) og til du ender i Aralsk ved Aralsøen (36 timer med et udmærket tog). Du kan også stå af undervejs og se byerne Turkestan (meget gammel og historisk by), Kyzylorda (den røde by) og andre byer som toget kommer igennem på vejen langs Syr Darya floden mod Aralsk.

I Aralsk regionen vil du kunne opleve Aralsøen og regionen igennem en 100 % støtte og opbakning fra Levende Havs søsterorganisation "Aral Tenizi" (Aralsøen) . Du kan komme ud at sejle og fiske, du kan bo i landsbyer, på hotel i Aralsk, du kan komme ud for at bese helt nye udgravninger af en historisk by som er opdaget 300 km fra Aralsk. Det er tilsyneladende en støre by som nu er dukket frem efter den store udtørring som Aralsøen er udsat for. Du kan komme på jagt efter bl.a. vildsvin, saigak antilope og ulve.

-         Flyrejsen fra Danmark via f.eks. Frankfurt med Lufthansa koster ca. kr. 5800 t/r incl. skatter. Det er ikke den billigste rute, men den bedste i forhold til pris og kvalitet. Du starter fra Danmark kl. ca. 7.00 og skifter i Frankfurt og lander i Almaty kl. 22.45 lokal tid. Der er en tidsforskel på 5-6 timer.

-         Du skal have et visum og bliver det bestilt i god tid koster den 75 US$. Det ligger klar i Almaty lufthavn og det tager godt en time at få udfyldt. Der er nogle gode tips til visa og til hvorledes du kommer nemmest igennem told og paskontrol.

-         Lufthavnen ligger ½ time fra centrum i bil og du bliver hentet i lufthavnen og bragt til et hotel efter eget ønske. Priser for transport og hoteller er rimelige og du vil få en god introduktion til priser og kvalitet.

Fra Almaty går turen så måske mod Aralsk med tog. En rejse på ca. 36 timer i udmærkede tog til en pris af ca. 8000 Tenge = 60 US$

Valuta i Kasakhstan er Tenge = 1 US$ er lig med 155 Tenge

Sprog er kasakisk, russisk og en efterhånden også en del engelsk

Kasakkerne er meget venlige mennesker og det er sikkert at rejse rundt (fra Levende Hav har vi haft mange danskere på rejse i Kasakhstan siden 1991 og vi har ikke oplevet uheldige episoder).

Vil du vide mere så kontakt kontoret mail llh@levende-hav.dk telefon 97 89 54 55

 

 

 

     

 

 

 

 

 

 

Sitemap Miljødebat Enkeltsager Kystfiskeri Havbrug Kontakt os