Home Dansk fiskeripolitik EU fiskeripolitik M/S Anton Galleri Aralsø-projektet Arkiv Links Støt os   English

Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

 

 

Bjørn Lomborg på katastrofekurs. 20. maj 2004

 

Hollywood filmen ” The Day after Tomorrow” handler om de katastrofer der følger i kølvandet på den menneskeskabte globale opvarmning. En opvarmning som i filmen smelter isen på polerne og ændrer de varme havstrømme, som sørger for at vi også kan leve i Danmark.

 

Filmen har bekymret Institut for Miljøvurderings direktør og medarbejdere i en sådan grad, at de har fået udarbejdet en rapport om emnet. Og i disse formoder jeg, hektiske dage, op til en meget omtalt verdenskonference i Danmark, har værten og hans medarbejdere fået tid til en kronik, som Jyllands Posten bragte den 20/5.

 

Hvorfor bruger instituttet og Lomborg deres kostbare tid på denne film? Er det fordi filmen sætter spørgsmålstegn ved instituttets rådgivning, eller er det fordi filmen ligger tæt op af de metoder som Lomborg selv betjener sig af? Uden tvivl det sidste.

 

Bjørn Lomborgs succes står og falder med, at hans budskaber, ligesom anden underholdning, når ud til folket. ”Tag det roligt” siger han med landets regering. Og folk bliver naturligvis glade, fordi de i 90’erne blev meget bekymret for de penge og velfærdsgoder de skulle af med, for at undgå katastroferne. Men nu griber denne film tilbage i disse bekymringer og truer magten i Danmark. En magtfuldkommenhed som mere end nogen tidligere af slagsen, satser alt på folkets stemme. Dertil har de hyret folk som Lomborg – og får filmen tag i folk, ja så forsvinder Lomborg

 

Bjørn Lomborg forsøger, godt nok med en nogen anden metode end Jesus, at gøre Guds søn rangen stridig som frelser af de fattige og hungrende mennesker på vores klode. ”Tag det roligt” siger han til os i den rige verden. Fortsæt jeres liv, producer, brug energi, fang flere fisk, producer flere grise, kør mere i bil osv. Og lad os så sammen bruge lidt af vores overskud på mad og vand, til de fattige i denne verden.

 

Vi har fået fri i dag, fordi Jesus forlod denne jord for mange år siden, efter at vi havde pint og plaget og til sidst slået ham ihjel. Det blev den robuste historie (den lever stadig efter 2000 år) om et menneske som ofrede sit liv for menneskehedens skyld. Frelseren Bjørn Lomborg behøver ikke at bekymre sig, for ham er der ingen der slår ihjel - hans interesse for en Hollywood film viser tydeligt, at han forsvinder med den varme luft, han vil have os til at glemme alt om.

Kurt Bertelsen Christensen

Formand for Levende Hav

 

Sitemap Miljødebat Enkeltsager Kystfiskeri Havbrug Kontakt os