Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

Rapport om Aral Tenizi

Forord

Denne rapport beskriver den Kazakiske forening Aral Tenizi, som er Landsforeningen Levende Havs søsterorganisation og samarbejdspartner i fiskeriprojektet ved Aralsøen. Rapporten beskriver forholdene i foreningen Aral Tenizi sådan som jeg oplevede dem under mit ophold i Kazakstan i efteråret 2002. Udover at beskrive forholdene kommer rapporten også med anbefalinger til hvor man især bør ligge sin indsats  forbindelse med de kommende års samarbejde mellem Aral Tenizi og Landsforeningen Levende Hav.

Herskind maj 2003, Peder Pedersen

Opgavebeskrivelse

Introduktion

Aral Tenizi

Bestyrelsen

Generalforsamlingen

Ansatte

Økonomi

Samarbejdsforeninger

Iternationale organisationer

Afrapportering af transporten 2002

Opsummering af anbefalinger fra de enkelte afsnit  

Opgavebeskrivelsen

Det overordnede formål med opholdet i Aralsk var at yde organisatorisk støtte til foreningen Aral Tenizi, herunder også at undersøge og beskrive foreningens styrke og svagheder, og at få beskrevet foreningens arbejde i forhold til medlemmer; samarbejdet med myndigheder og samarbejdsorganisationer. Foreningens arbejde internt mellem de ansatte og bestyrelsen samt den økonomiske styring i foreningen blev også undersøgt. Undersøgelsen fokuserede således på beslutningsprocesserne i Aral Tenizi og disses demokratiske indhold.

Til baggrund for undersøgelsen og rapporten gennemførtes en grundig introduktion til projektet via rejser til landsbyerne Tastubek og Djambul og en introduktion til byen Aralsk, hvor Aral Tenizi har foreningens hovedkvarter.

Introduktion

Min baggrund for rejsen til Aralsk var mit arbejde i Landsforeningen Levende Hav siden 1998, hvor jeg også havde arbejdet med Aral-projektetets danske aktiviteter som indsamlingskoordinator. Jeg havde10 års organisatorisk erfaring fra arbejde i mindre danske græsrodsorganisationer og havde også været med til at opstarte flere sådanne. Denne tur til Aralsk var min første tur til Kazakstan, og den var naturligvis en speciel oplevelse fordi jeg i en del år havde arbejdet med projektet i Danmark.

Under opholdet i Aralsk arbejdede jeg sammen med de ansatte i Aral Tenizi om de opgaver som foreningen tog sig af i den periode. For at få mere eksakt viden om de enkelte medarbejdere om deres opgaver og roller i foreningen, gennemførte jeg egentlige interviews med de ansatte. Som introduktion til projektet deltog jeg som nævnt i en tur til landsbyerne Djambul og Tastubek straks efter ankomsten til Aralsk, og som afslutning på mit ophold deltog jeg i en længere rejse til Store Aral og til landsbyerne Akbasty og Akesbe.

Den måned jeg opholdt mig i Aralsk blev en meget travl måned for de ansatte på kontoret, i Aral Tenizi. Fiskeriet var netop gået i gang, der var mange fisk og næsten ingen afsætning af fisk ud af Aralsk, det gjorde fiskerne og de ansatte frustrerede. Oveni dette var der en større delegation fra Danmark, Jan Hertel Wulff og Henrik Bjerre som skulle indhente oplysninger til brug for udarbejdelse af en masterplan for udviklingen af fiskeriet i Aralsøen, samt Kurt Christensen (den danske koordinator for projektet) og undertegnede. Foreningens generalforsamling blev også afviklet i samme periode.

For at kunne kommunikere med fiskerne og de ansatte der ikke taler engelsk er tolkebistand en nødvendighed. I det store hele fungerede tolkningen, men der var tilfælde hvor det ikke fungerede med deraf følgende misforståelser og frustrationer for alle involverede.

Vi havde store problemer med at få den nye container, som var en del af transporten 2002, til at køre. Derfor måtte jeg bruge adskillige dage på at arbejde med dette problem.

Aral Tenizi

Foreningens formål:

At reetablere Aralsøen ved at støtte et bæredygtigt fiskeri på søen

At forbedre den sociale, økonomiske og økologiske situation for Aralsøens fiskere og deres familier

Foreningen er etableret i 1998 som en del af fiskeriprojektet ”Fra Kattegat til Aralsøen”

Foreningen er en søsterorganisation til Landsforeningen Levende Hav og er Levende Havs samarbejdspartner i Kazakstan.

Medlemmer

Alle som tilslutter sig foreningens formål kan være medlem. Foreningens arbejde er koncentreret om at hjælpe fiskerne, og naturligvis er de fleste medlemmer derfor fiskere. Foreningen havde ved generalforsamlingen 2002 mere end 650 medlemmer. Det er en lille tilbagegang i forhold til året før. Fiskerne betaler 650 tenge i kontingent og andre privatpersoner betaler 150 tenge. Udlændinge kan også være medlem af foreningen, og hvert år får foreningen nogle medlemmer blandt de udlændinge der gæster Aralsk om sommeren.

Foreningen og det omgivende samfund

Foreningen havde et godt samarbejde med de lokale myndigheder, f.eks. var det fast procedure at når der er danske udsendinge i Aralsk skulle de aflægge besøg hos Akimmen (borgmesteren).

De lokale myndigheder havde et stort ønske om at foreningen også skulle være behjælpelig med oplysninger fra de enkelte fiskere om fangster, af hensyn til fiskernes skattebetaling. Det var et ønske som foreningen ikke, ifølge sit formål, kunne opfylde og det var afgørende for fiskernes tillid til foreningen at oplysningerne fra dem behandledes fortroligt. Foreningen politik var klar, fiskerne burde opgive deres fangster til myndighederne, men det var ikke en opgave som foreningen kunne hjælpe myndighederne med.

Mange myndigheder, indenfor f.eks. forsyningsvirksomhed og skolevæsen brugte foreningens kontor til at sende fax, mail og kopiering. At lokale myndigheder i udstrakt grand brugte faciliteterne på kontoret var godt for foreningens forhold til disse myndigheder, men det var samtidig en belastning af foreningens udstyr og af de ansatte.

Formidling til fiskerne

Specielt til fiskerne blev der hver anden måned lavet et nyhedsbrev som sendtes rundt i alle landsbyer. Derudover informerede de ansatte løbende om foreningens aktiviteter når de var på rejser til landsbyer og fiskepladser. Det var foreningens erfaring at den information der gives via nyhedsbreve ikke var nok til at holde fiskerne velinformerede. Den mundtlige information der blev givet fra de ansatte til fiskerne på rejserne var afgørende for at fiskerne var velinformerede. Den mulighed der var for tovejs kommunikation ved de mundtlige informationer var således meget vigtig for foreningen.

I sommer, hvor Akshabak Batimova som havde kontakten til fiskerne var syg og derfor ikke kunne tage på rejser, fungerede den mundtlige formidling ikke optimalt da ingen andre havde den nødvendige erfaring til at kunne overtage denne opgave.  

Det er vigtigt for foreningens fremtidige arbejde at der er personale med solid fiskerifaglig eller anden baggrund og viden om foreningen der gør dem i stand til mundtligt at kommunikere godt med fiskerne.

