Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

Har biologerne ret?

EU kommissær for fiskeriet Joe Borg har netop udsendt sit og kommissionens syn og vurderinger af det aktuelle fiskeri og kvoter for 2008.

Der er ikke meget godt nyt under solen.

80 % af EU’s fiskebestande er stadig uden for sikre biologiske grænser. Indsatsreguleringerne virker ikke, fordi de kom alt for sent, og der foregår fortsat et stort ulovligt fiskeri.

Men hovedårsagen til de store problemer er, ifølge kommissionen, at Ministerrådet år efter år vedtager TAC’er der ligger 40 % højere end det biologerne og forskerne og kommissionen anbefaler. Det er hovedproblemet ifølge kommissionen.

Denne påstand rejser det uundgåelige spørgsmål – jamen har biologerne, forskerne og dermed også EU kommissionens ansatte ret?

Spøger man de personer som sidder i toppen af fiskeriets organisationer og den europæiske fiskeindustri og deres ansatte biologer, er der ingen tvivl – biologerne i ICES og STEFF har ikke ret og derefter føjer de altid til – den biologiske rådgivning bygger ikke på fakta, men på politik.

Det kan regnes på det på mange måder. Ser vi ex. på dansk fiskeri så er det tal som fortjener opmærksomhed. TAC’erne og dermed de enkelte landes kvoter sættes altså op til 40 % for høje siger kommissionen. Og hvis man ser på landingerne af de enkelte kvoter har kommissionen også noget at have sin påstand i.

En kort gennemgang af de danske landinger viser for 2006 for 21 arters vedkommende, at fiskerne ikke er i stand til at fange deres kvoter. I gennemsnit ligger fangstraten ca. 30 % under max. kvoter. Tager ex. jomfruhummer, de samlede kvoter i 2006 er 6890 tons, men der ca. 2500 tons bliver ikke udnyttet, dvs. landet lovligt. Dybvandsrejser mangler flere tusinde tons, kuller under det halve af kvoterne, flere bestande af sild udnyttes ikke, brisling, som fiskerne vil have flere af, bliver ikke fanget, tunger ligger tæt på de 60 % hvor også flere andre arter ligger.

Så hvis danske fiskeri og landinger kan sige noget om fiskeri og landinger i EU, så er kvoterne sat for højt. Om det så er 30 el. 40 % kan så diskuteres. Men i den diskussion må man ikke glemme, at fiskerne gør alt det de kan og mere til, for at fange så mange fisk som muligt og alligevel kan de for mange arters vedkommende ikke når i nærheden af de max. kvoter de har lov til at fange.

Tilbagestå så de mere konkrete spørgsmål og påstande. Kommissionen mener fortsat, at torsken i de fleste farvande ikke bliver genoprettet. Det er rigtigt hvad angår Østersøen, men det er forkert når det gælder ydre Kattegat, Skagerrak og det meste af Nordsøen. I de sidstnævnte områder er der de seneste år sket signifikante forbedringer, og de biologiske påstande om det modsatte er simpelthen forkerte og sandsynligvis politiske. Politiske i den forstand, at biologerne vil have magten i fiskeriforvaltningen.

Fiskerne må gerne være med som rådgivere. Det er tydeligt at torsken er blevet et politisk dyr i EU’s fiskeripolitik. Mestendels pga. af de genopretningsplaner som er indført og som ikke tager højde for den dynamik som findes i havet og fiskeriet.

Genopretningsplanerne fastsatte, at gydebestanden i Nordsøen på torsk skulle op på 150.000 tons før der kunne åbnes for større kvoter. Det er en statisk og ubrugelig plan. Men alle forvaltere, biologer og de store grønne holder fast i den. Fordi det er nemt og af pædagogiske grunde – fiskerne må (læs: skal) lære det, skal de.

Sådanne planer, som ikke tager højde for virkeligheden, er meget skadeligt for hele fiskeriforvaltningen, hvis forvaltningen vel at mærke har det højeste mål af samarbejde mod et mere bæredygtigt fiskeri som må.

