Bemærk: Ved
udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"
DYREVELFÆRD
-
Indlæg fra dyrenes
Beskyttelse
Gennem Grønlands
massive lobbyvirksomhed har Danmark som formand for den internationale
hvalfangstkommission arbejdet aktivt for at få stoppet det
øjeblikkelige moratorium mod kommerciel fangst af hvaler. Gennem Great
Greenlands åbenlyse samarbejde med den canadiske pelsdyrindustri, har
grønlænderne effektivt slået det oprindelige folks fangst i hartkorn
med en brutal kommerciel sælnedslagtning. Og den grønlandske
lobbyvirksomhed vil gøre Danmark til hvalfangernation.
Dyrenes Beskyttelse ville ønske, at vi
havde mulighed for at gennemføre en lige så effektiv lobbyvirksomhed,
så vi kunne redde sælerne og hvalerne og få en hvalfangstpolitik i
overensstemmelse med den danske befolknings ønsker.
Det er helt ubegribeligt, at Grønland
ønsker at sætte de små hvalfangeres goodwill over styr ved at slå de
oprindelige folks fangst i samme bås som den kommercielle sæl- og
hvalfangst. For der er absolut intet formildende over den canadiske
industrinedslagtning af sæler. Hvert forår slagtes over 300.000
sælunger på isen ved Newfoundland i Canada med køller, rifler og
fangstkroge. Den canadiske sælfangst foregår under rystende forhold,
hvor mindst 7.000 og måske op til 24.000 sælunger brutalt flås i
levende live af slagtere, som har for travlt med at opfylde deres
kvote til at tjekke, om deres ofre nu virkelig er døde. Samtidig
opleves aflivningerne meget brutal, når fangerne pander en sæl med en
kølle i hovedet. Uanset om sælen måtte dø med det samme, så fører
brutaliteten uundgåeligt til en forråelse af mennesker, som ingen af
os ønsker.
Lidelsesfuld død
Og hvalerne skydes med harpun, og det er
for længst vist, at denne jagtform ikke er dyreværnsmæssig forsvarlig,
men at hvalerne alt for ofte får en lang lidelsesfuld død.
Det er helt ubegribeligt, at Kuupik Kleist,
MF og landstingsmedlem (Information den 18.-19. marts) vil forsvare de
brutale overgreb på sæler og hvaler med henvisning til, at dyrene i
Danmark ikke behandles godt. Vi er fuldstændig enige i, at den danske
dyrevelfærd i landbruget er stærkt kritisabel. Det forsømmer Dyrenes
Beskyttelse heller ikke nogen lejlighed til at gøre opmærksom på. Men
det kan da aldrig retfærdiggøre, at vi også skal mishandle sæler og
hvaler. Som Kuupi Kleist fremstiller det, så har vi nærmest en
forpligtelse til at nedslagte sæler og hvaler.
Liv i bygderne
For der er jo ingen diskussion om, at også
riffelfangst og netfangst er problematisk, fordi sælerne rammes
upræcist eller druknes og blandt andet derfor får en langsom død. Og
man kan med rette rejse en stærk kritik mod den grønlandske fangst af
hvaler og sæler, men det danske samfund har accepteret overgrebene på
dyrene, fordi det er med til at holde liv i bygdekulturen i Grønland.
Men det er helt uacceptabelt at binde hele den danske befolkning op på
at være en hvalfangernation, og konsekvensen kan let være, at
tolerancen for de små samfund i Grønland forsvinder.
Dyrenes Beskyttelse har flere gange bedt om
et møde med de grønlandske medlemmer af Folketinget, men vi har ikke
hørt noget. Senest har vi skrevet den 16. februar. Nu skulle
muligheden være der, og jeg glæder mig til at vi nu kan lægge de
grønlandske mandater til, når vi skal have gennemført forbedringer for
landbrugsdyrene i Danmark.
Dyrlæge
Bjarne Clausen og Ole Münster formand for Dyrenes Beskyttelse
|