Home Dansk fiskeripolitik EU fiskeripolitik M/S Anton Galleri Aralsø-projektet Arkiv Links Støt os   English

Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

 

Fødevareminister Hans Chr. Schmidt blev slået ud i tobiskampen.

Mandag den 14. maj lukkede EU kommissionen for det danske tobisfiskeri, efter at resultaterne af årets tobisfiskeri ikke havde levet op til kravene for en højere kvote.

Den 15. maj udsender ministeren en pressemeddelelse hvor han lover de danske fiskere, at han vil ”bruge muskelkraft i EU” for at få genåbnet tobisfiskeriet.

Den 17. maj udsender ministeren en pressemeddelelse hvor han beroliger fiskerne med ordene ”Jeg forventer at EU kommissionen åbner for tobisfiskeriet mandag” dvs. i dag.

I dag melder EU kommissionen at tobisfiskeriet ikke bliver genåbnet.

Hvad pokker foregår det inde i fiskeriministerens og hans hirds hoveder, har de da slet ikke noget begreb om tobisfiskeriets historie?

Alle andre der har fulgt tobisfiskeriet er ikke overasket over, at alle uden for det danske tobisfiskeri, ikke slipper denne chance for at ramme det forhadte danske tobisfiskeri i Nordsøen. Nu kan de, med regler som danske fiskere og biologer selv har accepteret, få stoppet det danske tobisfiskeri.

Det er simpelthen pay back time Hans Chr. Schmidt. Nu får de mange års dybe frustrationer, over dette forhadte og for havets økosystem, helt igennem ubæredygtige fiskeri, frit løb.

Der kunne måske godt være en kvote på de ca. 300.000 tons her i 2007, men grådigheden tog som ofte før igen overhånd. Alt for mange fartøjer blev lukket ind i fiskeriet, og mange af de fartøjer er er fartøjer som hovedsageligt lever af at fange sild og makrel til konsum. Men de høje priser på tobis blev for meget for dem, de ville også have deres bid af kagen og derfor gik det galt.

Så ministeren og tobisfiskerne ligger som de har redt. Rettidig omhu er ikke og har aldrig været ministeren og toppen i dansk fiskeris adelsmærke, tværtimod. I stedet for at analysere situationen, i forhold til de regler som var aftalt og ikke mindst i en historisk kontekst, for ministeren og hans tro væbner fiskernes formand Flemming Kristensen ud og spillede med muskler de ikke råder over. I 2006 og i hele 2007 har de hver gang de fik mulighed for det, berømmet deres egen indsat i dansk fiskeri, at det hele går fremad og kun opad, så selvfølgelig havde de hundehoveder i EU og Norge blot at makke ret -  hovmod stod for fald.

Nu bidder de herrer i kanvassen, slået ud af en kommission og et EU ministerråd, hvis sympati for det danske tobisfiskeri kan ligge på et meget lille sted.

Er det synd for tobisfiskerne? Det er da muligt, men som min far altid sagde, når jeg synes noget var synd for mig. ”Ved du hvad der er synd, knægt”? Nej, det vidste jeg ikke. ”Det er at give en skaldet mand en kam”. Nå! ”Ved du så hvad det er mere synd”? Nej, det vidste jeg heller ikke. ”Det er at tage den fra ham igen”.

Det er billedet på dansk fiskeriforvaltning og politik anno 2007. Man gav fiskerne et tobisfiskeri som ikke findes og så tog man det fra dem igen. Jeg skal afslutningsvis undlade at strø salt i såret, ved at opridse de efterhånden legendarisk mange gange, hvor den danske fiskeriminister Hans Chr. Schmidt har pustet sig op, spillet med musklerne, og lovet hans fiskere flere fisk, for derefter at blive tvunget til at trække i land, uden fisk.

Læs mere her: http://gl.levendehav.dk/politik/enkeltsager/Industrifiskeri/industrifiskeri.htm

 

  

 

 

        

 

 

 

 

 

Sitemap Miljødebat Enkeltsager Kystfiskeri Havbrug Kontakt os