Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

Dansk industrifiskeri juni 2003.

Det danske industrifiskeri, som fanger tobis, brisling, sperling, lodde, blåhvilling m.m. til fremstilling af fiskemel og olie (1 mio. tons/år) er ude i store vanskeligheder. Det vigtigste fiskeri, tobisfiskeri er slået helt fejl og samtidig har fiskerikontrollen strammet grebet om industrifiskeriet, for at få en noget nær 100 % sikkerhed for, at der ikke landes ulovlige bifangster af industri- og konsumfisk i de enkelte skibslaster.

I medierne gyder fiskeindustrien gyde olie på vandene, i forsøget på at tæmme de økonomisk høje bølger, som er ved at slå det udskældte erhverv, sønder og sammen. Optimistiske artikler i fiskeriets avis og blade forsøger også at afværge en begyndende panik i fiskerierhvervet. ”2002 blev et godt år” ”Fremgang i eksporten på 384 mio. kr.” ”Fiskemelsindustrien beskæftiger 5000 mand til vands og på land” og mere af samme skuffe kan man læse i Fiskerbladet Juni - Juli 2003. Fiskerbladet skriver selv, at det er det ældste og eneste landsdækkende fagblad i erhvervsfiskeriet. Det er sikkert rigtig, men den status står i en skærende kontrast til misinformation om de faktiske forhold i det danske industrifiskeri, her i juni 2003.

De faktiske forhold er som følger:

Den 25. juni 2003 har industrifiskerne landet 195.000 tons tobis og en realistisk prognose siger, at man i år vil fange i 250.000 tons tobis. Fra 1991 og til og med 2002 har gennemsnittet pr år været på 720.000 tons tobis, med 1992 som det bedste år med 950.000 og 1999 som det dårligste med 520.000 tons. Industrifiskeriet er således på vej til at miste 2/3 af et års normal fangst af tobis (i 2002 priser op mod 500 mio. kr.). Det faktum skal sammenholdes med at dette års fiskeri har kostet mange penge i brændstof og ødelagte grejer. Så vi kan konkludere, at Fiskerbladet ikke følger med i de faktiske forhold, i det industrifiskeri som bladet har sat sig til at forsvare.

Sandheden er, at isoleret set kan industrifiskerne måske leve med dette alvorlige tab i tobisfiskeriet i 2003, men set i sammenhæng med det øvrige industrifiskeri, tegner 2003 til at blive et katastrofeår for de danske industrifiskere og industrien. Problemet i det øvrige industrifiskeri er skabt af en betydelig øget fiskerikontrol og det betyder, at fiskerne ikke har kunnet/turdet lande laster af de andre arter industrifisk, som bl.a. sperling, fordi disse laster ikke overholder reglerne for bifangster. Den 25. juni har danske industrifiskere landet i alt ca. 290.000 mio. tons industrifisk så der er lang vej op til den 1 mio. tons/år som industrifiskeriet skal fange om året.

Det er de økonomiske hårde facts i det danske industrifiskeri. De økologiske er lige så hårde. Hvor er alle de tobis som fiskerne og biologerne mener findes i Nordsøen? Hvor meget udsmid af sild og andre fisk har det magre tobisfiskeri betydet? I det hele taget – hvor meget udsmid har industrifiskerne måtte foretage i år for at undgå opbringning af Fiskerikontrollen? Fiskerne har bedt om en hotline så de kan beholde bifangsterne ombord uden at blive opbragt. Men fiskernes anmodninger bygger på et meget, meget spinkelt grundlag om at de ”bliver presset ud hvor der sild” og derfor kan de ikke fiske lovligt.

Tobisfiskeriet er slået helt fejl og årsagen kan være 2001 tobisfiskeriet, hvor man fangede op til 80 % yngel. Det var så slemt 1 2001, at fiskerne selv forsøgte at få bremset tobisfiskeriet, fordi de frygtede for de kommende års fiskeri. Men det forsøg løb ud i sandet. Der kan være andre og mere alvorlige grunde, som f.eks. at biologerne ikke har noget begreb om tobisbestandene (der er flere bestande i Nordsøen) størrelse og at man derfor fisker i blinde. Hvorom alting er, så står tobisfiskeriet overfor en alvorlig økonomisk, biologisk og økologisk evaluering her i 2003.

Ser vi på det øvrige industrifiskeri, så er der også her tale om en kulsort horisont. Industrifiskerne vil have lov til at fange flere sild til fiskemel og olie. I 2003 må de fange ca. 40.000 tons sild som bifangster, men fiskerne beretter at det er meget langtfra nok, de kan ikke undgå at fange sild og derfor må reglerne laves om. Mange konsumfiskere (bortset fra dem som fanger sild til konsum) mener også at det vil bedst at få fanget mange flere sild idet man mener, at der er for mange sild i Nordsøen og de mange sild æder torskens æg og laver og derfor er der ingen torsk.

Isoleret set burde industrifiskeriet have lov til at lande de sild de fanger, for alternativet med den skrappe fiskerikontrol betyder, at tusinder af tons sild må udsmides til ingen verdens nytte. Men de andre EU lande vil ikke tillade, at danske fiskere fanger mere end de ca. 40.000 sild til fiskemel og olie og derfor bliver det sikkert ikke muligt, før det kan bevises at der er en sammenhæng mellem de mange sild i Nordsøen og de få torsk. Og indtil videre er der ingen beviser for de mange påstande om at silden er årsagen til at der ingen torsk findes.

Industrifiskeriet i 2003 synes at lande på et tal der svarer til en 50 % nedgang i de samlede landinger. I Levende Hav har vi aldrig været i tvivl om, at det danske industrifiskeri har været overvurderet med de ca. 50 %. Men i 2003 er vi blevet overhalet af industrifiskeriet selv. Som det tegner sig, har vi været for optimistiske i vores vurderinger. Fiskerne har gjort alt det de kunne for at fange tobis, de har ikke kunnet fange tobis.

 -         Vi må derfor konkludere, at tobisbestandene er ude af biologisk kontrol. Tobisfiskeriet er ubæredygtigt og konsekvenserne for havets økosystem er ukendte. De økonomiske konsekvenser for det danske industrifiskeri og dermed også det samlede danske fiskeri, er skræmmende.

Kurt Bertelsen Christensen

Ferring Strand juni 2002

Læs mere her: http://gl.levendehav.dk/politik/enkeltsager/Industrifiskeri/industrifiskeri.htm