Home Dansk fiskeripolitik EU fiskeripolitik M/S Anton Galleri Aralsø-projektet Arkiv Links Støt os   English

Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

 

 

Giv os nu storm og kuling

Siden fiskeriet blev opfundet i Danmark for tusinde af år siden og op til 1987, har fiskerne altid bedt til de højere magter om stille vejr. Efter 1987 har fiskerne i de indre danske farvande, hvert år bedt om storm og kuling, for at undgå iltsvindets omfattende ødelæggelser af det hav de lever af.

Den 25. august 2002 stod det klart, at et omfattende iltsvind i de indre danske og tyske farvande, var på vej. Vi bad alle om det livgivende blæsevejr, men det udeblev og iltsvindet i 2002 blev det mest omfattende iltsvind i nyere tid. I år er der et lavere iltindhold flere steder end der var på samme tid sidste år. Så nu er det igen kun vejret, dvs. at varmen og det gode vejr forsvinder og efteråret sætter ind med kuling og storm, som kan stoppe iltsvindet i at brede sig. (I 2001 var der også et lavt iltindhold mange steder, specielt i Limfjorden, men så reddede vejret lidt af livet i de indre danske farvande).  

Sidste år druknede den politiske og offentlige diskussion om hvem der har ansvaret for ødelæggelserne i havet. I stedet for at koncentrere indsatsen for at få forbedret situationen i havet, brugte de ansvarlige det offentlige rum til en diskussion af, om det er det er det danske landbrug eller udlandet, som udrydder livet i de indre danske farvande.

-         Denne for fiskerne helt ligegyldige diskussion behøver vi ikke at bruge tid på i år. Vi kan nu koncentrere os om det faktum, at det er det danske landbrug som har ansvaret for ødelæggelserne af vort fælles hav. Der er også andre kilder til den organiske forurening af havet, men det er landbrugets årlige tab af fosfor og kvælstof til det marine miljø, som landbruget skal have stoppet, før vi alle sammen igen kan nyde solen, sommeren, varmen og det stille vejr.

Det er ikke nogen ny viden eller opdagelse, det har stået klart i mange år. Men i år kan vi også læne os op af en udenlandsk ekspertgruppe, som er kommet frem til den samme konklusion efter at have evalueret Danmarks Miljøundersøgelser og sidste års iltsvindsdebat mellem DMU og DMU’s kritikere. Desværre er det også ligeså klart, at fiskerne og de mange som vil have et rent og levende hav, kan sejle deres egen sø.

Landbruget og dets støtter i regering og Folketing, herunder Miljøministeriet, vil have landbrugets valutaindtægter, her og nu. Prisen? Den kan de kommende generationer betale.

Indlæg i Jyllands Posten den 12/8 2003 http://www.jp.dk/meninger/ncartikel:aid=1952838

 Kurt Bertelsen Christensen, Formand

Ferring Strand den 12/8 2003

 

    

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sitemap Miljødebat Enkeltsager Kystfiskeri Havbrug Kontakt os