Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

Tobis 2006 - og den globale opvarmning

Ifølge biologerne i Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU) er der nu mange tobis i havet og derfor er der ikke behov for begrænsninger i tobisfiskeriet. Det viser årets tobis overvågningsprogram.

Baggrunden for tobis programmet er tobisens kollaps i 2003. I 2002 fangede tobisfiskerne 630.000 tons, i 2003 270.000 tons, 2004 290.000 tons, 2005 150.000 tons og indtil nu i 2006 35.000 tons. I gennemsnit fangede industrifiskerne ca. 725.000 tons/år i årene 1991 - 2002

De mange tobiser i 2006 gør ministeren ”meget glad” og industrien der koger tobisen til fiskemel og olie er ”optimistisk”

I Levende Hav er vi lykkelige. For tobisens tilbagekomst udskyder drivhuseffekten og den globale opvarmning. Det hænger sammen med, at de ansvarlige, dvs. myndighederne, industrifiskerne, fiskemelsindustrien, biologerne og WWF, siden 2004 har forsøgt at forklare de katastrofale lave forekomster af tobis i Nordsøen, med et varmere hav.

Siden det danske industrifiskeri kom under pres i EU, har ministre, embedsmænd og Danmarks Fiskeriforening forsvaret dette skidtfiskeri med alle midler. Og denne "juvel" i dansk fiskeri, kunne selvfølgelig ikke også være årsagen til kollapset i tobisbestandene. ”Det mest bæredygtige danske fiskeri” blev det sagt. Fhv. fiskeriminister Ritt Bjerregård i 1999 ”Jeg er stolt over at være minister for det danske industrifiskeri”. Det sagde hun med hånden på en rapport som ”dokumenterede” at tobisfiskeriet var det mest bæredygtige fiskeri i dansk fiskeri. Og så kunne samme fiskeri et par år efter, jo ikke også være årsagen til at tobisen forsvandt.

Men vi tager det nu helt roligt i Levende Hav.

Der er landet flere tobis i 2006 end i 2005, men færre end i katastrofeåret 2004. Så om 2006 bliver et tobis år, venter vi en måned med at udtale os om. Men der er mange økonomiske og politiske interesser bundet i tobisfiskeriet, bankerne, industrien og regeringen. Og da vi som bekendt lever under et spin regime, må vi også leve med disse interessers mange gode historier. Men hvis det bliver, som vi alle håber på, et tobis år i 2006, så hænger den positive udvikling uløseligt sammen med det lave fisketryk de sidste 3 år. Det er en logik alle burde kunne forstå. Hvis ikke - bliver det svært at argumenterer, for at fiskertrykket bør sænkes af hensyn til fiskebestande og genopretningen af samme. 

At temperaturer, høje som lave, spiller en rolle i havet, afviser vi bestemt ikke. Men vi mener blot, at fiskeriforvaltningen bør forholde sig til de områder som forvaltningen rent faktisk har indflydelse på, dvs. kan ændre på. Drivhuseffekten har fiskeriforvaltningen kun indflydelse på, ved at lægge betydelige begrænsninger på trawlerne og deres store forbrug af olie. Olieafgifter begrænser ex. drivhuseffekten.

 - Hvis der er flere tobiser i år, så hænger det sammen med, at de samlede fangster de sidste 3 år, har ligget under de årlige gennemsnitsfangster fra 1990 – 2002.

Er der nu ved at være baggrund for igen at fange 6-700.000 tons i 2006?

Nej det er det ikke. Der bør aldrig mere fanges så store mængder tobis i Nordsøen. At man alligevel gjorde det i mange år, kan kun forklares med hovmod, dumhed og en alt for stor tobisflåde.

Rent praktisk kan det heller ikke lade sige gøre i 2006. For store dele af tobisflåden er forsvundet de senere år. Så selv om den tilbageværende flåde fisker alt det de evner, og der er de mange tobis i havet som DFU påstår, så kommer de samlede fangster i 2006 ikke over 400.000 tons.

Er det så bæredygtigt?

Det er det måske og det er det måske ikke. Det ved vi meget mere om i juli når sæsonen er slut. Men jeg tror på den anden side ikke at resterne af dansk industrifiskeri, med de høje priser på brændstoffet, kan gøre ret meget mere skade. Så problemet er til at overse.  

Fakta lige nu: DFU har talt sig frem til en stor tobisbestand. Virkeligheden i fiskeriet, dvs. fangsterne, lever ikke op til de tællinger, der bliver ikke landet de mængder af tobis som bekræfter DFU og deres påstande.

Det kan forklares med de få fartøjer der tilbage i dette fiskeri; at det er for få fartøjer til at de kan dække de områder hvor tobisen normalt dukker op; at de data som DFU modtager fra fiskerne ikke er dækkende og at sæsonen er kommet sent i gang. Men de fleste af de forbehold skal sammenholdes med de høje priser på brændstoffet. Der er ikke længere råd til at komme ud i rabatten på jagt efter bedre forekomster osv. Det begrænser fiskeriet.       

Så de der bekymrer sig om tobisbestanden kan tage det roligt. De få fartøjer og de høje energipriser forhindrer overfiskeri af betydning i 2006.

Afslutningsvis kunne man selvfølgelig, og meget naivt erkender jeg, håbe på, at de ansvarlige i ministeriet og direktoraterne, har lært noget af denne tobis historie. F.eks. hvor vigtigt det er at være på forkant med udviklingen. Denne ”reel tids monitorering” som er indført i tobisfiskeriet og som DFU har ansvaret, kunne havde gjort meget større nytte tilbage i midten af 90’erne

Her kunne en sådan monitorering og grundige analyser, havde svaret på de to vigtige tobis spørgsmål, Levende Hav stillede for første gang i midten af 90’erne:

1. Hvorfor vokser tobisfiskeriet ikke i takt med denne større og større flåde, effektivitet og indsats der sættes ind i tobisfiskeriet?
2. Hvorfor vokser tobisfiskeriet ikke i takt med at fiskeriet fjerner de mange torsk, som æder tobisen? 

Kurt Bertelsen Christensen

Ferring Strand den 9/5 2006