Fiskekvoter i 2005

Så kender vi detaljerne i EU kommissionens udspil til 2005 TAC’erne, dvs. de totale mængder af de enkelte arter i de enkelte farvande, som EU kommissionen mener, kan landes i 2005.

Fødevareminister Hans Chr. Schmidt kalder udspillet for ”brutalt”. Men EU’s forslag til 2005 kvoterne ligger ca. 120.000 tons over hvad der måtte landes i 2004. Dansk fiskeri mister nok mindst 50 mil kroner (2-3 %) i forhold til 2004. Umiddelbart ser det måske ikke så slemt ud, men da resultatet i 2004 og nu også i 2005, ligger væsentligt under katastrofeåret 2003, ser det meget alvorligt ud for dansk fiskeri. Fiskerne vil ikke acceptere mindre end en blot lille forbedring i forhold til 2004, og det bliver en svær opgave for den nye minister på posten.

Oveni i dette kan fiskerne se frem til lukninger af havområder. EU kommissionen vil, bakket op af de store miljøorganisationer med WWF Verdensnaturfonden i spidsen, have afspærret store havområder for al fiskeri.

Levende Hav mener ikke, at lukkede områder eller reservater til havs er kursen mod et mere bæredygtigt fiskeri. Levende Hav mener at fiskeriet bør indrettes efter naturen og ikke omvendt. WWF har ingen fiskeripolitik, de bruger fiskeriet som undskyldning og fondens og kongelige magter til at skabe naturreservater.

Levende Havs fiskeripolitik er bl.a.

·        Et generelt stop/udfasning af trawl og vodfiskeri i sten og på rev. (Nemt at kontrollere da sådanne redskaber er lette at identificere i havnen).

·        En positiv særbehandling af det naturskånsomme fiskeri. (Nemt at gennemføre gennem større kvoter/rationer til dette fiskeri).

·        Et forbud mod det kvotebestemte udsmid (svært at kontrollere, men dog meget vigtigt i sammenhæng med kvotepolitikken).

·        En mærkbar nedsættelse af de havdage hvor der må fiskes jomfruhummer. (I dag må man fiske med de små masker efter hummer, i næsten dobbelt så mange dage som man ex. må fange rødspætter med store masker, i et af de mest naturskånsomme fiskerier der findes i EU, nemlig det traditionelle danske snurrevodsfiskeri efter rødspætter).

·        Indsatsregulering (havdage) i stedet for kvoter. Denne kurs forudsætter en massiv, kostbar og målrettet ophugningsstøtte inden for de store de fartøjer. (EU har afsat 36 mia. kroner til støtte for EU’s fiskeripolitik i de kommende år. Disse penge kunne gøre mere nytte til at få fjernet de fartøjer og fiskerier som beviseligt er årsagen til ressourceproblemerne).

For flere oplysninger kontakt

Landsforeningen Levende Hav

tlf. 9789 54 55 el. 2048 7421

Baggrund og analyse af EU kommissionens udspil:

EU’s TAC og fiskekvoter for 2005

-         Bemærk i det følgende bruges ”landinger” i stedet for ”fiske” og ”fangst”. Det hænger sammen med, at myndighederne ved hvor meget der er officielt er landet af de forskellige arter fra de enkelte farvande, hvorimod de ikke ved hvor meget fisk, der er fanget og smidt ud igen, hvor meget fisk der er omskrevet, og hvor meget der er solgt uden om de officielle systemer. Biologerne medtager et skøn over udsmidet af fisk, når de rådgiver. Men det er ikke holdbart, bl.a. fordi der ikke er officielle tal på størrelsen af udsmidet i de forskellige fiskerier, og dertil kommer et voksende økonomisk bestemt udsmid, som biologerne ikke får kendskab til.

Bortset fra, at de samlede mængder fisk, som med dette forslag kan landes lovligt i 2005, stiger med ca. 120.000 tons i forhold til 2004, og forslag til store omfattende lukkede områder, så er der er ikke de store overraskelser i kommissionens udspil. Og ser man bort fra de kosmetiske øvelser, som afgjort giver alvorlige lokale problemer, så er EU udspillet ikke så brutalt som forventet. 

Den danske fødevareminister forholder sig sikkert heller ikke til EU fiskeriet, men til de lokale danske problemer og han kalder kommissionens forslag for et ”brutalt” udspil. Han erklærede prompte: ”jeg vil i den kommende tid bruge alle mine kræfter på at opnå flest mulige forbedringer i forhold til Kommissionens forslag”. Samtidig forudser ministeren, helt som traditionerne foreskriver ham, at det også denne gang bliver tale om meget vanskelige forhandlinger i Bruxelles.

