Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

Så ligger der en model for en ny kystfiskerordning. Den skal nu gennemdrøftes af kystfiskerne med henblik på et få skabt den selvforvaltning som regeringen og Folketinget nu lægger op til for kystfiskernes vedkommende

Læs pressemeddelelsen fra Fødevareministeriet Fødevareministeren samler Folketinget om ny model for kystfiskeriet

Fødevareministeriet

Demersal reguleringsmodel for torsk og tunge i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat fra 1. januar 2005

Formålet med reguleringen er at skabe grundlag for en stabil fangstandel for det erhvervsmæssige kystfiskeri, for en højere grad af selvforvaltning inden for dette segment og for et mere bæredygtigt fiskeri, herunder gennem en reduktion af udsmid af fisk.

1.              Flådeinddeling i 3 segmenter

Fiskerflåden inddeles i nedenstående 3 segmenter fra 1. januar 2005:

A  den havgående demersale flåde:

Omfatter fartøjer, som ikke hører hjemme i segment B eller C. 

B  Erhvervsmæssigt kystfiskeri:

Omfatter fartøjer under 16 meter, der har drevet torske- og tungefiskeri, som har mere end 90% af deres fiskedage under 24 timer, og en indtjening over FØI grænsen (2003=230.000 kr.). Kravet om antal fiskedage under 24 timer kan justeres af Fiskeridirektoratet efter høring af Erhvervsfiskeriudvalget m.h.p. at sikre en nødvendig tilpasning til udviklingen i øvrige reguleringer.

C Det mindre kystfiskeri:

Omfatter fartøjer under 16 meter med indtjening under FØI grænsen.

Segmentskifte og kapacitet

Ordningen og placeringen i det relevante segment er obligatorisk fra 3. januar 2005 på grundlag af fartøjets fiskeri i 2003/2004 for alle fartøjer, der fremadrettet ønskes anvendt til torske- eller tungefiskeri.

Når segmentet er defineret låses det på GT (Bruttotonnage). Kapacitet kan handles inden for segmentet, således at flådefornyelse sker inden for segmentets kapacitetsramme.

2.              Segmenternes fangstgrundlag

De enkelte segmenter tildeles en samlet fangstmængde for torsk og tunge til fordeling inden for segmentet. Tildelingen er baseret på historisk fiskeri. Udviklingen i segments B’s andel af fangstgrundlaget fremgår af tabellen nedenfor. Segmentet tildeles fra 1. januar 2005 fangstandele svarende til fangstandelene for 2003, jf. nedenstående tabel, tillagt en forøgelse på 10% for torsk og tunge. De forøgede fangstandele søges tilvejebragt gennem den iværksatte ophugningsordning på 50 mio kr, eventuelt suppleret ved en forøgelse af bevillingen.

Segment B får følgende yderligere mindre tilførsler,

• Fangstandele fra fartøjer i segment C, der i 2003 havde en omsætning på mere end 50.000 kr, og under FØI grænsen, og hvor ejeren af fartøjet også havde et fartøj i segment B.

3.              Reguleringen af segmenternes fangstgrundlag

A segmentets fangstandel reguleres efter rådgivning fra erhvervsfiskeriudvalget.

B segmentets fangstandel reguleres efter rådgivning fra repræsentanter fra segmentet via Erhvervsfiskeriudvalget. Fødevareministeriet tager initiativ til en indledende åben drøftelse af reguleringsmulighederne med alle repræsentanter i segmentet og Danmarks Fiskeriforening. Danmarks Fiskeriforenings repræsentation i Erhvervsfiskeriudvalget udvides fremover med en repræsentant udpeget af og blandt de aktive fiskere i det erhvervsmæssige kystfiskersegment.

I den aktuelle situation gennemføres i 2004 om nødvendigt en særlig ophugningsordning i B segmentet med henblik på sammen med den allerede igangsatte ophugningsordning at udtage ca. 10% af segmentets tonnage for derved at forbedre de enkelte fartøjers omsætningsgrundlag.

C segmentets fangstandel reguleres efter rådgivning fra erhvervsfiskeriudvalget.

Ejere af fartøjer fra ét segment får reduceret fangstrettigheder for torsk og tunge med fartøjer i andre segmenter.

