Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

Den lille danske hval

Så er der åbenbart igen lavvande i de kasser som forsyner forskere som lever af marsvin med penge. Med et par års intervaller dukker de (forskerne) op i medierne med deres alarm om at marsvinet, det lille danske hvals tilstand i de danske farvande. Seneste her i Politiken http://politiken.dk/indland/article506962.ece med en lang historie om de forfærdeligheder der knytter til fiskeriet med garn, som indledningen til artiklen ”Krabber har ædt sig igennem ryggen på det lille marsvin, der ligger på en båre på pickup-truckens lad.” så er tonen ligesom slået an.

En masse tal som svæver i luften og for at få det til at hænge sammen tilføres noget volapyk om druknedødens grusomheder. Ex. dette: »Et marsvin er et højt udviklet pattedyr, der er fuldstændig ligeså evolutionært udviklet som en hund, en kat eller en hjort, og her sætter man normalt nogle høje standarder for, hvad man vil tillade af aflivningsmetoder. Drukning er en meget brutal død, som man ikke ville acceptere i nogen anden sammenhæng. Dermed er det uetisk at lade det ske. Men på den anden side er vi et pragmatisk land, og det er svært at leve i et højt udviklet og effektivt samfund uden at ødelægge et eller andet«, siger Teilmann.

Det er muligvis en brutal død for landlevende dyr som f.eks. mennesker, men for et marsvin er drukning den måde marsvin dør på, hvis de da ikke dør af et hjerteslag. Marsvin drukner fordi marsvin lever i vand. Hvis der er alle de marsvin i havet som forskerne mener, så drukner der helt naturligt mere end 10.000 marsvin om året. Sådan noget forvrøvlet sludder fra en forsker som til daglig arbejder med havpattedyr taler for sig selv.

Forskerne har nu talt sig frem til at bestandene er tilbagegang, hvordan de har talt hvornår og hvor ved vi ikke. Men vi ved at første betingelse for at man kan måle en nedgang er at man har et tal at gå ud fra. De 288.000 dyr i Nordsøen som nu ifølge forskerne er nede på 231.000 er tal som man skal arbejde med marsvin for at tro på. Tallet på de 288.000 har de brugt længere end jeg kan huske, men jeg kan huske fra tidligere udtalelser fra samme forskere at de tællinger skal tages med alle de forbehold der er mulige.

Mht. de indre farvande er der sikkert tale om en nedgang i bestandene og det har det været i hele 1900 tallet. Hvis tallet nu er 15.000 så er det en betydelig bestand. De tidligere tal på 37.000 var alt for højt i forhold til virkeligheden. Så mange marsvin var det ganske enkelt ikke i de indre farvande i 90'erne.

De siger at der er under 100 marsvin i Østersøen. Det er dyr forskerne kun kender, for kun meget få fiskere, og de er på havet det meste af tiden, har set marsvin i Østersøen og derfor også fanget nogen. Forskerne siger også nu at marsvinet går i fiskernes garn ”der er sat ved havbunden”. Hvorfor skulle drivgarn så forbydes i Østersøen. Da det blev forbudt var det fordi det fangede marsvin, dengang, også selv om ingen fiskere nogensinde havde fanget et marsvin i drivgarnet.

For ligesom at sætte triumf på sagen siger forskerne at der dør mellem 3.000 og 10.000 marsvin om året i fiskernes garn. Det er helt uacceptabelt at forskere som lever af marsvin tillader sig at bruge helt igennem forkerte tal. Der døde flere marsvin engang garnfiskeriet var på sit højeste, sikkert flere tusinde marsvin om året. Men i dag hvor garnfiskeriet, efter specielt pighvarrer og stenbider i de stor maskede net er gået i stå, dør der helt sikkert ikke mere end 2000 om året i alle danske farvande. Og det skøn er fuldt ud lige så kvalificeret som det der bringes til torvs i denne artikel.

Forskerne får også fødevareministeren på glat is i hendes udtalelser: »Set i lyset af de få hvaler, vi har i Danmark, og at vi årligt fanger 3.000 småhvaler som bifangst, skal vi værne om hvalerne. Derfor er det vigtigt at forske i problemstillingen, så vi kan forhindre, at marsvin og andre småhvaler ender i fiskernes garn«, siger fødevareminister Eva Kjer Hansen.

Ja vi skal værne om marsvin, ingen tvivl om det og ingen fisker ønsker at fange dem. Men når ministeren udtaler sig om sagen så ville det klæde hende at hun har styr på situationen. Det har hun ikke når hun vil forhindre at marsvin ”og andre småhvaler ender i fiskernes garn”. Der er findes ikke andet end marsvin og en helt enkelt delfin i nettene, for der eksisterer ikke andre småhvaler end marsvin i vore farvande.

Lad os slå fast at marsvin er et dyr som andre dyr. Det skal ikke fanges fordi det er helt uden værdi. Og derfor findes der ingen fiskere som ikke vil gøre det de kan for at undgå det. Der er nu krav om pinger og andet og det sammen med at garnfiskeriet er reduceret til en skygge af hvad det var for 10-20 år siden burde gøre det krystalklart for alle at bifangstproblemet er under kontrol. Og så længe bestandene ikke er truet, bør vi se på sagen med de øjne. Og det krav burde om nogen forskere kunne leve op til. Men det kan de ikke for de fattes bevillinger.  

Der er intet kommercielt begær i denne sag. Og derfor tegner forskerne i artiklen et billede af fiskere som ”skærer maven op og hovedet af de små hvaler”.

Det er ikke kønt at se på og det alt andet end ærefuldt det forskerne har gang i for det er tydeligt hvilket ærinde forskerne er ude i - pengekassen er ved at løbe tom og nu skal den fyldes op.

Kurt Bertelsen

Levende Hav

Maj 2008