Og med det udsagn ligger den danske minister på linie med de andre EU landes ministre, med undtagelse af den svenske og den tyske. Hver især tager ministrene til Bruxelles for der efter bedste evne at hente så mange fisk hjem til deres eget land som overhovedet muligt. Og set under et, så er der som nævnt 120.000 tons flere fisk som ministrene kan slås om i år end sidste år.

-         Disse nationalistiske ministerielle slagsmål i EU’s fælles fiskeripolitik fortsætter, og dermed fortsætter også ødelæggelsen af det europæiske fiskeri og de europæiske fiskebestande.

Lidt fakta

EU forvalter ca. 170 forskellige TAC’er fordelt på ca. 50 kvotearter på ca. 40 større og mindre havområder. En TAC svarer til den maksimale mængde af en art fisk der må landes fra et afgrænset havområde, ex. Nordsøen på et år. TAC’en opdeles efterfølgende på nationale kvoter, og det sker efter en model som er udviklet på baggrund af landenes historiske rettigheder i Nordsøen. Denne model går under betegnelsen ”den relative stabilitet” dvs. at landene ved oprettelsen af EU’s fælles fiskeripolitik i 1983, fik tildelt den procentvise andel af TAC’erne som de havde landet før 1983.

EU råder over følgende mængder fisk:

I 2004 måtte der landes i alt                       4.891.818,2 tons fisk og 483.005 stk. laks i Østersøen

I 2005 foreslår EU at der må landes           4.671.610,7 tons fisk og 466.679 stk. laks i Østersøen   

(en nedgang siden 1983 på ca. 2 mil tons):

EU forslår således en samlet nedgang i 2005 på 220.208 tons fisk og skaldyr og 16.327 stk. laks. EU forvalter nu fisken dybt i detaljerne. (Det ses bl.a. i at EU nu også medtager halve tons).

Lagt ud på de 170 forskellige forvaltninger er der:

3 forvaltninger som ligger mellem 47,5 - 100 tons

34 forvaltninger som ligger mellem 100 – 1000 tons

75 forvaltninger som ligger mellem 1000 – 10.000 tons

47 forvaltninger som ligger mellem 10.000 – 100.000 tons

11 forvaltninger som ligger over 100.000 tons

Også 2005 forslaget illustrerer og understreger det tragiske i EU’s fiskeriforvaltning. Det ser selvfølgelig tjekket og gennemtænkt ud, at EU forvaltningen ex. ser sig i stand til at fastsætte en TAC på helt ned til 47,5 tons fisk i et havområde og i et andet område 305.557 tons. Men uanset om man ser på tallene i kg eller procenter, så udtrykker tallene kun den arrogance der er bygget op i forvaltningen og de der af følgende tilfældigheder som hersker i fiskeriforvaltningen. For det vil hverken gøre fra eller til, om man ex. satte de 305.557 tons til 305.000 tons eller for den sags skyld til 300.000 tons. For bliver en TAC på ex. de ca. 300.000 tons sild, udnyttet dvs. registeret landet, så har fiskerne sikkert fanget dobbelt så mange sild, for at kunne lande 300.000 tons sild af den dyreste kvalitet, dvs. de største.   

-         De små og mindre sild smides ud igen og dertil kan man lægge et ukendt antal tons sild som fanges i industrifiskeriet efter bl.a. tobis og sperling. Forklaringen på de fuldkommen overflødige detaljer er, at dette er magtens sprog. For derved skaber forvaltningen forvirring, magtesløshed, håbløshed og det vigtigste for magtens hastigt voksende kontrolapparat – det ulovlige fiskeri. 

Ved at studere forslagets detaljer ser man også, at EU har fjernet 339.000 tons af industrifisken tobis og sperling i forhold til 2004. Denne nedskrivning betyder dog intet for det samlede resultat i 2005, da disse fisk ikke blev landet i 2004, eller for den sags skyld i årene før. Norge har godt nok mistet 45.000 tons sperling og det er de tydeligvis utilfredse med. Norge er som bekendt ikke en del af EU, men EU og Norge indgår hvert år flere gensidige fiskeriaftaler. Men Danmark, som har de største historiske rettigheder til både tobis og sperling, mister ikke andet end papirfisk hvis man fjerner disse fisk fra 2005 TAC’en. Og modregnet disse ”tab”, så opererer EU forslaget de facto med en fremgang i forhold til 2004, på i alt ca. 120.000 tons fisk.

