Home Dansk fiskeripolitik EU fiskeripolitik M/S Anton Galleri Aralsø-projektet Arkiv Links Støt os   English

Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

 

Økologisk fusk. sept. 2005

Med fødevareministeren som galionsfigur og Den Lille Havfrue på sidelinen har dambrugerne i dag fået placeret det røde ø mærke på en ørred. Efter op mod 10 års udenomssnak, tabte fornuften, endnu engang, over hensynet til producenterne og den dårlige smag.

For 100 kr./kg kan forbrugerne nu købe denne underlige fisk, en ørred der er produceret lidt tættere på de regler som burde gælde for alle producerede fisk. Lidt mere plads/vand, ikke så meget medicin, ingen farvestoffer, mere kontrol osv. Men den røde regnbueørred og dens artsfælle i det traditionelle dambrug skal æde den samme foder, blot må den røde fisks foder ikke være tilsat farvestof.

Foderet til den røde og den alm. ørred er fanget i havet af de samme industrifiskere; de samme fartøjer; fra den samme last; fisket med det samme grej; kværnet kogt og tørret i de samme maskiner; på den samme fabrik som producerer foder til alle andre former for opdræt af fisk i salt- og ferskvand, og det er her van(d)viddet slår igennem.

Forudsætningen for en økologisk produceret ørred, under det danske røde ø mærke, må og skal være den samme som for den økologisk producerede kylling, dvs. at ørred som et minimum, også er opdrættet efter et sæt kontrollerbare regler for foderet. Men det ”økologiske foder” kommer altså fra det samme industrifiskeri som har nedfisket tobis og sperling bestandene til et så lavt niveau, at man har måttet stoppe begge fiskerier. Det danske industrifiskeri er ubæredygtigt på nær sagt alle arter, inkl. brisling og blåhvilling, specielt blåhvilling fiskeriet er så ubæredygtigt at man kun kan frygte det værste. Og derfor er det en hån mod det røde ø mærke, at tillade brugen af dette mærke på dambrugsproducerede ørred.

Vi er ikke maskinstormere i Levende Hav, vi kan godt forestille os en økologisk ørred, men dertil kræves et kontrollerbart, dvs. certificeret økologisk bæredygtigt fiskeri og efterfølgende produktion af det økologiske foder. Det er også muligt i dag, men hverken dambrugerne eller myndighederne har ønsket dette, for dette foder vil koste mere end ørredfoder, dvs. fiskemel og olie, koster på verdensmarkedet i dag.

Det er økologisk fusk og fup og fiduser og det forfølger selvfølgelig ministeren som udtaler ”disse ørreder skal have økologisk foder” og en af producenterne udtaler ”De økologisk fisk bliver dyrere, blandt andet fordi foderet er dyrere”.

Kurt Bertelsen Christensen

Ferring Strand

- Forbrugerrådets direktør er nu åbenbart glad og tilfreds, gad vide hvad han har fået som kompensation, for at opgive rådets flere års modstand mod disse fisk?

Reglerne til foderet, klippet fra Retsinfo.

Som det ses er der ingen krav til fiskeriet andet end at fiskeriet skal være bæredygtigt og leve op til FAO's Code of Conduct - men det skal al fiskeri i Danmark. Der er ingen krav til fiskemelsfabrikken. BIOMARE i Brande, som fremstiller fiskefoder, skal certificeres, men det er der ingen problemer i. Løber man tør for det økologisk foder stk. 5, så kan man bare tage hvad der nu ligger på lageret. § 3 stk. 2 er også et udmærket  eksempel på at økofiskens oprindelse er reglerne uvedkommende. Man kan tager smolt fra det traditionelle dambrug hvor der ex. bruges farvestoffer april og sælge ørreden 6 måneder senere som økologisk - det er en økologisk produktion i dambruget. 

Bekendtgørelse om foderstoffer til anvendelse i økologisk akvakulturbrug 1)

I medfør af § 2, stk. 2, 3 og 4, § 3, stk. 1, § 8, § 9 og § 12, stk. 2 i lov nr. 118 af 3. marts 1999, Økologilov, som ændret ved § 2 i lov nr. 279 af 25. april 2001, fastsættes:

§ 1. Virksomheder, der fremstiller, behandler, opbevarer eller sælger foderstoffer til anvendelse i økologiske akvakulturbrug, skal autoriseres i henhold til bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion.

§ 2. Bestemmelser om salg gælder tilsvarende for udbud til salg, herunder avertering og skiltning, fordeling, levering eller enhver anden form for overdragelse af foderstoffer til tredjemand mod eller uden vederlag. Bestemmelserne om salg gælder tillige besiddelse af foderstoffer med henblik på salg.

§ 3. Foderstoffer til anvendelse i økologisk akvakulturbrug må bestå af:

foderstoffer produceret i overensstemmelse med Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91 af 24. juni 1991 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og levnedsmidler med senere ændringer (rådsforordningen),

2)   foderstoffer, omfattet af bilag II, del C.3 og del D i rådsforordningen, og

3)   foderstoffer med oprindelse i vilde akvatiske ressourcer.