Formidling til det omgivende samfund

Via artikler i den lokale presse informerede foreningen om deres aktiviteter til lokalbefolkningen.

Desuden havde foreningen en god kontakt til den lokale TV station i Kzylorda, hvor der af og til bragtes indslag om aktiviteterne. Jeg overværede bl.a. at der blev produceret et nyhedsindslag med fiskerne på stranden i Tastubek, hvor de fortalte om problemerne med afsætningen af fisken. Der har også været vist flere indslag på den landsdækkende TV kanal om projektet.

Foreningen tog jævnligt ud på skoler og virksomheder for at fortælle om foreningen, projektet og for at hverve medlemmer.

Foreningen var velkendt i byen Aralsk, der har 35.000 indbyggere. De ansatte selv vurderede at ca. halvdelen af indbyggerne kender foreningen. Denne vurdering var jeg ud fra mine egne indtryk enig i.

Foreningen fik alt i alt formidlet sit arbejde godt til det omgivende samfund.

Fysiske rammer

Aral Tenizi ejede en del af et hus. I underetagen var der et stort kontor med 2 PC arbejdspladser og et stort mødebord. Desuden var der et mindre kontor hvor bogholderiet holder til. Endelig var der et mindre rum med et tekøkken samt den ovn der varmer kontorerne op.

På første sal var der i den ene side en lejlighed der blev brugt til lager og som kunne bruges af folk der arbejder kort tid i projektet. I den anden side var der et mindre kontor med en PC arbejdsplads med internetopkobling. Desuden var der et større kontor der blev brugt af Aralkvinderne og hvor en del også blev brugt som lager. Endelig var det også her badet fandtes.

Kontorudstyr

Foreningen rådede over 4 - 5 computere til eget brug. 2 af disse computere var nye indkøbt i DK, medens resten var ældre. Desuden blev 1 - 2 computere brugt af NGO Aralkvinderne.

Ingen af de kopimaskiner der fandtes på kontoret kunne tage gode kopier, de var for nedslidte, og de kunne ikke vedligeholdes lokalt. Derfor måtte de ansatte ud i byen når der var behov for ordentlige kopier, hvad der selvfølgelig ofte var.

Både kontorudstyret og de ansatte belastedes væsentlig af at kontoret var et af de eneste i Aralsk, hvorfra man kunne tage kopier, sende fax og mail, samt bruge en computer. Selvfølgelig var der også fiskere der brugte disse muligheder, men de blev også brugt af mange andre, firmaer, myndigheder og venner af foreningen.

Kontoret vil også fortsat være belastet af de mange udefra kommende der har brug for at låne kontorudstyr. Ved at opdele PCerne i dem som kun bruges af de ansatte, og dem som bruges af de frivillige og andre som har behov for at bruge en PC, opnår man at de ansatte forstyrres mindre i deres daglige arbejde af folk der kommer og har brug at kunne bruge en computer.

Evt. kunne der opsættes 2 til 3 computere i et af rummene i lejligheden på første sal.

Ved at indkøbe en billig kinesisk kopimaskine så tæt på Aralsk som muligt, kan den vedligeholdes lokalt. En sådan maskine kan ifølge lokale oplysninger fås fra 1000 kr.

Ombygningen.

Ombygningen omfattede installation af centralvarme i en del af huset og etablering af et bad.

Gennemførelsen af ombygningerne tog en del længere tid end beregnet, fordi Talgat vores vicevært var syg i sommers. Da han var blevet rask gik han først i gang med at lave centralvarmeanlæg i den del af huset hvor der var kontor. Centralvarmeanlægget blev færdigt sidst på sommeren.  Centralvarmeanlægget består af et centralt fyrrum med rør forbindelse til de andre rum, hvor der var radiatorer. Talgat havde planer om til næste år at gennemføre en lignende ombygning med centralvarme i lejligheden der blev brugt som lager og til ophold for udsendte.

Badet, som var et tidligere køkken og lagerrum, blev færdigombygget medens jeg opholdt mig i Aralsk. Vi tog badet i brug, og det var funktionelt og levede fint op til sit formål.

For økonomien i ombygningen henvises til økonomiafsnittet.

Foreningen bør udnytte den mulighed man har i kraft af foreningens dygtige vicevært for at vedligeholde og udbygge foreningens fysiske rammer i takt med at der er økonomi dertil.

Bestyrelsen

Bestyrelsen efter generalforsamlingen 2002 bestod af følgende personer:

Genvalgte:

Batimova Akshabak er født 1956 i Mergensai i en fiskerfamilie. Hun bor nu i Aralsk med sin mand og 2 børn. Fra 1963 til 1975 skolegang i landsbyen Zhalanash. Uddannet fiskeriteknolog fra fiskerihøjskolen i Astrakhan i 1980, hvor hun startede med at arbejde på AralRybProm (den gamle fiskefabrik i Aralsk) i rygeafdelingen, som hun hurtig blev leder af. Siden 1996 har hun arbejdet i fiskeriprojektet, og hun har været medlem af bestyrelsen i 4 år og er nu præsident for foreningen.

Izbasarov Zhalgasbai er født 1956 i landsbyen Mergensai i en fiskerfamilie. Han bor nu i landsbyen Zhambul med sin kone og 4 børn. Han er fisker og har været 4 år i bestyrelsen. Skolegang fra 1963 til 1973. I 1973 startede han med at arbejde i Zhambul storkollektivet, der nu er omdannet til et kooperativ. I militærtjeneste fra 1974 til 1976. Fra 1977 til 1993 arbejdede han som fisker og chauffør. Leder af en gruppe fiskere fra 1993 og fra 1998 leder af produktionskollektivet Ushshoky. Izbasarov Zhalgasbai var desuden hovedpersonen i den film Norsk TV for et par år siden lavede om fiskeriprojektet.

Kenesov Abilaikhan er født1967 i Mergensai, bor i landsbyen Tastubek, er fisker og har været i bestyrelsen 2 år. Efter grundskolen 1974 – 1984 studerede han landbrug 1988 – 1992. I 1992-1994 arbejdede han som mekaniker i Kzylorda. I 1997 startede han fiskerikollektivet “Tastubek” og arbejdede med dette indenfor rammerne af fiskeriprojektet “Fra Kattegat til Aralsøen”.

Nyvalgte bestyrelsesmedlemmer der tidligere har været i bestyrelsen

Karatupov Askerbek er født i 1942 i landsbyen Bugun i en fiskerfamilie. Skolegang fra 1948 – 1958. Medicinstudier 1958 – 1960 og pædagogiske studier 1974 – 1979, hvor han specialiserede sig i biologi. I 1989 uddannet økonom. Han startede i 1960 med at arbejde i Bugun indenfor sundhedsvæsnet. I 1984 blev han chef for sundhedsstationen i Bugun. Fra 1988 til 1993 var han økonomiansvarlig på Buguns fiskerifabrik og fra 1993 til 1998 direktør for samme. I 1998 blev han leder af fiskerikollektivet “Karatup”.  Han har arbejdet næsten 40 år indenfor fiskerisektoren og har været i bestyrelsen 3 år.