Også andre tal er interessante. EU forslaget giver ex. 373.000 tons flere blåhvilling, sild og brisling i 2005 end der måtte landes i 2004. Disse arter hører til i den lave ende af prisskalaen, da de ikke kan indbringe meget mere end 700 mil kroner, og det er jo småpenge i sammenligning med værdien af det samlede EU fiskeri, som i 2001 var oppe på ca. 40 mia. kr. Modregner man disse lave værdi arter på 373.000 i det samlede resultat, så er der tilbage et ”tab” på 254.000 tons mere værdifulde fisk i 2005 i forhold til 2004. Men igen mange af de fisk bliver heller ikke fanget, så man skal endnu dybere ned i tallene for at få et mere retvisende billede af situationen for 2005.

Sådan kunne man blive ved med at omregne tons fisk til værdi. Man fjerner altså noget industrifisk som ikke kan fanges, fordi de er fisket op. Som kompensation giver man så bl.a. blåhvilling, en bestand som er kommet under meget hårdt pres fra flere lande. Men selv om EU har krævet et meget lavere fisketryk på blåhvilling af hensyn til denne bestands bæredygtighed, så lader de hånt om de biologiske fakta og hæver deres egne TAC’er, fordi blåhvilling spørgsmålet er gået i politisk hårdknude.

Hvorom alting er så viser dette og andre regnestykker klart, at det nu er slut med, at de hvert år lavere og lavere landinger, bliver kompenseret af højere og højere priser. Det har været tilfældet til 2003, men fra 2004 og fremefter vil EU’s samlede indtægter fra fiskeriet gå tilbage og i 2005 i mærkbar grad.

Ser vi nu på konsekvenserne for fiskerne og ikke for det hele EU, så er der selvklart i dette forslag indbygget et væld af lokale og også regionale ubehageligheder på de enkelte områder. Og under ét synes Danmark at stå tilbage som den EU nation der mister en del ved kommissionens forslag for 2005. Hvis EU samlet mister 8-10 % på den økonomiske værdi af fiskeriet i 2005, i forhold til 2003, så vil Danmark nok miste mest.

Nedskrivningen af tunger i Kattegat er en hån mod fiskerne og den sunde fornuft og et udtryk for den biologiske arrogance. Der er ikke ret mange penge på spil, men der er gået politik i den sag. Det samme er tilfældet mht. opskrivninger af jomfruhummer. Dette småmaskede trawlfiskeri burde forbydes, alternativt sættes ned, og i stedet sætter man det op hvert år. Det er noget politisk og biologisk makværk i bogstaveligste forstand, også fordi fiskerne aldrig har kunnet opfiske kvoterne på jomfruhummer. Rødspætter i Nordsøen gik ram forbi, og det overrasker, for denne TAC er under pres. Her burde Danmark, i EU’s forvaltnings logik, have mistet 3000 tons, dvs. 35 – 40 mil kroner. Så er der nedskrivninger på en lang række arter som aldrig bliver opfisket bortset fra mørksej og et par andre arter. Men set under et, og bortset fra torsken i Østersøen, er der nu ikke de store nedture.(Mht. torsken i Østersøen er det tvivlsomt om Danmark taber ved reduktionerne i den østlige Østersø, for der kan der ikke længere fanges ret mange torsk, mens tabet på de ca. 3000 tons i den vestlige del udgør et reelt tab på 30-40 mil kroner). Den vigtige makrel er nedsat med 100.000, her mister Danmark en del, men samtidig hæver man mærkbart kvoterne på tun osv., her får Danmark så til gengæld ikke noget. Sildehajer er der heller ikke kommet kvoter på i 2005 og det selv om denne og andre hajer er blevet en meget truet art.

-         Danmark får flere sild og blåhvilling som kan kompensere for tabet af makrel og lidt af tabet af torsk. Forskydningerne i de andre arter er ikke overordnet set økonomisk mærkbare. Set under et er det danske kvote tab, udregnet i penge, i forhold til 2004, på ca. 25 mil kroner.