4.              Udvikling og selvforvaltning

Fødevareministeriet bevilger støtte til en kystfiskerkonsulentordning, der inden for den fiskeriregulering, der fastlægges kan rådgive om løbende justeringer af fangstrettighedernes udnyttelse (fx puljefiskeri og farvandsbytte), udvikling af bæredygtige fiskerimetoder, støtteordninger, lokal erhvervspolitik, regler vedr. opbevaring af fisk (ombordbekendtgørelsen) mv. Konsulentordningen tilknyttes Danmarks Fiskeriforening med en konkret fastlagt opgavebeskrivelse i.f.t. kystfiskeriet.

Fødevareministeriet igangsætter et fiskeriteknologisk udviklingsprogram i 2004 jf. initiativpakken. I programmet indgår bl.a. en vurdering af  muligheden for at styrke bevaringspolitikken gennem øget beskyttelse af fisk i gydeområder.

5.              Forsøgsfiskeri med havdage – biologisk dokumentation

Der gennemføres et forsøg i Kattegat med indsatsregulering for torsk og tunge.  Formålet med forsøget er, at

• dokumentere fangstudnyttelsen i et fiskeri hvor ”alt bringes i land”
• få oplysninger om fangst og indsats for hvert enkelt træk/hal til brug for ICES’ bestandsvurderinger
• dokumentere det biologiske grundlag for endelig fastsættelse af 2005-TAC for tunge i Skagerrak/Kattegat, medio 2005.

Forsøget omfatter 10-20 kystfartøjer og tilrettelægges i et samarbejde mellem DFU, Fiskeridirektoratet og kystfiskeriet. Forsøget gennemføres som udgangspunkt inden for EU's rammer

• Antallet af indsatsdage for hvert af de deltagende fartøjer i Kattegat beregnes på grundlag af den fangstmængde fartøjerne ville få efter den normale regulering. For at fartøjerne ikke begrænses unødigt i fiskeriet reserveres en mindre ”buffermængde” til forsøget. Buffermængden udgøres af de andele torsk og tunge, der frigøres som følge af ophugning i 2004. 
• Fødevareministeriet vil drøfte mulighederne for en udvidelse af de kvotemæssige rammer for forsøget med indsatsregulering og tilvejebringelse af bedre videnskabelig rådgivning med EU-Kommissionen.
• Fødevareministeriet vil endvidere anmode Kommissionen om, at der i 2004 kan gennemføres et begrænset videnskabeligt forsøg udenfor kvoteloftet med 1-2 fartøjer m.h.p. opnåelse af bedre viden om bestandsforhold og indsatsregulering.

Fødevareministeriet undersøger muligheden for gennemførelse af et indsatsforsøg for torsk i Skagerrak

Der tages initiativ til en yderligere styrkelse af det biologiske rådgivningsarbejde nationalt og inden for EU.

6.              12 sm. kystzone

Fødevareministeriet foretager inden udgangen af oktober en gennemgang af EU’s og de nationale adgangsbegrænsninger for givne fartøjsstørrelser og redskaber inden for 12 sm. med henblik på at vurdere beskyttelsen af kystfiskeriet inden for denne grænse

7.              Iværksættelse

Den foreslåede model giver kystfiskeriet en sikring af segmentets fangstandele på et historisk højt niveau. Fangstandelene tages op til fornyet vurdering med henblik på eventuelle tilpasninger fra 1. januar 2007 i lyset af segmentets evne til at udnytte fiskerimulighederne i et bæredygtigt fiskeri med landing af fisk af høj kvalitet. 

Tidsplan

juni 2004        Beslutning om modellen

august 2004      Fiskeridirektoratet indleder drøftelser med Danmarks Fiskeriforening og kystfiskersegmentet om den detaillerede udformning af reguleringen.

Arbejdsområdet for en kystfiskerkonsulentordning fastlægges af DFFE i samarbejde med Danmarks Fiskeriforening og kystfiskersegmentet.

Udformningen af den konkrete indsatsregulering fastlægges af Fiskeridirektoratet og DFU i samarbejde med Danmarks Fiskeriforening og kystfiskersegmentet. 1. del af indsatsforsøget med 1-2 fartøjer igangsættes

 

1. januar 2005                     2. del af Indsatsreguleringsforsøget med 10-20 fartøjer iværksættes.

forår 2005        Dokumentationsgrundlaget for en TAC forhøjelse for tunge vurderes, og der tages stilling til en henvendelse til Kommissionen.