Abenov Murat er født i 1948 i landsbyen Bugun. Skolegang fra 1955 – 1963. Fisker under fiskerifabrikken i Bugun fra 1963 – 1986. I perioden 1986 – 1997 leder af en gruppe fiskere under fiskefabrikken i Aralsk. 1997 – 1999 fiskede han under brigaden ”Kyzmet”. Siden 1999 leder af fiskerne under Karasai Kazi LTD. Han er gift, har 5 børn og er i bestyrelsen for 3 gang.

Seitpenbetov Duzbai er født i 1958 i landsbyen Tastubek. Skolegang fra 1966 – 1976. Han begyndte at fiske i 1976 og fiskede indtil 1988. Siden 1997 har han arbejdet som fisker i kooperativet Zhamby. Han er gift og har 5 børn, og har tidligere været i bestyrelsen 1 år.

Nyt bestyrelsesmedlem der ikke tidligere har været i bestyrelsen

Alenov Tabyn  født 1952, med i ledelsen af fiskerikollektivet “Zhambul”.

Bestyrelsesmedlemmer der blev ikke genvalgt

Makhambetova Zhannat foreningens præsident genopstillede ikke på generalforsamling i 2002. Makhambetova Zhannat er født 1968 i Aralsk, universitetsuddannet og medlem af bestyrelsen i 2 år. Hun er også koordinator for projektet, og vil selv om hun har trukket sig som præsident og bestyrelsesmedlem fortsat bistå foreningen fra Almaty hvor hun nu bor.

Prekeev Batirkhan er født i 1962, bor i landsbyen Karateren er fisker og formand for et kooperativ, har været i bestyrelsen 1 år.

Kystaybaev Seilkhan er født i 1955, bor i landsbyen Kysylzhar, er fisker og har været i bestyrelsen 1 år.

Zhurimbetov Saparbai er født 1966, bor i Aralsk, er fisker og har været i bestyrelsen i 2 år.

Bestyrelsesarbejdet

Bestyrelsesmedlemmer modtog ikke vederlag for bestyrelsesarbejdet, men de fik transportgodtgørelse.

Jeg deltog i to bestyrelsesmøder, et umiddelbart før generalforsamlingen og et umiddelbart efter.

I det første bestyrelsesmøde deltog der 5 medlemmer, og 3 var fraværende. Dagsordenen for mødet var at få talt om generalforsamlingen og de 2 rapporter der skulle aflægges på generalforsamlingen. Det drejede sig om rapporten om sidste års arbejde (beretning) og den økonomiske rapport (regnskabet). Desuden fik Kurt B. Christensen, som er dansk koordinator og bestyrelsesmedlem, tilføjet et nyt punkt om undermålere til dagordenen.

Mødet brugte meget tid på at diskutere hvordan man skulle forholde sig til Zharsanov, den tidligere fiskeriminister i Kazakstan, som gerne ville lave foreningen om til en fiskeriforening. Det bekymrede bestyrelsen meget fordi de ikke kunne se hvordan de kunne imødegå dette. Kurt B. Christensen foreslog at bede Zharsanov være dirigent, men det var der ikke flertal for. Man enedes om at bede han være i præsidiet sammen med 8 andre.

Mødet fik diskuteret og besluttet alle de formelle og praktiske omstændigheder omkring generalforsamlingen, og de fik også fra formanden for revisionskomiteen en briefing om den økonomiske situation.

Punktet om undermålere (fisk der fanges når de er under mindstemålet) var det svært for bestyrelsen at forholde sig til. Selv om de var bekendt med problemet, anså de det ikke for deres ansvar at gøre noget ved det. Emnet blev taget op flere gange uden at der blev besluttet noget. Kun indgriben fra den danske koordinator sikrede at punktet igen blev taget op lige før mødet blev afsluttet. Man besluttede så at iværksætte en undersøgelse af problemets omfang via inspektion af fiskene på de tre fabrikker og at introducere et såkaldt målebræt på generalforsamlingen. Med et målebræt i hånden kan fiskerne umiddelbart se om fiskene overholder mindstemålet.

Bestyrelsen har tidligere vist mere handlekraft f.eks. i forbindelse med at der skulle uddeles glasfibermateriale til reparation af bådene i august 2002.

Efter bestyrelsesmødet fik en fisker foretræde for bestyrelsen, han ønskede hjælp fra foreningen til at få en af fabrikkerne til at aftage hans fisk. Bestyrelsen ville gerne hjælpe, men måtte svare at den ikke kan blande sig i, hvem fabrikkerne køber deres fisk hos.

På bestyrelsesmødet efter generalforsamlingen var det konstitueringen og fordelingen af ansvarsområder der skulle aftales, ligesom udleveringen af materialer skulle diskuteres.

Batimova Akshabak var den der fik flest stemmer og var dermed præsident og mødeleder. Hun foreslog at vicepræsidenten ikke skulle være Kenesov Abilaikhan som ellers var den der havde fået næstflest stemmer. Hendes begrundelse var at han i det foregående år har haft svært ved at komme til møderne i bestyrelsen. Mødet besluttede i stedet at vælge Karatupov Askerbek som vicepræsident, med accept fra Kenesov Abilaikhan selv om han tydeligvis var beklemt ved situationen.

Batimova Akshabak fik ansvaret for samarbejdet med lokale myndigheder og implementering af foreningens arbejde samt ansvaret for uddeling af materiale. Karatupov Askerbek fik ansvaret for bestyrelsens dokumenter og protokoller og hvervet som bestyrelsens sekretær.

Hvert af de øvrige bestyrelsesmedlemmer fik ansvar for kontakt til bestemte landsbyer og de fik en introduktion af Karatupov Askerbek til hvad dette ansvar indebar.

Som afslutning på mødet blev det besluttet at vente med udlevering af materiale og at udlevere det så vidt muligt på stranden til fiskerne.

Vurdering af bestyrelsens arbejde:

Jeg kunne ikke vurdere de enkelte bestyrelsesmedlemmer men måtte vurdere dem som gruppe ud fra de to bestyrelsesmøder jeg deltog i. Bestyrelsesmøderne foregik i det store hele godt men de var præget af at foreningens præsident både er ansat og medlem af bestyrelsen og derfor så central at hun nemt kom til at dominere et møde. På det første møde spurgte jeg til hvordan bestyrelsesmedlemmerne oplevede deres rolle i forhold til de ansatte, og om de mente at det var klart defineret hvilke opgaver bestyrelsen havde og hvilke opgaver de ansatte havde. Hertil svarede de alle at det var der fuldt klarhed over.

Det stod i nogen modsætning til at kun pres fra den danske koordinator fik bestyrelsen til at diskutere problemet med undermålere. Det stod også i modsætning til at bestyrelsen kun i ringe omfang var aktiv med at få fiskeriet stoppet da det var åbenbart at der blev fanget langt flere fisk end der kunne behandles og fås ud af byen.

Bestyrelsen havde heller ikke diskuteret de forhold i vedtægterne som i hvert fald med danske øjne burde justeres for at undgå fremtidige problemer.

Den anden del af bestyrelsens arbejde, at holde kontakten til landsbyerne fungerede godt sådan som jeg oplevede det på turene rundt.

