Home Dansk fiskeripolitik EU fiskeripolitik M/S Anton Galleri Aralsø-projektet Arkiv Links Støt os   English

Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

 

Iltsvind

Danmarks Miljøundersøgelse DMU har brugt et år på at undersøge konsekvenserne af sidste års alvorligste iltsvind i nyere tid. Og konklusionerne er relativt klare – meget store områder af de indre danske farvande har lidt store tab under sidste års iltsvind. Livet er ikke kommet tilbage i store områder af de indre danske farvande og hvornår livet er genoprettet, kan DMU kun gisne om. Det afhænger af flere forhold, bl.a. dybden af de kommende års iltsvind. Den fremtid forholder DMU sig ikke til, men det gør miljøministeren. Han er ude i et overraskende miljøpolitisk fremstød mod landbruget, som nu skal indstille sig på, at i forbindelse med Vandmiljøplan III vil der komme indgreb mod den landbrugs produktion, som foregår i sammenhæng med de hav- og fjordområder, som hvert år lægges øde iltsvindet.

I år er det ikke så slemt som sidste år, men vejret taget i betragtning, ser det faktisk alvorligt ud for alt for store områder af de indre danske farvande. Meget af det iltsvind vi oplever i øjeblikket kan forklares med sidste års iltsvind, med alle de næringsstoffer som blev frigivet under sidste års iltsvind. Og med at det bund- og fiskeliv, som omsætter og forbruger de alger som, i stedet for at fodre livet i det marine økosystem, nu henfalder og skal nedbrydes under brug af den livgivende ilt som der er alt for lidt af i de indre danske farvande.

Alle kan og bør hilse miljøministerens politiske udmeldinger velkomne og herfra skal vi ikke lægge skjul på vores glæde over at miljøministeren nu ser ud til at træde i karakter som miljøminister og nu håber vi at handling følger. Det er meget vigtigt at få begrænset udledningerne af kvælstof og fosfor til alle områder i de indre farvande. Men det er akut, dvs. det er livet om at gøre, at få nedsat udledningerne til de havområder og fjorde, som hvert år gisper efter vejret og hvor iltindholdet ligger under de dødelige 2 mg/l hele sommeren.

Vi følger sagen og presse på, for at få gennemført markante nedsættelse af landbrugets udledninger af fosfor og kvælstof i de kommende år.

Kurt Bertelsen Christensen

Formand for Levende Hav

 

 

Sitemap Miljødebat Enkeltsager Kystfiskeri Havbrug Kontakt os