»Kender du vores forening Levende Hav?«.
Det bekræftende svar får Zhanna Tairova til at lyse op i et stort smil. Landsforeningen Levende Hav er den indirekte årsag til, at den kasakhiske marinbiolog for øjeblikket befinder sig på ’Vædderen’ i farvandet syd for Australien.
Udgangspunktet er en miljømæssig tragedie: Aralsøen, hvis nordlige del ligger i Kasakhstan, er hastigt ved at tørre ud. Søen er gennem de seneste årtier blevet mindre og mindre, og vandet følgelig mere og mere salt. Fiskene forsvandt. Men undersøgelser viste, at en type fladfisk godt kunne klare de vanskelige forhold.
Her kommer Levende Hav ind i billedet. Foreningen etablerede i 1996 et projekt, ’Fra Kattegat til Aralsøen’, der havde til formål at udvikle et nyt fiskeri i søen. Fiskerne var der, der var altså også stadig fisk, men infrastrukturen var brudt sammen.
Far skabte kontakten
Zhannas far, som er molekylærbiolog, var koordinator på projektet.
»Så jeg har haft kendskab til Danmark, siden jeg var teenager. Og det var det naturlige valg, da jeg fandt ud af, at jeg gerne ville studere i udlandet«, siger Zhanna.
Hun blev gæstestuderende i Danmark i 2000, og pendlede i de følgende år mellem de to lande, indtil hun i 2003 blev optaget som specialestuderende i marinøkologi ved Århus Universitet.
Kandidatgraden kom i hus i august i år, og i oktober blev hun godkendt som ph.d.-studerende ved RUC. Ph.d.-projektet er en videreførelse af hendes speciale, der handlede om børsteorm som biomarkører.
- Hvorfor børsteorm?
»Ja, vi har jo ikke meget hav i Kasakhstan, men vi har noget af Det Kaspiske Hav, hvor der er en del olieudvinding. Jeg var kun 19 år, da jeg besluttede at specialisere mig i økologi, men jeg tænkte også lidt på jobmulighederne bagefter, og derfor var det oplagt at se på miljøkonsekvenserne fra olieudvindingen«, fortæller Zhanna.
I den sammenhæng er børsteorm meget velegnede. Mens f.eks. fisk og krabber kan flygte fra olieforurening, bliver børsteormene, hvor de er – i materialet nede på havbunden. Her havner olien også, og det sætter sine spor i børsteormene, som æder sig igennem masser af bundmateriale hver dag.
Og overlever det meste, hvilket er en anden grund til, at de er meget velegnede, hvis man forsøger at få et overblik over udbredelsen af miljøfremmede stoffer - forurening - i havmiljøet.
Man tager en børsteorm…
»Mit speciale drejede sig om at udvikle en metode til at screene havmiljøet for skader fra olieindustrien. Man tager en børsteorm, homogeniserer den i laboratoriet og måler med et spektrometer, hvor man umiddelbart kan aflæse, hvor meget den rummer af en bestemt bestanddel, som kun kan stamme fra olie. Det er en meget simpel og billig metode, og den virkede i laboratoriet!«.
Den spændende er, om den også virker i praksis. Det er det, Zhanna vil undersøge som en del af sit ph.d.-projekt. Og det er derfor, hun er på ’Vædderen’ som en af medarbejderne på et af de gennemgående projekter, om miljøfremmede stoffers udbredelse i havmiljøet.
Fra Sibirien
»Her på skibet siger jeg, at jeg er fra Kasakhstan. Men jeg er født i Novosibirsk, og indtil jeg var fem-seks år, boede vi i Jakutsk i Sibirien, hvor min mor stammer fra. Der var jeg også på sommerferie hvert år, og i Kasakhstan sagde jeg, at jeg var fra Sibirien!«, fortæller Zhanna med et smil.
Forvirringen bliver ikke mindre af, at hendes modersmål er russisk. Det tales af mange i Kasakhstan, men der er en ’kasakhisering’ i gang. Zhanna Tairova forstår kasakhisk, som er i familie med tyrkisk, men hun kan ikke tale det.
Og hun aner ikke, om hendes fremtid ligger i Danmark eller Kasakhstan eller et helt tredje sted.
»Min familie er i Kazakhstan, men de fleste af mine venner er i Danmark. Jeg er hjemme hvert år, men Kasakhstan forandrer sig lynhurtigt for tiden. Min mor snakker meget om gamle skolekammerater, der er begyndt at få børn. Hun synes, at jeg stadig lever som en teenager, fordi jeg ikke engang er begyndt at tænke på børn endnu«.
Det kommer nok heller ikke lige med det første. Zhanna Tairova kan lide at rejse, og hun er meget fokuseret på sit arbejde. Men Kasakhstan ligger i baghovedet.
»Hvis jeg sidder på RUC og drømmer om at arbejde på et udviklingsprojekt for at hjælpe de fattige i Afrika, så – jamen, jeg kommer fra Kasakhstan, hvor der også er brug for en indsats«.
Foreløbig gælder det ph.d.-projektet.
Og Aralsøen? Den nordlige del har det bedre. Kasakhstan har bygget en dæmning, der adskiller den fra den oprindeligt langt større, sydlige del. Det har fået vandstanden til at stige, vandet er blevet mindre salt, og nye fiskearter er indvandret til søen fra floden Syr Darya. Det passer fint til den infrastruktur for fiskeriet, som er blevet opbygget i kraft af Levende Havs nu afsluttede projekt
Det bekræftende svar får Zhanna Tairova til at lyse op i et stort smil. Landsforeningen Levende Hav er den indirekte årsag til, at den kasakhiske marinbiolog for øjeblikket befinder sig på ’Vædderen’ i farvandet syd for Australien.