Der er forslag om store lukkede områder i flere farvande bl.a. den centrale Nordsø. Dette lukkede område vil give konkrete og omfattende problemer i fiskeriet fra den jyske vestkyst og det værste er at det vil nytte meget lidt, målt på bestandene. Kystfiskerne, som lever af torskefiskeriet i Nordsøen og Skagerrak, og det gør de fleste, kommer under stort pres af de store fartøjer som nu tvinges ind til kysten, da store og vigtige områder til havs lukkes. De få pladser hvor der kan fiskes vil være optaget af de store inden de små kommer fra havnen eller kysten, og trawl og vod vil også blive koncentreret i kystzonen.

-         Her kan der faktisk blive tale om et væsentligt økonomisk tab. Hvis torskekvoterne i Nordsøen og Skagerrak bliver fanget af trawlere og vod, i stedet for af garn og kroge, så er der overhængende risiko for, at den pris som de 8-10.000 tons opnår, vil ligge 10 kroner lavere i gennemsnit. Og dermed kan Danmark risikere at miste op til 80 mil kroner på torskefiskeriet i Nordsøen og Skagerrak i 2005. Den danske torskekvote i Kattegat falder med 250 tons, men dette tab bliver måske større i 2005, fordi fiskerikontrollen nu åbenbart vil stoppe omskrivninger fra andre farvande til Kattegat hvor der ikke er ret mange torsk. Så her kan der blive tale om et reelt tab på 15 mil kr.

En forsigtig konklusion: Det danske kvotetab i 2005, omregnet til penge, i forhold til 2004, ligger sandsynligvis i omegnen af de 50 mil kroner.

Og det kalder den danske fødevareminister så for brutalt og den opgave han har stillet sig selv er at få minimeret dette tab. Men det handler ikke om 2005 tabet, det handler om dansk fiskeris fremtid, og den blev sat over styr for flere år siden. Dansk fiskeri blev sendt til en alvorlig økonomisk tælling af det store tab i katastrofeåret 2003, tæt på 30 % og nu tabet i 2004 som sniger sig op mod de 10 %. Hvis 2003 var en økonomisk katastrofe for fiskeriet, så bliver 2004 en super katastrofe og der er ikke udsigt til, at 2005 kan blive andet end et supersuper katastrofeår.

-         Og dette faktum er ministerens største problem. Han har ikke udsigt til andet, og det uanset hans optimisme og helt urealistiske løfter til fiskerne, end at komme hjem med mindre end alt for lidt. Derfor vakler fødevareministeren rundt i ringen, tæt på knockout, og derfor lyder der usammenhængende og uforståelig tale fra denne kant.  

Mht. de lukkede havområder er de et udtryk for den galimatias som griber om sig i fiskeriforvaltningen, en sygdom som er affødt af det fiskeripolitiske kollaps. Forslagene er et konkret udtryk for at kommissionen og dens rådgivere i fiskeindustrien, samt de større fiskeripolitisk aktive miljøorganisationer, nu er bedøvende ligeglade med skånsomhed og bæredygtighed.

Fiskeindustrien, med de store fiskefartøjer i spidsen, slås med alle til rådighed stående midler for at undgå kvotenedsættelser. De store og magtfulde miljøorganisationer slås, noget halvhjertet, for kvotenedsættelser og kompromiset bliver de lukkede områder. Så viser politikerne og forvaltningen at de gør noget, uden at tage for meget fra de store. Miljøorganisationerne får noget og de kan så bilde sig selv og omverdenen ind, at inden for disse lukkede områder vil livet blomstre og alt bliver godt. Og selv om de lukkede områder er besværlige, så kan industrien leve med dem og selvfølgelig gøre deres for at få områderne gjort mindre, deres store fartøjer igen kan komme overalt. Alternativet for industrien, de mindre kvoter, er det værste.  

De mindre fartøjer bliver prisgivet på den smule vand de har tilbage tæt ved land og der skal de til at slås med de store og mellemstore fartøjer, som nu tvinges til også at vælge disse områder. Tag en havn af mange som Hanstholm, hvor der vel er 30 - 40 skibe, som så hurtig som muligt, skal på fiskeri efter at stormen har løjet af. Det normale mønster er at de store sejler længst ud osv. og derved får de sidste og de mindste fartøjer pladserne tæt på havnen. Det er et fiskerimønster som alle kan være tilfredse med. Men når man lukker fiskeriet relativt tæt på de vestjyske havne, så vil de store optage alle pladserne inden de mindre kommer ud. Alternativt presser sådanne regler de små på havet, inden de reelt burde være stævnet ud, og dermed øges risikoen for at fiskerne sætter livet på spil.