Bestyrelsen har efter min overbevisning behov for træning i hvad der er en bestyrelses rolle i en forening. Derved kan man opnå at de i fremtiden bliver bedre i stand til at håndtere problemer tidligere, før de vokser sig store som f.eks. problemet med fangst af for megen fisk dette efterår.

Det har mange fordele for foreningen at præsidenten samtidig er ansat i foreningen, men samtidig må man være opmærksom på at det naturligt er vanskeligere for de andre bestyrelses medlemmer at komme på banen og tage ansvar.

Generalforsamlingen

Forberedelses seminar

En uges tid før generalforsamlingen afholdt jeg et lille seminar for personalet angående generalforsamlingen. Foruden undertegnede deltog Henrik J. Bjerre fra dansk side. De emner som vi diskuterede var                 

Bestyrelsen, skal de være valgt for 1 eller 2 år De ansatte forklarede at de er mest stemt for at forsætte med et år, deres hovedargument var at hvis der blev valgt en dårlig præsident skulle man kun trækkes med vedkommende 1 år. De kunne godt se, at de ved at bestyrelsesmedlemmerne kun vælges for et år, risikerer at få en helt ny bestyrelse, d.v.s. kontinuitet i bestyrelsesarbejdet mistes.                     

 Stillere af bestyrelsesmedlemmer Der var en bestyrelsesbeslutning om at der skulle være 25 stillere af hver bestyrelseskandidat. Imidlertid ville det være svært at håndhæve hvis nogen protesterer på generalforsamlingen, fordi det ikke var blevet vedtaget på en generalforsamling og var kommet i vedtægterne. Alle var enige om at det så snart som muligt skal med som forslag på en generalforsamling, så det kan indføjes i vedtægterne. 

2/3 af medlemmer skal deltage for at generalforsamlingen er beslutningsdygtig Foreningens vedtægter fastslog at generalforsamlingen skulle afholdes med deltagelse af 2/3 af medlemmerne. Det havde tilsyneladende ikke været et problem hidtil, især fordi uddelingen af garn efter generalforsamlingen havde fået mange fiskere til også at deltage i generalforsamlingen. (Dette års generalforsamling viste klart at det er et område der skal ses alvorligt på)

Forslag til generalforsamlingen Ifølge vedtægterne kunne alle medlemmer stille forslag på generalforsamlingen. De behøvede ikke være indgivet før, sådan at de var kendte og at bestyrelsen / medlemmer havde haft tid til at forholde sig til dem. Vi diskuterede muligheden af at dele forslagene i to grupper f.eks. sådan at forslag om ændring af vedtægter skulle være indgivet med en eller anden frist medens andre forslag kunne fremsættes direkte.

Afgivelse af stemmer via fuldmagt. Der var for så vidt ingen diskussion af dette emne, fordi de ansatte kunne fortælle at man ikke kan stemme via fuldmagt. Jeg havde rejst spørgsmålet fordi jeg ikke i den engelske oversættelse af vedtægterne havde fundet svar på dette spørgsmål.

Mødet generelt

Diskussionen med de ansatte gik meget trægt i begyndelsen, bl.a. fordi alle havde haft et par anstrengende rejsedage i forvejen. Efterhånden som vi arbejde os ind i tingene kom de ansatte mere på mærkerne og kom også med forslag til hvad man kunne gøre ved de enkelte emner.

Jeg lagde vægt på at det er de ansatte i Aral Tenizi der sammen med bestyrelsen måtte afgøre hvordan de ville håndtere de forskellige problemer i forhold til vedtægterne. Vi besluttede at have et møde om de samme emner igen med deltagelse af den danske koordinator, Kurt når han kom, og evt. med bestyrelsen.

Hele personalegruppen var op til generalforsamlingen og ankomsten af den danske koordinator stressede og udmattede pga. ture til landsbyerne. Derfor besluttede vi senere at aflyse disse møder, men aftalte at de ansatte over vinteren skal få tingene diskuteret igennem og sammen med bestyrelsen beslutte hvad der skal gøres / ikke gøres noget ved.

Der bør følges op på diskussionen af justering af vedtægterne i kontakten med de ansatte og bestyrelsen i forbindelse med at der er udsendt danske projektmedarbejdere. Der bør også følges op på at bestyrelsen involveres i diskussionerne og beslutningerne.

Afvikling af generalforsamlingen

Generalforsamlingen blev afholdt i byens kulturhus. Den startede med registrering kl. 9 og kl. 10 startede selve generalforsamlingen. Til at styre generalforsamlingen var der en dirigent og endvidere var der et præsidium på 9 personer med de vigtigste personligheder fra foreningen og byen.

Før generalforsamlingen havde de ansatte og bestyrelsen været meget nervøse for om den tidligere fiskeriminister i Kazakstan, Zharsanov ville få held til at få fiskernes opbakning til at omdanne foreningen til en egentlig fiskeriforening. De var især nervøse fordi han havde fået borgmesteren på sin side i sagen. Fra dansk side var nervøsiteten ikke så stor, fordi vi havde fået skabt klarhed overfor borgmesteren om at hvis Aral Tenizi blev omdannet til en egentlig fiskeriforening kunne denne ikke være en samarbejdspartner for Levende hav.

Såvel borgmesteren som Zharsanov argumenterede under generalforsamlingen for omdannelsen af Aral Tenizi til en fiskeriforening men de fik ikke fiskerne med på ideen. En større gruppe fiskere viste deres tydelige modstand ved at udvandre fra generalforsamlingen da fortalerne for en omdannelse fremturede. Udvandringen var en meget stærk markering af fiskernes vilje til selv at tage ansvaret for den fremtidige udvikling af foreningen og fiskeriet, og den bragte diskussionen om omdannelse af foreningen til ophør på generalforsamlingen. Den viste også at fiskerne i dag er langt stærkere i forhold til de lokale autoriteter end de var for blot få år siden.

Valg

Der var i alt 15 kandidater til de 7 bestyrelsesposter. Medlemmerne fik udleveret stemmesedler til bestyrelsesvalget ved fremvisning af deres medlemsbevis. Mange skulle også samtidig betale kontingent. Til at foretage udlevering af stemmesedler og modtage kontingenter var der opstillet et par borde og 5 - 6 frivillige samt et par ansatte forestod dette. Egentlig var afstemningen programsat til at foregå som afslutning på generalforsamlingen, men mange stemte før og under selve generalforsamlingen. På grund af tidsnød foreslog dirigenten til forsamlingen at kandidaterne til bestyrelsen ikke fik mulighed for at præsentere sig og fortælle hvorfor de gerne ville i bestyrelsen. Forsamlingen accepterede dette forslag og kandidaterne fik derfor ikke de 3 minutter der ellers var afsat til hver til præsentation.

Batimova Akshabak blev med stort flertal valgt til præsident, hun fik 308 stemmer og der var et stort spring ned til de efterfølgende, hvor der var en stor gruppe der fik omkring 150 stemmer.

Jeg overværede en del af stemmeoptællingen og på et tidspunkt så det ud til at regnskabet ikke stemte, fordi der ikke var overensstemmelse mellem det antal stemmer der var afgivet og det antal stemmesedler der var udleveret. Da jeg påpegede dette, var forklaringen fra valgkommissionen at der var udleveret langt flere stemmesedler end først oplyst. Jeg synes ikke den forklaring forekom sandsynlig, men jeg forfulgte ikke sagen yderligere på daværende tidspunkt.

