Home Dansk fiskeripolitik EU fiskeripolitik M/S Anton Galleri Aralsø-projektet Arkiv Links Støt os   English

Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

 

 

Kystfiskeri. Kopi af "Grenå Deklarationen" nederst på siden

-         Opsamling efter en 2 dages nordisk kystfiskeri konference i Grenå 2 – 3. maj 2005. Se program med mere på www.norden.org

Konferencen blev afviklet i Kattegatcenterets smukke rammer og centeret, initiativtagerne og de mange deltagere (120) fra de nordiske lande, gav konferencen et meget vigtigt og vedkommende indhold.

Inden konferencen, havde fiskerne fået udviklet en kystfisker deklaration ”Grenå deklarationen” som skulle underskrives i Grenå. Det skabte dog uventede problemer, da deklarationen ikke kunne underskrives af fiskerne fra Danmark, Sverige og Finland. Arrangørerne forsøgte at få alle med, men det lykkes ikke.

·        De danske, svenske og finske deltagere kunne ikke underskrive fordi de ikke repræsenterede kystfiskerne, men alle fiskerne fra de lande.

·        De kunne ikke underskrive, fordi deklarationen bl.a. opfordrede til en tilbageføring af fisk fra de store fartøjer til kystfiskerne. Denne passus har endnu ikke den store betydning i dansk fiskeri, men den har meget stor betydning for kystfiskerne fra bl.a. Island og Norge. De har nemlig mistet deres historiske rettigheder til fisken, gennem kapitaliseringen af fisken i havet, dvs. individuelle omsættelige kvoter IOK.

Denne mangel på fælles identitet og mål stiller skarpt på fiskeriets problemer i Danmark. Og efter Grenå, må alle nu kunne se, at kystfiskernes fremtid i dansk fiskeri er tæt forbunden med, at kystfiskerne i Danmark får deres egen organisation.

For lige som alle danske kystfiskere der deltog i Grenå, vil de fleste danske kystfiskere kunne underskrive denne deklaration. Men fordi kystfiskernes talsmand vægter sit medlemskab af hovedbestyrelsen i Danmarks Fiskeriforening, højere end kystfiskernes interesser, kunne det ikke lade sig gøre i Grenå. De samme problemer gjorde sig åbenbart gældende i Sverige og Finland som også havde sendt repræsentanter, som skulle forsvare deres nationale fiskeriinteresser.

Indtryk og eftertanke

Der var efter min mening ekstraordinære gode og vedkommende indlæg som fortjener den største opmærksomhed. Specielt etnolog Thomas Højrup, Knud Andersen og Poul Oddgeir Jensens præsentationer gav håb for kystfiskeriets fremtid, selv i en tid hvor kystfiskeriet afvikles under et voldsomt pres fra industrien, politikerne og embedsværket.

Thomas gjorde krystalklart, at der er en hel verden til forskel på kystfiskeriet og det han kaldte ”koncernfiskeriet” dvs. det kapitaltunge fiskeri som er udviklet de sidste 30 år. Kystfiskeriets overlevelse, som en samfundsøkonomisk vigtigt erhverv, kræver tænkning og handling herom, på et meget højere niveau end tilfældet er i dag. Ingen af deltagerne, kunne efter Thomas indlæg længere være i tvivl om, at kystfiskeriets fremtid bestemmes af denne indlysende fornuft, som netop er indeholdt i distinktionen mellem kystfiskeriet og det koncerndrevne fiskeri. Det som er helt afgørende i Thomas dokumentation er, at ingen, herunder også regeringen og fødevareministeren, kan længere bortforklare deres elendige kystfiskeripolitik med henvisninger til det øvrige samfund og udviklingen i øvrigt. Kystfiskeriets fremtid i Danmark er efter Grenå helt og fuldt afhængig af en fiskeripolitik som indoptager Thomas Højrups begreber om fiskeri og kystfiskeri. Alt andet vil blive udstillet som det der – enten noget vrøvl eller løgn.  

