Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

Kystfiskerne

Strandfiskeri og kystfiskeri

Presset af turistindustrien i Nordjylland, vil regeringen nu hjælpe de fiskere som fisker fra de nordjyske strande, Vorupør, Lild, Thorup og Lykken Strand. De skal have en støtte i form af flere fisk (det fik de også for et par år siden, efter at den daværende fødevareminister, havde besøgt Thorup Strand). Ifølge Nordjyske Tidende den 9/5, er der et flertal uden om regeringen, som ikke vil stille sig tilfreds med, at det kun bliver de få fartøjer som lander deres fisk på stranden som nu får hjælp. De vil støtte alle danske kystfiskere og det synes vi også er den rigtige kurs.

Men når det er understreget, så er der vigtigt at få fokuseret på hvilken hjælp og støtte det naturskånsomme kystfiskeri har brug for? Det har klart brug for fisk, men flere fisk på kvoterne gør det ikke alene. Det har også brug for den politiske- og økonomiske støtte til udvikling af det natur- og ressourceskånsomme fiskeri.

Danske fiskere under et, mangler fisk og de mangler mange fisk. En del af problemet skyldes kvoter og reguleringer, men det største problem er faktisk manglen på fisk i havet. I den offentlige debat kan man få det indtryk, at fiskernes problemer kan løses hvis de får større kvoter, men det er kun en del af problemet. Det største problem i det danske og det europæiske fiskeri er manglen på fisk, med manglen på torsk, som det altoverskyggende største problem.

Hvis man vil støtte kystfiskerne, så skal man se kystfiskeriet i dets rette sammenhæng. I dag konkurrerer de små på alle områder af deres virksomhed, med de store i dansk fiskeri. De er organiseret i den samme forening; de fisker under de samme kvoter; de lander til de samme industrier og de søger økonomisk støtte i de samme kasser som de store.

Så hvis Folketinget nu vil sikre kystfiskerne deres eksistens, så skal og kan de gøre det på flere områder.

Først og fremmest kan de sikre kystfiskerne gennem en velfungerende regulering af kystfiskeriet. Det har Folketinget også vedtaget med folketingets beslutning V117, problemet er bare, at den beslutning fik Danmarks Fiskeriforening og fiskeriets embedsmænd og kvinder, skåret ned til en ordning uden indhold og værdi. Den bør man nu genforhandle og resultatet bør blive en fleksibel regulering, som kommer kystfiskeriets mangfoldighed i møde. Det betyder ikke nødvendigvis at man skal tage fisk fra de store, men man skal give kystfiskerne en mulighed for at fiske på årskvoter, uden at de sætter deres fiskerimønster over styr.

Ovenstående kan lade sig gøre hvis den politiske vilje er til stede.

Derefter skal kystfiskerne have den politiske opmærksomhed i de samlede fiskeripolitik. Hermed mener jeg, at Folketingets vedtagelser skal komme kystfiskeriet i møde. Dvs. at hver gang fiskeriet er på dagsorden, så måler man forslagene i forhold til kystfiskeriet - er dette eller hint forslag til skade eller gavn for kystfiskeriet? På samme måde som det er hensigten at man bruger miljøpolitikken til at måle på virksomheds- og landbrugsplaner.

-         F.eks. er der i 2002/2003 ophugget 188 fartøjer med en samlet omsætning på omkring 200mil kr./år. I samme periode er der indsat nye skibe og der ombygget fartøjer, så tonnagen kun er faldet med 1200 tons mod de 6700 der blev taget ud. Hvor de 188 fartøjer omsatte for 230 mil kr./år skal nye og ombyggede fartøjer, der er kommet ind i dansk fiskeri i 2002/2003 omsætte for over 300 mil kr./år – er den udvikling til gavn og nytte for kystfiskeriet? Svaret er klart nej. For de nye fartøjer skal have en langt større del af de fisk der er tilbage på kvoterne og derfor bliver der tilsvarende mindre fisk til de kystfiskere som i dag har alt for lidt - også selv om mange af deres kollegaer er blevet ophugget.

Et ophugnings- og nybygningsprogram som beskrevet, er ikke til gavn for kystfiskeriet og derfor burde det ikke være gennemført. Dertil kommer, at forslag som ikke gavner kystfiskeriet, det skader havmiljøet og ressourceforvaltningen

Fastholdelsen og udviklingen af det natur- og ressourceskånsomme kystfiskeri, har brug for en økonomisk håndsrækning.

I forbindelse med de nye støtteprogrammer for 2000 – 2006 afsatte man i EU midler til en særlig støtteordning for kystfiskerne. Men i den danske fiskeri- og støttepolitik, lod man de midler indgå i den samlede pakke for støtte til danske fiskere. Og det betyder, at kystfiskerne skal søge på lige fod med de store i dansk fiskeri. Resultatet taler for sig selv – de store løber med alle pengene, også fordi konsulenterne i Danmarks Fiskeriforening kun beskæftiger sig med de store projekter.

-         Hvis en kystfisker skal bruge lidt støtte til udskiftning af en motor, 10.000 kr. så skal han ud i en projektering og ansøgning, der i omfang svarer til hvad en de store til 100 mil kr. skal igennem. Og derfor er der reelt ingen økonomisk støtte til de mindre fartøjer i dansk fiskeri.

Alle gode kræfter bør nu støtte op om Folketingets flertal til støtte og udvikling af det skånsomme danske kystfiskeri, også Danmarks Fiskeriforening. Men selv om Danmarks Fiskeriforening, med dets nye formand, fortsat vælger at kæmpe imod en udvikling af kystfiskeriet, så bør Folketing og regeringen nu gå imod Danmarks Fiskeriforening.

For kun gennem denne klare politiske udmelding, vil kystfiskerne kunne se deres egne muligheder og om nødvendigt få oprettet deres egen organisation, som kan tage vare om deres politiske rettigheder og fiskeripolitiske udvikling.  

Formand Kurt Bertelsen Christensen

Ferring Strand maj 2003