På papiret giver de lukkede områder kortvarige genopbygningsfordele, for man kan vel ikke helt udelukke, at udsmidet af torsk vil falde med de foreslåede lukkede områder - alene fordi fiskeriindsatsen i tid og rum nedsættes. Men det ændrer ikke ved det uomgængelige faktum, at lukkede områder tilgodeser det brutale trawl og vodfiskeri på bekostning af det naturskånsomme garn og krogefiskeri. Havde man derimod forbudt, som Levende Hav har advokeret for i flere år, al trawl og vodfiskeri i sten og på rev, så ville det være naturlige lukninger som også ville være meget nemt at kontrollere.

Men de store og toneangivende miljøorganisationer vil, åbenbart nu også med alle til rådighed stående midler, sidde med ved bordet og have del i de midler som tilbydes alle fiskeriets eksterne aktører, inden for forskning og miljø, i takt med at fiskeriets problemer vokser. Og sidst men bestemt ikke mindst – så vil de have sat deres navne på de lukkede områder til havs. Og hvis det naturskånsomme fiskeri ryger med i købet, hvad det sikkert gør, så er det en pris som bl.a. WWF Verdensnaturfonden er villig til at betale.

Verdensnaturfondens taktik i 2004 er utilsløret. Dette år har fonden bl.a. udarbejdet en ”Briefing – 2005 TAC’s for European targeted fish stock”. Det er en liste over de fiskearter og de farvande hvor WWF sætter TAC’erne lavere end EU kommissionen. Listen omfatter ca. 25 TAC’er hvor WWF som nævnt enten vil have mindre TAC’er end kommissionen, eller totalt stop, eller lukkede områder osv. Dvs. at WWF, på EU kommissionens og industriens præmisser, har udarbejdet et sæt TAC’er sådan som WWF vil have dem. (Hvorledes WWF har regnet sig frem til tallene står hen i det uvisse, men beskrivelsen og de TAC’er der er valgt/fravalgt afslører ikke den store indsigt i det europæiske erhvervsfiskeri). Og derfra til at konkludere, at WWF bruger deres kvotepolitik til fremme af lukkede områder, er der ikke langt.

Der er ikke ret meget mere at sige til WWF’s kvoteanbefalinger, andet end at de lever og ånder af EU kommissionens fejltagelser. Og gennemføres WWF’s kvote anbefalinger, ja så giver det blot mere udsmid end kommissionens forslag. F.eks. vil WWF have et totalt stop for landinger af torsk fra Nordsøen, men da de ikke stopper trawl og vodfiskeriet efter andre arter, vil fiskeriet fortsætte, for derigennem at udsmide torsken, eller alternativt forsøge at få den landet ulovligt.

Det ved WWF. Men WWF har valgt sig selv, ved at vælge naturreservat strategien og fravælge den langt mere bæredygtige kurs, som bl.a. Levende Hav er inde på.  

En bæredygtig kurs ville bl.a. indebære:

·        Et generelt stop/udfasning af trawl og vodfiskeri i sten og på rev. (Nemt at kontrollere da sådanne redskaber er lette at identificere i havnen).

·        En positiv særbehandling af det naturskånsomme fiskeri. (Nemt at gennemføre gennem større kvoter/rationer til dette fiskeri).

·        Et forbud mod det kvotebestemte udsmid. (Svært at kontrollere, men dog meget vigtigt i sammenhæng med kvotepolitikken).

·        En mærkbar nedsættelse af de havdage hvor der må fiskes jomfruhummer. (I dag må man fiske med de små masker efter hummer, i næsten dobbelt så mange dage som man ex. må fange rødspætter med store masker, i et af de mest naturskånsomme fiskerier der findes i EU, nemlig det traditionelle danske snurrevodsfiskeri efter rødspætter).

·        Indsatsregulering (havdage) i stedet for kvoter. Denne kurs forudsætter en massiv, kostbar og målrettet ophugningsstøtte inden for de store de fartøjer. (EU har afsat 36 mia. kroner til støtte for EU’s fiskeripolitik i de kommende år. Disse penge kunne gøre mere nytte til at få fjernet de fartøjer og fiskerier som beviseligt er årsagen til ressourceproblemerne).

Links til 2005 forslagene:

EU http://europa.eu.int/comm/fisheries/news_corner/press/inf04_52_en.htm

WWF http://www.panda.org/about_wwf/where_we_work/europe/what_we_do/policy_and_events/epo/initiatives/fisheries/index.cfm