Stk. 2. I foderblandinger til moderfisk må endvidere anvendes godkendte farvestoffer produceret af gærsorten Phaffia Rhodozyma. Moderfisk kan herefter ikke sælges som økologiske, jf. bekendtgørelse om økologisk akvakulturbrug.

Stk. 3. Fiskemel i foderblandinger skal være af LT (low temperature) kvalitet.

Stk. 4. Farvestoffer produceret som anført i stk. 2, må konserveres med antioxydanten ethoxyquin.

Stk. 5. Hvis foderstoffer, jf. stk. 1, nr. 1, ikke er tilgængelig i tilstrækkelige mængder, kan der anvendes ikke-økologiske foderstoffer, jf. rådsforordningen, bilag II, del C.1 og C.2, med op til 5 % i tørstof.

Stk. 6. Indgår i foderblandinger ingredienser med oprindelse i vilde akvatiske ressourcer, skal disse være tilvejebragt ved industrifiskeri eller fra biprodukter fra konsumfiskeindustrien. Fiskeriet skal være foregået i overensstemmelse med principperne i EU´s fælles fiskeripolitik og FAO´s Code of Conduct for Responsible Fisheries, i det omfang denne er implementeret i den fælles fiskeripolitik. Overholdelsen heraf sikres ved den løbende kontrol og registrering af fiskeriet.   Det skal endvidere kunne dokumenteres hvilken andel af produktionen, der hidrører fra henholdsvis industrifiskeri og konsumfiskeri, og i hvilket område fiskeriet er foregået.

Stk. 7. Plantedirektoratet kan efter ansøgning tillade anvendelse af vitaminer og mikromineraler af syntetisk oprindelse, hvis de ikke er tilgængelige i naturlig form.

§ 4. Foderstoffer til anvendelse i økologisk akvakulturbrug må ikke bestå af, indeholde eller være fremstillet ved brug af genetisk modificeret materiale eller produkter afledt heraf.

§ 5. Foderstoffer, der overholder betingelserne i §§ 3 og 4 må mærkes »Kan anvendes i økologisk akvakulturbrug «.

Stk. 2. Foderstoffer, der er mærket »Kan anvendes i økologisk akvakulturbrug «, skal være mærket med Plantedirektoratets økologikontrolkode »DK-Ø-50 « jf. bekendtgørelse om økologiske fødevarer. Kontrolkoden og sætningen »Kan anvendes i økologisk akvakulturbrug « skal anføres på faktura, følgeseddel og for pakkede produkter på emballagen.

Stk. 3. Mærkningen skal ske i henhold til gældende foderstoflovgivning og skal indeholde oplysninger om bestanddele af jordbrugsoprindelse med angivelse af, om bestanddelene er økologiske eller ikke-økologiske, om de vilde akvatiske ressourcer, der indgår i produkterne, og deres vægtandel heraf i tørstof. Mærkningen skal opstilles efter samme principper, som fremgår af   reglerne i Kommissionens forordning (EF) nr. 223/2003 af 5. februar 2003 om kravene til mærkning ved økologisk produktion af foderstoffer, foderblandinger og fodermidler og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91.

§ 6. De krav til produktion og tilberedning, som er fastsat i medfør af denne bekendtgørelse, gælder ikke for økologiske fisk og produkter afledt heraf, der er lovligt produceret og markedsført i de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union eller i lande i EØS.

§ 7. Plantedirektoratet fører kontrol med, at bestemmelserne i bekendtgørelsen overholdes.

Stk. 2. Plantedirektoratet kan offentliggøre resultater og sanktioner på grundlag af kontrollen. Offentliggørelsen kan omfatte navne og adresser på virksomheder, autoriseret efter bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion, og kan ske inden de administrative klagemuligheder er udtømte, bødeforlæg er vedtaget, eller der er faldet endelig dom. Offentliggørelse kan ske løbende i elektronisk form.

§ 8. Klage over Plantedirektoratets afgørelser efter denne bekendtgørelse skal indgives inden fire uger fra datoen for modtagelsen af afgørelsen. Klagen skal stiles til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og skal indsendes til Plantedirektoratet.

Stk. 2. Uanset om der er klaget over en afgørelse, jf. stk. 1, kan Plantedirektoratet genoptage sagen, hvis direktoratet vurderer, at der er mulighed for, at nye oplysninger i sagen kan føre til en anden afgørelse.

§ 9. Med bøde straffes den, der overtræder § 1, § 3, § 4 og § 5.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter straffelovens 5. kapitel.

§ 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 3. marts 2004.

Plantedirektoratet, den 23. februar 2004

Ole P. Kristensen

 

 

 

 

 

     

 

 

 

 

 
Sitemap Miljødebat Enkeltsager Kystfiskeri Havbrug Kontakt os