Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

Nyt fra Aralsøen

Aralsk, Kazakstan den 6.4.2003

Selv om Aralsøen stadig er dækket af is, så er vinteren slut og foråret på vej i Aralsk regionen i Kazakstan, og sammen med foråret blomstrer håbet. Aralsk region omkranser den nordlige del af Aralsøen, kaldet Lille Aral, målt i km2 er regionen noget større end Danmark, men der bor kun 65.000 mennesker.

Jeg er på opsynsrejse for det Danida-støttede fiskeri og udviklingsprojekt kaldet ”Fiskeriprojektet ved Aralsøen”, udsendt af Landsforeningen Levende Hav. Fiskeriprojektet startede i 1995 og er nu ved afslutningen på dets tredje fase. Formålet med projektet er at støtte udviklingen af et bæredygtigt skrubbefiskeri på Aralsøen. Skrubben blev udsat i Aralsøen i slutningen af 1970’erne, efter at alle de traditionelle fiskearter var forsvundne eller uddøde, fordi Aralsøen tørrede ud og saltede til. (Aralsøens katastrofale skæbne var resultatet af det gigantiske overrislingsprojekt til opdyrkning af den centralasiatiske steppe. Man brugte vandet fra de floder, som forsynede Aralsøen med vand, til kunstvanding af især kollektivbrug til bomuldsproduktion.)

Her i starten på 2003 kan vi konstatere, at projektet har nået dets mål om at genetablere et fiskeri på Aral. De ca. 600 fiskere som deltager i projektet er forsynet med udstyr og deres både er i en sådan stand, at de kan fiske på søen. Fiskerne er nu organiserede i 40 kooperativer som igen er opdelt i 95 brigader med ca. seks fiskere i hver. I 1998 blev der oprettet en forening for fiskere og andre med tilknytning til fiskeriet. Foreningen ”Aral Tenizi” har en demokratisk struktur med årlige generalforsamlinger som vælger bestyrelse og præsident, foreningen har mellem 800 – 1000 betalende medlemmer. Og det er Aral Tenizi som nu er Landsforeningen Levende Havs samarbejdspartner i dette Danida støttede fiskeri- og udviklingsprojekt.

Der er nu gået 12 år siden jeg første gang var på rejse til Aralsøen og siden har jeg selv og mange andre danskere været på kortere og længere arbejdsophold i denne region. Projektet har været meget omfattende og indtil nu er der fra dansk side anvendt ca. 1 mill. US$. Disse midler er først og fremmest kommet fra Danida som har støttet med ca. 5 mill. kroner og dertil kommer midler fra Demokratifonden og andre offentlige og private fonde som f.eks. MS renovations og forsendelses bevillinger, Solhvervsfonden, Bodil Petersen fonden, Plums Økologifond, JL fonden m.m. Desuden har projektet fået en uvurderlig støtte i form af doneret udstyr, eller billigt indkøbt udstyr, fra en lang række af offentlige institutioner og private. Levende Havs medlemmer har også ydet en betydelig støtte i form af ulønnet arbejde og penge til transporter af udstyr til fiskerne ved Aralsøen.

Som nævnt er projektet nu inde i dets sidste fase og med årets udgang vil projektet blive helt afsluttet. Hvad der derefter skal ske fra dansk side ligger endnu ikke helt fast, men det er ret sikkert, at vi fra Levende Havs side vil fastholde en eller anden form for konkret forbindelse mellem Levende Hav og Aral Tenizi.

Fiskeriet i Aralsøen er som nævnt udviklet, ja det er faktisk mere udviklet end nødvendigt, i og med at de tre virksomheder i Aralsk som køber og behandler skrubberne, ikke kan aftage den fisk der bliver fanget. Dette paradoks hænger uløseligt sammen med, at disse tre virksomheder ikke er fulgt med i udviklingen af fiskeriet. Fra dansk side har vi flere gange gennemført mindre og afgrænsede pilotprojektet i fiskeriindustrien i Aralsk, men disse forsøg på at hæve niveauet og få skabt større innovation, har ikke vist sig tilstrækkelige.

