Home | Dansk fiskeripolitik | EU fiskeripolitik | M/S Anton | Galleri | Aralsø-projektet | Arkiv | Links | Støt os | English |
Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"
Vandmiljøplan III. 30/1 2004 De der kender lidt til Levende Hav ved også at foreningen ikke bruger meget tid på Vandmiljøplaner. Men det er jo ikke noget religiøst forhold vi har til planerne og derfor skal Vandmiljøplan III, da også have et par ord med på vejen. Det store problem med disse vandmiljøplaner er, at det tager meget langt tid at gennemføre en plan og efter at planen er gennemført, bruger man endnu mere tid på at diskuterer om de forskellige parter lever op til planerne. Og uhyggelig meget tid på at diskutere noget så ligegyldigt, i vandmiljøsammenhænge, om hvilke personer og institutioner der nu også er de klogeste på området. Og denne larm og diskussion mellem planerne, følges tæt af alle de beregninger der ændrer sig undervejs - Vandmiljøplanerne indeholder en uendelig diskussion, samtidig med at virkeligheden ændrer sig. Landbruget bliver til svineindustri; landbruget ophører med at betragte jorden som noget man dyrker, til at være en losseplads for dets affald; vi får mere regn og større udvaskning og varmere vejr og mere iltsvind osv. Nu har regeringen udspillet med Vandmiljøplan III og alle deler sig forudsigeligt efter anskuelse. Og oppositionen i Folketinget og de grønne er åbenbart "chokerede" over at den siddende regering og dets "miljøminister" kan finde på at fremlægge en plan som får landbruget til at juble - herre jemini. Jamen bliver vi ofte spurgt, har planerne så ikke virket? Det er jo et svært spørgsmål, al den stund at planerne har overskygget alle andre muligheder. Men ser man objektivt på spørgsmålet om de har virket, så kan man vel konkludere, at udledningerne af kvælstof og fosfor fra industrien og de private er under kontrol, hvorimod udledningerne fra landbruget stadig er ude af kontrol. - Og det er netop sagen i en nøddeskal når man analysere sådanne planer. Vandmiljøplanerne er meget kostbare for hele samfundet og derfor er det forkert at se landbruget som en isoleret del af disse planer. Og landbrugets udvikling, eller afvikling, under disse planer er en absolut katastrofe og prisen for denne katastrofale udvikling, vil blive tifold større end den pris vi har måttet betale for Vandmiljøplanerne. For med Vandmiljøplanerne og planernes mange virkemidler som ex. harmonikravet, har vi fået afviklet det danske landbrug, og den smule der findes tilbage i dag, mener alle, inkl. regeringen og Fødevareministeren, også vil forsvinde. Tilbage bliver nogle store industrier som producerer svin og mælk. Men disse industriproduktioner vil om 10 -15 år ligge tilbage som forladte ruiner, efter at produktionerne er overtaget af de store landbrugslande i øst. Derovre fra skulle jeg hilse at sige, der kender man til stordrift med ex. mange tusinde køer i et brug. Disse store brug har nu ligget underdrejet i flere år, men jorden er der, folket er der, traditionen osv. Så med styr på de politiske virkeligheder vil Østeuropa overtage EU’s landbrugsproduktion af det industrielt producerede svinekød og mælkeprodukter. Tilbage ligger dansk landbrug i ruiner, fordi vi ikke sadlede om i tide. Til den tid vil det selvfølgelig står klart for os alle, at vi skulle have udviklet og støttet det gode, fornuftige og mangesidede landbrug, men da er det for sent, og det har været et ufatteligt kostbart industrielt eventyr. . Det er Vandmiljøplanernes logik, men der er også dansk politik i en nøddeskal. For hvilken fornuft styrer de vanvittige påstande som, at Danmark skal huse EU’s største produktionsselskaber inden for dagligvarer som mælk og kød? Det forsøger man i dag og det er i sagens natur dømt til undergang. Ligesom fiskeriet på de store industrifartøjer, er dømt til undergang under den danske politiske virkelighed i dag. - Store planer, store bedrifter og industrier falder meget, meget tungt når de falder og den sandhed bør et lille land og folk som Danmark og danskerne ikke glemme.
|
Sitemap | Miljødebat | Enkeltsager | Kystfiskeri | Havbrug | Kontakt os |