Home Dansk fiskeripolitik EU fiskeripolitik M/S Anton Galleri Aralsø-projektet Arkiv Links Støt os   English

Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

 

 

Pressemeddelelse

-         Udsendt torsdag den 20/11 2003 kl. 18.00

 

Kvoter på fisk og fiskere

 

Inden de kom rigtig i gang, gik kvoteforhandlinger i EU i fisk. Bortset fra Sverige og Tyskland,

kan EU’s fiskeriministre ikke acceptere kommissionens forslag til kvoter og regler for fiskeriet

i 2004 og også i år er det torsken som stjæler overskrifterne. Men udover torsken er der større

og mindre problemer i flere fiskearter og farvande end nogensinde tidligere i EU’s fiskeripolitik

 

Selv om medierne taler om kvotenedsættelser, så vil slagsmålet i år handle om at få sænket

fiskertrykket på ex. torsk. Torskekvoten i Nordsøen, hvor den danske kvote er 4600 tons i 2003,

sættes ikke ned. Men derimod skal man blive enige om hvordan, hvor længe, hvornår og måske

også med hvilke redskaber fiskerne må fange denne kvote?

 

Og det er det nye i fiskeriforhandlingerne. Siden EU’s fælles fiskeripolitik blev indført i 1983 har

man forgæves forsøgt at forvalte fisken i havet, ved at kontrollere hvor mange fisk fiskerne

sætter på kajen. Nu vil man i gang med at forvalte selve fiskeriet. Fiskeripolitikken har ikke

kunnet få styr på hvad der foregå under havets overflade; hvor mange fisk der fanges; hvor

meget der smides ud; hvor meget der landes som grå og sorte fisk; hvor store ødelæggelser

fiskeredskaberne udøver på havbund og økosystem? (Det sidste punkt om redskabernes ødelæggelser

vil ikke få en fremtrædende plads i forhandlingerne i år, men det punkt vil sikkert komme højere

og højere på EU’s dagsorden i de kommende forhandlinger).

 

I Levende Hav hilser vi denne kursændring velkommen, da det er vejen mod et mere bæredygtigt

fiskeri. I sommers lukkede man eks. for trawlfiskeriet efter torsk i Østersøen, fordi trawlfiskeriet

fangede store bifangster af små torsk. Men samtidig tillod man fiskeriet med garn og kroge,

i erkendelsen af, at disse passive redskaber ikke har bifangstproblemer. Men EU er endnu ikke

klar til at tage hele skridtet, mod en mere differentieret fiskeripolitik, hvor man giver positiv

særbehandling til de fartøjer og redskaber som kan fange fisk uden at ødelægge fiskens levesteder

og ressourcerne.

 

I år vil EU skulle regulere via en om indsatsregulering i form af havdage. At f.eks. det direkte

torske- og kullerfiskeri får færre dage på havet osv. Den langsigtede genopretningsplan for torsk

med havdage, målt på kW timer, lader vente på sig. Der kan også blive tale om restriktioner på

jomfruhummerfiskeriet, at de bl.a. skal fiske med riste som har en dokumenteret effekt. Man bruger

riste i rejefiskeriet, så det kun er rejerne som kommer ud i posen og alle andre fisk går tilbage i havet.

Men i hummerfiskeriet er det ikke så enkelt, da hummerne er meget større og svære at sortere og

samtidig vil effektive riste også gøre hummerfiskeriet urentabelt, da det kun kan foregå økonomisk

bæredygtigt med en betydelig bifangst af andre fisk, ex. tunger, rødspætte, torsk, kuller og mørksej.

 

Kommissionen har også nævnt en regulering af bomtrawl fiskeriet. Og det hænger sammen med et

dokumenteret stort udsmid af små rødspætter og andre fladfisk. Dette udsmid er en af årsagerne til,

at biologerne i år har nedskrevet rødspætte bestanden i Nordsøen med 100.000 tons! Så kvoterne

på rødspætter vil sikkert blive sat ned i 2004.

 

Der forestår nogle hårde forhandlinger frem til jul. Og de vigtigste pejlemærker bliver, hvor stor en

vægt der lægges på en indsatsregulering til fordel for de natur- og ressourceskånsomme fiskerier.

 

Kvotereguleringen, som et redskab til forvaltning af fiskeriet og ressourcerne er slut. EU kan selvfølgelig

ikke slippe af med kvoterne, da de fordeler fisken mellem de enkelte lande, men EU er nu også tvunget

til at indsatsregulerer fiskeriet. Både mht. antallet af havdage i forholde til de enkelte fiskerier,

og tekniske påbud og forbud på fiskeri med bestemte redskaber i bestemte områder osv. Retten til denne

form for regulering har de enkelte lande i dag, de kan selv bestemme hvordan de vil fange de kvoter

de for hvert år. Men de enkelte lande kæmper i det fælles hav om de samme knappe ressourcer, og

derfor bliver denne kamp ført på effektivitet, mere teknologi, større redskaber og større motorer osv.

 

Og derfor bliver det nu op til den fælles fiskeripolitik, at få indført de nødvendige regler til sikring af

fisk og fiskeri for de kommende generationer. Dertil vil EU i fremtiden skulle fordele kvoter på fisk

og kvoter på fiskere.   

 

For flere oplysninger

Landsforeningen Levende Hav

Juelsgårdvej 27, Ferring Strand

7620 Lemvig

www.levendehav.dk

Tlf. 9789 5455

 

 

 

 

 

 

 

Sitemap Miljødebat Enkeltsager Kystfiskeri Havbrug Kontakt os