Derfor besluttede vi i efteråret 2002, at hele året 2003 måtte bruges på at få etableret en mere fornuftig og sammenhængende infrastruktur fra hav til bord. Projektet har dertil afsat midler til udviklingen af en sådan plan, en masterplan, udarbejdet af danske og kazakiske eksperter og udkastet til denne plan er nu genstand for en diskussion i Almaty og her i Aralsk.

Mandag den 7.4. er der indkaldt til et heldags seminar under temaet: Oprettelsen af et kooperativ eller et LPT KAMBALA og et ”Fiskernes Hus” i Aralsk. Deltagerne på dette seminar bliver repræsentanter fra alle landsbyerne (14 i alt), fra myndighederne, fra NGO’erne ca. 45 i alt.

På dette seminar vil bestyrelsen og de ansatte i Aral Tenizi fremlægge deres forslag til indkøb af en fhv. mindre brødfabrik som ligger i Aralsk og den skal så ombygges til et center for fiskeriet i Aralsk regionen. Der skal være en virksomhed der kan behandle op til max. 3.500 tons fisk/år. Sammen hermed vil man oprette et ”Fiskernes Hus” et socialt center hvor fiskerne kan samles, hvor de kan opholde sig når de kommer til byen osv. Der skal bl.a. være kantine, bibliotek, store og mindre møderum, sportsfaciliteter både uden og indenfor. Der skal være en form for pensionat hvor man kan bo og spise for små penge, der skal være forskellige klubber, f.eks. en fiskernes veteran klub, kvinderne i fiskeriet skal have en klub osv. Der vil blive en del kontorer til bl.a. Aral Tenizi og de foreninger som er opstået i forbindelse og sammen med Aral Tenizi. Opbygningen af centeret vil starte i år og det vil først stå helt færdigt efter 3-5 år. Opbygningen struktureres i moduler som sikrer at man allerede til den kommende sæson (med start i september 2003) vil kunne gå i gang med at købe, behandle, indfryse og sælge fisk. Målet for dette første år er at kunne omsætte ca. 500 tons fisk, 400 tons skrubber og 100 tons ferskvandsfisk som ex. sandart og karper.

Fra dansk side vil vi forsøge at rejse ca. 50.000 US$ til de investeringer der skal foretages i 2003 og vi vil forsøge at få afsendt en transport fra Danmark med udstyr til denne opbygning. Samtidig vil vi få færdiggjort den omfattende masterplan. Den bliver trykt og rundsendt til alle de nationale dvs. kazakiske og internationale institutioner, organisationer og fonde som er fundamentet for den økonomiske aftale (83 mill. US$) Kazakstan har indgået med Verdensbanken om lån til genopretningen af Lille Aral som ferskvandssø og til udviklingen af fiskeriet i regionen.

Fra 2004 – 2006 vil de nødvendige investeringer i centeret komme fra denne låneaftale og fra de internationale organisationer og fonde, i alt skal der investeres mellem 2-300.000 US$ i dette center. Når det er fuldt udbygget, vil det sammen med de mindre centre det dansk/kazakiske projekt allerede har fået oprettet i byerne Karateren, Bugun, Tastubek og Akbasty udgøre et sammenhængende hele, der sikrer en kvalitet på fisken, så den også kan sælges til et købedygtigt publikum i de store byer i Kazakstan og omliggende lande. Kvaliteten på den fisk man sælger i dag er så ringe, at priserne på fisken ligger på et niveau 10 gange under den pris fisken koster på verdensmarkedet i dag. Det er klart for alle, at prisen på den kazakiske fisk til forbrugerne i Kazakstan og omliggende lande, ikke kan og vil komme op på verdensmarkeds prisen, men prisen kan komme op på det halve af verdensmarkeds prisen, det ser man i byerne hvor kvalitetsfisken handles til en sådan pris. Derfor er der gode og vægtige økonomiske grunde til at få investeret i en behandling af fisk i Aralsk regionen som hæver kvaliteten op på et niveau så den også bliver attraktiv for det købedygtige publikum i de store byer. (Med et fiskeri på de max. 3500 tons fisk i regionen vil der stadig være rigelig med fisk til den lokale befolkning, idet de også i dag kun har råd til at købe de noget billigere sorteringer af de forskellige fiskearter).