Fhv. fisker Knud Andersen lod ingen komme i tvivl om, at løgnen dominerer i den danske fiskeripolitik, da han præsenterede deltagerne for de følelser som er ophobet i kystfiskerne under de sidste 20-30 års fiskeripolitik. ”Krystere” kaldte han de ”feje” politikere, som i deres fiskeripolitiske arrogance, iblandet lige dele afmagt og nederlag, nu smider ansvaret fra sig, ved at forære fisken i havet til koncernfiskeriet. Forære dansk fiskeri til dette kapitalkrævende fiskeri, som politikerne selv har udviklet og som de aldrig fik kontrol over, også selv om de (politikerne) har foræret det samme fiskeri mia. af kroner.

Formanden for de norske kystfiskere, Poul Oddgeir Jensen dokumenterede i sine op- og indlæg, at hele fiskeriets fremtid ligger i kystfiskeriet. Kun dette fiskeri og dette fiskeri alene, kan opfylde de politiske og folkelige krav og behov der stilles til fiskeriet. Og i Norge og Island, hvor politikerne allerede har foræret fiskeressourcerne til koncernfiskeriet, står samfundene nu overfor, at skulle betale store erstatninger til samme koncernfiskeri for igen at få skabt levedygtige forhold for kystfiskeriet.

(Desværre, men meget symbolsk, forsvandt den danske fødevareminister, umiddelbart efter at han havde holdt sit indlæg på konferencen, og derfor fik han ikke hørt ovenstående og andre meget vigtige præsentationer på denne kystfisker konference).

De danske, norske og islandske regeringer viste i deres præsentationer, at deres interesser for kystfiskeriet kan ligge på et meget lille sted. Det er ufatteligt, ja nærmest surrealistisk, at disse hovedansvarlige for et fiskeri, som bortset fra kystfiskeriet, ikke har anden fremtid end at fortsætte og udbygge den løgn hvorpå hele det industrialiserede fiskeri er bygget.

De sagde, at fiskeriet, herunder kystfiskeriet, skal være ”konkurrencedygtigt” at det skal være ”lønsomt” og mere af samme skuffe – de burde sættes fra bestillingen. På en konference for kystfiskeriet, er det på en og samme tid en skandale og en tragedie, at de ansvarlige ikke har andet at sige, end at fiskeriet bør fortsætte på den kurs som har frataget fiskeriet dets ressourcer og økonomi. Her bør vi huske, at i fiskeriet er det ikke markedet, eller nogen anden udefra kommen ulykke, der er skyld i at tusinder af fartøjer og 10.000’er af fiskere i Norden er forsvundet, samtidig med at havets vigtige kommercielle ressourcer er nedfiskede til blot 10 % af de ressourcer fiskeriet rådede over inden politikerne tog ansvaret.         

Ansvaret og ansvaret alene, bæres af en fiskeripolitik i de Nordiske lande og EU, som indbildte sig at havet var utømmeligt og som lod sig forføre af teknologiske landvindinger og de deraf fødte kortsigtede profitter.

I dag står dansk fiskeri midt i tragedien. 50 % overkapacitet i fiskeriet og politikerne der giver op og med sig i faldet, trækker de kystfiskeriet.

Den danske ministers besked til kystfiskerne i Grenå var: Hvis I kan stå Jer i konkurrencen inden for fiskeriet, så bliv i fiskeriet, hvis ikke så forsvind.

-         Dvs. hvis I fisker i ”rødspættekassen”, med en lovlig 299 hk motor og I bliver overhalet af en ulovlig 800 hk motor, som tager fisken for næsen af Jer, så forsvind. Hvis I fisker i de indre danske farvande med en lovlig 179 hk motor og I bliver overhalet af en ulovlig 500 hk motor, som tager fisken for næsen af Jer, så forsvind. Hvis I ikke kan klare Jer i det ulovlige fiskeri så forsvind, forsvind også hvis I ikke kan klare dig i det lovlige fiskeri.  Hvis I fisker med større masker og derfor ikke kan fange så mange fisk som dem med de små masker, så forsvind, I får i hvert fald færre havdage. Om ikke andet så som straf fordi I er så dumme – at I ikke fortjener at være fisker i Danmark.

