Home | Dansk fiskeripolitik | EU fiskeripolitik | M/S Anton | Galleri | Aralsø-projektet | Arkiv | Links | Støt os | English |
Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"
Pressemeddelelse - Udsendt torsdag den 20/11 2003 kl. 18.00
Kvoter på fisk og fiskere
Inden de kom rigtig i gang, gik kvoteforhandlinger i EU i fisk. Bortset fra Sverige og Tyskland, kan EU’s fiskeriministre ikke acceptere kommissionens forslag til kvoter og regler for fiskeriet i 2004 og også i år er det torsken som stjæler overskrifterne. Men udover torsken er der større og mindre problemer i flere fiskearter og farvande end nogensinde tidligere i EU’s fiskeripolitik
Selv om medierne taler om kvotenedsættelser, så vil slagsmålet i år handle om at få sænket fiskertrykket på ex. torsk. Torskekvoten i Nordsøen, hvor den danske kvote er 4600 tons i 2003, sættes ikke ned. Men derimod skal man blive enige om hvordan, hvor længe, hvornår og måske også med hvilke redskaber fiskerne må fange denne kvote?
Og det er det nye i fiskeriforhandlingerne. Siden EU’s fælles fiskeripolitik blev indført i 1983 har man forgæves forsøgt at forvalte fisken i havet, ved at kontrollere hvor mange fisk fiskerne sætter på kajen. Nu vil man i gang med at forvalte selve fiskeriet. Fiskeripolitikken har ikke kunnet få styr på hvad der foregå under havets overflade; hvor mange fisk der fanges; hvor meget der smides ud; hvor meget der landes som grå og sorte fisk; hvor store ødelæggelser fiskeredskaberne udøver på havbund og økosystem? (Det sidste punkt om redskabernes ødelæggelser vil ikke få en fremtrædende plads i forhandlingerne i år, men det punkt vil sikkert komme højere og højere på EU’s dagsorden i de kommende forhandlinger).
I Levende Hav hilser vi denne kursændring velkommen, da det er vejen mod et mere bæredygtigt fiskeri. I sommers lukkede man eks. for trawlfiskeriet efter torsk i Østersøen, fordi trawlfiskeriet fangede store bifangster af små torsk. Men samtidig tillod man fiskeriet med garn og kroge, i erkendelsen af, at disse passive redskaber ikke har bifangstproblemer. Men EU er endnu ikke klar til at tage hele skridtet, mod en mere differentieret fiskeripolitik, hvor man giver positiv særbehandling til de fartøjer og redskaber som kan fange fisk uden at ødelægge fiskens levesteder og ressourcerne.
I år vil EU skulle regulere via en om indsatsregulering i form af havdage. At f.eks. det direkte torske- og kullerfiskeri får færre dage på havet osv. Den langsigtede genopretningsplan for torsk med havdage, målt på kW timer, lader vente på sig. Der kan også blive tale om restriktioner på jomfruhummerfiskeriet, at de bl.a. skal fiske med riste som har en dokumenteret effekt. Man bruger riste i rejefiskeriet, så det kun er rejerne som kommer ud i posen og alle andre fisk går tilbage i havet. Men i hummerfiskeriet er det ikke så enkelt, da hummerne er meget større og svære at sortere og samtidig vil effektive riste også gøre hummerfiskeriet urentabelt, da det kun kan foregå økonomisk bæredygtigt med en betydelig bifangst af andre fisk, ex. tunger, rødspætte, torsk, kuller og mørksej.
Kommissionen har også nævnt en regulering af bomtrawl fiskeriet. Og det hænger sammen med et dokumenteret stort udsmid af små rødspætter og andre fladfisk. Dette udsmid er en af årsagerne til, at biologerne i år har nedskrevet rødspætte bestanden i Nordsøen med 100.000 tons! Så kvoterne på rødspætter vil sikkert blive sat ned i 2004.
Der forestår nogle hårde forhandlinger frem til jul. Og de vigtigste pejlemærker bliver, hvor stor en vægt der lægges på en indsatsregulering til fordel for de natur- og ressourceskånsomme fiskerier.
Kvotereguleringen, som et redskab til forvaltning af fiskeriet og ressourcerne er slut. EU kan selvfølgelig ikke slippe af med kvoterne, da de fordeler fisken mellem de enkelte lande, men EU er nu også tvunget til at indsatsregulerer fiskeriet. Både mht. antallet af havdage i forholde til de enkelte fiskerier, og tekniske påbud og forbud på fiskeri med bestemte redskaber i bestemte områder osv. Retten til denne form for regulering har de enkelte lande i dag, de kan selv bestemme hvordan de vil fange de kvoter de for hvert år. Men de enkelte lande kæmper i det fælles hav om de samme knappe ressourcer, og derfor bliver denne kamp ført på effektivitet, mere teknologi, større redskaber og større motorer osv.
Og derfor bliver det nu op til den fælles fiskeripolitik, at få indført de nødvendige regler til sikring af fisk og fiskeri for de kommende generationer. Dertil vil EU i fremtiden skulle fordele kvoter på fisk og kvoter på fiskere.
For flere oplysninger Landsforeningen Levende Hav Juelsgårdvej 27, Ferring Strand 7620 Lemvig Tlf. 9789 5455
|
Sitemap | Miljødebat | Enkeltsager | Kystfiskeri | Havbrug | Kontakt os |