Udgangspunktet er en miljømæssig tragedie: Aralsøen, hvis nordlige del ligger i Kasakhstan, er hastigt ved at tørre ud. Søen er gennem de seneste årtier blevet mindre og mindre, og vandet følgelig mere og mere salt. Fiskene forsvandt. Men undersøgelser viste, at en type fladfisk godt kunne klare de vanskelige forhold.
Her kommer Levende Hav ind i billedet. Foreningen etablerede i 1996 et projekt, ’Fra Kattegat til Aralsøen’, der havde til formål at udvikle et nyt fiskeri i søen. Fiskerne var der, der var altså også stadig fisk, men infrastrukturen var brudt sammen.
Far skabte kontakten
Zhannas far, som er molekylærbiolog, var koordinator på projektet.
»Så jeg har haft kendskab til Danmark, siden jeg var teenager. Og det var det naturlige valg, da jeg fandt ud af, at jeg gerne ville studere i udlandet«, siger Zhanna.
Hun blev gæstestuderende i Danmark i 2000, og pendlede i de følgende år mellem de to lande, indtil hun i 2003 blev optaget som specialestuderende i marinøkologi ved Århus Universitet.
Kandidatgraden kom i hus i august i år, og i oktober blev hun godkendt som ph.d.-studerende ved RUC. Ph.d.-projektet er en videreførelse af hendes speciale, der handlede om børsteorm som biomarkører.
- Hvorfor børsteorm?
»Ja, vi har jo ikke meget hav i Kasakhstan, men vi har noget af Det Kaspiske Hav, hvor der er en del olieudvinding. Jeg var kun 19 år, da jeg besluttede at specialisere mig i økologi, men jeg tænkte også lidt på jobmulighederne bagefter, og derfor var det oplagt at se på miljøkonsekvenserne fra olieudvindingen«, fortæller Zhanna.
I den sammenhæng er børsteorm meget velegnede. Mens f.eks. fisk og krabber kan flygte fra olieforurening, bliver børsteormene, hvor de er – i materialet nede på havbunden. Her havner olien også, og det sætter sine spor i børsteormene, som æder sig igennem masser af bundmateriale hver dag.
Og overlever det meste, hvilket er en anden grund til, at de er meget velegnede, hvis man forsøger at få et overblik over udbredelsen af miljøfremmede stoffer - forurening - i havmiljøet.
Man tager en børsteorm…
»Mit speciale drejede sig om at udvikle en metode til at screene havmiljøet for skader fra olieindustrien. Man tager en børsteorm, homogeniserer den i laboratoriet og måler med et spektrometer, hvor man umiddelbart kan aflæse, hvor meget den rummer af en bestemt bestanddel, som kun kan stamme fra olie. Det er en meget simpel og billig metode, og den virkede i laboratoriet!«.
Den spændende er, om den også virker i praksis. Det er det, Zhanna vil undersøge som en del af sit ph.d.-projekt. Og det er derfor, hun er på ’Vædderen’ som en af medarbejderne på et af de gennemgående projekter, om miljøfremmede stoffers udbredelse i havmiljøet.
Fra Sibirien
»Her på skibet siger jeg, at jeg er fra Kasakhstan. Men jeg er født i Novosibirsk, og indtil jeg var fem-seks år, boede vi i Jakutsk i Sibirien, hvor min mor stammer fra. Der var jeg også på sommerferie hvert år, og i Kasakhstan sagde jeg, at jeg var fra Sibirien!«, fortæller Zhanna med et smil.
Forvirringen bliver ikke mindre af, at hendes modersmål er russisk. Det tales af mange i Kasakhstan, men der er en ’kasakhisering’ i gang. Zhanna Tairova forstår kasakhisk, som er i familie med tyrkisk, men hun kan ikke tale det.
Og hun aner ikke, om hendes fremtid ligger i Danmark eller Kasakhstan eller et helt tredje sted.
»Min familie er i Kazakhstan, men de fleste af mine venner er i Danmark. Jeg er hjemme hvert år, men Kasakhstan forandrer sig lynhurtigt for tiden. Min mor snakker meget om gamle skolekammerater, der er begyndt at få børn. Hun synes, at jeg stadig lever som en teenager, fordi jeg ikke engang er begyndt at tænke på børn endnu«.
Det kommer nok heller ikke lige med det første. Zhanna Tairova kan lide at rejse, og hun er meget fokuseret på sit arbejde. Men Kasakhstan ligger i baghovedet.
»Hvis jeg sidder på RUC og drømmer om at arbejde på et udviklingsprojekt for at hjælpe de fattige i Afrika, så – jamen, jeg kommer fra Kasakhstan, hvor der også er brug for en indsats«.
Foreløbig gælder det ph.d.-projektet.
Og Aralsøen? Den nordlige del har det bedre. Kasakhstan har bygget en dæmning, der adskiller den fra den oprindeligt langt større, sydlige del. Det har fået vandstanden til at stige, vandet er blevet mindre salt, og nye fiskearter er indvandret til søen fra floden Syr Darya. Det passer fint til den infrastruktur for fiskeriet, som er blevet opbygget i kraft af Levende Havs nu afsluttede projekt