”Kystfisker, du fortjener simpelthen ikke at være fisker i Danmark hvis du ikke kan klare det ulovlige og det naturødelæggende fiskeri”, det var budskabet fra den danske minister og fra regeringerne i Island og Norge. Alt andet snak fra deres side i Grenå, blev underordnet deres krav om lønsomhed og konkurrencedygtighed.

De vil selvfølgelig protestere og sige at de ikke accepterer ulovligheder i fiskeriet, men det er tom snak al den stund, at det destruktive fiskeri, heraf fødte ulovligheder og løgn udgør fundamentet, hvorpå det nyere fiskeri er opbygget.

-         Et godt eksempel herpå er det danske industrifiskeri. For blot et par år siden sagde de, at det danske industrifiskeri efter tobis, sperling, brisling og sild er det mest bæredygtige fiskeri i EU. I dag findes dette fiskeri ikke længere. Hvorfor – fordi dette fiskeri er opbygget på en løgn.

-         Et andet eksempel er at EU sender deres store urentable fartøjer mod syd, til den 3. verden hvor de stjæler fisken for næsen af de millioner af fattige mennesker, som ikke har andre alternativer til det daglige brød. Og også det er løgn fra EU’s side, for de påstår, at de betaler de fattige lande en god pris for fisken. Gu gør de ej, de betaler en ublu mindstepris og de afsætter midler til landenes kystfiskere, midler som aldrig udbetales til kystfiskerne.

Kystfiskerkonferencen i Grenå blev en stor succes, fordi den gav os alle livgivende næring til kampen mod de politikere og myndigheder, som misbruger kystfiskeriet til overhovedet at kunne udtale sig om fiskeriet, mens de lader kystfiskeriet sejle deres egen sø.

Kystfiskerkonferencen i Grenå bør hurtigst muligt følges op af en sprængning af Danmarks Fiskeriforening. En sprængning hvor de danske kystfiskere finder sammen og danner deres egen forening. En forening der som i Norge kan tale på vegne af alle danske kystfiskere. En sådan forening har indtil videre hele Folketinget bag sig og selv om regeringen skulle finde på at slå hånden af de danske kystfiskere, så vil resten af Folketinget og de danske vælgere sætte regeringen på plads, ved at sikre kystfiskerne og de kommende generationer deres rettigheder til fremtidens fiskeri.

Kurt Bertelsen Christensen

Ferring Strand den 5/5 2005

Følgende udtalelse kunne talsmanden for de danske kystfiskere ikke underskrive:

Læs mere her: http://www.norden.org/webb/pressrelease/pressrelease.asp?id=1230

2005-05-04, Grenå

Grenaa-erklæringen om kystfiskeriets fremtid i de nordiske lande

Repræsentanter for kystfiskerorganisationerne forsamlet den 2. og 3. maj 2005 i Grenaa, Danmark, ønsker hermed at fremsætte følgende udtalelse:

Vi anmoder de nordiske regeringer og politikere om at give særlig opmærksomhed og anerkendelse til kystfiskeriflåderne og de lokale kystfiskerisamfund og –regioner for hvem kystfiskeriet udgør hele deres eksistensgrundlag. Fiskernes særlige viden om fiskeri, ressourcer og levesteder bør gives større opmærksomhed. Historien har lært os, at de mennesker, der er afhængige af og bor tæt på ressourcerne og fisker fra små fartøjer, er den bedste garanti for en bæredygtig ressourceudnyttelse.

Vi anmoder de nordiske myndigheder om at lytte til de mennesker, der lever langs kysterne, når de fastlægger ”fiskerirettigheder” og –bestemmelser, og om at lytte til vore krav om en forvaltning af fiskeressourcerne som er bæredygtig ikke blot fra et økonomisk, men også fra et økologisk og socialt synspunkt. Det er helt afgørende, at lovgivning på området udformes på en sådan måde, at rettighederne til kystfiskeriet forbliver hos kystfiskerne og kystsamfundene.

Med udgangspunkt i subsidiaritetsprincippet bør beslutninger vedrørende kystfiskeri i de nordiske lande træffes på nationalt og regionalt niveau. Vi tror på, at de nationale myndigheder og forskellige interessentgrupper er i besiddelse af de evner og den kompetence der skal til for at vurdere og iværksætte de initiativer, som er nødvendige for at sikre en bæredygtig udvikling af vor sektor. Uden indblanding ovenfra.

