Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

Aralsøens fremtid

Danmark har brugt flere mia. på dansk fiskeri siden midten af 1985 og udviklingen er gået en vej – nedad. Danmark har siden 1996 brugt 7 millioner på fiskeriet i Aralsk regionen, som i geografisk omfang er større end Danmark, og her er udviklingen kun gået opad.

Aralsøen var engang verdens 4. største sø med en overflade på 64.000 km². Efter 2. Verdenskrig startede Sovjetunionen et storstillet landbrugsprojekt i Kazakhstan og Usbekistan, de to republikker som huser Aralsøen i den Centralasiatisk ørken. Ved at bruge vandet fra de 2 store floder, som førte vandet til Aralsøen, skulle der dyrkes bomuld og landbrugsprodukter. I midten af 70’erne dør Aralsøen som ferskvandssø. Den var svundet ind til det halve af søens oprindelige størrelse, og den store fordampningen medførte, at ferskvandssøen blev forvandlet til en saltvandssø og fisk og dyr forsvandt.

Efter 30 år med salt- og ringe vandstand, er den nordlige del Lille Aral i Kasakhstan, nu ved at blive genoprettet som delvis ferskvandssø. Nu søger ferskvandsfisk, karper, sandart, gedder, slangefisk og malle igen tilbage i Aralsøen, og store dele af den ørken, som tidligere var søbund, bliver dækket af vand. Et Verdensbanks finansieret projekt til 500 mil kroner er i gang på andet år, og arbejdet med bygningen af dæmninger, sluser og diger kører i højeste gear. Målt efter de økonomiske forhold i Kasakhstan, er det et kæmpe projekt, som giver en fordobling af vandmængden i Lille Aral, og op mod et par tusind km² søer og vådområder i og uden for Aralsk regionen, en region som i geografisk omfang er større end Danmark, men hvor der i dag kun bor ca. 70.000 mennesker.

Fiskeriet vil, efter mere end 30 års afsavn og fattigdom, igen blive en social og økonomisk magtfaktor i regionen, hvor bl.a. Kasakhstans største havn lå. Aralsk havn, som i de sidste 30 år har været uden vand, vil ikke blive fyldt op med dette projekt, men herude tror man, at projektets succes vil føre til, at Kasakhstan selv investerer de nødvendige millioner der skal til, for at fase 2, også kan give vand til havnen i Aralsk.

Danske NGO udviklingsmidler fra Danida har spillet en betydelig rolle i denne positive udvikling. Siden 1995 har Landsforeningen Levende Hav, med økonomisk støtte fra Danida, private og offentlige fonde, samt udstyrsstøtte fra danske fiskere og firmaer, fået genopbygget fiskeriet på Aralsøen. Fiskeriet startede i midten af 90’erne på de skrubber som blev sat ud i Aralsøen i slutningen af 70’erne, da søen saltede til og ferskvandsfisken uddøde. Nu er fiskes der også sandart, karper, slangefisk, gedder, malle og brasen.

Da projektet startede, var der ingen, overhovedet, som fiskede på Aralsøen eller som kendte til disse skrubber. I dag er der meget svært at finde nogen i regionen som ikke kender disse skrubber, kaldet ”Kambala” og som ikke kender det danskstøttede fiskeriprojekt.

I Danmark tales der meget om nytten af udviklingsbistanden og værdien af formidling og lokal inddragelse i udviklingsprojekter. Fiskeriprojektet ved Aralsøen er et af mange eksempler på, at udviklingsbistanden nytter og at den lokale indsats også er forudsætningen for et vellykket projekt. Den danske indsats de sidste 10 år i Aralsk regionen, har genopbygget fiskeriet og indsatsen har efter manges mening, spillet en afgørende rolle forud for det store genopretningsprojekt af Lille Aral. Verdensbanken har lånt Kasakhstan pengene og de penge skal forrentes og tilbagebetales. Den største forrentning komme fra et forbedret og udbygget overrislingssystem til dyrkning af landbrugsvarer og til bedre vandforsyning til de mange husdyr, får, geder, kameler, køer og heste. Derefter kommer fiskeriet, som i mængde går op fra 1-2000 tons/år til mere end 10.000 tons/år, men værdien af fisken vil stige ganske betydeligt, da arter som karper og sandart er meget dyrere end skrubber, og samtidig højnes kvaliteten af fisken med det produktionsapparat der er ved at blive opbygget.

Fiskeriet og fiskerne i Aralsk regionen er klar til denne udvikling. De har nu udstyret og de er demokratisk organiserede i ”NGO Aral Tenizi” som i dag har mere end 700 betalende medlemmer. De har fået oprettet kølemodtagerstationer til fisk rundt søen og de er i fuld gang med opbygge et ambitiøst fiskericenter i Aralsk ”Kambala Balyk”, et center som indtil videre er støttet af danske midler, men som nu også modtager værdifuldt udstyr, frysere, ismaskiner og køretøjer, betalt af andre internationale organisationer. Der er afsat midler fra Verdensbanken til udvikling af fiskeriet i regionen og de penge vil også komme Center Kambala Balyk til gode, ligesom der er givet midler til reparation og nybygning af fiskernes glasfiber fartøjer og midler til en udklækningsstation for kaper og andre fisk.

Det danske projekt ”Fra Kattegat til Aralsøen” er et fisker til fisker projekt og når projektet er afsluttet om 3 år, vil Danida have ydet 7 mil kroner over 11 år og dertil kan lægges ca. 3 mil kr. fra anden side. Projektet dokumenterer, at det nytter at bruge udviklingsmidler, også til de i Danida sammenhænge, ellers meget udskældte fiskeriprojekter.

Projektleder Kurt Bertelsen Christensen

Landsforeningen Levende Hav

Pt. i Aralsk, Kasakhstan 8/10 2004

For flere oplysninger og billeder: www.levende-hav.dk www.aralsk.net  Der kan også søges telefonisk kontakt 007 3243 3 22256 dansk tid 8.00 – 12.00