Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

Hvorfor de store skal tage hensyn til de små?

Fiskeriet er ude i den værste økonomiske krise i nyere tid. Fra alle havne lyder det samme budskab: Der skal ske væsentlige forbedringer i 2004, ellers vil det gå rivende galt. Og regeringen har netop fremlagt en initiativpakke med deres forslag til løsning af fiskeriets økonomiske og ressourcemæssige problemer.

I denne pakke får kystfiskeriet højeste prioritet, med forslag til en bedre og tilpasset regulering og økonomisk støtte. Regeringens forslag giver kystfiskerne (fartøjer fra 15 meter og nedad) deres egne kvoter, så de bedre end i dag, kan tilrettelægge deres fiskeri under hensyntagen til vind og vejr.

Udefra er der kommet forslag om at give alle fartøjer op til 12 meter frit fiskeri, dvs. at de kan fiske frit, uden hensyntagen til de små kvoter som styrer fiskeriet i dag. Det er et meget attraktivt tilbud til disse fartøjer, men tager de imod tilbuddet?

Der vil selvfølgelig være nogen som siger ja tak, men generelt siger de nej, fordi det vil skabe splid og ballade mellem kystfiskerne. For virkeligheden bliver jo, at kystfiskerfartøjer over 12 m kommer til at fiske på kvoter på helt ned til 1000 kg torsk, 200 kg tunger om måneden osv. og det er så lidt at dem kan fange på et par dage. De skal så ligge i havnen, mens deres kollegaer, med fartøjer under 12 meter kan fiske frit. Fartøjer på 12 meter kan sagtens fiske med ligeså mange garn og besætningsmedlemmer, som et fartøj på 13 meter. Og da fiskerne ofte fisker fra de samme havne, vil et frit fiskeri give dybe og meget alvorlige problemer. (Jeg kan godt forstille mig et frit fiskeri for de mindre fartøjer ude i fremtiden, men det kræver meget forarbejde og en meget aktiv deltagelse fra fiskernes side i en sådan udvikling og gennemførelse).

Men det ændrer ikke ved at kystfiskerne har et akut behov for forbedringer, med start fra 1. jan. 2004. Og derfor skal man satse på en regulering, som tilgodeser alle de mindre fartøjer som er helt afhængig af fiskeriet inde under kysten. Og det er for langt de flestes vedkommende fartøjer fra 15 meter og nedad. De skal have en såkaldt årsmængde på de enkelte arter og de enkelte farvande, ligesom man har gjort det med torsken i Østersøen i mere end 10 år. For Kattegat, Skagerrak og Nordsøens vedkommende skal der være årsmængder på flere arter, torsk, tunger, rødspætte m.m. fordi fiskeriet i disse områder spredt ud over flere arter end torsk.    

Hvorfor skal der tages specielle hensyn til kystfiskerne?

Kystfiskerne skal have deres egen regulering fordi de reguleres på samme måde som de store havgående fartøjer. Alt efter længden på fartøjerne (se skema) får man en ration, på ex. en måned, og det er den mængde fisk de enkelte fartøjer kan lande om året. Fartøjer over 24 meter, vil i dette regnestykke, have en ”årskvote” på 3.250 x 12 = 39.000 kg. og de fisk lander de store fartøjer noget nær alle sammen, fordi de fisker hele året rundt og de kan fange torsken der hvor den til enhver tid opholder sig, overalt i Nordsøen og i de andre farvande. En kystfisker får en årskvote på 1.450 x 12 = 17 tons. Men kystfiskerne fisker kun ca. 150 dage om året og i ca. halvdelen af disse dage vil der ikke være torsk inde ved kysten, og i det perioder fanger han tunger, rødspætte osv. En kystfisker kan aldrig, på lovligt vis, fuldt ud udnytte sin årskvote. Det er derfor at man kan få de små kvoter til at slå til. Hvis man forsøger at give alle fartøjer den årskvote de, ifølge rationerne har ret til, så finder man hurtig ud af at der ikke er fisk nok. Så de store overlever kun i kraft af at de små ikke er i stand til at fange deres årskvoter. Derfor bør man lave systemet om, under hensyntagen til de forskellige fiskeriformer som findes i dag.  

Torsk i Nordsøen. 1 måneds rationer

En kystfisker må altid vente på at fisken kommer ind til kysten. Han bør have en årsmængde, hvor der ligeså mange fisk i den enkelte fiskers årsmængde, som vedkommende ville have kunnet fanget under et normalt fiskeri.  

I udgangspunktet burde en kystfisker måske have den mængde fisk som han ville kunne fange i et rations system, dvs. 17 tons i dette tilfælde. Men det vil skabe problemer mht. retfærdigheden i forhold til de større. For man kan jo ikke helt frikende en kystfisker for ansvar i forhold til de små kvoter som der findes i dag. Men på den anden side, vil det også være dybt uretfærdigt, at kystfiskerne og de store skal afgive lige meget til den fælles pulje. Det må være sådan, at en kystfisker også kan leve af sit fiskeri. De store kan leve af deres rationer og det beviser de ved at bygge nye og moderniserer deres fartøjer, til at blive mere og mere effektive. Og det kan de, fordi de i kraft af deres størrelse, styrke og moderne grej kan fange og lande alle deres rationer på torsk, kuller, mørksej, hummer osv.

En kystfisker må vente og vente. Og når fisken endelig kommer ind til land, så sker det ofte, at kvoterne er ved at være opfiskede og så må rationerne nedsættes for alle, også kystfiskerne, som slet ikke er kommet i gang med at fiske. Så hvis retfærdigheden skal ske fyldest, så er tiden nu kommet for, at de store afleverer lidt af de fisk, som de igennem deres effektivitet og fiskeriforvaltningen, har taget fra kystfiskerne. Og hvor stor en mængde de store skal give til kystfiskerne, finder man frem til gennem forhandling.