Samlet vurdering af generalforsamlingen

Selve generalforsamlingen blev afviklet på god demokratisk vis, men det var uheldigt at bestyrelseskandidaterne ikke fik lejlighed til at præsentere sig selv.

Valget til bestyrelsen derimod fandt jeg ikke var så demokratisk som det kunne være, valgkommissionen havde ikke helt styr på hvor mange stemmesedler der var udleveret. Min og andres vurdering af hvor mange som deltog i generalforsamlingen var betydelig lavere end det antal valgkommissionen mente havde deltaget. Der var sikkert medlemmer som kun var kommet for at afgive deres stemmer og ikke deltage i generalforsamlingen. Men det forekom ikke sandsynligt at op mod ¼ af de som afgav stemmer på generalforsamlingen ikke deltog i selve generalforsamlingen derfor mente jeg at nogle kunne have afgivet flere end en stemme.

Jeg informerede ikke mine iagttagelser videre til bestyrelsen i Aral Tenizi på det møde der var umiddelbart efter generalforsamlingen, idet jeg på det tidspunkt ikke var tilstrækkelig sikker på at der var foregået uregelmæssigheder. Den sikkerhed fik jeg imidlertid kort efter, idet en af de ansatte bekræftede at en brigadechef havde presset de som udleverede stemmesedler til af få udleveret stemmesedler til hele sin brigade, selv om det var imod reglerne at stemme via fuldmagt.

Der er foregået uregelmæssigheder ved bestyrelsesvalget, og selv om disse måske er ubetydelige, gør det foreningen og især bestyrelsen sårbar overfor kritik. Menige medlemmer kunne anklage bestyrelsen for at have været indblandet, og myndigheder eller andre kunne anklage foreningen for ikke at handle på et lovligt grundlag.

Det er vigtig at sikre at alle valg på generalforsamlingen i Aral Tenizi altid foregår efter reglerne og til det er der jo mange metoder man kan bruge. De ansatte og bestyrelsen bør oplæres i disse metoder, derved gør man foreningen stærkere. Det vil være et vigtigt element i en fremtidig organisatorisk støtte til foreningen at få dette forhold bragt på plads.

Ansatte

Ansættelsesforhold.

Alle er ansat på etårige kontrakter der følger kalenderåret. Ved hver fornyelse af kontrakten sker der en genforhandling af arbejdsområder og evt. en lønjustering.

Zhannat Makhambetova er født I 1968. Hun har en universitetsuddannelse fra universitetet i Kuibishev. Hun var præsident indtil denne generalforsamling. Derudover var hun lokal koordinator på projektet. Hun var nu flyttet til Almaty og opholder sig ikke mere dagligt i Aralsk men var stadig lokal koordinator for projektet.

Batimova Akshabak (som er både ansat og præsident for foreningen) er født 1956 i Mergensai i en fiskerfamilie og bor nu i Aralsk med sin mand og 2 børn. Fra 1963 til 1975 skolegang i landsbyen Zhalanash. Uddannet fiskeriteknolog fra fiskerihøjskolen i Astrakhan i 1980, hvor hun startede med at arbejde på AralRybProm (den gamle fiskefabrik i Aralsk) i rygeafdelingen, som hun hurtig blev leder af. Siden 1996 har hun arbejdet i fiskeriprojektet, og hun har været medlem af bestyrelsen i 4 år og er nu præsident for foreningen.

Som både ansat og præsident havde hun det overordnede ansvar for foreningens udvikling.

Karakoz Zhumakhmetova uddannet bogholder og har været ansat siden 1998. Hun havde det overordnede ansvar for foreningens økonomi, herunder projektregnskaber, løn, skat og kreditter til fiskerne. Hun stod for pengetransporter til og fra bankerne i Kzylorda. Desuden ordnede hun visa for de danske besøgende.

Utemisova Akmaral er født i 1979. Uddannet som engelsk lærer fra South Kaz State University   

Akmaral var kontor leder og har været ansat siden august 2000. Hun lavede alle registrerings-dokumenter og var ansvarlig for at alt kontorudstyret virker. Hun arrangerede møder og seminarer, erfaringsudveksling mellem fiskere samt generalforsamling og møder med gæster. Stod for kontakt til Danmark og tolkning. Hun lavede sammen med Yedige informationsbrev til fiskerne hver anden måned og internetnyheder fra eget ansvarsområde en gang ugentligt.

Yedige er født i 1980, bor hos sine forældre og er under uddannelse til jurist. Hans opgaver var at indsamle og registrere informationer om fiskeriet, fangster og fangststeder fra fiskerne. Oplysninger indsamledes dels på ture, dels når fiskerne kom til kontoret. Der var mere end 90 brigader, samlet i ca. 30 kooperativer. Informationerne blev samlet på EDB skemaer, hvor fordelingen af udstyr også fremgik. Informationerne videresendtes også til DK. Endelig var Yedige assistent for Batimova Akshabak.

Agtai var projektets chauffør og havde ansvaret for at vedligeholde projektets jeep, som han transporterer de ansatte rundt til landsbyerne i.Han var meget humoristisk og som regel stabil.

Talgat var pedel, stod for vedligeholdelse af bygningens mindre ombygninger og opvarmning om vinteren. Han havde ansvaret for registrering af det udstyr der udleveredes og for opbevaring af alt det udstyr som lå på lager. Desuden var han chef for rengøringen og nattevægterne.

Ansatte på lokale midler

Gulnara var ansvarlig for bogholderiet, sammen med Karakoz. Hun havde kontakten til myndigheder med aflevering af de månedlige rapporter om de økonomiske transaktioner og dokumentationen for disse. Hun var ansat midler fra GEF projektet.  Frivillig siden 1999 og ansat siden januar 2001.

Desuden var der 2 nattevægter, mænd, der skiftes til at sove i kontoret og dermed forhindre tyveri af kontorets udstyr. Samt en rengøringsdame på kontoret på halv tid. Udover rengøringen hjælp hun Talgat med diverse forefaldende opgaver. 

Opsummering på interview med de ansatte

Stabsmøder og planlægning

Der blev normalt afholdt stabsmøder på kontoret en gang ugentlig med deltagelse af alle. I særligt travle perioder dog kun hver anden uge. Møderne blev holdt om tirsdagen og varede normalt en halv time eller mere. På møderne evalueredes den seneste uge, og opgaverne for den kommende uge blev diskuteret og fordelt.

De øverst placerede Akshabak og Karakoz uddelte ris og ros. Endvidere diskuteredes hvordan foreningen skulle forholde sig til forskellige problemer, f.eks. fiskere som brød reglerne ved at fiske i søerne hvor de ikke måtte fiske med de danske garn.

Planlægningen af arbejdet skete her på disse stabsmøder.

Daglige rutiner

I den periode jeg opholdt mig i Aralsk var der megen hektisk aktivitet, p.g.a den forestående generalforsamling og problemerne med at der blev fanget flere fisk end der kunne afsættes ud af Aralsk. Derfor fyldte de daglige rutiner mindre i de ansattes hverdag end de ville gøre normalt. Men selvfølgelig lavede de ansatte også deres daglige gøremål, såsom bogføring, medlemsregistrering, fangstregistreringer m.v.

