Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

Magtmisbrug eller afmagt?

Knapt er blækket tørt på Fødevareministerens planer og initiativer til forbedringer af forholdene for de danske kystfiskere, før hendes embedsfolk fremsætter forslag som går direkte imod forbedringer for kystfiskerne. I denne sag får de ingen østers i Limfjorden.

For et par år siden dukkede der en bestand af østers op i den vestlige dele af Limfjorden og da der skulle udarbejdes en regulering, forærede Fiskeridirektoratet licenserne til de de ca. 50 fartøjer som skraber muslinger med de relativt tunge muslingeskrabere. Siden da har kystfiskere, miljøorganisationer og en hel del politikere, forsøgt at få fjernet disse muslingeskrabere fra østersfiskeriet og erstattet med de meget lette skrabere til østers. Men sådan skal det ikke være, for har det magtfulde Fiskeridiktatoratet en gang givet lov til et destruktivt fiskeri, så skal det også med vold og magt have lov til at fortsætte. Det kunne jo sætte spørgsmålstegn ved Fiskeridirektoratets beslutninger og måske også ved skrabningen efter muslinger med de redskaber man bruger i dag.

Det er helt åbenbart, at miljø- og ressource argumenter perler af som vand på en gås i Fiskeridirektoratet. Ja det er nærmest modsat. Hvis en fisker vil have goodwill i Fiskeridirektoratet, skal vedkommende besidde trawlere, helst så mange som muligt pr. fisker, og helst til over 10 millioner kroner stykket Og de skal anvende redskaber, som graver og ødelægger havbunden. Det er kvalitet for direktoratet, og Fiskeridirektoratet støttes som regel af DFU, som giver direktoratet det "videnskabelige" bevis for, at stenrev, stenbund ja hele havbunden er bedst tjent med, så tit som muligt at blive pløjet sønder og sammen af store trawlere.

Og da direktoratet åbenlyst arbejder for de store, imod de små, må det være politikerne som skal gribe ind, til fordel for en mere social retfærdig fordeling af naturens ressourcer. Det er politisk uholdbart, at et direktorat, uden politisk og folkelig kontrol, egenrådig kan bestemme hvem af de danske fiskere som skal ret til fiskeri og dermed social og økonomisk fremgang. Muslingefiskerne er i forvejen et meget privilegeret folk, og muslingefiskerne er uden tvivl de fiskere i Danmark, som har dette bedste og mest stabile økonomiske grundlag for deres virksomhed. De kan uden problemer købe nye fartøjer, nye motorer, store biler, jo de lever livet fedt og godt. Derfor har de ikke brug for flere fiskerirettigheder.

Men da fiskeriets embedsværk består af embedsmænd og kvinder, som har spist smørebrød og drukket øl sammen med muslingefiskerne og toppen af dansk fiskeri i alt for mange år, så er det måske naturligt, at de simpelthen ikke evner at se problemerne fra kystfiskernes perspektiv. Og sammen med toppen i dansk fiskeri, har de efterhånden fået smidt så mange lig i lasten, at måske heller ikke er i stand til at få igangsat et mere bæredygtigt fiskeri.

Uden for Fiskeridirektoratet findes der ingen objektive grunde til, at østers skal fanges med redskaber som er 10 gange så tunge og ødelæggende som de almindelig østersskrabere som findes og som bruges overalt i Europa til fangst af østers. Det er små nænsomme skrabere på max. 25 kg og med 2 skrabere pr. fartøj kan et mindre fartøj fange for ca. 200.000 kr. østers (ca. 10.000 kg) om året, som et meget vigtigt supplement til et kystfiskeri efter torsk, rødspætte og tunge. Det er netop denne 1/3 af en kystfiskers årsomsætning, som Fiskeridirektoratet ikke vil give kystfiskerne.

Vi har tidligere foreslået, at al østersfiskeri skal foregå med østersskrabere, af erhvervs- og bierhvervsfiskere og der skal fastsættes en max. kvote pr. fartøj. Muslingefiskerne kan om nødvendigt lande en bifangst af østers.

På denne måde kan mange fiskere, som tidligere levede af fiskeriet i Limfjorden få genopbygget de historiske rettigheder til fiskeri på Limfjorden, samtidig med at deres samlede fiskeri bliver økonomisk bæredygtigt.

Kurt Bertelsen Christensen

Ferring Strand 18/11 2003