Efter Levende Havs mening får vi aldrig et fornuftigt, dvs. politisk forsvarligt bæredygtigt fiskeri uden fiskernes aktive deltagelse og accept. Et politisk forsvarligt fiskeri er efter vores mening, et fiskeri hvor de værste syndere er fjernet, dvs. taget ud af fiskeriet. Dvs. en politik som positivt særbehandler de fiskeriformer som beviseligt er de bedste, målt på alle stationer fra hav til bord.

Men sådan en forvaltning tager magten fra biologerne og deres brede støtte i fiskeriforvaltningen og de store grønne. Ingen af disse aktører har ret meget forstand på det praktiske fiskeri og derfor fortrækker de den biologiske forvaltning.

De sætter kvoterne og fiskerne retter sig efter dem. Men samtidig VED de om nogen, at det gør fiskerne selvfølgelig ikke og dermed vasker de deres hænder. Uden for offentlighedens søgelys fortæller de fornuftige biologer sandheden i dagens fiskeriforvaltning som er, at biologerne ikke ved ret meget mere om hvor mange fisk der er i havet og hvor de fisk er henne, end den viden de får fra fiskeriet.

Derfor skal kommissionens syn og vurderinger også tages med et gran salt, når de kommer ind på de konkrete problemstillinger i fiskeriet. Kommissionen har ret i, at EU’s fiskeri er meget langtfra bæredygtigt, men det er ikke blot fiskerne og politikerne som er årsagen. Hovedproblemet ligger i det faktum, at kapaciteten i EU’s fiskeri ligger langt over hvad ressourcerne i havet kan klare, og her kan ingen i aktører sige sig fri for ansvar.

Når biologerne i ICES igen og igen (også for 2008) anbefaler en nul kvote på torsk i Nordsøen, så spiller de med fordækte kort.

For de ved at der ikke bliver en nul kvote og de ved at det er noget vrøvl, al den stund at torsken bliver fanget og det uanset om den må landes lovligt eller ej. Det var meget bedre for hele sagen, at biologerne åbnede for et større fiskeri på torsk i Nordsøen for derigennem at få en bredere støtte fra mange fiskere, til gavn for hele fiskeriforvaltningen. Ex. hæver biologerne hvert år kvoterne på jomfruhummer fordi de bestande kan holde til det. Men når de hæver kvoterne på jomfruhummer hæver de facto også bifangsten af torsk og andre fisk.

Dertil siger biologerne – det er ikke vores bord, det må politikerne tage stilling til, for vi har jo sat kvoten på torsk til nul.

Har biologerne så ret?

Ja de har ret, men det er en ret som de her administreret så dårligt i mange år, at den burde tages fra dem.   

Udsendt fra EU kommissionen den 7/6 2007

Bruxelles, den 7. juni 2007

Kommissionen præsenterer sin strategi for fiskekvoter for 2008

Europa-Kommissionen vedtog i dag sin årlige politikerklæring, hvori den giver sit syn på fiskerimulighederne for 2008. Eftersom de generelle principper, der blev afstukket sidste år, er uændrede (IP/06/1198), fokuseres der i dette års meddelelse på, hvilke resultater der er opnået med de bevarelsesforanstaltninger, der er gennemført siden 2002-reformen af den fælles fiskeripolitik.  Visse af langsigtede planer er begyndt at give positive resultater, men de fleste bestande befinder sig fortsat uden for sikre biologiske grænser, hvilket skaber en højrisikosituation for såvel de berørte bestande som for fiskerierhvervet. Hovedårsagen til dette problem er, at de samlede tilladte fangster (TAC'er), som hvert år fastsættes i Rådet, ligger langt over det, som forskerne anbefaler. Kommissionen efterlyser derfor mere seriøse bestræbelser med hensyn til både TAC'er og fiskeriindsatsforvaltning, så det europæiske fiskeri igen kan baseres på ægte bæredygtighed.  Kommissionen opfordrer aktører og medlemsstater til grundigt at undersøge de spørgsmål, der rejses i denne meddelelse, og at sende deres bidrag senest den 31. juli 2007.

Joe Borg, EU-kommissær for fiskeri og maritime anliggender, sagde følgende: "Dette dokument giver alle berørte parter et fælles grundlag for drøftelse af, hvordan man bedst griber fastsættelsen af fiskerimuligheder og forvaltningen af fiskeriindsatsen i forbindelse hermed an. Det giver også masser af stof til eftertanke for alle involverede om de problemer, der hurtigst muligt må løses for igen at gøre fiskebestandene sundere og bringe dem inden for mere sikre biologiske grænser."