Det som især gjorde indtryk, var de mange fiskere som kom på kontoret for at få hjælp af forskellig art. Det var især her at personalet gjorde en stor indsats. Alle fiskere fik i princippet hjælp fra foreningen, men der var dog visse elementære regler som skulle overholdes. Fiskere der ønskede hjælp fra foreningen skulle:

være organiseret i et kooperativ

fiske i Aralsøen

give informationer om fangster

erstatte tabte net

tilbagebetale kreditter

Var et af disse kriterier ikke opfyldt, kunne fiskeren ikke få hjælp før de igen alle var opfyldt. 

Med det store opbud af fiskere der daglig kom på kontoret er jeg ikke i tvivl om at det er lykkedes for de ansatte at få fiskerne til at opleve at foreningen er deres forening, som hjælper dem.

Fiskerne brugte også foreningen til f.eks. at lægge pres på deres samarbejdspartnere. En dag overværede vi på foreningens kontor hvordan fiskere fra Tastubek fik presset direktøren fra Aknur fiskefabrikken til at aftage deres fisk.

Samarbejdet i foreningen

Generelt herskede der en god tone personalet imellem, og de hjalp hinanden med de forskellige gøremål. Samarbejdsvanskeligheder kunne dog forekomme, en af de ansatte gav udtryk for at han følte sig usikker i forhold til sine overordnede. Så vidt jeg kunne afdække skyldes usikkerheden uklar arbejdsbeskrivelse og fordeling.

I samværet med de ansatte og bestyrelsen kunne jeg som kommende udefra iagttage at der var en stor gensidig respekt mellem de to grupper og at samarbejdet så ud til at fungere godt.

Den demokratiske proces i det daglige arbejde

Alle væsentlige daglige beslutninger i foreningen blev taget efter debat blandt de ansatte. Der blev diskuteret meget og jeg oplevede at alle som havde viden eller kompetencer på et område blev hørt før der blev taget en beslutning. 

I Aral Tenizi som i mange af vore hjemlige foreninger var en af bestyrelsens opgaver at være forbindelsesled mellem foreningen og medlemmerne. At få diskuteret de emner som var på bestyrelsesmøderne med medlemmer og at få bragt emner som medlemmerne ønskede foreningen skulle tage sig af frem på bestyrelsesmøderne. Det var mit indtryk at bestyrelsen havde et godt greb om denne del af deres arbejde.

Andre forhold

Jeg oplevede problemer et par gange med tolkningen som ikke fungerede fordi man misforstod hinanden. Det er et problem som kan løses ved træning. En anden og mere alvorlig ting var at vi på det første møde vi havde med borgmesteren oplevede at tolken ikke oversatte de ting borgmesteren sagde om at han fandt det meget ubehageligt at ikke alle fiskere betaler hele den skat de skal. Tolken undlod sikkert at oversætte fordi budskabet var ubehageligt, det ville hun skåne os for.

De ansattes ønsker til forandringer

Der var flere gennemgående træk i de ansattes ønsker til forandringer der kunne gøre deres job lettere eller mere interessent. Et af dem var at de fleste ønskede efteruddannelse i EDB og mulighed for at lære at bruge EDB programmer til deres arbejde, f.eks. regnskab. Et andet ønske som mange nævnede er efteruddannelse / træning i management og organisering / foreningsarbejde.

Der gik meget tid for de ansatte med at hjælpe fiskerne når de kom på kontoret og flere ansatte foreslog at man måske skulle indføre fast træffetid, eller gøre andet så ikke hele personalet involveres hver gang der kommer fiskere på kontoret.

De nævnte også at det kunne gøre arbejdet lettere med kommunikationsudstyr til landsbyerne og at få noget godt (nyt) kontorudstyr.

Bedre udstyr og især træning i at bruge forskellige EDB programmer vurderer jeg vil kunne dels gøre arbejdet lettere og på sigt også bedre fordi de ansatte vil blive bedre til at udnytte IT mulighederne.

Indførelse af en eller anden form for arbejdsdeling der gør at de ansatte evt. på skift skal tage sig af de besøgende fiskere, så at de andre ansatte kan fortsætte med deres igangværende arbejde vil kunne effektivisere arbejdsgangene.

Kursusaktiviteter for de ansatte i forenings og organisatorisk arbejde vil højne de ansatte muligheder for at udvikle Aral Tenizi til en forening der fortsat klarer sig godt, også i fremtiden med stigende krav til organisationen.

Økonomi

Budget

Karakoz har fra begyndelsen af året lavet et budgetforslag for den lokale administration til den danske projektkoordinator, der så har lavet de endelige forhandlinger med den kazakiske koordinator.

Der er ikke udarbejdet egentlig budget for de midler som foreningen får ind i medlemskontingenter. Det drejer sig om i alt ca. 330.000 tenge eller lidt over 2.000 dollar for perioden 1/10-2001 til 1/10-2002.

For Aralkvindernes GEF projekt er der udarbejdet budgetter

Daglige rutiner (økonomisk afrapportering til myndigheder og DK).

Bogføringen skete i regneark, hvor der laves totaler for hver måned. Der var ikke en løbende sammentælling af de enkelte måneder som det ville vare tilfældet i et egentligt regnskabsprogram.

Samtidig med indførslen på regneark, lavede Gulnara, hjælpebogholderen en kassebogføring i hånden, og sammentællingen af denne kassebogføring blev samlet i en månedlig rapport til myndighederne, som krævede at få tal på omsætningen.

Karakoz lavede også månedlige rapporteringer til myndighederne for så vidt angår løn og skat. Der var overordentlig styr på dokumentationen af de enkelte udgifter, f.eks. skulle personalet når de havde været på tur, have stempel fra de lokale fiskere / kooperativer som dokumentation på at de faktisk havde været der.

Status og Styring

Regnskabet okt. 2001 til okt. 2002.for de samlede aktiviteter balancerede med et overskud på ca. 100.000 tenge (ca. 650 dollar). Dette skulle sammenholdes med en total omsætning på lidt over 9.000.000 tenge (ca. 58.000 dollar)  

Det skal desuden fremhæves at nettoudgiften (indbetalt minus udbetalt) til lån og kreditter i den periode er på mere end 1.000.000 tenge (6.500 dollar) 

Selve bogføringen og konteringen var uhyre omstændelige og for mig at se så det ud til at alt bogføres som minimum 2 gange. 1 gang i det regnskab som hver måned skulle afleveres til de lokale myndigheder og 1 gang i det regnskab som skulle laves af hensyn til danske og andre donorer.

Den økonomiske styring foregik efter Karakoz’ udsagn ved at hun som hovedansvarlig for økonomien holder mest mulig igen på alle udgifter, selvfølgelig under hensyn til de aktiviteter som skal gennemføres. 

Det er min vurdering at egentlige redskaber til økonomistyring ville gøre bogholderiet langt lettere, og lettere at bruge til overordnet økonomisk styring. Det kan ske ved, enten at udvide det eksisterende regnearkssystem, eller endnu bedre ved at tage et egentlig regnskabsprogram i anvendelse. Hvis / når foreningens økonomiske aktiviteter forøges bør der indføres kvartalsvise budget og regnskabsopfølgninger.

