Home Dansk fiskeripolitik EU fiskeripolitik M/S Anton Galleri Aralsø-projektet Arkiv Links Støt os   English

Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

 

 

Vildlaks til fiskemel og fiskeolie. 4. april 2004

Formanden for de bornholmske fiskere, Birger Rasmussen, mener at Østersøen vil bliver ”oversvømmet” med laks, pga. af stoppet for det danske erhvervsfiskeri efter laks.

Hvis det danske laksstop opretholdes, med begrundelse i de nu gældende EU regler og grænseværdier, vil det danske stop for laksefiskeri, med logikkens nødvendighed, føre til et stop for alle Østersølandes laksefiskerier, med undtagelse af Rusland. Og da dioxinindholdet i sild og brisling fra Østersøen også er for højt, vil dette fiskeri blive stoppet og derfra er der ikke ret langt til at fiskeriet efter torsk må stoppes. Det er perspektiverne for EU’s maksimumgrænser for det tilladte indhold af dioxin i fersk fisk (4 picogram pr. kg fersk fisk).

Lige her og nu vil det danske laksestop i sig selv  ikke få nogen betydning for økosystemet i Østersøen, da de øvrige lande omkring Østersøen fortsat kan fiske frem til 2007 og derfor kan disse lande sikkert, uden de store problemer, få fordelt de 100.000 af 450.000 stk. Østersø laks som danskerne fanger mellem sig.   

Men hvis EU’s dioxin regler fastholdes på deres nuværende niveau, vil laks, sild og brisling fra Østersøen, om et par år være taget ud af den menneskelige fødekæde – og dog!

Det ellers så udskældte danske industrifiskeri som fanger tobis, brisling, sild og andre konsumfisk til fremstilling af fiskemel og olie, har løsningen – de kan nu efter meget store million investeringer, rense fiskeolien og på sigt også fiskemelet for dioxin. Af disse produkter, mel og olie, bruges den størstepart til fremstilling af foderpiller - til tamme laks selvfølgelig!

Det er ikke fiktion, det er ikke 1. april - det er et faktum. Og man bruger det nu som argument til fordel for fiskemel og fiskeolie industrien i dag. Således kan det danske industrifiskeri overtage fiskebestandene i Østersøen, og derefter sild fra andre farvande, f.eks. Nordsøen. Alt ryger i lasten på de store trawlere. Problemerne med bifangster er løste, og det hele sejles til Esbjerg, hvor store laks på 15 kg og derover (de fisk som har det højeste indhold af dioxin) bliver omdannet til dioxinfri fiskemel og olie, som laves til foderpiller som fragtes til Norge hvor de opfeder laks som fragtes til Danmark og derfra ude i den fagre nye verden.

Ifølge EU reglerne må der højest være 4 picogram pr. kg. fisk, der må højest være 3 picogram på kg. oksekød og 3 picogram pr. liter mælk, smør og andre mælkeprodukter. Dette EU makværk, som kom på regler for et par år siden, udstiller med al ønskelig tydelighed, at EU projektet stadig er et teoretisk og centralistisk projekt, uden forbindelser til de virkeligheder EU har taget magten over.

For der er kun en logisk og bæredygtig løsning på dioxin problemet og det er en varedeklaration hvor det klart og tydeligt fremgår hvor meget dioxin varen indeholder. Så kan forbrugerne selv vælge om de vil spise kød eller fisk og endnu vigtigere - de kan sørge for, at deres børn slipper for dioxinen.

Vi ældre i den menneskelige fødekæde, os der har skabt dette problem for os selv og de kommende generationer, vi skal spise en så dioxinholdig føde som muligt. Og så skal vi til slut sørge for, at blive kremeret under de for dioxinen korrekte meget høje temperaturer. Og det dioxinholdige filterstøv, som vi efterlader os i krematoriernes skorstene, kan opbevares sammen med Risøs atomaffald, der nu skal opbevares i flere tusinde år i dybe salthorste, langt under jordens overflade.

Det er efter min mening den eneste bæredygtige løsning på dioxin problemet.

Kurt Bertelsen Christensen

Sitemap Miljødebat Enkeltsager Kystfiskeri Havbrug Kontakt os