Den årlige politikerklæring blev indført første gang sidste år som et middel til at gøre det lettere at få en dybtgående debat med aktører og medlemsstater om principperne for Kommissionens forslag til TAC'er og kvoter.

Politikerklæringen indledes med at fremhæve de positive resultater, som de langsigtede forvaltningsforanstaltninger for nordlig kulmule, tunge i Biscayabugten, nordsøkuller, makrel og sej har givet. Det erkendes i erklæringen dog også, at genopretningsplanen for torsk ikke har givet de forventede forbedringer. Når man ser på perioden 2003-2007, konkluderer Kommissionen, at antallet af truede bestande er forblevet nogenlunde konstant, med ca. 80 % af bestandene uden for sikre biologiske grænser.

Dette kommer ikke som nogen overraskelse, eftersom de TAC'er, som Rådet har vedtaget, har været markant højere end dem, som forskerne har anbefalet, idet de i gennemsnit har været 42-57 % større end de anbefalede TAC'er. Denne situation forværres af, at en række TAC'er i praksis konsekvent overskrides. Som følge heraf er det gennemsnitlige fald i fiskeridødeligheden som følge af TAC-beslutninger, gået tilbage fra 19 % i 2004 til kun 4 % i 2007. I dag er der kun tre EU-fiskebestande ud af 33, hvis tilstand man kender, der konsekvent befiskes i tråd med den forpligtelse til at forvalte fiskeriet, så det giver det maksimalt bæredygtige udbytte, der blev indgået på FN-verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg i 2002.

Hvad angår de fiskeriindsatsbegrænsninger, der er blevet indført siden 2002, konstateres der i meddelelsen et generelt fald i fiskeriindsatsen i de relevante fiskerier på 15-35 % i perioden 2000-2005. Én undtagelse er den stigende indsats for relativt småmaskede net, som kan være ansvarlig for den voksende dødelighed for mindre torsk.

Kommissionen påpeger dog også i meddelelsen, at fiskeriindsatsen allerede var begyndt at falde, inden EU's indsatsforvaltningsordning blev indført, og at ordningen i den forbindelse hverken har gjort fra eller til. Data fra medlemsstaterne viser, at kun 72 % af den fiskeriindsats, det var tilladt at udøve under 2006-ordningen, rent faktisk blev udnyttet, og derfor er det ikke nogen overraskelse, at ordningen kun har ringe eller slet ingen indvirkning på flådeaktiviteten. Ordningen bliver også generelt betragtet som ugennemsigtig og vanskelig at forvalte og kontrollere.

Kommissionen håber, at den kan få gavn af det, den har lært af revisionen af genopretningsplanen for torsk, allerede når den sidst på året foreslår 2008-TAC'er for torsk. Endvidere vil den inden længe indlede en debat om, hvordan man kan forenkle, forbedre og konsolidere de nuværende indsatsforvaltningsordninger.

Meddelelsen rundes af med en række specifikke spørgsmål, der skal drøftes med aktører og medlemsstater. Blandt spørgsmålene kan nævnes, hvordan forsigtighedsprincippet bør anvendes, når der fastsættes fiskerimuligheder for bestande, som forskerne ikke kan levere kvantitative prognoser for, og muligheden for at overskride det maksimale årlige TAC-udsving på 15 % i de tilfælde, hvor bestande vedvarende er uden for sikre biologiske grænser. Kommissionen bekræfter sit tilsagn om at forbedre de sociale og økonomiske konsekvensanalyser og at inddrage aktørerne endnu mere i udviklingen af den fælles fiskeripolitik. Den bekræfter også sit tilsagn om at udvide de langsigtede forvaltningsplaner til at omfatte alle kommercielt vigtige bestande i de europæiske farvande.

I år fremsætter Kommissionen to forslag, ét for Østersøen og ét for bestandene i det nordøstlige Atlanterhav. Der vil ikke blive fremlagt forslag for dybhavsbestande, fordi den forordning, der blev vedtaget sidste år, gælder indtil udgangen af 2008.

Se også MEMO/06/330.

Mireille Thom:        02/299 16 30
Lone Mikkelsen:         02/296 05 67