Regnskab for ombygningen 2002

Det oprindelige budgetudkast for ombygningen var 80.000 tenge. Ombygningen blev afsluttet i begyndelsen af oktober 2002. Regnskabet vidste et totalt forbrug på i alt 83.770 tenge. Det vil med andre ord sige at ombygningen var afsluttet med en lille overskridelse af budgettet på mindre end 5 %.

Lønniveau i området

De 3 højest lønnede i foreningen fik udbetalt godt 24.000 tenge pr. måned. Det svarede til 200 dollar minus skat og pension. En normal lærerløn var på 14.000 tenge udbetalt hvorfor projektets højestlønnede må siges at være relativ vellønnede. Det skal understreges at der også stilles væsentligt større krav til dem end til folk med mere ordinære jobs. Mellemgruppen, som også er 3 personer, fik før skat og pension 170 Dollar. De må også siges at vare relativt vellønnede.

Udover de max 6 ansatte som betaltes af projektet havde man lokalt valgt desuden at ansatte nattevagter og rengøring for egne midler. Disse jobs aflønnedes med ca. 5.000 tenge måned.

Desuden var der i Aral Kvinderne ansat 3 personer der fik 7.000 tenge mdr.

Til sammenligning med de lavest lønnede fik en ikke færdig uddannet lærer som underviser ca. halv tid 3.000 tenge mdr.

Skatteforhold for de ansatte.

Det har varet diskuteret i projektet at undersøge om de ansatte kunne skattefritages på lige fod med andre ansatte i lignende jobs, f.eks. på UNDPs kontor. Derfor tog jeg en diskussion med de økonomiansvarlige om dette punkt. Karakoz chefbogholderen havde undersøgt spørgsmålet hos de lokale myndigheder. Svaret var, at da Aral Tenizi er en lokal NGO skal der betales den samme skat som er normal for enhver anden arbejdsplads i området. Skatteforholdene for de ansatte i Aral Tenizi var således identiske med skatteforholdene for alle andre lokalt baserede arbejdspladser. Skatten der blev betalt i 2002 var. 21 % i social skat 10 % i pension og 5 % var topskat for de højest lønnede.

Revision.

Foreningen var underlagt en omfattende kontrol og revision. Dels skulle der hver måned indgives løn og skatteoplysninger til myndighederne, dels skulle der laves projektregnskaber til de internationale donorer og endelig havde foreningen en intern revisionskomite på tre personer som fremlagde regnskabet og deres kommentarer dertil på generalforsamlingen. Foreningens bogholderi levede efter min overbevisning til fulde op til de krav der stilles fra donorer og revisorer.

Samarbejdsforeninger

Aral Kvinderne

Aral Kvinderne var en NGO som var stiftet af 10 personer og registreret. Foreningen blev etableret i efteråret 2001. Etableringen skete via en tur rundt til alle landsbyer rundt om Aralsøen i Aralsk-området, hvor stifterne oplyste om og debatterede Aral Kvindernes formål. Aral Kvinderne blev etableret med hjælp fra og som en søsterforening til Aral Tenizi. NGOen ledtes af de 10 personer med Akshabak i spidsen som præsident. Deres aktiviteter havde indtil videre været finansieret af GEF (Global Ecological Fundation) hvor de havde en projektbevilling på 25.000 US dollar til projektet Amanda. Projektet dækker aktiviteter i 1 år.

I Aral Kvinderne arbejdede Zjanabai Kemal og Bakhitzhamal Zhugunisova, som de to centrale koordinatorer for aktiviteterne i de 14 centre som er etableret. Rosa Kensanbaiva tog sig af regnskabet. Bogholderen Gulnara var også tidligere ansat.

De 14 centre havde alle, et undtaget, eget kontor på skoler, biblioteker, kulturhuse m.v. Til centrene var der knyttet ca. 450 frivillige. Alle kunne være medlem / frivillig. Nogle frivillige var arbejdsløse, men også mange skolebørn og deres forældre var frivillige og deltager i aktiviteterne. Aktiviteterne havde alle et økologisk indhold, men det kunne godt være f.eks. koncert for fiskerne på stranden ved Tastubek i anledning af havets dag.  De fleste af de aktiviteter foreningen havde gennemført er konkret praktiske, f.eks. rensning af vandkanaler, rensning af andre områder for affald og etablering af redesteder for fugle.

Der blev gennemført ca. en aktivitet pr. måned og de fleste centre deltog i de enkelte aktiviteter.

Med kun et år på bagen var det imponerende at Aralkvinderne havde kunnet tiltrække så mange frivillige til at deltage i aktiviteterne. De ansattes bud på hvorfor de havde været så succesfulde var at der ikke tidligere har varet tradition for frivilligt arbejde, men at alle kan se nytten i det. De fremhævede også at myndighederne kunne se nytten i arbejdet og derfor gerne samarbejdede og i det omfang det var muligt direkte støtter aktiviteterne f.eks. med udlån af biler eller andet udstyr.

Økologigruppen

Unge økologer er en gruppe der blev etableret i forbindelse med at de danske udsendte Claus Reinholdt og Henriette Borg Henriksen i år 2000 opholdt sig et halvt år i Aralsk. Formålet med at etablere ”Unge økologer” var dengang at etablere et diskussionsforum om økologi. Diskussionerne foregik på engelsk hvilket føjede yderlige en dimension til diskussionerne. Unge Økologer var nu omdannet til en NGO Aral Økologerne, med 7 stiftere. Den blev ledet af Kanagat Makhambetova, søster til Aral Tenizis tidligere præsident Zhannat Makhambetova.

Aral Økologerne havde p.t. ingen aktiviteter men arbejdede på en ansøgning om midler til oprettelse af naturbeskyttelsesområder omkring Aralsøen.

Aral Økologerne havde ingen selvstændig registrering, som NGO hos myndighederne, men er registreret som en underafdeling af Aral kvinderne.

Frivillige

På Aral Tenizis kontor var der et frivillig-center som talte 10 aktive medlemmer. Centret ledtes af Akmaral Utemisova der var office manager i Aral Tenizi. De frivillige hjalp foreningens ansatte med mange forskellige gøremål, alt efter hvilke aktiviteter der foregik i foreningen. Det var de frivillige der trådte til når der f.eks. skulle gøres klar til generalforsamlingen.

Når der var behov for en større indsats havde frivillig centret mulighed for at trække på op til 100 frivillige. Det skete f.eks. i forbindelse med bygningen af skolen i Tastubek hvor de frivillige flyttede mursten til skolen.

Undervisning

Foreningens lokaler blev også brugt til undervisning i engelsk. Akmaral kørte 3 mdr. undervisningsforløb for ansatte og fiskere. Der undervistes en aften om ugen i de 3 mdr. et forløb varer. Desuden underviste Kamshat Bisenova, en af de 10 frivillige, en gruppe børn fra 5 til 9 klasse. Undervisningen foregik hver søndag hvor kontoret ellers er lukket.

