Home Dansk fiskeripolitik EU fiskeripolitik M/S Anton Galleri Aralsø-projektet Arkiv Links Støt os   English

Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

 

Ophug de svinefarme

Ifølge Jyllands Posten den 29/5, vil de danske svineproducenter have en eksportstøtte så de nemmere kan komme af med deres svin og ministeren er ikke afvisende. Landbruget får allerede drifts og produktionsstøtte og nu vil de altså også har eksportstøtte. Det næste bliver vel et krav om en ”forbrugsstøtte” at de skal have støtte, så de kan sælge de mange svin til en lavere pris, så vi forbrugere øger forbruget af de mange svin.

Set med det levende havs perspektiv, er det fuldstændig van(d)vittig at tale om eksport- og anden støtte til den voksende svineproduktion. Sidste år havde vi det største og dybeste iltsvind nogen sinde i de danske farvande. Og i år ligger meget store havområder omkring Fyn, Århus og andre steder hen som ørkner uden liv. Hovedårsagen til de døde havområder i vore farvande, er tabet af næringsstoffer fra det danske landbrug.

Landbruget er sandsynligvis også hovedårsagen til, at det danske erhvervsfiskeri i de indre farvande er ved at være ophørt. Fiskerne sejler deres kuttere (i 2001 og 2002 185 kuttere til Grenå, hvor de med statsstøtte ophugges) og landbruget kræver mere statsstøtte, med en yderligere forringelse af havmiljøet til følge.

Det er en hån mod naturen, miljøet og mod fiskerne og selvfølgelig skal svin ikke produceres med hverken den ene eller den anden form for offentlig støtte. De svineproducenter som ikke kan få økonomi i deres bedrifter skal hugges op og tages ud af drift, det må være logikken i den sag. Man kan ikke opretholde en kunstig skabt produktion af svin med de store natur- og ressourceødelæggelser som følger i kølvandet på svineproduktionen.

Ophug de svinefarme som ikke kan komme af med deres svin

 

Ferring Strand 29.5.2003

Formand Kurt Bertelsen Christensen

 

Sitemap Miljødebat Enkeltsager Kystfiskeri Havbrug Kontakt os