Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

Operationen lykkedes – men patienten døde.

Målene med de mange mia. skattekroner der er brugt på vandmiljøplanerne er nået, skriver Danmarks Miljøundersøgelser i deres evaluering af planerne. ”Endelig” jubler gårdejer Henrik Høegh fra det industrielle landbrugsråd til TV avisen den 1/12. ”Endelig har vi fået beviset for, at vores indsats virker, og det vi har gjort indtil dato har været det bedste”.

Der er en hel del hykleri i toppen af det industrielle landbrug, når de beskæftiger sig med deres ansvar i forhold til iltsvindet i vore farvande. Hvert efterår, midt i iltsvindet, går landbruget til angreb mod alt og alle der kritiserer deres tab af næringsstoffer til havet. ”Det er ikke os der skal have skylden for iltsvindet, det er udlandet” siger de. Men når DMU konkluderer at planerne virker, så har landbrugets indsat været den bedste og den virker osv. 

Planerne virker, men havet dør. Det er et faktum at erhvervsfiskeriet i de indre danske farvande er ved at være slut. De få fiskere, som stadig forsøger at holde sig i live ved fiskeri i de sydlige farvande i bælter og fjorde, kan ikke se nogen fremtid for deres fiskeri. De dyre planer virker, men fiskeriet forsvinder. Hvordan kan landbruget, som for få år siden påstod at de var naturforvaltere, juble over planer der lykkes, mens virkelighederne forsvinder?

Operationen lykkedes, men patienten døde. Det er historien om vandmiljøplanerne og det er historien om det industrielle landbrug, som over 20 år fik afviklet dansk landbrug og opbygget det industrielle landbrug, på bekostning af det sidste naturafhængige erhverv vi har her landet, nemlig fiskeriet.

Det industrielle landbrug burde stilles til ansvar for deres ødelæggelser i havet. Fiskerne fik en økonomisk kompensation for de ødelæggelser der fulgte i kølvandet på bygningen af Øresundsbroen - fiskerne kan stille landbruget til ansvar for det fiskeri de har mistet i de indre danske farvande.