Internationale organisationer

UNDP havde lukket sit kontor i Aralsk, og overdraget udstyret til de ansatte, som derpå havde dannet en NGO. Denne nye NGO ville forsøge at støtte udviklingen i området. UNDP var ikke længere aktiv i Aralsk.

Israel havde et hjælpeprogram som gennem nogle år havde arbejdet med opdræt af udsætterfisk og udsætning af fisk i søerne. Dette program kører fortsat.

Amerikanerne havde et program ”Peace Gourse” hvor de har omkring 7000 unge frivillige på toårige udstationeringer rundt om i verden. En ung økonom, Todd, var udstationeret i Kazalinsk og han ville bl.a. hjælpe fiskerne i Karateren med ansøgninger og planer. Efter nytår får Aral Tenizi en af disse (Peace Gourse) udstationeret på kontoret.

Afrapportering af transporten 2002

Behovet for støtte i form af fiskeriudstyr og andet er fortsat stort i Aralsk regionen. Ved indsamlingen i 2001 havde vi fået mange tilkendegivelser om støtte hvis vi lavede en ny indsamling, derfor lavede vi også en indsamling i 2002.

Indsamlingen gik i gang i begyndelsen af året og ved afsendelsen i begyndelsen af juli var det lykkedes at samle udstyr for knap en halv million kroner. Udstyret bestod af frysecontainer, garn og materialer til reparation af garn, glasfibermateriale til reparation af både, tovværk og vacuumpak-udstyr til pakning af fisk En større portion varm beklædning som også var med i containeren var en gave fra det danske forsvar. Endelig indeholdt forsendelsen et antal brugte computere og en stor donation af engelsk undervisningsmateriale fra VUC i Herning. Som noget nyt indeholdt forsendelsen også denne gang laboratorieudstyr til den biologiske station i Aralsk.

Indsamlingen er økonomisk støttet af Mellemfolkeligt Samvirke, Bodil Pedersen fonden og Plums Økologifond. En lang række firmaer har bidraget med støtte i form af forskelligt materiale og store rabatter på det udstyr der er købt. Levende Havs medlemmer og andre frivillige har bidraget med arbejdskraft til indsamling, afprøvning og pakning af udstyret.

I midten af august nåede containeren til Aralsk og et langsommeligt og besværligt arbejde for de ansatte i Arals Tenizi og de lokale toldmyndigheder med at kontrollere forsendelsen kunne begynde. Desværre viste det sig denne gang at der under rejsen var forsvundet et større antal nye og brugte garn, hvis værdi vi dog forventer dækkes af forsendelsens forsikring. Selve ankomsten af containeren var også mere besværlig end tidligere fordi der ikke i Aralsk var en kran der var tilstrækkelig stor til at kunne løfte både container og indhold, så containeren måtte tømmes for udstyr før selve containeren kunne flyttes til den midlertidige lagerplads.

I år blev det besluttet at fordelingen af udstyret skulle foregå på fiskepladserne rundt om Aralsøen, bl.a. fordi fiskerne var i gang med fiskeriet fra fiskepladserne. En del af udstyret blev fordelt i oktober og den resterende del fordeles i løbet af de kommende par måneder. Som sædvanligt er fordelingen af udstyr en langsommelig proces, fordi der laves indgående interview med de fiskere som modtager udstyret og der føres en omfattende registrering af hvor meget udstyr de enkelte brigader modtager. Samtidig registreres de seneste fangstdata for brigaderne.

De danske donorer kan glæde sig over at udstyret er nået frem til de fiskere det var tiltænkt og at udstyret er et væsentligt bidrag til udviklingen af fiskeriet på Aralsøen.

Anbefalinger  (Opsummering af anbefalinger fra de enkelte afsnit)  

Formidling til fiskerne

Det er vigtigt for foreningens fremtidige arbejde at der er personale med solid fiskerifaglig eller anden baggrund og viden om foreningen der gør dem i stand til mundtligt at kommunikere godt med fiskerne.

Kontorudstyr

Kontoret vil også fortsat være belastet af de mange udefra kommende der har brug for at låne kontorudstyr. Ved at opdele PCerne i dem som kun bruges af de ansatte, og dem som bruges af de frivillige og andre som har behov for at bruge en PC, opnår man at de ansatte forstyrres mindre i deres daglige arbejde af folk der kommer og har brug at kunne bruge en computer. Evt. kunne der opsættes 2 til 3 computere i et af rummene i lejligheden på første sal. 

Ved at indkøbe en billig kinesisk kopimaskine så tæt på Aralsk som muligt, kan den vedligeholdes lokalt. En sådan maskine kan ifølge lokale oplysninger fås fra 1000 kr.

Foreningen fysiske rammer

Foreningen bør udnytte den mulighed man har i kraft af foreningens dygtige vicevært for at vedligeholde og udbygge foreningens fysiske rammer i takt med at der er økonomi dertil.

Bestyrelsen

Bestyrelsen har efter min overbevisning behov for træning i hvad der er en bestyrelses rolle i en forening. Derved kan man opnå at de i fremtiden bliver bedre i stand til at håndtere problemer tidligere, før de vokser sig store som f.eks. problemet med fangst af for megen fisk dette efterår.

Det har mange fordele for foreningen at præsidenten samtidig er ansat i foreningen, men samtidig må man være opmærksom på at det naturligt er vanskeligere for de andre bestyrelses medlemmer at komme på banen og tage ansvar.

Foreningens vedtægter

Der bør følges op på diskussionen af justering af vedtægterne i kontakten med de ansatte og bestyrelsen i forbindelse med at der er udsendt danske projektmedarbejdere. Der bør også følges op på at bestyrelsen involveres i diskussionerne og beslutningerne.

Generalforsamling

Det er vigtig at sikre at alle valg på generalforsamlingen i Aral Tenizi altid foregår efter reglerne og til det er der jo mange metoder man kan bruge. De ansatte og bestyrelsen bør oplæres i disse metoder, derved gør man foreningen stærkere. Det vil være et vigtigt element i en fremtidig organisatorisk støtte til foreningen at få dette forhold bragt på plads.

Regnskab

Det er min vurdering at egentlige redskaber til økonomistyring ville gøre bogholderiet langt lettere, og lettere at bruge til overordnet økonomisk styring. Det kan ske ved, enten at udvide det eksisterende regnearkssystem, eller endnu bedre ved at tage et egentlig regnskabsprogram i anvendelse. Hvis / når foreningens økonomiske aktiviteter forøges bør der indføres kvartalsvise budget og regnskabsopfølgninger.

De ansattes forhold

Bedre udstyr og især træning i at bruge forskellige EDB programmer vurderer jeg vil kunne dels gøre arbejdet lettere og på sigt også bedre fordi de ansatte vil blive bedre til at udnytte IT mulighederne.

Indførelse af en eller anden form for arbejdsdeling der gør at de ansatte evt. på skift skal tage sig af de besøgende fiskere, så at de andre ansatte kan fortsætte med deres igangværende arbejde vil kunne effektivisere arbejdsgangene.

Kursusaktiviteter for de ansatte i forenings og organisatorisk arbejde vil højne de ansatte muligheder for at udvikle Aral Tenizi til en forening der fortsat klarer sig godt, også i fremtiden med stigende krav til organisationen.