Home Dansk fiskeripolitik EU fiskeripolitik M/S Anton Galleri Aralsø-projektet Arkiv Links Støt os   English

Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

 

 

Sakset fra Information

Debat mellem Greenpeace og Levende Hav om fredninger til havs

Bragt i Information den 8. juni 2005

Bæredygtigt fiskeri - hvor?

I Fiskeridirektoratets årsrapport for 2004 konkluderer man, at fiskeriet i 2004 lever op til målene om et bæredygtigt fiskeri, som er balanceret og økonomisk sundt. Det er uforståeligt, hvordan Fiskeridirektoratet kan komme til den konklusion.

En bæredygtig udnyttelse må ikke overskride en bestands vækstrate, således at man ikke kompromitterer den fremtidige udnyttelse - altså det fremtidige fiskeri. Herunder er det også nødvendigt at sikre, at bestanden ikke reduceres til så lavt et niveau, at der er fare for, at den kollapser, og at dens funktion i økosystemet påvirkes.

Det anbefales derfor, at bestandene ikke reduceres til mindre end to tredjedele dele af den ikke-udnyttede bestandsstørrelse.

Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) betegnede i 2004 bestandssituationen og fiskeriet på torsk, havtaske, rødspætte, tunge og tobis i Nordsøen, Kattegat og Skagerrak samt torsk og sild i Østersøen som værende henholdsvis ikke bæredygtigt, udenfor biologisk sikre grænser eller usikker (se Danmarks Fiskeri Undersøgelser Fiskebestande og fiskeri 2004).

Nul fangst af torsk
I forbindelse med genoprettelsesplaner for reducerede bestande er ICES rådgivning om biologisk bæredygtige kvoter konsekvent blevet overhørt.

Bestanden af torsk i Nordsøen er f.eks. reduceret til sølle 43.000 tons svarende til en lille tredjedel af de 150.000 tons, som ICES anbefaler som en absolut minimumsbestand, hvis den fremtidige reproduktion skal sikres.

ICES har derfor anbefalet nul fangst af torsk i Nordsøen siden 2001. I den efterfølgende periode er der imidlertid blevet fastsat kvoter på imellem 27.000 og 49.000 tons - og det fortsætter her i 2005.

Når bestande reduceres til lave niveauer, er der en større fare for, at bestanden kollapser med store økonomiske og social omkostninger til følge. Da torskefiskeriet i Østersøen kollapsede i begyndelsen af 1990'erne sendte det f.eks. næsten hele Bornholms fiskeflåde på social hjælp. Yderligere er udbyttet langt lavere, end det kunne være, hvis bestandene blev forvaltet bæredygtigt og langsigtet.

Grundlaget er truet
Fejlagtig forvaltning forårsaget af kortsigtede økonomiske interesser, der konsekvent har negligeret den biologiske rådgivning, er årsag til fiskeriets nuværende krise.

At fortsætte med at overhøre den biologiske rådgivning vil i sidste ende også fjerne grundlaget for de nu tilbageværende ca. 3000 danske fiskere.

Situationen for de fleste fiskebestande er nu så kritisk, at den eneste måde at genoprette fiskebestandene og sikre bæredygtig udnyttelse er ved en kraftig reducering af fiskerflådens kapacitet, en økosystembaseret forvaltning baseret på forsigtighedsprincippet og via etableringen af et netværk af marinereservater, hvor fiskeri og anden udnyttelse er forbudt.

Kun herved kan sunde fiskebestande genetableres, individer opnå optimal gydestørrelse og danne grundlag for fremtidens bæredygtige fiskeri. Danmark har faktisk på det seneste møde under FN's biodiversitetskonvention forpligtet sig til at arbejde for etablering af et globalt netværk af marinereservater inden 2012. En sådan international forpligtigelse bør naturligvis følges op af konkrete initiativer, der omhandler egne farvande.

Martin R. Nielsen,
biolog, Greenpeace

Bragt i Information den 13. juni 2005

Marinereservater er ikke løsningen

I Information den 8. juni gør Greenpeace biolog Martin R. Nielsen udmærket rede for de katastrofale tilstande som hersker i dansk fiskeri.

