Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

Tobisens sande tilstand - 17. maj 2004

Midt i maj 2004 kan vi alle tage til efterretning, at tobisens rolle i Nordsøen, som en betydende og vigtig dansk industrifisk, er ved at være udspillet, for direkte imod den biologiske rådgivning og fiskeindustriens besværgelser, svigter tobisen for andet år i træk. Ca. 90.000 tons er der fanget og der er brug for noget nær et mirakel til, hvis fiskerne skal nå op på de sølle 270.000 tons, som blev resultat i 2003. (”sølle i 2003” fordi tobislandinger har ligget på ca. 750.000 tons/år i perioden 1991 – 2002).

Men også selv om industrifiskerne, mod alle ods, skulle nå op på de 270.000 tons i 2004, så bliver det økonomiske resultat i 2004 mærkbart dårligere end i 2003, for priserne på tobis er faldet og samtidig er priserne på brændstof højere i denne sæson end sidste sæson - prisen på olie er den højeste i 13 år. (Prisen på brændstof til trawlernes store maskiner er meget afgørende i industrifiskeriet. Kommer prisen på den offentlig støttede brændstof til fiskerne op over de 3 kr./l så får de energislugende trawlere alvorlige problemer).

2003 blev det værste tobis-år siden produktionen af fiskemel og olie og tobisfiskeriet blev opfundet i 60’erne. Men de ansvarlige politikere, myndigheder, biologer og fiskeriets organisationer har endnu ikke taget ansvaret for de skrantende tobisbestande. Tværtimod var de i katastrofeåret 2003 ude med meldinger om, at ”tobisen ikke svigter to år i træk”. Og fiskeri undersøgelsesfartøjet Dana blev sendt på Nordsøen for at studere tobis og derfra lød det, ”god årgang med mange tobiser”. I land åndede man (bankerne) lettet op og forberedte sig på at få penge i kassen og rettet op på de økonomisk kuldsejlede tobisskuder og deres industrier.

Denne økonomiske genopretning kommer med en 100 % garanti ikke i år.

I 2003 blev industrifiskeriet og dets politiske støtter ikke stillet til ansvar for deres ugerninger siden 60’erne – det bliver de med renter og renters rente i 2004.

Listen over industrifiskeriets marine ugerninger og ødelæggelser siden 60’erne, er lige så lang som politikernes, myndighedernes og fiskeindustriens halve og hele løgne, mht. bifangster og biologisk bæredygtighed i industrifiskeriet efter fisk til produktion af fiskemel og fiskeolie.

Tobis- og industrifiskeriets hastige udvidelser - til arter som brisling, sperling, blåhvilling, og op gennem 60’erne 70’erne og 80’erne 90’erne, helt ubegribelige store mængder af konsumfisk (millioner af tons god spisefisk), som sild, makrel, kuller, sej, hvilling, torsk, fladfisk osv. - vil i 2004 føje endnu et kapitel til listen over menneskets umættelige grådighed og mangel på respekt for naturen.

I 2004 slår tobisen og naturen igen og det vil ramme hele det danske fiskeri meget hårdt. Danmark mister industrifiskeriet som en økonomisk del af fiskeriet og oveni mister Danmark, gennem EU forhandlingerne, sikkert 50 % af de historiske rettigheder til tobisbestandene i Nordsøen. Kvotetab som Danmark ikke vil kunne forhandle hjem igen. Tobisens sande tilstand vil i 2004 udstille den natur- og ressourcearrogance som industrifiskene, fiskerindustrien, politikernes og myndighederne er været styret af.

Danmark kommer nu i kedeligt selskab med lande Canada, Chile, Færøerne med flere som har haft deres store marine ressourcekatastrofer i fiskeriet. Situationen er forudsagt igennem flere år, så de ansvarlige kan ikke undskylde med henvisning til naturens lunefuldhed og andre guddommelige bestemmelser. Nu er det vigtigt, at der placeres et ansvar i og uden for fiskeriet, til sikring af en mere bæredygtig fiskeriforvaltning i fremtiden.

Tobisbestanden er kollapset i en fiskeriøkonomisk sammenhæng og flere arter vil følge efter.  Den europæiske bestand af torsk synes i svag fremgang, men stadig på et meget usikkert grundlag. En af de største trusler mod en enkelt bestand lige nu, er et uhæmmet industrifiskeri på blåhvilling. Her hersker der lovløshed, anarki og et helt igennem ubeskriveligt rovfiskeri, hvor alle Nordatlantiske lande gør hvad der passer dem.

EU og hermed Danmarks seneste svar på denne forestående økologiske katastrofe i Nord Atlanten, er at hæve !!! fiskeriet på blåhvilling - med ikke mindre end 350.000 tons, svarende til tabet i tobisfiskeriet i Nordsøen.

Dette er EU og Danmarks svar og begreb om "det bæredygtige fiskeri" anno 2004.