Home Dansk fiskeripolitik EU fiskeripolitik M/S Anton Galleri Aralsø-projektet Arkiv Links Støt os   English

Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

 

 

De gylleramte 28.1.2004

De gylleramte husejere har ikke blot vand i øjnene, nu har de også fået vind i sejlene. De får politisk opmærksomhed (med hemmelige og lukkede møder med miljøministeren) og de politiske udtalelser i spørgsmålet om naboer til svin, indeholder stor sympati for de gylleramte - som også rammes på pengepungen.

De gylleramte skal selvfølgelig støttes i deres krav om et lugtfrit liv og gode priser på deres huse, men her skal man altså huske på, at en af måderne at løse de gylleramtes problemer på, det er at nedlægge endnu flere af de mindre bedrifter og oprette flere svineindustrier og flytte dem væk fra de beboede områder og langt ud på landet, ex. langt ud i de vestlige og tyndtbefolkede områder.

-         En sådan flytning vil også bidrage til koncentration i de større industrier - de i forvejen store bedrifter og industrier vil blive endnu større.

”Landsforeningen af Gylleramte” kæmper for at løse problemerne for deres medlemmer, men indtil videre har foreningen mig bekendt ikke taget hånd om, eller på nogen måde forholdt sig til, problemet med forureningen af natur og havmiljø. På deres hjemmeside står der ikke et ord om de problemer der følger med en udflytning og en koncentration af svineriet.

-         Den bedste løsning på alle problemer fra landbruget (og der er som bekendt mange) er ikke at koncentrere forureningerne, men at holde fast i de mindre landbrug der ligger så spredt som overhovedet muligt. Flytningen af landbrug og ombygningen af de store svineindustrier mod vest, til de magre jorde og væk fra folk, betyder at natur, vandmiljø og havet får det værre.

Så prisen for at slippe af med gyllestanken og højere priser for ens ejendom kan meget vel blive en større forurening og da erhverv og regering gerne vil have storbedrifter og de gylleramte gerne vil af med deres naboer, ja så er de nok på vej mod at blive endnu færre, men meget større og placeret langt fra beboede områder.

De gylleramte har problemer, men skal vi alle sammen betale prisen i form af større ødelæggelser i naturen? Og hvilken miljø og naturpolitik styrer egentlig Landsforeningen af Gylleramte?

www.gylleramt.dk

 

Sitemap Miljødebat Enkeltsager Kystfiskeri Havbrug Kontakt os