Men hans svar på en bedre fiskeriforvaltning, ved oprettelse af marinereservater holder ikke. Marinereservater kan ikke bruges i fiskeriforvaltningen, for årsagen til de nedfiskede fiskebestande og økosystem skal findes i fiskeriet selv, dvs. i den måde der fiskes på. Det er fiskeriet som ødelægger, som ikke er tilpasset fiskemulighederne, og løsningen er derfor at tilpasse fiskeriet til havets økosystem.

Fredede områder kan bruges, men målrettet, tidsbegrænset og tilpasningsparate til de områder, hvor fisken gyder og til beskyttelse af fiskens yngel.

Marinereservater bør ikke, som Greenpeace foreslår, oprettes til at forsyne det tilbageværende fiskeri med fisk. For konsekvenserne ved at lukke f.eks. 40 procent af havet for fiskeri bliver et farvel til det sidste bæredygtige og selektive fiskeri, som kræver plads til deres passive fiskeredskaber.

Tilbage bliver de store fartøjer og grej. Aktive og ødelæggende fiskeriformer som kan klare sig på mindre plads, blot reservaterne forsyner dem med fisk.

Det bæredygtige fiskeri skal forgå og virke overalt i og på havet.

Kurt Bertelsen Christensen
formand for Levende Hav

Bragt i Information den 18-19. juni 2005

Fordele for det kystnære fiskeri

I information den 13. juni skriver Kurt B. Christensen, at marinereservater vil føre til det kystnære fiskeris endeligt.

I 2004 foreslog Greenpeace syv potentielle marinereservater i Nordsøen og 10 i Østersøen. Forslaget er bl.a. baseret på data om fiskenes gyde og yngelopvækstområder - aspekter der netop fremhæves af Kurt B. Christensen.

Forslaget tager - imodsætning til hvad Kurt B. Christensen frygter - særligt hensyn til det mindre kystnære fiskeri, idet der i alle områder er en zone ud til 12 sømil grænsen, hvor mindre ikke-destruktivt fiskeri kan tillades, forudsat dette er bæredygtigt, indenfor sikre biologiske grænser og besluttet med lokale samfunds samtykke.

Sammen med marinereservaters dokumenterede effektivitet i form af genetablerede bestande inde i området og øget fangst udenfor, giver det konkrete fordele for det kystnære fiskeri.

Af denne årsage samarbejder lokale fiskere netop i disse dage med besætningen på Greenpeace skibet Esperanza om at hindre sand- og grusudvinding og dumpning af affald i foreslåede marinereservater langs den finske kyst.

Samarbejdet omfatter yderligere bestræbelser på at markedsføre fisk med et økomærke, der garanterer, at de er fanget under de ovenfornævnte omstændigheder.

Martin R. Nielsen,
biolog, Greenpeace

Bragt i Information den 1. juli 2005

Kystfiskere vil ikke fredes

I Information den 18.-19. juni skriver Greenpeace biolog Martin R. Nielsen, at marinereservater er til fordel for det kystnære fiskeri. Det er da muligt, men kystfiskerne vil ikke fredes i reservater eller nationalparker og det uanset, hvor mange miljømærker de kan få af Greenpeace.

Kystfiskerne ønsker en fiskeriforvaltning, hvor der er balance mellem fiskeriindsatsen og de fisk, der er i havet. Og ligesom hovedparten af den danske befolkning, kan kystfiskerne ikke begribe, at fiskeripolitikken støtter opbyggelsen af større og større fartøjer og grej, når der beviseligt bliver færre og færre fisk i havet.

Derfor håber og beder kystfiskerne til, at politikerne stopper støtten, og at politikerne fjerner de nødvendige store fartøjer og grej. Det er politikernes ansvar, af den simple grund, at kystfiskerne også er fiskere. Dvs. de er kolleger, de er naboer og venner med fiskerne på de store fartøjer. Deres børn går i den samme skole, de handler ind det samme sted, de er vokset op sammen osv.

Kystfiskerne vil have lov til at fiske, og derfor skal Greenpeace presse fiskeriforvaltning, så den får fjernet de store natur- og ressourceødelæggende trawlere, som er skyld i problemerne. Derved vinder alle kystfiskere, hele havmiljøet og alle fiskeressourcerne.

Kurt Bertelsen Christensen
Formand for Levende Hav

 

 

 

 

Sitemap Miljødebat Enkeltsager Kystfiskeri Havbrug Kontakt os