Home Dansk fiskeripolitik EU fiskeripolitik M/S Anton Galleri Aralsø-projektet Arkiv Links Støt os   English

Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

 

 

Hvad er ørreder – det er en industrifisk

Musholm Lax ved Reersø i Storebælt har fået tilladelse til at tredoble produktionen af ørreder, med hvad deraf fører af organisk og kemisk forurening. Til medierne siger direktøren, at det er nødvendigt med en større produktion, for priserne på laks og ørreder er helt i bund – disse før i den vilde natur så sagnomspundne fisk sælger han nu for under 20 kr. pr. kg. (I Norge, som producerer op mod 400.000 tons laks om året går store bedrifter neden om og hjem, virksomheder i mia. klassen drejer nøglen og lukker og slukker, fordi priserne er banket helt i bund og alle analytikere forudser flere konkurser i havbrugsproduktionen af laks og ørreder).

Spørgsmålene er nu – skal vore fælles farvande svines til med en ørredproduktion som ikke kan betale produktionsomkostningerne? Og skal vi lade os styre af en meget simple økonomisk logik der siger, at fordi 2000 tons ørred kun kan give direktøren en 1/3 af hans løn, så skal han selvfølgelig have en tilladelse til producerer 3 gange så meget?

Nej selvfølgelig skal vi ikke det.

Direktøren kan selvfølgelig skjule sig bag de uansvarlige ”miljø” myndigheder (beslutningen blev taget i Aukens regeringstid) som nu har givet ham en tilladelse, men når Reersø bugten og havet omkring Musholm mister livet, så vil direktøren også skulle stilles til regnskab for sine synder.

Kurt Bertelsen Christensen

Ferring Strand den 26.06.2003

Læs mere om havbrug her: http://gl.levendehav.dk/politik/enkeltsager/havbrug/indeks.havbrug.html

Sitemap Miljødebat Enkeltsager Kystfiskeri Havbrug Kontakt os