Regeringer og politikere må modstå det pres, der udøves fra de store kommercielle foretagenders side med det formål at gøre kystfiskerrettigheder til en handelsvare. Fiskelicenser og -kvoter er en del af kystbefolkningernes arv, ikke en vare, der kan sjakres til højstbydende.

Fiskeri er en vedvarende ressource, der skal vedligeholdes på et bæredygtigt niveau. Vi har brug for de nordiske regeringers støtte til at sikre, at vore ressourcer forvaltes hensigtsmæssigt, således at vi sikrer, at der også i fremtiden vil findes bæredygtige og levende kystsamfund. Det betyder, at rekruttering, udvikling og forbliven i kystområderne sikres.

Vi forventer at se en mere direkte forbindelse imellem de politiske løfter og virkeligheden, når det gælder beskyttelse af kystfiskeriflåderne og kystsamfundenes fremtid. Ofte synes det, som om det pres, der udøves af især de store kommercielle foretagender, miljøorganisationerne og, i visse tilfælde, fiskeriturismen, giver disse større indflydelse end de mennesker, der faktisk lever i de pågældende områder. I visse områder udgør forurening også en stor trussel, og det må der omgående gøres noget ved.

Man bør således anerkende, at kystfiskerne, der bedriver et økonomisk og bæredygtigt fiskeri, er berettiget til deres rimelige andel af fiskerirettighederne inden for hvert af de nordiske landes fiskerizoner.

Vi opfordrer til, at der iværksættes mere forskning til kortlægning af den situation, som kystfiskerne i hvert af de nordiske lande befinder sig i. Et sådant projekt bør fokusere på bl.a. kystfiskernes sociale og økonomiske forhold og den rolle, de spiller i kystsamfundene. Der bør ligeledes forskes i den indvirkning, som de forskellige forvaltningssystemer har på fiskernes udkomme og de små kystsamfund.

Vi anbefaler, at Nordisk Ministerråd igangsætter en undersøgelse til afdækning af ovenstående forhold. Undersøgelsen bør løbe kontinuerligt over en periode på 3-5 år og skal naturligvis involvere såvel fiskere og indbyggere i kystsamfundene som repræsentanter for regeringerne og eksperter. Fiskernes interesser kunne passende varetages af Alliancen af Kystfiskere i Nordatlanten (The Alliance of Coastal Fishers in the North Atlantic) i samarbejde med repræsentanter for kystfiskeriet i de andre nordiske lande. Der bør i projektperioden med regelmæssige mellemrum føres tilsyn med og afholdes drøftelser om projektet.

Det er vor vision for fremtiden, at den gradvise overdragelse af fiskerettigheder fra kystfiskerne til andre flådesegmenter bringes til ophør, og rettighederne gives tilbage. Dette vil give samfundene i kystområderne mulighed for at drage nytte af den voksende interesse for og bevidsthed om bæredygtigt fangede fisk, skal- og bløddyr blandt forbrugere over hele verden.

I så henseende lever kystfiskeriflåden op til alle markedets krav. Fiskene landes dagligt fra skibe med et lavt energiforbrug og er fanget ved hjælp af miljøvenligt fangstudstyr. Det giver et friskt produkt af høj kvalitet og til høje priser, som ingen andre kan konkurrere med.

Et bæredygtigt kystfiskeri er fremtidens fiskeri.

KNAPK Grønland

Landsamband Smábátaeigenda. Ísland

Norges Kystfiskarlag. Norge

Meginfelag Útróðrarmanna. Færøerne

Ålands Fiskare rf Åland

Alliance of Coastal Fishers in the North – Atlantic

World Forum of Fish Harvesters and Fish Workers


Grenaa 2. maj 2005

 

 

Kontaktperson i Nordisk Ministerråd: Ásmundur Gudjonsson ,  +45 33 96 02 55,  ag@norden.org

Kontaktperson i Nordisk Råd: Jens Nytoft Rasmussen,  +45 33 96 04 53,  jnr@norden.org

   

 

   

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sitemap Miljødebat Enkeltsager Kystfiskeri Havbrug Kontakt os