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at ovenstående center er et stort og meget omfattende projekt for den organisatoriske- og økonomiske styrke som bestemmer livet for befolkningen i Aralsk regionen i dag. Men på den anden side skal der heller ikke være tvivl om nødvendigheden af, at fiskerne nu får etableret den virksomhed som kan sikre dem den økonomiske udvikling som fiskeriet i Aralsk regionen har så hårdt brug for. Siden efteråret 2002 er denne sag blevet diskuteret i dybden overalt i regionen og jeg mærker en meget stor opbakning til planerne, fra myndighederne og akimen i Aralsk og i blandt fiskerne og de arbejdere som håber at der igen bliver arbejde i fisken i Aralsk.

Foråret er på vej i regionen og isen er ved at bryde op. Og sammen med at stepperne grønnes og farves gult og blåt af de nærmest ufattelige smukke blomster som snart dækker stepperne i et par uforglemmelige uger, vokser håbet for befolkningen i Aralsk regionen.

Det har været en usædvanlig kold vinter hvor isen lagde sig på søen i midten af december. Flere mennesker er døde af kulden og da vinteren var sit højeste var der minus temperaturer ned til 35 og sine steder var isen mere end en meter tyk. Fiskeriet har været nogenlunde, selv om det har været bremset af den kolde vinter og den tykke is. Men det største problem har været de tre virksomheder i Aralsk som ikke har kunnet tilbyde fiskerne en fornuftig pris for deres fangster og derfor har de solgt langt størsteparten af fangsterne til opkøbere udefra. Men en sådan handel er ikke til nogen økonomisk fordel for fiskerne idet fiskerne har været styret af de mange forskellige opkøbere som har formået at spille fiskerne ud mod hinanden. Rygter om lave priser og dårlige markeder har presset priserne på fisk i bund og da fiskerne ligger spredt ud i lejre rundt søen, uden andet end sporadisk kommunikation mellem dem, har de været ofre for disse rygter og de har ikke turdet andet end at sælge fisken til de priser opkøberne har tilbudt.

Alle tror nu at mødet i morgen vil lægge en helt ny kurs for fiskeriet i Aralsk regionen. En kurs som sikrer fiskerne, deres familier og arbejderne i fiskeriet en social og økonomisk udvikling som de kendte den før 1975, hvor fiskeriet på Aralsøen måtte indstilles, da livet i Aralsøen forsvandt sammen med udtørringen og tilsaltningen af Aralsøen.

Der er meget håb herude i denne region i dette store land. Der er så mange mennesker som både vil og kan ændre på de forhold som begrænser deres udvikling. Der er allerede sket en stor og sine steder nærmest ubegribelig udvikling siden 1991. Befolkningen kan handle på markedet, de kan købe alt – hvis de har penge, men på det punkt adskiller de sig jo ikke fra vores vestlige verden. Ulighederne er store, som de er det hos os. Men her er der ikke en så alvorlig fattigdom som man ser i de store byer, for herude betyder familierne stadig alt.

Der er meget et bygge på i Aralsk regionen og med etableringen af Lille Aral og udviklingen af fiskeriet her i regionen, vil fiskeriet igen blive den mest betydende og samlende økonomiske faktor i Aralsk regionen.

Aralsk den 6. april 2003

Projektkoordinator Kurt Bertelsen Christensen