Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

Artikel i Samvirke juni 2007

Miljømærket fisk er fup

Miljømærkning af fisk er en rigtig god idé, men kriterierne skal laves om, så kun fiskerier, der anvender naturskånsomme fiskerimetoder, kan godkendes. Indtil da skal man holde sig fra MSC-mærkede fisk, skriver Knud Andersen, som er formand for Landsforeningen Levende Hav og har en 25-årig baggrund som fiskeskipper

I danske supermarkeder kan man nu købe miljøcertificeret indbagt vildlaks og indbagt Alaska sej med MSC-mærket (Marine Stewardship Council) - fisk, som er fanget med skånsomme fangstmetoder fra et bæredygtigt fiskeri. Det passer bare ikke for så vidt angår Alaska sej (Alaska Pollock). Det ses klart af MSCs hjemmeside, at den er fanget med trawl. MSC har godkendt dette fiskeri, fordi bestanden er forvaltet tilfredsstillende. Men det er ikke tilstrækkeligt til, at et fiskeri kan kaldes bæredygtigt.

Et trawl er en kæmpe netpose, som slæbes af et skib spilet ud af tunge stålskovle. Ved trawlfiskeri smides et stort antal af døde fisk ud, fordi maskerne i nettet – særligt når nettet fyldes med fisk eller sten – trækkes aflange, så de ikke sorterer fiskeyngelen fra. Fisk, der har været i en trawl, kan ikke sættes levende ud igen. Naturskånsomme redskaber som for eksempel garn eller kroge sorterer bedre eller muliggør, at fisken kan sættes levende ud igen. Kvaliteten er gennemgående betydeligt dårligere ved trawlfiskeri, end det er tilfældet i det naturskånsomme fiskeri. I trawl kan fiskene blive trykket og få mærker eller der kan ske blodudtrækninger, der alt sammen forringer spisekvaliteten.

Værst er det dog, at tunge, bundslæbende trawlredskaber destruerer havbundens stenrev og ødelægger biodiversiteten i havet. Desuden frigør de slæbende redskaber miljøgifte og næringsstoffer, som er indlejrede i havbunden.   

Også i forhold til klimasituationen er trawlfiskeri miljøsvineri. Når man tænker på de katastrofale klimaændringer forårsaget af for store CO2-udledninger, er det vanskeligt at forstå, at MSC og WWF Verdensnaturfonden kan godkende en fiskeriform, som forbruger afsindig store mængder dieselolie i forhold til passive og naturskånsomme fiskerimetoder, som ofte kun anvender en fjerdedel af det brændstof pr. kilo fanget fisk, som trawleren forbruger

Den bevidste danske forbruger vil have glæde af en mærkningsordning for fisk, hvor man direkte gennem sit valg af miljømærket fisk støtter den ansvarlige håndværksfisker, der anvender naturskånsomme redskaber. Men den tanke hader toppen af det mere og mere hensynsløse og brutale danske industrialiserede fiskeri. Her skal man ikke have noget af en type mærkningsordning, som konkret og nærværende tager stilling til deres hensynsløse adfærd på havet. Det oplevede Levnede Hav, da de for år tilbage udviklede ”Regler for naturskånsomt fiskeri” og arbejdede for en mærkningsordning i Danmark på baggrund af disse regler. Dengang ekskluderede Danmarks Fiskeriforening de fiskeskippere, som forpligtede sig til at fiske efter ”Regler for naturskånsomt fiskeri”.

Derfor er det en stor lettelse for den danske fiskerisektor, at WWF nu promoverer en abstrakt, international mærkningsordning på det danske marked, MSC-mærket. Ordningen er alt for ukonkret til virkelig at sætte fokus på et livssyn, hvor fiskeriet er forvandlet til industriel udtømning af en naturresurse, på samme måde som man bryder kul op af jordens dyb.  

Desuden er det helt forkert, at WWF opfordrer danske forbrugere til at købe deres fisk fra den anden side af jordkloden, mens de i deres nyudgivne fiskeguide råder fiskespiseren til ikke at købe fisk, fanget af fiskere, som fisker naturskånsomt i Nordsøen på fuldt lovlige kvoter. Derved stikker de en kniv i ryggen netop på de danske fiskere, som forholder sig ansvarligt over for naturen i havet.

Til forbrugerne er der kun at sige: Gå ikke efter MSC-mærket, før kriterierne er lavet om, så kun fiskerier, der anvender naturskånsomme fiskerimetoder, kan godkendes.