Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

Hvalfangst

Den 17/6 skriver Peter Mollerup fra Dyrenes Venner i Jyllands Posten, at vi bør ”protestere i fællesskab” mod den danske regering som støtter en genoptagelse af den kommercielle hvalfangst. Og Mollerup slutter sit indlæg med ”Jeg håber, at vi danskere vil stå sammen og højlydt protestere mod, at grønlandske og færøske interesser skal gøre det pinligt at være dansker”. 

Levende Hav protesterer og vender sig også skarpt mod en genoptagelse af den kommercielle hvalfangst. Det gør vi fordi der er tvivl om hvorvidt jagten på flere hval arter, er biologisk- og økologiske bæredygtig og fordi den kommercielle jagt truer den *naturlige jagt.

Det biologiske aspekt er end ikke nævnt i Dyrenes Venners DV modstand. DV er imod hvalfangst fordi som de skriver ”det er umuligt at aflive så store dyr, uden at de udsættes for enorme lidelser”. Det er beviseligt, at det kan tage lang tid at aflive en stor hval, men selv om det kunne være med til at opretholde forbudet mod den kommercielle hvalfangst, så holder argumentet ikke. Fordi det ikke skelner mellem den kommercielle og den naturlige jagt.  

Så det er efter vores mening ikke nogen god grund, også fordi de kommercielle hvalfangernationer som Japan, Korea, Norge kan imødegår det med nye metoder, store fartøjer, nye granater og andet kostbart isenkram. De kan bevise at de er specielt gode til at dræbe hvaler. Derved kan DV hjælpe de store hvalfangernationer på deres kurs for en ophævelse af det forbud som gælder i dag.

En sådan udvikling får særlig næring ved studier af de mange dokumenter som behandles på Den Internationale Hvalfangstkommissions www.iwcoffice.org/index.htm årlige møde som foregår i disse dage på en ø i Caribien. Der er en stor fokus og en  masse undersøgelser, dokumenter og diskussioner om aflivningsmetoder, dødskampens længde, granater osv.

Denne fokusering på aflivningsmetoderne lægger pres på de grønlandske fangere og andre som har de kulturelle og historiske rettigheder til hvalfangst. Deres fangstmetoder, med de små fartøjer sikre ikke den hurtige aflivning af de store hvaler og det samme er tilfældet når de bruger rifler og knive til aflivning af de mindre hvaler. (Grønland får hvert år en hvalkvote i 2005 var det ca. 200 af de mindre vågehvaler og 20 store hvaler. Til sammenligning vurderes det, at de store nationer har omgået forbudet mod den kommercielle hvalfangst, som har været i kraft siden 1986, ved at have fanget op mod 25.000 hvaler under dække af ”til videnskabeligt formål”).

Dyrenes Venner, Greenpeace og WWF står sammen i kampen mod den kommercielle fangst af hvaler. Men selv om de understreger, at modstanden nu gælder de store nationer, så er der en udtalt og meget skarp kritik af de grønlandske fangster og metoder. Herunder også grindefangsten på Færøerne, som Dyrenes Venner vil have stoppet.

Og her står Levende Hav af. Vi deltager gerne i en kritisk gennemgang af de grønlandske og færøske aflivningsmetoder. Men den kritik skal være målrettet, den må ikke blandes sammen i en diskussion om kommerciel og ikke kommerciel hvalfangst.

Der er gået så meget politik i drabet på den enkelte hval, at vi alle må frygte, at det såkaldte civiliserede og moderne menneske, med Dyrenes Venner og andre i front, vil fjerne fangstrettighederne fra naturfolket, men måske tillade en computer styret præcisions bomning af de store hvaler, så drabet kan blive etisk korrekt.

 - Det ser ud til at et flertal af ca. 70 lande på mødet i Caribien er enige om, at forbudet mod kommerciel hvalfangst ikke længere er nødvendig. Men det betyder ikke en ophævelse af forbudet dertil skal tilhængerne kunne mønstre 2/3 af landene.   

De folk som har de naturgivne, kulturelle og historiske rettigheder til jagt skal sikres de rettigheder. Derefter kan man diskutere, hvorledes dyrenes lidelser kan minimeres. Undlader men den skelnen kan det hele ende op med en industrialisering, dvs. kapitalisering af jagten, hvor de kapitalsvage så ikke kan være med.

Personligt forstår jeg ikke den tankegang der styre Mollerup i Dyrenes Venner, den lyder sådan her: Grønlænderne og færingerne har ikke brug for hvalkød, de kan æde noget andet. Og derfor bør vi (DV) stoppe de lidelser som disse mennesker påfører dyrene, også selv om det i den store målestok ikke er ret mange dyr. Hvorfor – fordi vi/de kan stoppe det, det er der ingen der dør af sult af, vi kan stoppe disse dyrs lidelser og derfor skal vi gøre det, synes Dyrenes Venner at sige.

Men dette humane og indlysende uholdbare argument, at Mollerup åbenbart ved, at dyr foretrækker en hurtig død, er mere end jeg begriber. Sagde Mollerup derimod noget om sig selv og sine egne etiske og politiske holdninger så kunne vi da i det mindste tale sammen.

Dette ville f.eks. være forståelig tale: Jeg bryder mig ikke om, at mine medskabninger opfører sig som dyr mod dyr, og derfor vil jeg have stoppet alle menneskers drab på de vilde dyr.

Og det er faktisk også det man kan læse i Mollerups andre artikler, han er imod alle former for hvalfangst. Her skriver han f.eks. imod grindefangsten: ”Ingen tvivl om, at denne praksis (grindedrabet) er topmål af dyremishandling på linie med spaniernes tyrefægtning. Det er en skændsel for færingerne, som forsøger at pakke ugerningen ind i floskler om tradition og nødvendigt kødtilskud - det lille stolte folk, som udføre deres hævdvundne skikke…Hele sceneriet foregår i en euforisk atmosfære, hvor blod, skrål og druk går op i en højere enhed”. Og han opfordrer regeringen til at stoppe tilskuddene til Færøerne indtil de indstiller fangsten af grind.

Det pinlige i denne sag er, at formanden for Dyrenes Venner ikke spiller med åbne kort.

Kurt Bertelsen Christensen

Formand Levende Hav 18/6 2006

*naturlig jagt skal forstås som den jagt naturfolk udøver, dvs. hvor folket og de dyr de jager, hører til i en fælles livsform. Om naturfolk som eskimoerne og færinger ikke længere lever som de gjorde tidligere, ændrer ikke på disse folks grundlæggende rettigheder til deres historiske jagter, hvis vel at mærke denne jagt, ikke truer den biologiske og økologiske bæredygtighed.

*Den kommercielle jagt, er den jagt som udøves af mennesker som ikke har nogen fælles historie med de dyr de jager. F.eks. de mennesker der er hyret til den kommercielle hvalfangst, de kan hyres til noget andet. Herunder hører også jægere, som af mange forskellige grunde beslutter sig for at tage et jagttegn, købe et gevær, for så at gå ud i naturen og skyde et dyr, også selv om de og deres familie ikke har nogen jagthistorie, de kan lade være osv. Den kommercielle jagt kan i modsætning til den naturlige jagt, kompenseres.