Home Dansk fiskeripolitik EU fiskeripolitik M/S Anton Galleri Aralsø-projektet Arkiv Links Støt os   English

Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

 

 

Tobis: Ja man skal høre meget …

Efter mødet med sin norske kollega den 4/6 for at få genåbnet tobisfiskeriet skriver fiskeriminister Hans Chr. Schmidt på sin hjemmeside: ”Det var ikke noget gennembrud, men heller ikke noget sammenbrud” for de blev enige ”om, at tobisbestanden i Nordsøen har et stort vækstpotentiale med den rette forvaltning.. og at det ikke er urealistisk, at kvoten indenfor få år vil udgøre 500.000 tons”.

Man skal altså lægge øre til meget vrøvl i denne branche med Hans Chr. Schmidt ved roret.

Ministeren og hans hird drager til Norge for at få åbnet for tobisfiskeriet. Det fik de ikke. Men ministeren er ikke desto mindre meget ”positiv” og tilfreds”, for den norske minister er enig med ham i, at ”tobisbestanden har et stort vækstpotentiale” og derfor forsikrer han sine tobisfiskere, at ”han fortsat vil støtte industrifiskeriets investeringer” samtidig med at han lover dem 20.000 tons flere brisling og at han i EU vil kæmpe for at få en kvote på sperling.

Tobis har, siger HCS ”et stort vækstpotentiale” hvis man vel at mærke forvalter bestandene på den rette måde. Det må man sku da håbe er rigtigt. Tilbagestår selvfølgelig som altid ministerens begreb om ”den rette forvaltning”.

For der findes ingen fiskebestande i denne verden, som er mere forvaltet end EU’s. Der findes ingen fiskere i denne verden som er mere kontrolleret end EU’s osv. osv. Der bruges ufattelige mange mia. EURO på at forvalte bestande og fiskeri i EU. Og alligevel er EU’s fiskebestande og fiskeri sikkert det mest ubæredygtige der findes i denne verden.

Fiskeriet er ubæredygtigt. Men med alle disse mia. EURO i lasten får man viden om at EU’s fiskeri er ubæredygtigt og at der foregår et helt ubegribeligt meget stort ulovligt fiskeri og at udsmidet af god spisefisk vokser i samme takt som kvoterne sættes ned.

Industrifiskeriet er ubæredygtigt, det ved alle med tobis i spidsen, tobisbestanden kollapsede under denne regering og HCH. Nu lover samme regering og minister 20.000 tons flere brisling. Det betyder helt konkret en bifangst af mindst 8000 tons sild fordi det er lovligt at have 40 % af spisefisken sild i en last brisling. At det sandsynligvis betyder tættere på 20.000 sild hænger sammen med at fiskeriet af brisling lever af sild. Det ved alle inden for branchen.

Industrifiskeriet af sperling er det mest beskidte industrifiskeri vi har. Det er dokumenteret umuligt, at fange sperling uden samtidig at fange dobbelt så mange spisefisk, særlig kuller. Og det er ikke en påstand, for det er dokumenteret i landinger og af fiskerne som selv siger når de en enkelt gang bliver knaldet – ”det er umuligt at fange sperling uden samtidig at fange ligeså mange kuller”.

Ovenstående er fakta i dag. Og alligevel lover regeringen og dens fiskeriminister, at han fortsat vil støtte ”investeringer i industrifiskeriet”.

Vi vidste det godt og det er skrevet mange gange de sidste år, så derfor konstaterer vi blot endnu engang, at denne regering regerer ved at fylde os med så meget vrøvl, at kun tavshed er mulig.      

 

 

 

 

 

Sitemap Miljødebat Enkeltsager Kystfiskeri Havbrug Kontakt os